Seminar

Lørdagsseminar om Ægyptomani

Foto: DFI/Det Danske Filminstitut

Mødedato: lørdag d. 20/4 2024 kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

Kl. 11 – Voltaires opfattelse af Oldtidens Ægypten, v. Cand.phil. Mette Gregersen

Voltaire var en af de mest betydningsfulde filosoffer i 1700-tallet. Foruden filosofiske værker udgav han også romaner, poesi og ikke mindst det store historieværk i to bind, Essai sur les Moeurs et l’ Esprit des Nations, hvori han i 1. bind bl.a. beskæftiger sig med Oldtidens Ægypten. Voltaires værk udkom i 1756, og han kunne teoretisk set derfor have haft kendskab til Frederik Ludvig Nordens rejseberetning, der først udkom i 1755. Hans kilder er dog for de flestes vedkommende langt ældre, og det får selvsagt betydning for hans opfattelse af Ægypten. Foredraget vil se nærmere på, hvordan Voltaires forståelse af landet, historiske forhold, skriftsproget, monumenter, ritualer og mysterier forholder sig til den viden, man har i dag.

Kl. 12.15 Frokost (medbring selv mad og drikke)
KL. 13 Mumien og sfinksen i milen, v. Thomas Christiansen, ph.d.
Faraoernes Ægypten var et så yndet sujet i stumfilm, at filmhistorikere har konkluderet, at filmen i sin barndom led af et svært tilfælde af ægyptomani. Det kan således ikke overraske, at Nordisk Film indspillede to film i 1915, hvor handlingen var henlagt til Ægypten: Mumiens Halsbaand og Sfinxens Hemmelighed, der havde premiere i henholdsvis 1916 og 1918.

Da det dog hverken var muligt eller rentabelt at optage filmene i Ægypten, blev de indspillet i Råbjerg Mile, hvor ægyptiske templer og grave blev opført, ja, sågar en 27 meter høj sfinks og pyramide. Begge film blev sat i scene af den drevne instruktør Robert Dinesen (1874-1972), og de to mandlige hovedroller spillet af tidens største stjerne Valdemar Psilander (1884-1917), der i en af filmene gestalter den sexede (sic!) og handlekraftige ægyptolog Robin Gray.

Filmene er desværre gået tabt, ironisk nok formentlig fordi de var meget populære, men derefter hensank i glemsel. Men heldigvis gør det bevarede arkivmateriale – såsom filmprogrammer, manuskripter og stillbilleder – det muligt at genopleve dem i dette rigt illustrerede foredrag.

Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)

Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)

Kl. 14.45 Ægyptomanien og frimureriet, v. Niels Peter Lemche, professor emeritus, dr.theol.

Skulle der være nogen, som er i tvivl om sammenhængen mellem frimureri og ægyptomani, bedes vedkommende se nærmere på dette billede af salen i en loge i Bruxelles. Egentlig behøvede man ikke sige mere; men der er inden for frimureriet nogle hovedretninger med forskellige ideer om det gamle Ægypten. Man vil aldrig finde en dansk logesal med en tilsvarende udsmykning; men de ægyptiske elementer er der stadigvæk. Det kan jeg i dette forum ikke gennemgå i detaljer, men fra Stamhusets festsal, som også bruges til offentlige koncerter, kan man finde sfinxen i en ganske markant position.

Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)

Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)

Foredraget, der bygger på et foredrag, jeg holdt i 2018 i Den Danske Frimurerordens forskningsloge Friederich Münter, som jeg er ordførende mester for, vil give en skitse af oprindelsen til ægyptomanien i frimureriet, og sætte det ind i en sammenhæng med ægyptomaniens udvikling siden antikken, med hovedvægt på renæssancen og oplysningstiden, som jo også var den periode, hvor frimureriet kom til verden. Kunstnerisk nåede ægyptomanien sit klimaks i br. Wolfgang Amadeus Mozarts frimureropera Tryllefløjten fra 1791, som for en frimurer ikke bereder nogen vanskeligheder. Handlingen er helt frimurerisk, og der var bestemt grund til, at ikke alle Mozarts frimurerbrødre var glade for, at han fortalte så meget om indvielsen i ordenen.

