Århus

Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë

Mødedato: Torsdag d. 19/9 2019 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë: Dokumentering, visualisering og epigrafisk undersøgelse, v. Martin Malm Thygesen, MA, ekstern lektor ToRS

Genudgravningen, restaureringen og sikkerhedsklargøringen af pyramide Beg. N9 ved Bagrawiyah (Meroë) har siden 2018 været et af hovedprojekterne for Qatari Mission for the Pyramids of Sudan. Som et led i 2019-sæsonen blev arbejdet udvidet med en dybdegående dokumentering af det bemalede gravkammer.

Dokumenteringen, der primært består af digitalfotografering med forskellige typer kameraer, ligger til grund for den videre digitale visualisering af gravkammeret og dertil også den epigrafiske undersøgelse af dekorationen.

Foredraget præsenterer kort gravens historiske kontekst, samt (gen)udgravningen af pyramiden i henholdsvis 1923 og 2018. Derefter vil det primært dreje sig om selve arbejdet med dokumenteringen og visualiseringen, for til slut at præsentere nogle af de tidlige opdagelser gjort under det igangværende epigrafiske arbejde.

 

Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep

Mødedato: Torsdag d. 24/10 2019 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep, v. Linda Rebecca Komperud, MA-studerende i Ægyptologi, KU

Præsentationen fokuserer på den seksuelle tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep i Sakkara fra 5. Dynasti i det Gamle Rige i Oldtidens Ægypten. I det Gamle Rige er ikonografien i grave fortrinsvis afbildninger af ægtefæller, nærmere bestemt, en mand og en kvinde.

Graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep derimod, repræsenterer en afvigelse fra denne generelle ikonografiske norm. Graven blev fremstillet til to mænd og ikke til en mand og hans hustru. Igennem en præsentation af udvalgte elementer fra graven, der bliver anset for at være unormale i en grav fra det 5. Dynasti, bliver forholdet mellem Niankhkhnum og Khnumhotep debatteret, og dermed også begrebet køn i det oldægyptiske samfund.

 

Skrivertavler i det gamle Ægypten

BM EA29558, Side A og B (upubliceret)

Mødedato: Torsdag d. 14/11 2019 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Skrivertavler i det gamle Ægypten, v. Sika Skytte Odsbjerg Pedersen, MA

I dette foredrag vil vi se nærmere på brugen af skrivertavler i det gamle Ægypten i perioden 3200-1000 f.Kr. Skrivertavler har i forhold til andre skrivermaterialer (papyrus, ostraka, sten) ikke tidligere fået meget akademisk opmærksomhed.

Dette hænger måske sammen med, at tavlerne ofte er blevet klassificeret som værende primært eller udelukkende brugt i øvelsessammenhænge. Der har dermed været en tendens til at afskrive tavlerne som værende mindre betydelige historisk set. Visse ting tyder dog på at skrivertavler, udover at være blevet brugt i øvelsessammenhænge, har haft en mere prominent rolle i samfundet som en standarddel af den professionelle skrivers udstyr.

Sika har i sit speciale arbejdet med skrivertavler med udgangspunkt i et upubliceret eksempel på British Museum (BM EA29558).

 

– – – – – – – efterår 2019 – – – – – – –

Tales from Egypt

WesamMødedato: Torsdag d. 14/3 2019, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Understanding ‘real-life’ Heritage issues: Tales from Egypt, v. Wesam Mohamed, PhD Fellow Aarhus University

The high significance of Egypt’s cultural heritage has widely influenced the academic fields since centuries. However, stories beyond the formal research might shed light on more crucial contexts.

This talk discusses critical ideas about Egyptian antiquities and their value using real-life examples. It presents different patterns of conceptions and behaviours concerning heritage; aiming to offer an in-depth view from inside the issues of value, ownership and identity.

Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen

Anna kamelerMødedato: Torsdag d. 4/4 2019 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen i det 3-4 århundrede e.v.t., v. Anna
Buchardt, Specialestuderende, ToRS, Københavns Universitet

Transport af varer mellem oaserne og Nildalen i det 3.-4. århundrede e.v.t. vil fokusere på en landsby i Dakhla Oasen, Kellis og de koptiske breve, der er fundet i Hus 1-3.

