Århus

– – – – – – – efterår 2018 – – – – – – –

Medicin og sygdomsforståelse

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Mødedato: Torsdag d. 6/9 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.

En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.

Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.

Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.

Frøens rolle

ÆIN-1804-Frø_MetteMødedato: Torsdag d. 4/10 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen

I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.

De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.

Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.

Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.

 

Kultur og litteratur

Mødedato: Torsdag d. 1/11 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Kultur og litteratur i Ægypten efter 2011, v. Ulla Prien, Studielektor, ToRS, Københavns Universitet

Det arabiske forår i Ægypten i 2011 og den efterfølgende uro samt hærens magtovertagelse har sat sit præg på det kulturelle klima i Ægypten.  Foredraget vil med udgangspunkt i samfundsudviklingen i Ægypten siden 2011 præsentere den kulturelle scene i Ægypten.  Hovedvægten vil ligge på den nye ægyptisk litteratur fra perioden 2011 -2018, men også teater, kunst, film og journalistik vil blive inddraget.

 

Biens rolle i det gamle Ægypten

Mødedato: Torsdag d. 15/2 2018, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Biens rolle i det gamle Ægypten, ved cand.phil. Mette Gregersen

Ifølge den ptolemæiske Papyrus Salt 825 (B.M. 10051) opstod bien fra Res tårer, og såvel bien som de vigtige produkter, som den frembringer, spillede allerede en væsentlig rolle så langt tilbage som i Gamle Rige.

I Dendera- og Edfutemplet er “at spise honning” bwt, noget som ikke under nogen omstændigheder må foregå, hvorimod honning godt kan indgå i de fødevarer, som ofres i templet til Hathor og Horus.

I hieroglyfskriften møder vi bien som et tegn, der naturligt nok bruges til at skrive bi og honning med, men måske mere overraskende også til at skrive titlen “Konge af Nedre Ægypten” med. Foredraget vil belyse de mange forskellige aspekter af dette fantastiske lille dyr og dets produkter, som man bl.a. kan finde afbildet på grav- og tempelvægge, og som for den søde honnings vedkommende også har været anvendt i fødevarer og medicin.

 

Glas fra fjerne egne

Mødedato: Torsdag d. 5/4 2018, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Glas fra fjerne egne, ved Museumsinspektør Jeanette Varberg, Moesgaard Museum/Nationalmuseet

Da Jeanette Varberg ved et tilfælde fandt nogle små blå glasperler i magasinerne under Moesgaard Museum, blev det startskuddet til en helt ny forståelse af, hvordan folk i den danske bronzealder levede og handlede.

Nationalmuseets Sophus Müller skrev allerede i 1882, at de blå perler kunne stamme fra Orienten, og han nævnte, at perler af ganske samme art kendtes fra Ægypten. Senere blev forskerne mere forsigtige og usikre, og når man ikke vidste, hvor perlerne kom fra, kunne man heller ikke sige noget om forbindelsesvejene.

Jeanette vil fortælle, hvordan nye analysemetoder har afsløret, at der er tale om glasperler fra Ægypten og Mesopotamien. Det har resulteret i nye opdagelser om handelsvejene mellem Danmark og disse oldtidskulturer for 3400 år siden.

Travellers and Pilgrims

Mødedato: Torsdag d. 3/5 2018, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Travellers and Pilgrims at the Time of the Ptolemies: Recent Investigations by the Oxford Expedition to Elkab, ved Luigi Prada, Visiting Associate Professor in Egyptology, University of Copenhagen & University of Oxford

The site of Elkab, in Upper Egypt, is renowned for the decorated tombs of its governors, dating to the New Kingdom, and for the colossal walls surrounding its ancient town, particularly the temple complex of the vulture-goddess Nekhbet.

Under field-director Vivian Davies, Oxford University’s expedition has recently extended its investigation of the site to the study of the reuse of its pharaonic monuments in the Late and Graeco-Roman Periods, at a time when pilgrims and travellers on the caravan routes of the Eastern Desert stopped-like today’s tourists-to visit the necropolis’ tombs and the temples of the nearby Wadi Hilal, leaving testimony of their visit in graffiti and inscriptions.

This lecture will offer an overview of the results of the work of the Oxford Expedition to Elkab, showing how a city that had seen the acme of its power in the New Kingdom was thriving with a second life a millennium later, at the time of the Ptolemies.