Litteratur, som vil blive gjort elektronisk tilgængelig for selskabets medlemmer:
Niels Peter Lemche, ”Ægyptomanien og frimureriet”, Acta Masonica Scandinavica 22, 2019, s. 9-68
Niels Peter Lemche, Hermes Trismegistos, et foredrag i Friederich Münter fra 2020, udgivet for medlemmerne af Friederich Münter i Lejlighedsvise Publikationer nr. 2, 2020

Museumsliv – Lørdagsseminar

Mødedato: lørdag d. 4/11 2023 kl. 11-16
Lokale: KUA1 22.0.11

Kl. 11 – Udstillinger på Glyptoteket, v. ph.d. Tine Bagh, Museumsinspektør Glyptoteket

Kl. 12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)
Kl. 13 – Nationalmuseet, v. ph.d. Anne Haslund Hansen, Museumsinspektør, Seniorforsker Nationalmuseet

Kl. 14.15 – Pause

Kl. 14.45 – Antikmuseet Aarhus Universitet, v. ph.d. Vinnie Nørskov, Museumsleder Antikmuseet, Lektor Aarhus Universitet

Lørdagsseminar om Amarna

Mødedato: lørdag d. 25. marts 2023 kl. 11-16

Lokale: KUA – 23.0.49

Kl. 11 – Gravpladserne i Akhetaten, v. Ph.d. Sofie Schiodt, Postdoc Eberhard Karls Universität, Tübingen

Siden 2006 har et internationalt hold af forskere foretaget udgravninger af en række gravpladser i Amarna (oldtidens Akhetaten). Denne by blev grundlagt af farao Akhenaten, som kun regerede i 17 år, hvorefter byen blev forladt, og den giver dermed et enestående øjebliksbillede af Ægypten i det 14. århundrede f.v.t. I december 2022 færdiggjorde vi den sidste udgravningssæson ved gravpladserne, og mens der stadig ligger meget databehandlingsarbejde forude, har udgravningerne allerede givet os et fascinerende indblik i, hvordan livet så ud for den almene ægypter under Akhenaten. I dette foredrag vil jeg fortælle om de opdagelser, vi har gjort i løbet af det årelange arbejde, og hvilken ny viden det bidrager med.

Kl. 12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)

Kl. 13 -The Great Aten Temple at Amarna: 2012-2022, v. Barry Kemp – zoom i lokalet

The Great Aten Temple at Amarna: 2012-2022, v. Barry Kemp, Director of the Amarna Project, Senior Research Fellow at the McDonald Institute for Archaeological Research and Professor Emeritus at Cambridge University

The Amarna Project commenced its work at the site of the Great Aten Temple in 2012 and has continued until now. The temple comprises a space measuring 750 x 270 m, surrounded by a thick mud-brick wall. Inside are the remains of two stone temples: the Long Temple towards the front (in the past identified with the building with the ancient name Gempa-aten) and the Sanctuary towards the back. This leaves the greater part of the space within the enclosure unaccounted for.

Most of the expedition’s work so far has been concentrated on the Long Temple and the ground in front. It had previously been excavated by the Egypt Exploration Society in 1932 (the director being John Pendlebury). In further pursuit of an answer, in 2021 and 2022 a new excavation was begun at the very back of the temple enclosure (carried out by Fabien Balestra, a member of the expedition). It began with a re-examination of a wide gateway flanked by buttresses attached to the enclosure wall, first identified in 1932. Beyond it and within the temple enclosure, two adjacent areas have been excavated.

The programme of the expedition includes the rebuilding of the outlines of the temple in new stone blocks once an area has been cleaned and recorded by drawing and photography. The costs of the stone blocks (purchased from a fine limestone quarry at El-Tura) are partly borne by public subscription.

For details of how to become engaged see:
https://www.gofundme.com/f/be-part-of-the-great-aten-temple

Reports on the work at the temple can be found (freely available) at:
https://www.amarnaproject.com/pages/recent_projects/excavation/great_aten_temple/

The Amarna Project’s free newsletter, Horizon, can be found at:
https://www.amarnaproject.com/downloadable_resources.shtml

The digital reconstructions of the temple which appear in the lecture are the work of Paul Docherty.

Kl. 14.15 – Pause

Kl. 14.45 – Colours for the Aten: The Manufacture of Glass and Faience in the workshops of Amarna, v. Anna K. Hodgkinson

When the new capital city of Akhetaten was established, workshops and craftspeople were required to furnish and embellish the palaces, temples and the villas of the elite. Colourful inlays from faience, glass and stone were produced, and these would adorn architecture, wooden furniture and burial equipment, creating beautiful marshland scenes and images of royal power.
Jewellery, and cosmetic vessels from faience and glass, were popular throughout the population and produced in great numbers. Focussing on the results of recent fieldwork at Amarna site M50.14-16 and glass-working experiments, this lecture will discuss both how glass- and faience objects were made, and what role a domestic workshop had in the city of Amarna.

