Ptolemæus den Tykkes Tempel i Athribis
Mødedato: Torsdag d. 4. september 2025, kl. 17.30
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
v. Ole Herslund, ph.d. ægyptologi, arkæolog, Athribis-Projekt (DFG)
Fra 2005 til 2019 forestod Eberhard Karls Universität Tübingen en udgravning af det store Repit-tempel i Athribis som også gav byen sit navn. Men efter afdækningen af vægteksterne stod det hurtigt klart, at det ellers enorme tempel slet ikke var byens hovedtempel. Siden da er jagten gået ind, og ved kombinationen af arkæologiske forundersøgelser og ægyptologi, er det lykkedes at identificere hovedtemplet tæt ved i ørkenbjerglandskabet.
Foredraget tager tilhørerne med på opdagelsesrejse fra tempel til tempel, og der gives enestående adgang til de sidste nye resultater fra 2022 til 2024. De inkluderer bl.a. udgravningen af en tempelpylon, nye relieffer og hieroglyfindskrifter, næsten 40.000 tekster og indskrifter på potteskår, fleretagesejendomme til tempeladministrationen, en senere romersk bebyggelse med bemalede vægge, endnu senere aktivitetshorisonter fra byzantinsk tid og tidlig middelalder, senosmannisk kærlighedsmagi, og en hidtil ukendt ægyptisk gud.
En travl mand. Den 12. december 1737 på Luxors vestbred
Mødedato: Tirsdag d. 4. november 2025, kl. 17.30
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
v. Paul John Frandsen, Lektor emeritus, Københavns Universitet
Den 11. december 1737 måtte den danske deltager i ekspeditionen til Ethiopien, Frederik Ludvig Norden, lade sig nøjes med at tegne ruinerne i Karnak og Luxor fra søsiden, mens ekspeditionsskibet langsomt manøvrerede sig og ad floden mellem sandbankerne for ved solnedgang halvanden time senere at finde en ankerplads på Nilens vestside. Den følgende dag gik han i land på Luxors vestbred, hvor han klokken ca. 1030 nåede frem til Memnonkolosserne. Norden havde nu seks en halv time til at besøge så meget, som han kunne – og til at nå tilbage til skibet ved flodbredden. Foredraget handler om, hvad han formåede på den korte tid og om hvad det fortæller om hans arbejdsmåde.
Social ulighed i sundhed: en undersøgelse af det gamle Ægyptens sundhedssystem(er)
Mødedato: Tirsdag d. 18. november 2025, kl. 17.30 – NY DATO
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Social ulighed i sundhed: en undersøgelse af det gamle Ægyptens sundhedssystem(er)
v. Sofie Schiødt, ph.d., Ekstern forsker, TORS, Københavns Universitet
Sundhed og adgang til sundhedspleje er i høj grad påvirket af sociale faktorer såsom uddannelse, indkomstniveau og etnicitet, hvilket er veldokumenteret i dag. Men hvordan så ulighed i sundhedspleje ud i oldtiden, og hvordan prægede det livet?
I dette foredrag vil jeg præsentere nogle foreløbige resultater fra mit arbejde med adgang til sundhedspleje i det Ny Rige. Jeg vil analysere det ægyptiske kildemateriale relateret til sundhedspleje fra et nyt perspektiv, nemlig et socioøkonomisk perspektiv, for at opnå indsigt i behandlingsmuligheder og -valg. Undersøgelsen er vigtig, fordi den belyser ægypternes livsvilkår, hvilket er grundlæggende for at forstå livet i oldtiden.
Grundkursus i ægyptologi del 3
Mødedato: Torsdag d. 6. marts 2025, kl. 16.30-19.00 – NB
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
ved Mette Gregersen
På opfordring afholdes der et grundkursus 3 i ægyptologi. Fra begyndelsen var det kun planen at lave et tre timers kursus; men selv om der var tale om nedslag, stod det hurtigt klart, at en gang ikke var tilfredsstillende, og derfor kom fortsættelsen. Disse to kurser har omhandlet: historiske perioder herunder Amarnaperioden, Tutankhamons liv og død og Ramses II´s tid, skabelsesmyter, kongegrave, gravarbejderbyen Deir el-Medina og tydningen af hieroglyfferne.
Kursus 3 vil bl.a. belyse templer med gennemgang af det daglige tempelritual, religiøse fester og tempeløkonomi. I det gamle Ægypten havde man de tekstgenrer, som vi også kender, og nogle af disse vil blive gennemgået. Det er eksempelvis kvinden Naunakhtes testamente, medicinske tekster samt litterære tekster. Hvis tiden tillader det, omtales yderligere nogle fremtrædende personligheder.
