Århus

– – – – – – -efterår 2020 – – – – – – –

Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste

Paser (Glyptoteket ÆIN 50)

Paser (Glyptoteket ÆIN 50)

Mødedato: Torsdag d. 8/10 2020 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste, v. MA Bente Bladsgaard Jensen

I det gamle Ægyptens Ny Rige var der to vesirer på samme tid: en i Øvre Ægypten og en i Nedre Ægypten. Under Seti I og Ramesses IIs regeringstid hed den siddende vesir for Øvre Ægypten Paser.

Han er en ganske velkendt person, idet der er er fundet en stor mængde arkæologisk materiale, hvorpå hans navn og titler er indskrevet. Disse stammer fra forskellige steder i hele Ægypten og nogle er endog fundet udenfor landets grænser. Fundene inkluderer bygningsdele i Deltaet, et diplomatisk brev på en kileskrifttavle i Hattusha og en dørstolpe ved Buhenfortet i syd.

Disse artefakter, sammen med Pasers grav i Sheikh Abd el-Qurna og hans kapel i Horemhebs ”Store Speos” i Gebel el-Silsila danner grundlaget for dette foredrag. I et mikrohistorisk studie udforskes det, hvordan Paser ydede indflydelse gennem den måde, han ønskede at præsentere sig selv på i sine monumenter, artefakter og inskriptioner. I et casestudie undersøges Pasers tempelstatuer, blandt andre Glyptotekets ÆIN 50, for at forstå hans motivation i præsentationen af sig selv i en tempelkontekst. Samtidig undersøges det, hvordan makrohistoriske begivenheder har påvirket mikrohistorien, specifikt i Pasers tilfælde. Her er hans grav, TT 106, et vigtigt omdrejningspunkt.

Romernes glas fra Alexandria

Romerne lavede glas i Levanten og Ægypten. Foto: Ian Freestone

Romerne lavede glas i Levanten og Ægypten. Her er en 9 tons tung glasplade, som aldrig kom i brug på grund af for højt indhold af kalk. Foto: Ian Freestone

Mødedato: Torsdag d. 5/11 2020 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Romernes glas fra Alexandria, v. Gry Hoffmann Barfod, Ph.d., Adjunkt Århus Univ.

Den romerske kejser Diocletian udstedte i 301 e.Kr. et dekret med en liste over priserne på handelsvarer, og hvor meget de højst måtte koste. Her henviser han bl.a. til en særlig fin type krystalklar glas som ‘Alexandrinsk’. Forskere har længe diskuteret, om romernes klare glas, der således var kendt som Alexandriaglas, virkelig kom fra Ægypten.

Gry har sammen med Rubina Raja (Centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Urbane Netværksudviklinger, UrbNet) og Achim Lichtenberger (Westfälische Wilhelms Universität Münster) stået for et forskningsprojekt, hvor de har analyseret glasprøver fra nordvestkvarteret i oldtidsbyen Gerasa for at løse denne gåde.

I romersk tid blev glas produceret med natron og nilsand langs kysten i både Levanten og Ægypten, og det har derfor været yderst udfordrende at skelne glasset fra de to regioner fra hinanden og vi skal høre, hvordan de kom frem til, at tilsætningen af metallet hafnium er forskellig i de to typer glas.

AFLYST pga. sygdom: Det abeagtige Egypterland.

Thomas Mann

AFLYST PGA. SYGDOM. FLYTTES TIL FORÅRET. 

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre, v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab

Foredraget analyserer fremstillingen af egyptisk væsen og civilisation i den tyske forfatter Thomas Manns monumentale bibelgendigtning Josef og hans brødre (1933-1943).

På den ene side fungerer Egypten som eksplicit mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der ikke så få ligheder endda mellem ‘det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter. Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på den digteriske forvaltning og fortolkning af dette oldtidshistoriske stof i Thomas Manns episke romantetralogi.

Stokke og stave fra Tutankhamons grav

Stokke fra Tutankhamons grav

Foredraget bliver holdt online – via zoom – onsdag 3.6.2020  kl. 18.00.