Lørdagsseminar om Tutankhamon og hans grav

’First steps of tomb found.’ 4. november1922

Mødedato: Lørdag 19.11 2022 kl. 11-16

Lokale: KUA – 22.0.11 og på zoom

Kl. 11 – Lektor Emeritus Paul John Frandsen
Tutankhamons grav. Arkæologi og politik

Fundet af Tutankhamons grav for 100 år siden var et højdepunkt udforskningen af den faraoniske kultur. Men det blev også et afgørende vendepunkt i vilkårene for al fremtidig arkæologisk virke i Ægypten, og vigtigst af alt blev det begyndelsen til nedsmeltningen af det britiske verdensherredømme.

Kl. 12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)

Kl. 13 – Regine Schulz, Executive Director of the Roemer and Pelizaeus Museum, Hildesheim
Thought on pictorial programs of Tut-ankh-Amun’s jewelry

Amulets and jewelry items with amulet functions were important in Ancient Egypt, not only in daily life but also for life after death. They mediate a variety of different religious aspects and functions.

Therefore, they also played an essential role in the richly equipped and well-preserved tomb of Tut-ankh-Amun. The objects placed on and at the mummy were especially important since they should protect the deceased king on his journey to and life after death in the heavenly sphere.

Kl. 14.15 – Pause

Kl. 14.45 – Tom Hardwick, Houston Museum of Natural Science
Tut-ankh-mammon: Howard Carter and the market for Egyptian art, 1920-1940.

Howard Carter and Lord Carnarvon’s discovery of the tomb of Tutankhamun in November 1922 was not just an archaeological landmark: it was also watched closely by the art market.

Carter and Carnarvon were not just excavators, but avid collectors and canny dealers in Egyptian objects at a time when their status and values were changing. Exhibitions and auctions brought Egyptian objects to eager audiences anxious for new sensations and potential profits.

One might think the tomb of Tutankhamun would be unaffected by this boom, but even excavated objects were subject to the vagaries of the market. Tutankhamun’s “wonderful things” were assessed and priced up from the moment the tomb was opened. Archival material reveals how objects from Tutankhamun’s tomb were monetized and offered for sale during Carter’s lifetime and after his death.

Tom Hardwick is a curator and Egyptologist who has curated collections and exhibitions in the UK, Egypt, and United States. He is a specialist in Egyptian art, the history of collecting, and the forgery of works of art.

Lørdagsseminar om Post-Amarna-grave

Mødedato: Lørdag 30.4 2022 kl. 11-16

Lokale: KUA – 23.0.49

Meryra

.

Kl. 11 – Lise Manniche, mag art., PhD
Variationer over et tema. Musikalske billeder i og efter Amarnatiden

I Amarna-tidens billedkunst møder vi både tradition, nyfortolkning og radikale ændringer. Blandt mange, markante eksempler præsenteres her et enkelt: musikken som den afspejles i kunsten i de 17 turbulente år af Akhenatens regering.

I hvilket omfang overlevede kongens straksløsninger under hans umiddelbare efterfølgere i gravene i Theben og Memphis? I relief og maleri lå der et stort ansvar hos omridstegneren, som gengav det, han anså som korrekt her og nu i forhold til opgaven, men vi kan ikke forvente, at han også havde kendskab til alle detaljer i instrumenter og opførelsespraksis.

Kl. 12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)

Huy

.

Kl. 13 – Gabriele Pieke, Curator, Reiss-Engelhorn-Museen, Mannheim
Finding a New Balance. Non-Royal Tombs of the Post Amarna Period in Western Thebes

The paper gives an overview on the development of non-royal funerary monuments at Thebes from the reign of Tutankhamun to Horemheb in terms of social stratum of owners, the location of the monuments in the necropolis, and the architecture of the cult chapels. The changes in tomb decoration will be illustrated by some selected chapels, which were built shortly after the Amarna period such as Parennefer/ Wennenfer, Amenhotep Huy, or Neferhotep.

These tombs exhibit iconographic programs, which rely on traditional images on the one hand but also integrate new concepts and even Amarna motifs. The concept and composition of some of these chapels appear to be strongly influenced by the Amarna period, while at the same time explicit image quotations link the tombs to their pre-Amarna neighbours at Thebes. The preserved funerary sculpture likewise attests traditional Theban forms but also certain shifts.

Kl. 14.15 – Pause

NicoStaring

.

Kl. 14.45 – Nico Staring, F.R.S.-FNRS / Université de Liège
Saqqara during the post-Amarna period

The Amarna period presents an exciting episode in pharaonic history. The period spans less than two decades yet witnessed major social and religious transformations. Akhenaten, ordered the construction of a rock-cut tomb east of his new city, and the highest palace officials and administrators (the ‘elite’) followed his example. In so doing, they left the necropolises associated with the traditional foremost cities of the kingdom, Thebes and Memphis.