Nye deltagere er også velkomne til at få opdateret deres viden om oldtidens Ægypten.
Maria Mogensen, en underlig Dame
Mødedato: Torsdag d. 3. april 2025, kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Maria Mogensen, en underlig Dame. Et nyt projekt på Glyptoteket v. Tine Bagh, ph.d., museumsinspektør, Glyptoteket
Maria Pauline Mogensen (1882-1932) voksede op med sin far, der var maskinmester, en faster og to brødre. Moderen døde, da Maria blot var tre måneder gammel. Hun var dygtig i skolen, så hun skulle skifte skole for at komme i gymnasiet. Her lod de hende springe en klasse over, men det blev for meget, så hun fik angstanfald og måtte forlade skolen uden en studentereksamen.
Da hun var 24 år, overværede hun en forelæsning af Valdemar Schmidt (Danmarks første ægyptolog), der tog hende under sine vinger, eftersom hun viste stor interesse for det gamle Ægypten. I en avisartikel fra 1920 kaldtes ”Frk. Maria Mogensen” for ”en underlig Dame” med begrundelsen: ”Hun er ikke Magister, Dr. Phil, ja end ikke Student, men hun har studeret Oldægyptisk ved Berlins Universitet.”
Først studerede hun dog hos Valdemar Schmidt og siden hos en anden berømt dansk ægyptolog, H.O. Lange, og hun blev i første omgang ansat som assistent til Schmidt på Glyptoteket, hvor hun bl.a. hjalp med indkøb fra auktioner og udvalg fra Flinders Petries udgravninger. Da Schmidt døde, overtog hun stillingen som inspektør på Glyptoteket og begyndte arbejdet med et stort illustreret katalog over hele den ægyptiske samling. Det udkom i 1930 og var sandsynligvis med til i sidste ende at blive hendes død i 1932, 50 år gammel.
Kilderne til Maria Mogensens liv er først og fremmest arkivmateriale i form af breve og dokumenter samt avisartikler og folketællinger. Projektet skal udmunde i en biografi og et udstillingsspor i den ægyptiske samling på Glyptoteket.
Kheopspyramiden helt fra bunden
Mødedato: FLYTTET TIL onsdag d. 28. maj 2025, kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Kheopspyramiden helt fra bunden – nyt laserblik på ældgamle spørgsmål, v. Søren Sindbæk, professor i arkæologi, Aarhus Universitet
Et hold af danske arkæologer har i to år arbejdet sammen med ægyptiske og amerikanske kollegaer om at lave en ny opmåling af områderne omkring Kheopspyramiden i Giza. Her vrimler undergrunden med spor, der fortæller om det enestående byggearbejde.
Som deltagere i forskningsorganisationen Ancient Egypt Research Associates’ projekt The Giza Plateau Mapping Project har Søren Sindbæk og hans hold fra Aarhus Universitet og Museum Vest i Ribe bidraget med deres ekspertise i 3D-laserscanning for at afsløre, hvordan pyramidebyggerne arbejdede.
I projektet er nogle områder for første gang blevet renset ned til klippeoverfladen, hvor nye spor er dukket op. Resultatet er den første moderne opmåling af pyramideområdet – færdiggjort 100 år efter den sidste komplette opmåling i 1925. Her skal vi høre om ekspeditionens oplevelser, og løfte sløret for nogle af deres resultater.
Ramses II og hans tid
Mødedato: Torsdag den 5. september 2024, kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Ramses II og hans tid, v. Louise Alkjær, cand. mag. i ægyptologi
Med udgangspunkt i den monumentale skulptur af Ramses II og Ptah-Tatenen på Glyptoteket, ser vi i dette foredrag nærmere på Ramessidetiden, det gamle Ægyptens 19. og 20. dynasti. Statuen har stået i Glyptotekets store sal siden i mere end 100 år og viser alle, der beskuer den, at Ramses II er den retmæssige hersker over gudens skaberværk.
Samlingen rummer andre større skulpturer og en række mindre skulpturer og genstande, der alle stammer fra Ramessidetiden. Mange af disse genstande er bragt til veje gennem W. M. F. Petries udgravninger i Memphis, og foredraget kommer derfor også kort rundt om Petries betydning for Glyptotekets ægyptiske samling. Vi ser også nærmere på religion, guder, embedsmænd og meget andet i Ramessidetiden.