Disse breve er korrespondancer mellem familiemedlemmer og handelspartnere, der befinder sig i Kellis og Nildalen. Særligt for disse individer er, at de tilhørte den religiøse kult, Manikæisme, en gnostisk frelsesreligion stiftet af den iranske profet Mani i c. 200 e.v.t. Emnet for disse korrespondancer er forsendelser eller anmodninger om en række produkter, så som olie og tekstiler.

Denne præsentation vil med udgangspunkt i disse tekster præsentere det lille samfund af manikæere i Kellis, der i det 3-4 århundrede e.v.t. levede af at transporterer varer til og fra Nildalen. Anna afleverer sit speciale om emnet i marts 2019.

Ekspeditioner i Ægyptens oldtid

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Mødedato: Torsdag d. 2/5 2019, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Ekspeditioner i Ægyptens oldtid, v. Rune Olsen, Ekstern Lektor, ToRS, Københavns Universitet

Ordet ekspedition bruges til at beskrive en række aktiviteter i oldtidens Ægypten, der dog i de fleste tilfælde blev udført på foranledning af den regerende konge.Det drejer sig især om handels-, mine-, og militære ekspeditioner.

I dette foredrag ser vi på formålet for og organisation af en række ekspeditioner, hvor resultatet også er (nogenlunde) kendt hvad angår den økonomiske og politiske effekt en given ekspedition havde for Ægypten. De personer, der stod for den praktiske organisering af den omfattende og komplicerede logistik, ofte højtstående embedsmænd i statsapparatet, ser også ud til at have nydt godt af de nye ressourcer, en ekspedition tilførte.

Spørgsmålet om den enkelte arbejder eller soldat så fik noget ud af at deltage i en ekspedition, eller om de havde noget reelt valg, er dog ikke helt så tydeligt.

 

Medicin og sygdomsforståelse

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Mødedato: Torsdag d. 6/9 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.

En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.

Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.

Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.

Frøens rolle

ÆIN-1804-Frø_MetteMødedato: Torsdag d. 4/10 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen

I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.

De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.

Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.

Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.

 

Kultur og litteratur

Mødedato: Torsdag d. 1/11 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Kultur og litteratur i Ægypten efter 2011, v. Ulla Prien, Studielektor, ToRS, Københavns Universitet

Det arabiske forår i Ægypten i 2011 og den efterfølgende uro samt hærens magtovertagelse har sat sit præg på det kulturelle klima i Ægypten.  Foredraget vil med udgangspunkt i samfundsudviklingen i Ægypten siden 2011 præsentere den kulturelle scene i Ægypten.  Hovedvægten vil ligge på den nye ægyptisk litteratur fra perioden 2011 -2018, men også teater, kunst, film og journalistik vil blive inddraget.

 

Biens rolle i det gamle Ægypten

Mødedato: Torsdag d. 15/2 2018, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Biens rolle i det gamle Ægypten, ved cand.phil. Mette Gregersen

Ifølge den ptolemæiske Papyrus Salt 825 (B.M. 10051) opstod bien fra Res tårer, og såvel bien som de vigtige produkter, som den frembringer, spillede allerede en væsentlig rolle så langt tilbage som i Gamle Rige.

I Dendera- og Edfutemplet er “at spise honning” bwt, noget som ikke under nogen omstændigheder må foregå, hvorimod honning godt kan indgå i de fødevarer, som ofres i templet til Hathor og Horus.

I hieroglyfskriften møder vi bien som et tegn, der naturligt nok bruges til at skrive bi og honning med, men måske mere overraskende også til at skrive titlen “Konge af Nedre Ægypten” med. Foredraget vil belyse de mange forskellige aspekter af dette fantastiske lille dyr og dets produkter, som man bl.a. kan finde afbildet på grav- og tempelvægge, og som for den søde honnings vedkommende også har været anvendt i fødevarer og medicin.

 

Glas fra fjerne egne

Mødedato: Torsdag d. 5/4 2018, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Glas fra fjerne egne, ved Museumsinspektør Jeanette Varberg, Moesgaard Museum/Nationalmuseet

Da Jeanette Varberg ved et tilfælde fandt nogle små blå glasperler i magasinerne under Moesgaard Museum, blev det startskuddet til en helt ny forståelse af, hvordan folk i den danske bronzealder levede og handlede.