Soon after king Akhenaten died, his city, Akhetaten, entered a process of abandonment. The elite moved north to Memphis and built their tombs on the desert plateau west of the old city. This lecture focuses on the Memphite necropolis of Saqqara during the post-Amarna period, and explores what effects the events of the Amarna and post-Amarna period had on the cemetery’s development and tomb art.

 

Lørdagsseminar om Bes

Bes. Glyptoteket ÆIN 220 (foto: Anders Sune Berg)

Mødedato: Lørdag d. 25/9 2021 kl. 11-16
Lokale: KUA1 22.0.11

11.00 – Foredrag 1, v. Lise Manniche, mag art., PhD
12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00 – Foredrag 2 v. Olaf Kaper, Professor of Egyptology, Leiden University
14.15 – Pause
14.45 – Foredrag 3, v. Christian E. Loeben, August Kestner Museum Hannover

I forbindelse med BES-udstillingen på Glyptoteket (30/4-31/10 2021) vil lørdagsseminaret handle om Bes. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Allard Pierson Museet i Amsterdam og August Kestner Museet i Hannover.

I Amsterdam var Olaf Kaper gæstekurator for udstillingen, og i Hannover, hvor udstillingen rejser til efter København, er Christian E. Loeben kurator. Det er således disse to, der sammen med Lise vil fortælle den lille, grimme, kære dæmongud Bes.

Lyden af Bes v. mag.art., PhD. Lise Manniche

I de senere år er der kommet fokus på “lyde” i det gamle Ægypten, ikke bare klangen af musikinstrumenter, men lyd generelt. Dette særlige fagområde kaldes nu for “arkæoakustik” eller “soundscapes” (modsat “landscapes”). Efter at have beskæftiget mig med Bes’ udseende, hans betydning for fertilitet og fødsler, og i et vist omfang med hans musikinstrumenter er det derfor nærliggende at præsentere “Lyden af Bes” i en lidt bredere sammenhæng og med særlig fokus på hans stemme, og hvordan han brugte den.

The small gods of Ancient Egypt: examining Bes and Tutu v. Olaf Kaper, Professor of Egyptology, Leiden University

The gods of the ancient Egyptians were very many indeed, and the gods were grouped together in many different ways. Bes belongs to a class of gods that we may call “small gods”, with the use of an ancient Egyptian term. This lecture will discuss the place of Bes in the pantheon and compare him to the god Tutu, with whom Bes is sometimes depicted together.

By looking at the role of the small gods, we can understand better how the Egyptians saw their world and how they dealt with the overwhelming amount of divine beings that could help or threaten them.

Bes and Thoeris, two “small gods” in Ancient Egypt: same competence – different careers v. Christian Loeben, Museum August Kestner, Hannover

It is a remarkable phenomenon: The goddess Thoeris, Egyptian Ta-Weret (“The-Great-One”), has enjoyed adoration for the longest time in Egyptian history. However, Bes who really became Bes only as late as in Dynasty 26 (c. 600 B.C.E.) would very quickly supersede the venerable goddess as the most popular deity in the realm of Egyptian private life.

The lecture will analyse the mechanisms behind it and will finally show that the career of Bes in the later phases of Egyptian religion was not only an extraordinary one but was also exceedingly diverse.

Lørdagsseminar om Bes

Bes. Glyptoteket ÆIN 220 (foto: Anders Sune Berg)

Mødedato: Lørdag d. 29/5 2021 kl. 14 via zoom

På grund af rejserestriktioner er de to udenlandske foredragsholdere desværre forhindret i at deltage. Men Lise holder sit foredrag via zoom kl. 14. Link fremsendes senere på nyhedsmailen. 

I forbindelse med BES-udstillingen på Glyptoteket (åbner 20. maj) vil lørdagsseminaret handle om Bes. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Allard Pierson Museet i Amsterdam og August Kestner Museet i Hannover.

Bes på kanten v. Lise Manniche

Bes har en vigtig rolle at spille ikke blot som en lille ”husgud” for almindelige ægyptere, men også som statist i den officielle religion som den afspejler sig i arkitekturen.

I dette foredrag fokuserer Lise på tre forskellige tidspunkter i historien, hvor store Bes-figurer optræder i særlige rum i templer, der blev rejst i Ægyptens yderområder (Sakkara, Bahariya og Gebel Barkal).

