Fiktion og virkelighed – seminar om ægyptisk litteratur
Mødedato: Lørdag d. 26. oktober 2024 kl. 11.00-16.00
Lokale: 21.0.54
Seminar om ægyptisk litteratur, v. Paul John Frandsen, Louise Alkjær og Kim Ryholt
Sinuhe B 173-92, der viser kopien af kongens brev (P. Berlin 3022, Frame F) © Ägyptisches Museum und Papyrussamlung, Staatliche Museen zu Berlin
Fiktion og virkelighed er et emne, man aldrig bliver færdig med. Og efter 16 års pause tager vi igen den ægyptiske litteratur op til behandling i tre foredrag.
Paul John Frandsen står for den generelle indføring i emnet, mens Louise Alkjær vil behandle det særlige problem som udgøres af de tekster, der tilsyneladende har et historisk indhold, også kaldet narrativ litteratur. Og så vil Kim Ryholt ligesom for 16 år siden tale om forholdet mellem fiktion og historie.
Men denne gang er det på et helt specielt område, nemlig den græske historiker Herodots fantastiske beskrivelse af Ægypten, historiens første forsøg på at lave en samlet beskrivelse af et andet land. I nyere tid har man hævdet, at Herodot aldrig havde været i Ægypten. Men er det nu rigtigt?
11.00-12.15 Foredrag 1 v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen
12.15-13.00 Frokostpause (medbring selv mad)
13.00-14.15 Foredrag 2 v. Cand.mag. Louise Alkjær
14.15-14.45 Kaffepause
14.45-16.00 Foredrag 3 v. ph.d. Kim Ryholt
Papyrus årgang 43 nr. 2 2023
Indhold:
Under Atens stråler – Tine Bagh
Georges Lacombe og livets kilder – inspirationen fra Ægypten – Paul John Frandsen
Vesirernes diplomatiske rolle i verdens første fredstraktat – Bente Bladsgaard Jensen
En hymne til skaberen og ødelæggersken – Jørgen Podemann Sørensen
Indhold – abstracts – redaktionelt
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714
Papyrus årgang 43 nr. 1 2023
Indhold:
Tutankhamons grav – arkæologi og politik Paul John Frandsen
Gemmer fodboldbanen et palads? Udgravninger i pyramidebyen i Giza Mark Lehner
Byggeriet af Senenmuts gravmonumenter Rune Olsen
Indhold – abstracts – redaktionelt
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714
Papyrus årgang 42 nr. 2 2022
Indhold:
De jordiske rester af Amarnaperiodens kongefamilie. Hvad ved vi og hvad ved vi ikke Corinne Duhig
Kampen om de normanniske porfyrsarkofager Lise Manniche
Nofret Paul John Frandsen
Thorlacius i Kongernes Dal – én måned før Champollions tydning Jørgen Podemann Sørensen
Mindeord: Lise Manniche Paul John Frandsen
Indhold – abstracts – redaktionelt
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714
Tutankhamons grav. Arkæologi og politik
Mødedato: Torsdag d. 27. april
kl. 17.20
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Tutankhamons grav. Arkæologi og politik, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen
Fundet af Tutankhamons grav for 100 år siden var et højdepunkt udforskningen af den faraoniske kultur. Men det blev også et afgørende vendepunkt i vilkårene for al fremtidig arkæologisk virke i Ægypten, og vigtigst af alt blev det begyndelsen til nedsmeltningen af det britiske verdensherredømme.
Champollion og 1500 års hieroglyfstudier
Champollion
Mødedato: Tirsdag 8.11 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Champollion og 1500 års hieroglyfstudier, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen
For præcis 200 år siden blev hieroglyfskriften endelig dechifreret. Forud for denne bedrift var der gået 1500 år med undertiden intense forsøg på at forstå ægypternes skrift. Foredraget handler om hvorfor man i Antikken, Renæssancen og Oplysningstidens i det hele taget interesserede sig for denne skrift og hvordan man greb studierne af den an. Og så handler det naturligvis også om fundet af Rosettestenen, der blev nøglen til dechifreringen, som Champollion med rette fik æren af.