En Forsvundet Identitet: General Intefs Stele på Glyptoteket
Mødedato: Tirsdag d. 8. oktober 2024, kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
En Forsvundet Identitet: General Intefs Stele på Glyptoteket, v. Julie Schwartzlose Christensen, stud.mag. og undervisningsassistent Københavns Universitet
Museum Münterianum var blandt de første offentlige samlinger i Danmark. Udstillingen befandt sig i Bispegården i København, hvor Biskop Münter gennem sin embedsperiode (1808-1830) samlede genstande fra den antikke verden. Han havde en særlig interesse for antikkens skriftsprog og erhvervede sig i den forbindelse 12 ægyptiske steler.
Særligt én stele udmærkede sig fra de andre, og i 1829 gav Münter selv en beskrivelse af stelen: ”Den ene forestiller Osiris siddende på fin Trone med en Lotusblomst i hånden, for hvilke en Præst frembærer Offere… under ham syv Linier Hieroglyphisk Skrivt, mærkelig ved den Nøjagtighed og Skarphed, med hvilken den er huggen i Stene”. Stelen, som han omtaler, er i dag permanent udlånt til Glyptoteket og bedre kendt som General Intefs Stele (ÆIN 963).
Desværre har stelen haft en hård tilværelse i Danmark, og det har sat sine spor. Denne præsentation vil først introducere erhvervelseshistorien og stelens første tid i Danmark samt give et bud på, hvor den oprindeligt stammer fra. Efterfølgende vil identiteten af de to personer, der er afbildet i offerscenen blive undersøgt. Der har gennem tiden været flere forskellige bud, både på kontekst og identitet, men desværre ofte uden at inkludere et solidt bevisgrundlag. Ved en nærmere undersøgelse af stelen viste det sig, at der er to tidligere ukendte sekundære indskrifter på den, som også vil blive diskuteret.
Mumieliv – de fire mumier på Glyptoteket
Mødedato: Onsdag 7/2-2024 kl. 17.30– døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Mumieliv – de fire mumier på Glyptoteket, v. Ph.d. Tine Bagh, Museumsinspektør Glyptoteket
På Glyptoteket er den såkaldte mumiekælder et af de mest populære steder på museet. Her er udstillet to mumier sammen med forskellige kister, sarkofager og seks romerske mumieportrætter. På et magasin opbevares yderligere to mumier, der er meget skrøbelige.
Beretningerne om disse fire mumier er alle gode historier, både hvordan de fandt deres vej til Glyptoteket for mere end 100 år siden, og hvad de siden har være igennem. En mumie havnede sandsynligvis i en forkert kiste, en anden blev pakket ud og mangler nu sit hoved, mens de to sidste mumier kom fra Flinders Petries udgravninger i Hawara og var med på hans sommerudstilling i London, før de blev sendt til København. Siden er mumierne blevet videnskabeligt undersøgt, men vi kender stadig ikke alle deres hemmeligheder.
Egypten – besat af livet
Mødedato: Lørdag d. 16/3-2024 kl. 14
Mødested: Indgangen til Moesgaard Museum. I skal selv købe billet – vi har desværre ikke gratis adgang. Pris: 180 kr.
https://shop.moesgaardmuseum.dk/dk/billetter
Tilmelding kræves – direkte til Ole på herslund@hotmail.com. Hvis der kommer for mange tilmeldinger, vil Ole vise rundt 2 gange.
Egypten – besat af livet. Omvisning i særudstillingen på Moesgaard, v. Ph.d. Ole Herslund
Da Moesgaard ønskede at lave en ægyptisk udstilling, projektansatte de Ole som konsulent, og han kom på idéen med at vise, hvordan ægypterne ikke var besat af døden men af livet, som skulle forsætte efter døden. Med baggrund i Oles viden gik Moesgaards udstillingshold i gang med at stable en udstilling på benene, hvor de giver et indblik i de ægyptiske efterlivsforestillinger og tilhørende ritualer og mulighed for at følge med lige fra det øjeblik, den døde udånder, til balsameringen og videre på rejsen som mumie mod graven, ned i underverdenen og tilbage igen. I udstillingen præsenteres bl.a. ny viden om balsamering, som er kommet frem gennem læsning af tekster og fundet af et mumieværksted.