 

Hvad går vi og laver? Lise, Paul og Tine fortæller…

Mødedato: Lørdag d. 24/10 2020 kl. 11-16:
Lokale: KUA1 23.0.49

Lørdagsseminar: Hvad går vi og laver?
Lise, Paul og Tine fortæller om deres seneste projekter

Program
11.00: Foredrag 1, v. Tine Bagh
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Lise Manniche
14.15: Kaffepause (medbring selv kaffe/te)
14.45: Foredrag 3, v. Paul John Frandsen

World Egyptology

Ægyptologiens historie i de nordiske lande, v. Tine Bagh, PhD, Museumsinspektør Glyptoteket

I 2015 blev jeg spurgt, om jeg ville være med til at skrive om ægyptologiens historie i hele verden, hvor mit kapitel skulle omhandle de nordiske lande. Aidan Dodson, Andrew Bednarski og Salima Ikram var redaktører, og rammerne var 1831-1976. Fra året, hvor ægyptologi første gang blev etableret som et universitetsfag, til den første internationale ægyptologikonference blev afholdt i Cairo.

I slutningen af 2019 blev jeg endelig færdig med mit kapitel, og efter noget redigering er bogen nu på trapperne. Det var en spændende opgave med flere berøringspunkter mellem udviklingen i de forskellige nordiske lande, og jeg vil også fortælle nogle af de gode historier, der ikke alle kom med i bogens endelige version.

Ramesses VI_Lise

Fra Ramses VIs grav

At afbilde det usete, v. Lise Manniche, mag.art., PhD.

Ægypternes forestillingsevne var uden lige. I ord og i billeder har de efterladt os dokumentation for et imaginært univers, der tager sin begyndelse ved verdens skabelse og i kraft af sin cykliske natur ikke har nogen ende. I foredraget vil jeg fremlægge nogle af de aspekter, jeg har nærstuderet i sommerens løb.

Jeg vil demonstrere, hvordan kunstnerne afbildede en del af den kvindelige anatomi, som de aldrig havde set ved selvsyn: livmoderen, og hvordan nøglen til identifikationen i vid udstrækning kan findes i de ægyptiske tekster om Underverdenen. Med deres fokus på genfødsel efter livet på jorden var det et emne, der fik meget plads, især i udsmykningen af Nye Riges kongegrave.

Saint Shenoute of Atripe.

Saint Shenoute of Atripe. Secco painting, ca. 7th century. North lobe of the sanctuary, Red Monastery Church, near Sohag, Egypt.

Klosterforstanderen Shenute og en dråbe honning i havet, ved mag.art. Paul John Frandsen, Lektor Emeritus, ToRS

Hvad går ægyptologer og laver for tiden?

Denne ægyptolog læser korrektur på en stor bog om den tidlige ægyptiske – koptiske kirke – og munkebevægelsens opståen. Jeg har tidligere talt om flere forskellige aspekter af dette store emne, men nu er tiden kommet til at fokusere på klosterforstanderen Shenute, en af den tidlige histories vigtigste skikkelser og den, der har fået mig til at skrive bogen, der bærer titlen En dråbe honning i havet. Kristendommen og munkevæsnet i det tidlige Ægypten.

Den er i øvrigt planlagt til at udkomme lige før jul.

 

Seminar om Glyptoteket

glyptoteketMødedato: lørdag d. 23/11 2019 kl. 11-16
Lokale: KUA1 22.0.11

11.00: Foredrag 1, v. Louise Alkjær
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Mette Gregersen
14.45: Foredrag 3, v. Tine Bagh

I det første foredrag ser Louise nærmere på brygger Jacobsen og grundlæggelsen af Glyptotekets ægyptiske samling. Hun kommer blandt andet ind på bryggerens kunstsyn, Valdemar Schmidts ægyptiske indkøb og ikke mindst Bryggerens egen rejse til Ægypten få år før sin død.

Mette undersøger, hvordan samlingen voksede via Ny Carlsberg Fondets sponsering af vigtige udgravninger, og kommer især ind på Petries betydning for museet og ser på historien bag nogle af de mest kendte genstande, den engelske arkæolog bragte til Glyptoteket.

Tine slutter dagens seminar med at præsentere museets nyere historie om Glyptotekets ægyptologer efter Valdemar Schmidt, og hvad de har betydet for samlingen. Hun vil bl.a. komme ind på, hvordan den lille, men betydningsfulde, Amarnasamling blev til og også kort, hvad fremtiden vil byde på for det gamle museum.

 

Ekspeditioner – hvorfor drog de ud?