Alexandria og Pharos

Mødedato: Torsdag d. 14/9 2017, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Alexandria og Pharos: hvor alverdens kulturer mødes og fortiden smelter sammen med fremtiden,  v. Ph.d. Niels Bargfeldt, Forskningsassistent, Aarhus Universitet

Alexandria vest for Nildeltaet blev udlagt som en storslået kulturhovedstad for det nye ptolemæiske herskerdynasti, som overtog herredømmet i Ægypten efter Alexander den Stores død. Metropolen bar præg af nye fantastiske ideer, byggekomplekser og kulturtiltag, men helt bevidst skulle byen ligeledes afspejle for længst forgangne tiders storhed og bringe fortiden i spil på ny. Her blev det berømte fyrtårn, Pharos, opført, et af den antikke verdens syv vidundere, men hvad betød det for Alexandria, og hvordan husker vi det i dag? Niels har skrevet om Pharos i bogen ‘Antikkens 7 Vidundere’ udgivet af Aarhus Universitetsforlag, 2017.

Farao. Magtens ansigt

Mødedato: Torsdag d. 26/10 2017, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Farao. Magtens ansigt. Det Mellemste Rige på Glyptoteket, v. Ph.d. Tine Bagh, Museumsinspektør, Glyptoteket

D. 12/10 åbner udstillingen ’Farao. Magtens ansigt’ på Glyptoteket.

Rammen om udstillingen er det Mellemste Rige, og ’magtens ansigt’ er bl.a. Glyptotekets berømte ’Sorte Kongehoved’ med de alvorlige ansigtstræk. Det sættes overfor et andet sort kongehoved af Amenemhat III, fra Metropolitan Museum, New York, og hans far, Sesostris III, med den sure mund og de tungeøjenlåg, repræsenteres af et monumentalt hoved fra Nationalmuseet, der ikke normalt er udstillet. De sættes begge overfor den let smilende Sesostris I fra Medelhavsmuseet i Stockholm.

Der vil også være en afdeling med Labyrinten i Hawara, hvor Sobek fra Museum of Fine Arts, Boston bliver kronet, en næste 1:1 faksimile af klippekammeret i Djehutyhoteps grav i el Bersheh med den kendte scene med transport af en kolossalstatue samt et særligt et børnespor og lyttestationer, hvor oldægyptiske tekster læses op.

Kom med bag om udstillingen om Farao og hans magt i Mellemste Rige og hør om de mange overvejelser, til- og fravalg, muligheder og krav, der altid vil være en del af et projekt som dette.

Gravkonstruktion i Ny Rige

Mødedato: Torsdag d. 30/11, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Gravkonstruktion i Ny Rige, v. Rune Olsen, Ph.d.-studerende, ToRS, Københavns Univ.

”Hvordan byggede ægypterne pyramiderne”? Spørgsmålet er de fleste mennesker nok stødt på, og mange har nok også indset, at det ikke er så ligetil at svare på. Dette foredrag handler ikke om pyramiderne, men om de private grave i Theben og Sakkara. Det er dog det samme spørgsmål, og svaret er lige så kompliceret. Konstruktionen af gravene til Ægyptens elite handlede bestemt ikke bare om at udhule en klippe eller stable sten sam-men i en mur, men involverede en betragtelig mængde planlægning, organisering, logistik og konfliktløsning. Med udgangspunkt i de arkæologiske, arkitektoniske og tekstuelle kilder vil foredraget forsøge at synliggøre en lille del af forskellene, lighederne, og problemerne ved at anlægge en grav i henholdsvis det 18. dynastis Theben og det 20. dynastis Sakkara.

Ægyptisk medicin og dets rolle i verdens videnskabshistorie

Bartisch entropion

Mødedato: Torsdag d. 9/3 2017, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

De primære kilder til viden om ægyptisk medicin er en række ægyptiske papyri, der opstiller behandlinger for et væld af sygdomme, lige fra knoglebrud og maveonder til slangebid og gynækologiske problemer.

Dog består dette korpus af færre end 20 tekster, som repræsenterer mere end 1000 års medicinhistorie, og  vores viden om ægyptisk medicin og sygdomsbehandling er derfor påvirket af den lille mængde tekstmateriale. Dog kender vi en del til ægypternes medicin fra f.eks. græske kilder, som beskriver, at ægypternes medicinske kunnen var vidt kendt og lovprist i den antikke verden.

Af denne grund adopterede mange kulturer elementer af ægyptisk medicin, et fænomen som fremgår af de mange paralleller mellem ægyptiske medicinske papyri og medicinsk litteratur fra andre kulturer, såsom antikkens Grækenland, middelalderens Mellemøsten og renæssancens Europa. Dette foredrag præsenterer en række eksempler på disse paralleller, primært ift. fødselsprognoser og øjensygdomme, og hvad de fortæller os om hvordan viden blev adopteret fra Ægypten og tilpasset andre kulturer og senere perioder.