Lørdagsseminar om Tutankhamon og hans grav
’First steps of tomb found.’ 4. november1922
Mødedato: Lørdag 19.11 2022 kl. 11-16
Lokale: KUA – 22.0.11 og på zoom
Kl. 11 – Lektor Emeritus Paul John Frandsen
Tutankhamons grav. Arkæologi og politik
Fundet af Tutankhamons grav for 100 år siden var et højdepunkt udforskningen af den faraoniske kultur. Men det blev også et afgørende vendepunkt i vilkårene for al fremtidig arkæologisk virke i Ægypten, og vigtigst af alt blev det begyndelsen til nedsmeltningen af det britiske verdensherredømme.
Kl. 12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)
Kl. 13 – Regine Schulz, Executive Director of the Roemer and Pelizaeus Museum, Hildesheim
Thought on pictorial programs of Tut-ankh-Amun’s jewelry
Amulets and jewelry items with amulet functions were important in Ancient Egypt, not only in daily life but also for life after death. They mediate a variety of different religious aspects and functions.
Therefore, they also played an essential role in the richly equipped and well-preserved tomb of Tut-ankh-Amun. The objects placed on and at the mummy were especially important since they should protect the deceased king on his journey to and life after death in the heavenly sphere.
Kl. 14.15 – Pause
Kl. 14.45 – Tom Hardwick, Houston Museum of Natural Science
Tut-ankh-mammon: Howard Carter and the market for Egyptian art, 1920-1940.
Howard Carter and Lord Carnarvon’s discovery of the tomb of Tutankhamun in November 1922 was not just an archaeological landmark: it was also watched closely by the art market.
Carter and Carnarvon were not just excavators, but avid collectors and canny dealers in Egyptian objects at a time when their status and values were changing. Exhibitions and auctions brought Egyptian objects to eager audiences anxious for new sensations and potential profits.
One might think the tomb of Tutankhamun would be unaffected by this boom, but even excavated objects were subject to the vagaries of the market. Tutankhamun’s “wonderful things” were assessed and priced up from the moment the tomb was opened. Archival material reveals how objects from Tutankhamun’s tomb were monetized and offered for sale during Carter’s lifetime and after his death.
Tom Hardwick is a curator and Egyptologist who has curated collections and exhibitions in the UK, Egypt, and United States. He is a specialist in Egyptian art, the history of collecting, and the forgery of works of art.
Papyrus årgang 41 nr. 2 2021
Indhold:
Trægudinder Lise Manniche
Rodin og Ægypten Christine Horwitz Tommerup og Tine Bagh
Tal og tro – og vandforsyning Paul John Frandsen
DÆS-seminar om Bes Lise Manniche
Boganmeldelse: Paul John Frandsen, De kristne ægyptere. Munkevæsenet og den tidlige koptiske kristendoms historie Tage Petersen
Indhold – abstracts – redaktionelt
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714
I Nordens fodspor
.
Mødedato: Torsdag 10.3 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen
To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737. Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.
Champollion og 1500 års hieroglyfstudier
Champollion
Mødedato: Torsdag 31.3 2022 kl. 19.00
Lokale: KUA – 23.0.49
Champollion og 1500 års hieroglyfstudier, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen
For præcis 200 år siden blev hieroglyfskriften endelig dechifreret. Forud for denne bedrift var der gået 1500 år med undertiden intense forsøg på at forstå ægypternes skrift. Foredraget handler om hvorfor man i Antikken, Renæssancen og Oplysningstidens i det hele taget interesserede sig for denne skrift og hvordan man greb studierne af den an. Og så handler det naturligvis også om fundet af Rosettestenen, der blev nøglen til dechifreringen, som Champollion med rette fik æren af.
Til foredraget vil der være mulighed for at drikke et glas vin.
Lokaleændring!!! I Nordens fodspor
…
Mødedato: Tirsdag d. 7/12 2021 Kl. 18.00
Lokale ændret til: KUA1 4A.0.69
I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen
To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737.
Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.
JULEFEST efter foredraget. Vi følges til frokoststuen i TORS.