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Mødedato: lørdag d. 4.5 2019 kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

11.00: Foredrag 1, v. Rune Olsen, Ekstern Lektor, ToRS, Københavns Universitet
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Adam Bülow Jacobsen, Professor Emeritus
14.15: Pause
14.45: Foredrag 3, v. Anne Haslund Hansen, Ph.d. Nationalmuseet

Videbegær, handel, undertvingelse. Hvorfor tager eller sendes folk på ekspeditioner i mere eller mindre ukendt terræn. Det spørgsmål vil Rune Olsen, Adam Bülow-Jacobsen og Anne Haslund Hansen forsøge at belyse gennem tre punktnedslag i historien.

Det 3. og 2. årtusindes ægyptere drog på talrige ekspeditioner til alle områder omkring dem. Vi har et kæmpe materiale om deres rejser, og hovedtrækkene i dette er emnet for Runes foredrag.

I græsk-romersk tid findes talrige skrifter om etnologi og geografi. Herodot, Strabon og Diodor har skrevet om Ægypten set fra den udefra kommendes synspunkt. Foredragets tyngdepunkt vil dog være Perilplous Maris Erythraei, som hverken er geografi eller erobring, men en handelsmands optegnelser over hvad der er at købe og sælge mellem Ægypten og Indien, og lidt om, hvordan man kommer rundt i de egne.

I 1700-tallet sendte de danske konger to ekspeditioner til Mellemøsten. Begge kom til at yde vægtige bidrag til Europas viden Ægyptens oldtid og nutid, om end de var udsendt med hver sit formål. Anne Haslund Hansen, som er specialist på dette felt, er afrunder dagen med beretningen om Norden og Niebuhr – og hvad verden fik set gennem deres blik.

 

Seminar – Tutankhamon

Trompet med trækerne fra Tutankhamons grav

Trompet med trækerne fra Tutankhamons grav

Tutankhamon i krig og fred

Mødedato: Lørdag d. 15/9, 2018, kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

Foredrag 1 kl. 11-12.15:

Trompeter i det gamle Ægypten, v. Lise Manniche, mag. art., PhD

I Ægypten var trompeten ikke et musikinstrument, men et signalinstrument, og dermed hører den også hjemme blandt stridsvogne og andre krigseffekter.

trompet-holdes

Lise vil gennem billederne præsentere trompetens historie i landet og ved hjælp at det unikke fund af to trompeter i Tutankhamons grav diskutere dels trompeternes klangmuligheder, dels deres historie gennem de seneste næsten 100 år.

Kl. 12.15 Frokostpause (medbring selv mad og drikke)

Foredrag 2 kl. 13.00-14.15:

Double compound bow, decorated with bark, object card (Griffith Institute)

Double compound bow, decorated with bark, object card (Griffith Institute)

Bull’s Eye! Bows from the Tomb of Tutankhamun, v. André J. Veldmeijer Visiting Research Scholar, American University in Cairo

A variety of weapons and related equipment was found in the tomb of Tutankhamun, such as bows and arrows (and their accompanying wrist-guards, quivers and bow-cases), chariots, throwing sticks, clubs and daggers. Bows in particular feature prominently. This talk presents the results of an initial study of some of the bows coming from Tutankhamun’s tomb, with a discussion about their manufacture and suggestions for comparison and further study.

Pause kl. 14.15-14.45

Foredrag 3 kl. 14.45-16.00:

Tutankhamon

Tutankhamon

“Hans Majestæt kommer til syne på sin stridsvogn ligesom Re” – Stridsvogne i Tutankhamons grav, v. Ole Herslund, PhD

I det Ny Rige blev stridsvogne en integreret del af det faraoniske kongedømme. Fundet af hele seks stridsvogne og tilhørerende udstyr i Tutankhamons grav kaster lys over Farao som kriger og feltherre. I samspil med andre kilder diskuteres stridsvognens forskellige roller på slagmarken og dens indvirkning på militæret, kongens aktiviteter, ikonografi og ideologi.

 

Seminar om Paradis

Mødedato: lørdag d. 5.5 2018 kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

Paul John Frandsen, Lektor emeritus, ToRS
Jørgen Podemann Sørensen, Lektor emeritus, ToRS
Thomas Hoffmann, Professor MSO, TEO Afdeling for bibelsk eksegese

Foredragenes rækkefølge er ikke endelig.

Frokostpause ca. 12.15-13.00 og kaffepause ca. 14.15-14.45

Forårets seminar har paradisforestillinger som fællesnævner.
Der er tre foredragsholdere, religionshistorikeren Jørgen Podemann Sørensen, der fra foredrag, rejser og bøger vil være mange medlemmer bekendt; professor Thomas Hoffmann, en af landets førende eksperter på islam og koranen, og flittig deltager i samfundsdebatten; og endelig Paul John Frandsen.