Gammelt og nyt fra el-Kurru

DÆS-el-Kurru-Foredrag-Martin

Mødedato: Torsdag d. 20/4 2016, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

ved Martin Malm Thygesen, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Martin har tidligere arbejdet med Rachael Dann i el-Kurru, og han skal sammen med hende dertil igen til februar. Når han er tilbage, vil han fortælle os om udgravningslivet i el-Kurru og deres forskellige projekter i pyramiden [kurru1], dødetemplet, ved bymuren mm. samt om arbejdet i de to bemalede royale grave, og hvad nyt de er kommet frem til, siden DÆS besøgte el-Kurru i januar 2015.

Recent findings at Saqqara: the Leiden-Turin excavations at a New Kingdom cemetery

Lara-Weiss

Mødedato: Torsdag d. 18/5 2017, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

ved Dr. Lara Weiss, Curator collection Egypt, Rijksmuseum van Oudheden, Leiden

Lara Weiss deltager i de hollandske udgravninger syd for Djosers Trinpyramide i Sakkara, hvor Horemhebs grav blev genfundet i 1975 fulgt af en række andre grave fra Ny Rige.

Der var tidligere tale om et samarbejde med Egypt Exploration Society, men i dag foregår udgravningerne sammen med Torino. De næste udgravninger er planlagt til at finde sted i foråret 2017, og Lara håber på at kunne fortælle om de nyeste opdagelser, når hun kommer til Danmark.

Læs mere om udgravningerne her: http://www.saqqara.nl 

Mumieportrætter og den portrætteredes alder

ÆIN-0682

Mødedato: Torsdag d. 15/9 2016, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. Bjarne Purup, cand. mag. i klassisk arkæologi, SAXO Instituttet, Københavns Universitet

Tidligere studier af de ægyptiske mumieportrætter har ikke tidligere beskæftiget sig med kønsfordelingen og den portrætterede alder.

Bjarne Purup stiller i dette foredrag spørgsmålet om, hvilken påvirkning det græsk-romerske samfund har haft på mumieportrætternes aldersgrupper og kønsfordeling. Der er en overvægt af unge kvinder blandt de kvindelige mumieportrætter, hvilket kan skyldes denne alders status i samfundet.

En status, der ikke blev afmålt ud fra en politisk eller elitær karriere, som den mandlige elites status blev, men ud fra kvindens plads i familien, som datter, ægtefælle og moder. I modsætning hertil er der blandt mandsportrætterne en mere jævn fordeling mellem de forskellige aldersgrupper.

Bjarne vil argumentere for, at denne portrættering afspejler den græsk-romerske etniske og kulturelle gruppe, som mumieportrætterne ifølge forskningen tilhører. Det er yderligere muligt at analysere, hvor mange mænd og kvinder, der er portrætteret i de forskellige perioder. Dermed kan man dokumentere en kronologisk ændring i mumieportrætterne mod de ældre aldersgrupper i 2. årh. e.Kr. – mere markant for mænd end for kvinder.

Hvad denne ændring i mumieportrætternes aldersgrupper afspejler, vil Bjarne også give svar på.

The tomb of the priests of Amun and its find

Rogerio

Mødedato: Torsdag d. 6/10 2016, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. Dr. Rogério Sousa, Univ. of Porto; Professor Researcher, Centre of Classical and Humanistic Studies (Univ. of Coimbra)

The tomb of the priests of Amun is the largest undisturbed site ever found in Egypt.

Uncovered in 1891 by Eugéne Grebaut and Georges Daressy, the 153burial assemblages found in the tomb were sent to the premises of the Giza Palace.

In 1892, a large portion of the collection was offered to 17 nations on the occasion of the coronation of the Khedive of Egypt Abbas II Hilmy. Dispersed by several museums and hidden in storerooms, this collection remained largely unpublished slowly falling into oblivion. It would take almost a century to acknowledge the real importance of this find.

On the occasion of the 125th Anniversary of the find, we will briefly present the history of the find and the results achieved by the Gate of the Priests Project. A particular emphasis will be given on the studies on coffin decoration.

The examination of the coffins found in the tomb reveals an unexpectedly vivid picture on the organization of the Theban workshops during the late 21st Dynasty, suggesting that funerary material culture became a fundamental aspect of the social control of the theocratic state of Amun.