Meningen med at omdanne de døde til mumier var at transformere de afdøde til guden Osiris, guden for altings genfødsel, og ved at gravfæste mumien dybt nede i et skaktgravkammer kunne den afdøde bevæge sig fra denne verden og videre ind i underverdenen, hjælpe guderne og opretholde verdensordenen så alle kunne leve videre. Mumien er på en gang en person, en guddom og en genstand, som bygger bro mellem det levende og det døde, personen og universets livgivende kredsløb – en guddommelig genstand, som krævede mange dyre materialer og anatomisk og rituel viden.
Ole viser rundt og fortæller om tankerne bag udstillingen og samarbejdet med Moesgaard.
Særudstillingen kan ses frem til d. 18. august 2024.
An interdisciplinary approach to the study of a rare mummy with painted shroud
Mødedato: Torsdag d. 25/4-2024 kl. 17.30– døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
An interdisciplinary approach to the study of a rare mummy with painted shroud, v. Daniela Picchi, Head or Curator of the Egyptian Collection, Archaeological Museum of Bologna
This study was promoted by the Bologna Archaeological Museum and Eurac Research, Institute for Mummy Studies in Bolzano (Italy), in the framework of the Bologna mummy project (BOmp). The mummy with a rare painted shroud (1st-2nd century A.D.) belonged to the collection of the Bolognese artist Pelagio Palagi (1875-1860), who offered over three thousand Egyptian antiquities to his hometown at a reasonable price through a bequest in his will.
The aim of the project was to return the mummy, which had been stored in the museum’s storerooms since the late 1970s, to the scientific community and the public. This project requested an interdisciplinary diagnostic approach to acquire the tomography computed (CT) scans of the bodies, to obtain the radiocarbon date (14C), to reconstruct the biological (e.g., sex, age at death) and the paleopathological profiles, as well as to insight the embalming techniques. Additionally, the mummy underwent a complex restoration work before being displayed in the museum.
Carl Jacobsen og den ægyptiske samling på Glyptoteket
Mødedato: Torsdag d. 28/9-2023 kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Carl Jacobsen og den ægyptiske samling på Glyptoteket, v. Cand.mag. Louise Alkjær
Glyptoteket i København rummer en af verdens fineste samlinger af ægyptisk kunst. Den er langt fra den største, men brygger Carl Jacobsens velpolstrede pengepung sikrede i begyndelsen af 1900-tallet museet en lang række udsøgte værker.
Jacobsens ægyptolog, professor Valdemar Schmidt, kunne på sine indkøbsrejser til Ægypten købe stort set det, han ønskede, ligesom museet også støttede forskellige udgravninger i Ægypten. Udgravningernes største sponsorer fik ofte førsteret på at erhverve de genstande, der blev fundet.
Ved internationale auktioner kunne Glyptotekets indkøbere med Jacobsens helt store pengepung overtrumfe selv de store, europæiske museers bud. Til foredraget præsenterer Louise Alkjær nogle af samlingens vigtigste værker erhvervet i Carl Jacobsens levetid, fortæller hvordan de kom til Glyptoteket og sætter dem også ind i deres ægyptologiske kontekst.
Grundkursus 2 i ægyptologi
Mødedato: Torsdag d. 5/10-2023- kl. 16-19 – bemærk døren låses! Kom til tiden.
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Grundkursus 2 i ægyptologi, v. Cand.phil. Mette Gregersen
I foråret 2023 blev der afholdt et grundkursus for DÆS på Antikmuseet med fokus på de store historiske perioder i det gamle Ægypten.
Nu er tiden kommet til at behandle skabelsesmyter, guder, de komplicerede forberedelser til efterlivet, gravene og et besøg i den lillle by, Deir el-Medina, hvor de fremragende gravarbejdere, som skabte såvel konge- som privatgrave i Ny Rige, boede. Gennem de mange overleverede tekster får man et enestående indblik i livet i byen.
Historien om Antiksamlingen på Aarhus Universitet
Mødedato: Torsdag d. 16/11-2023 kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Historien om Antiksamlingen, v. ph.d. Vinnie Nørskov, Museumsleder Antikmuseet, Lektor Aarhus Universitet
Når man besøger et museum eller en udstilling er der selvsagt en lang historie bag det, man ser, mange benspænd, krav og forskellige overvejelser. Hvem bestemmer hvad der skal udstilles, og hvorfor ser udstillingen ud som den gør?
Vinnie Nørskov fortæller historien om museets ægyptiske samling og går helt tæt på to genstande, her i blandt museets mumie.