Dødebogens ægyptiske paradis.
Jørgen Podemann Sørensen vil diskutere Dødebogens kapitel 110: Frodighed, øer, kanaler, landbrug – og dertil mad, drikke og sex. De ofte afbildede såkaldte Jarumarker eller offermarker i den ægyptiske dødebogs kapitel 110 har tilsyneladende alt til den tørstige mand og hans kone, og europæiske forskere har i dette dejlige landskab villet se et ægyptisk paradis, de saliges øer eller de elysiske marker. Men var det nu også et udtryk for en ægypters håb om en salig tilværelse efter døden? Det må komme an på en nøjere undersøgelse, ikke mindst af Dødebogens
kapitel 110.

Munkenes paradis.
Paul John Frandsen vil diskutere hensigten med at afbilde alle slags dyr i munkenes boliger, ikke mindst i det såkaldte Oratorium, dvs. det rum hvor sindet gennem bønnen tænkes at være i særlig grad åben for frelsestanken. Foredraget vil behandle koptisk kunst i bredere forstand.

Islamiske paradisforestillinger
Thomas Hoffmann holder sin titel lidt åben, og har foreløbigt beskrevet sine intentioner som følger: ”Islamiske paradiser: kalejdoskopiske blikke på islamiske paradisforestillinger fra Koranen til i dag”. I foredraget vil jeg introducere til de islamiske paradisforestillinger, særligt Koranens, herunder udvalgte religionshistoriske, kulturelle, sociale og politiske kontekster samt levere et forskningshistorisk overblik over nyere og ældre forskning.

Seminar om Mellemste Rige

Mødedato: Lørdag d. 11/11, 2017, kl. 11-16
Lokale: 22.0.11

Foredrag 1 kl. 11-12.15:
Who made the Middle Kingdom?, v. Stephen Quirke, Edwards Professor of Egyptian Archaeology and Philology, UCL London

In one of the most remarkable art historical studies on any period of ancient Egypt, Hans Gerhard Evers labelled the Middle Kingdom as a Staat aus dem Stein (1929).

His title instantly conveys the impact of the imposing statues of kings and their court, and Evers showed an equal appreciation for other imagery and materials, such as the dramatic faience figures of roaring wild animals. His more inquisitive eye opens the door to a different Nile environment, in which the monumental landscape emerges out of the earth through specific sets of skills, deployed by a wider and more diverse range of people over time. Where, then, can we locate the motors of these skills in the society of their time?

Much of the figurative art we see in museums was destined for liminal spaces – temples within enclosures, and cemeteries in the low desert. Yet these zones may have attracted only special instances of production, marginal to the main arena of ancient life. If we search instead for skill, artistry, among people in villages and towns, a different source of creative power might emerge, on the riverbank itself. In the ancient Egyptian language, the word wekhret means both dockyard and artist workshop.

In this talk, I follow the lead from this clue to rethink our image of ancient Egyptian society and art, and our chances of recognising its generative powers.

Frokostpause kl. 12.15-13.00 (medbring selv mad og drikke)

Foredrag 2 kl. 13.00-14.15:
Stylish Statuary,
v. Daniel Soliman, Postdoc, ToRS, Københavns Universitet

Numerous pieces of Egyptian sculpture in museum collections do not bare any inscriptions and are unprovenanced. By examining the style and the iconography of the sculptures, they can often be dated or even assigned to a specific individual.

For example, the famous greywacke head in the Glyptotek is attributed to Amenemhat III, based on careful comparison to securely dated statues of that king. Indeed, examination of stylistic and iconographic details can help contextualize sculpture, as will be illustrated by statues representing kings of the late Middle Kingdom. However, the study of iconography is based solely on material that survives, and at times it can be misleading.

This becomes particularly clear when we examine the two colossal seated statues, Cairo JE 45975 and JE 45976, which date to the late Middle Kingdom but were reworked under Ramesses II. Despite a commonly accepted iconographic dating criterion, I will argue that they were originally made for king Senwosret III.

Pause kl. 14.15-14.45

PindsvinForedrag 3 kl. 14.45-16.00:
A world in miniature: moulding images in the Middle Kingdom Egypt (2050-1650 BC),
v. Gianluca Miniaci, Senior Researcher, University of Pisa

The imaginary world of ancient societies has been populated by a large number of images, which were often reproduced in small models and statuettes. A diagnostic category of objects for Middle Kingdom plastic arts is represented by small figurines made of faience.