Vi sender link ud via vores mailing-liste. Meld dig til – hvis du ikke allerede er på:

Stokke og stave fra Tutankhamons grav, v. Ole Herslund, Ph.D. Ægyptologi

Ægyptolog ved The Tutankhamun’s Sticks and Staves Project

Fra oldtiden og frem til i dag har stokke og stave haft en vigtig kulturel betydning  i Ægypten.  I den oldægyptiske kunst ser man ofte personer, konger, guder og dæmoner udstyret med stokke og stave, og man finder ofte stokke og stave som del af gravudstyr. Særligt Tutankhamons gravudstyr er rigt hvad angår stokke og stave – ikke mindre end 130 eksempler er blevet fundet i hans grav. korpusset indeholder spadserestokke, der støttede den halte barnekonge, når han bevægede sig rundt til fods, men også en række andre stokke og stave der tjente helt andre formål og betydninger. Ved at sammenstille de arkæologiske levn, de ikonografiske afbildninger og en række tekster kommer vi tæt på kongen i hans dagligdag, gøremål og roller, og får samtidigt kastet lys over stokkenes og stavenes funktioner, meninger og symbolisme.

 

Glyptotekets ægyptiske samling: den nyere historie

Sal 1 før 1912 med kister og Anubis i centrum

Sal 1 før 1912 med kister og Anubis i centrum

Mødedato: Torsdag d. 20/2 2020 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Glyptotekets ægyptiske samling: den nyere historie, v. Tine Bagh, Ph.d., Museumsinspektør, Glyptoteket

Historien om tilblivelsen af den ægyptiske samling på Glyptoteket gennem samarbejdet mellem brygger Carl Jacobsen og ægyptologen Valdemar Schmidt er velkendt ligesom de vigtige bidrag fra den verdensberømte arkæolog W.M.F. Petries udgravninger.

Foredraget vil præsentere den mindre kendte nyere historie, hvor bl.a. den lille, men betydningsfulde, Amarnasamling blev til. Persongalleriet inkluderer Danmarks første kvindelige ægyptolog og museumsinspektør, Maria Mogensen, som efterfulgte Schmidt.

Hendes efterfølger Otto Koefoed-Petersen blev siden også jurist, og i en kort periode arbejdede han som politifuldmægtig samtidig med, at han passede sin museumsstilling.

Samlingens historie hænger sammen med bygningens historie, og under Mogens Jørgensen som museumsinspektør blev den populære ‘mumiekælder’ til, da arkitekten Henning Larsens tilbygning opførtes i 1996.

Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë

Mødedato: Torsdag d. 19/9 2019 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë: Dokumentering, visualisering og epigrafisk undersøgelse, v. Martin Malm Thygesen, MA, ekstern lektor ToRS

Genudgravningen, restaureringen og sikkerhedsklargøringen af pyramide Beg. N9 ved Bagrawiyah (Meroë) har siden 2018 været et af hovedprojekterne for Qatari Mission for the Pyramids of Sudan. Som et led i 2019-sæsonen blev arbejdet udvidet med en dybdegående dokumentering af det bemalede gravkammer.

Dokumenteringen, der primært består af digitalfotografering med forskellige typer kameraer, ligger til grund for den videre digitale visualisering af gravkammeret og dertil også den epigrafiske undersøgelse af dekorationen.

Foredraget præsenterer kort gravens historiske kontekst, samt (gen)udgravningen af pyramiden i henholdsvis 1923 og 2018. Derefter vil det primært dreje sig om selve arbejdet med dokumenteringen og visualiseringen, for til slut at præsentere nogle af de tidlige opdagelser gjort under det igangværende epigrafiske arbejde.

 

Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep

Mødedato: Torsdag d. 24/10 2019 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep, v. Linda Rebecca Komperud, MA-studerende i Ægyptologi, KU

Præsentationen fokuserer på den seksuelle tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep i Sakkara fra 5. Dynasti i det Gamle Rige i Oldtidens Ægypten. I det Gamle Rige er ikonografien i grave fortrinsvis afbildninger af ægtefæller, nærmere bestemt, en mand og en kvinde.

Graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep derimod, repræsenterer en afvigelse fra denne generelle ikonografiske norm. Graven blev fremstillet til to mænd og ikke til en mand og hans hustru. Igennem en præsentation af udvalgte elementer fra graven, der bliver anset for at være unormale i en grav fra det 5. Dynasti, bliver forholdet mellem Niankhkhnum og Khnumhotep debatteret, og dermed også begrebet køn i det oldægyptiske samfund.

 

Skrivertavler i det gamle Ægypten

BM EA29558, Side A og B (upubliceret)

Mødedato: Torsdag d. 14/11 2019 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Skrivertavler i det gamle Ægypten, v. Sika Skytte Odsbjerg Pedersen, MA

I dette foredrag vil vi se nærmere på brugen af skrivertavler i det gamle Ægypten i perioden 3200-1000 f.Kr. Skrivertavler har i forhold til andre skrivermaterialer (papyrus, ostraka, sten) ikke tidligere fået meget akademisk opmærksomhed.