Papyrus årgang 41 nr. 1 2021
Indhold:
Hvad skete der med Akhenatens kolosser i Karnak? Lise Manniche
Post til en afdød: Nebetitefs genfundne brev Rune Nyord
Hyæner Lise Manniche
En ildelugtende historie: purpurfarve i tekstiler Andrea Byrnes
Podemanns runde dag Paul John Frandsen
Malqata Nord Lise Manniche
Indhold – abstracts – redaktionelt
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714
I Nordens fodspor
…
Mødedato: AFLYST – vis ses til efteråret. Foredraget bliver holdt til jul
Lokale: KUA1 23.0.49
I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen
To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737.
Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.
Vi håber på at kunne holde DÆS-sommerfest tirsdag d. 8/6 2021 efter Pauls foredrag, og vi sender besked på nyhedsmailen om dette, så snart vi ved mere.
Papyrus årgang 40 nr. 2 2020
Indhold:
Farven blå Lise Manniche
Ægyptisk matematik fortolket Christopher Hollings og Richard B. Parkinson
Det “andet” bådkapel på Elefantine Lise Manniche
Et “tredje” kapel på Elefantine? Paul John Frandsen
Indhold – abstracts – redaktionelt
For at kunne læse disse skal du bruge det gratis program Adobe Acrobat Reader – som du kan hente her…
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714
Hvad går vi og laver? Lise, Paul og Tine fortæller…
Mødedato: Lørdag d. 24/10 2020 kl. 11-16:
Lokale: KUA1 23.0.49
Lørdagsseminar: Hvad går vi og laver?
Lise, Paul og Tine fortæller om deres seneste projekter
Program
11.00: Foredrag 1, v. Tine Bagh
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Lise Manniche
14.15: Kaffepause (medbring selv kaffe/te)
14.45: Foredrag 3, v. Paul John Frandsen
…
Ægyptologiens historie i de nordiske lande, v. Tine Bagh, PhD, Museumsinspektør Glyptoteket
I 2015 blev jeg spurgt, om jeg ville være med til at skrive om ægyptologiens historie i hele verden, hvor mit kapitel skulle omhandle de nordiske lande. Aidan Dodson, Andrew Bednarski og Salima Ikram var redaktører, og rammerne var 1831-1976. Fra året, hvor ægyptologi første gang blev etableret som et universitetsfag, til den første internationale ægyptologikonference blev afholdt i Cairo.
I slutningen af 2019 blev jeg endelig færdig med mit kapitel, og efter noget redigering er bogen nu på trapperne. Det var en spændende opgave med flere berøringspunkter mellem udviklingen i de forskellige nordiske lande, og jeg vil også fortælle nogle af de gode historier, der ikke alle kom med i bogens endelige version.
Fra Ramses VIs grav
At afbilde det usete, v. Lise Manniche, mag.art., PhD.
Ægypternes forestillingsevne var uden lige. I ord og i billeder har de efterladt os dokumentation for et imaginært univers, der tager sin begyndelse ved verdens skabelse og i kraft af sin cykliske natur ikke har nogen ende. I foredraget vil jeg fremlægge nogle af de aspekter, jeg har nærstuderet i sommerens løb.
Jeg vil demonstrere, hvordan kunstnerne afbildede en del af den kvindelige anatomi, som de aldrig havde set ved selvsyn: livmoderen, og hvordan nøglen til identifikationen i vid udstrækning kan findes i de ægyptiske tekster om Underverdenen. Med deres fokus på genfødsel efter livet på jorden var det et emne, der fik meget plads, især i udsmykningen af Nye Riges kongegrave.
Saint Shenoute of Atripe. Secco painting, ca. 7th century. North lobe of the sanctuary, Red Monastery Church, near Sohag, Egypt.
Klosterforstanderen Shenute og en dråbe honning i havet, ved mag.art. Paul John Frandsen, Lektor Emeritus, ToRS
Hvad går ægyptologer og laver for tiden?
Denne ægyptolog læser korrektur på en stor bog om den tidlige ægyptiske – koptiske kirke – og munkebevægelsens opståen. Jeg har tidligere talt om flere forskellige aspekter af dette store emne, men nu er tiden kommet til at fokusere på klosterforstanderen Shenute, en af den tidlige histories vigtigste skikkelser og den, der har fået mig til at skrive bogen, der bærer titlen En dråbe honning i havet. Kristendommen og munkevæsnet i det tidlige Ægypten.
Den er i øvrigt planlagt til at udkomme lige før jul.