Nationalmuseets Sophus Müller skrev allerede i 1882, at de blå perler kunne stamme fra Orienten, og han nævnte, at perler af ganske samme art kendtes fra Ægypten. Senere blev forskerne mere forsigtige og usikre, og når man ikke vidste, hvor perlerne kom fra, kunne man heller ikke sige noget om forbindelsesvejene.

Jeanette vil fortælle, hvordan nye analysemetoder har afsløret, at der er tale om glasperler fra Ægypten og Mesopotamien. Det har resulteret i nye opdagelser om handelsvejene mellem Danmark og disse oldtidskulturer for 3400 år siden.

Travellers and Pilgrims

Mødedato: Torsdag d. 3/5 2018, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Travellers and Pilgrims at the Time of the Ptolemies: Recent Investigations by the Oxford Expedition to Elkab, ved Luigi Prada, Visiting Associate Professor in Egyptology, University of Copenhagen & University of Oxford

The site of Elkab, in Upper Egypt, is renowned for the decorated tombs of its governors, dating to the New Kingdom, and for the colossal walls surrounding its ancient town, particularly the temple complex of the vulture-goddess Nekhbet.

Under field-director Vivian Davies, Oxford University’s expedition has recently extended its investigation of the site to the study of the reuse of its pharaonic monuments in the Late and Graeco-Roman Periods, at a time when pilgrims and travellers on the caravan routes of the Eastern Desert stopped-like today’s tourists-to visit the necropolis’ tombs and the temples of the nearby Wadi Hilal, leaving testimony of their visit in graffiti and inscriptions.

This lecture will offer an overview of the results of the work of the Oxford Expedition to Elkab, showing how a city that had seen the acme of its power in the New Kingdom was thriving with a second life a millennium later, at the time of the Ptolemies.

Alexandria og Pharos

Mødedato: Torsdag d. 14/9 2017, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Alexandria og Pharos: hvor alverdens kulturer mødes og fortiden smelter sammen med fremtiden,  v. Ph.d. Niels Bargfeldt, Forskningsassistent, Aarhus Universitet

Alexandria vest for Nildeltaet blev udlagt som en storslået kulturhovedstad for det nye ptolemæiske herskerdynasti, som overtog herredømmet i Ægypten efter Alexander den Stores død. Metropolen bar præg af nye fantastiske ideer, byggekomplekser og kulturtiltag, men helt bevidst skulle byen ligeledes afspejle for længst forgangne tiders storhed og bringe fortiden i spil på ny. Her blev det berømte fyrtårn, Pharos, opført, et af den antikke verdens syv vidundere, men hvad betød det for Alexandria, og hvordan husker vi det i dag? Niels har skrevet om Pharos i bogen ‘Antikkens 7 Vidundere’ udgivet af Aarhus Universitetsforlag, 2017.

Farao. Magtens ansigt

Mødedato: Torsdag d. 26/10 2017, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Farao. Magtens ansigt. Det Mellemste Rige på Glyptoteket, v. Ph.d. Tine Bagh, Museumsinspektør, Glyptoteket

D. 12/10 åbner udstillingen ’Farao. Magtens ansigt’ på Glyptoteket.

Rammen om udstillingen er det Mellemste Rige, og ’magtens ansigt’ er bl.a. Glyptotekets berømte ’Sorte Kongehoved’ med de alvorlige ansigtstræk. Det sættes overfor et andet sort kongehoved af Amenemhat III, fra Metropolitan Museum, New York, og hans far, Sesostris III, med den sure mund og de tungeøjenlåg, repræsenteres af et monumentalt hoved fra Nationalmuseet, der ikke normalt er udstillet. De sættes begge overfor den let smilende Sesostris I fra Medelhavsmuseet i Stockholm.

Der vil også være en afdeling med Labyrinten i Hawara, hvor Sobek fra Museum of Fine Arts, Boston bliver kronet, en næste 1:1 faksimile af klippekammeret i Djehutyhoteps grav i el Bersheh med den kendte scene med transport af en kolossalstatue samt et særligt et børnespor og lyttestationer, hvor oldægyptiske tekster læses op.

Kom med bag om udstillingen om Farao og hans magt i Mellemste Rige og hør om de mange overvejelser, til- og fravalg, muligheder og krav, der altid vil være en del af et projekt som dette.