Flodhest-ÆIN-1588These faience models -usually between 5 and 15 cm- portray a broad range of animals taken both from the wild fauna and from the domestic environment, as for example the famous roaring hippopotamus ÆIN 1588. They include also a limited range of human figures principally representing “dwarves” and female figures deprived of the lowest part of the legs, and composite animal-human creatures, such as Aha/Bes or Ipi/Taweret.

Faience figurines were often found together with other categories of objects, such as ivory tusks, cuboid rods and feeding cups, which have been interpreted as tools for the protection of mother and child during pregnancy and childbirth. A comparative approach with other Middle Kingdom images taken both from other sources of the material culture and visual representations will contribute to understand the reasons behind particular inclusion and seclusion of iconographic motives on the faience figurines.

Seminar om kroppen

Anne-Austin

Mødedato: Lørdag d. 4/3, 2017, kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

Foredrag 1 kl. 11-12.15:
Embodying the Goddess: Tattooing and Worship in Deir el-Medina
Anne Austin, Ph.D., History Department, Stanford University

While tattooing is an increasingly popular topic, it is rarely discussed in the past owing to the infrequent identification of tattoos in human remains. This is particularly true in dynastic Egypt, where physical evidence of tattooing was limited to a set of three female Middle Kingdom mummies from Deir el-Bahri with geometric patterns placed on their arms and abdomens.

During the 2014-2015 mission of the Institut Français d’Archéologie Orientale at Deir el-Medina, however, our team identified at least four individuals with tattoos including one woman with over two dozen separate, figural tattoos placed along her arms, neck, and shoulders.

This talk reviews the significance of this tattooed mummy from Deir el-Medina through a systematic analysis of the placement, orientation, order, and symbolism of her tattoos. These tattoos are compared with local cult objects and temple spaces in order to demonstrate that the use of cult images associated with Hathor links this woman with popular acts of worship at Deir el-Medina.

This mummy therefore not only offers a unique and significant contribution to our understanding of the practice of tattooing in ancient Egypt, but also the potential roles of women in religious worship in ancient Egypt.

LiseFrokostpause kl. 12.15-13.00 (medbring selv mad og drikke)

Foredrag 2 kl. 13.00-14.15:

Fosterbegravelser
Lise Manniche, mag. art., Ph.D.

I Ægypten er der mange eksempler på, at for tidligt fødte eller dødfødte børn har fået særlig opmærksomhed. De kendteste er de to små mumier fundet i Tutankhamons grav, men der er andre med mere beskeden herkomst og fra andre tidspunkter.

Lise har længe søgt en forklaring på dette fænomen og vil i foredraget fremlægge nogle resultater af sin forskning.

Jenny-tt65-mummy

A Coptic burial at TT65 (T. Bács, EA 17, 2000)

Pause kl. 14.15-14.45

Foredrag 3 kl. 14.45-16.00:

Coptic mummies and textiles in Western Thebes
Dr. Jennifer Cromwell, Post.Doc. ToRS, Københavns Universitet

The Theban mountain range was home to a large monastic population during the 7th and 8th centuries AD. From this period, we have a wealth of textual and archaeological information concerning the lives of the monks, including the preparations that they made for their burials.

In this respect, providing the appropriate funerary textiles was vital: new linen sheets and tapes with which to wrap the bodies. The Theban evidence reveals the different stages of the manufacturing process, from the textual record of flax growing, spinning, and weaving and supply of finished textiles, to the archaeological evidence of loom pits and even preserved wrapped mummies.

This presentation will examine the nature and range of the surviving evidence and discuss the importance of textile production to the monastic communities of Western Thebes.

 

Seminar: Glas fra fjerne egne

Glasperler

 

Mødedato: Lør. d. 26/11, 2016, kl. 11 – 15.
Lokale: KUA 23.0.49

Frokostpause kl. 12.30-13.30 (tag selv mad og drikke med)

v. Seniorforsker Flemming Kaul, Nationalmuseet og Museumsinspektør Jeanette Varberg, Moesgaard Museum

Citat fra historie-online.dk: ”Et internationalt samarbejde mellem Moesgaard Museum, Nationalmuseet og Institut de Recherche sur les Archéomateriaux (CNRS) i Orléans, Frankrig, har resulteret i nye opdagelser om handelsvejene mellem Danmark og oldtidskulturerne i Ægypten og Mesopotamien i Bronzealderen for 3400 år siden.Opdagelsen bringer også banebrydende nyt om solkulten i den nordiske bronzealder.”

Der er sikkert mange, som har hørt eller læst om dette, og det er en stor glæde, at Jeanette og Flemming vil komme og fortælle DÆS om deres opdagelser. Der vil også være mulighed for spørgsmål og diskussioner, og mellem de to foredrag holder vi en frokostpause.