Dette hænger måske sammen med, at tavlerne ofte er blevet klassificeret som værende primært eller udelukkende brugt i øvelsessammenhænge. Der har dermed været en tendens til at afskrive tavlerne som værende mindre betydelige historisk set. Visse ting tyder dog på at skrivertavler, udover at være blevet brugt i øvelsessammenhænge, har haft en mere prominent rolle i samfundet som en standarddel af den professionelle skrivers udstyr.

Sika har i sit speciale arbejdet med skrivertavler med udgangspunkt i et upubliceret eksempel på British Museum (BM EA29558).

 

Tales from Egypt

WesamMødedato: Torsdag d. 14/3 2019, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Understanding ‘real-life’ Heritage issues: Tales from Egypt, v. Wesam Mohamed, PhD Fellow Aarhus University

The high significance of Egypt’s cultural heritage has widely influenced the academic fields since centuries. However, stories beyond the formal research might shed light on more crucial contexts.

This talk discusses critical ideas about Egyptian antiquities and their value using real-life examples. It presents different patterns of conceptions and behaviours concerning heritage; aiming to offer an in-depth view from inside the issues of value, ownership and identity.

Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen

Anna kamelerMødedato: Torsdag d. 4/4 2019 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen i det 3-4 århundrede e.v.t., v. Anna
Buchardt, Specialestuderende, ToRS, Københavns Universitet

Transport af varer mellem oaserne og Nildalen i det 3.-4. århundrede e.v.t. vil fokusere på en landsby i Dakhla Oasen, Kellis og de koptiske breve, der er fundet i Hus 1-3.

Disse breve er korrespondancer mellem familiemedlemmer og handelspartnere, der befinder sig i Kellis og Nildalen. Særligt for disse individer er, at de tilhørte den religiøse kult, Manikæisme, en gnostisk frelsesreligion stiftet af den iranske profet Mani i c. 200 e.v.t. Emnet for disse korrespondancer er forsendelser eller anmodninger om en række produkter, så som olie og tekstiler.

Denne præsentation vil med udgangspunkt i disse tekster præsentere det lille samfund af manikæere i Kellis, der i det 3-4 århundrede e.v.t. levede af at transporterer varer til og fra Nildalen. Anna afleverer sit speciale om emnet i marts 2019.

Ekspeditioner i Ægyptens oldtid

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Mødedato: Torsdag d. 2/5 2019, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Ekspeditioner i Ægyptens oldtid, v. Rune Olsen, Ekstern Lektor, ToRS, Københavns Universitet

Ordet ekspedition bruges til at beskrive en række aktiviteter i oldtidens Ægypten, der dog i de fleste tilfælde blev udført på foranledning af den regerende konge.Det drejer sig især om handels-, mine-, og militære ekspeditioner.

I dette foredrag ser vi på formålet for og organisation af en række ekspeditioner, hvor resultatet også er (nogenlunde) kendt hvad angår den økonomiske og politiske effekt en given ekspedition havde for Ægypten. De personer, der stod for den praktiske organisering af den omfattende og komplicerede logistik, ofte højtstående embedsmænd i statsapparatet, ser også ud til at have nydt godt af de nye ressourcer, en ekspedition tilførte.

Spørgsmålet om den enkelte arbejder eller soldat så fik noget ud af at deltage i en ekspedition, eller om de havde noget reelt valg, er dog ikke helt så tydeligt.

 

Medicin og sygdomsforståelse

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Mødedato: Torsdag d. 6/9 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.

En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.

Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.

Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.

Frøens rolle

ÆIN-1804-Frø_MetteMødedato: Torsdag d. 4/10 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen

I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.

De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.

Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.

Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.

 

Kultur og litteratur

Mødedato: Torsdag d. 1/11 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Kultur og litteratur i Ægypten efter 2011, v. Ulla Prien, Studielektor, ToRS, Københavns Universitet

Det arabiske forår i Ægypten i 2011 og den efterfølgende uro samt hærens magtovertagelse har sat sit præg på det kulturelle klima i Ægypten.  Foredraget vil med udgangspunkt i samfundsudviklingen i Ægypten siden 2011 præsentere den kulturelle scene i Ægypten.  Hovedvægten vil ligge på den nye ægyptisk litteratur fra perioden 2011 -2018, men også teater, kunst, film og journalistik vil blive inddraget.