Amarna – Solgudens by
Mødedato: Torsdag 23.2 2023 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Amarna – Solgudens by, v. Ph.D. Tine Bagh, Museumsinspektør Glyptoteket
Den grundlæggende Idé bag at lave en Amarnaudstilling på Glyptoteket var at sætte scenen for den fascinerende periode i Ægyptens historie, hvor farao Akhenaten sammen med sin dronning Nefertiti opfører en ny by for solguden Aten.
Udstillingen er bygget op i flere rum, hvor Amarna grundlægges i det første og forlades i det sidste, mens forskellige lokaliteter foldes ud i de mellemliggende rum.
Tine fortæller, hvordan nogle af de oprindelige ønsker måtte opgives, og hvordan andre tiltag kom til, hvilke lån der var vigtige at sikre sig og betydningen af det grafiske udtryk og nye montrer fra Berlin. Amarna bliver levende gennem fotografier fra en rejse til Amarna og en 3D-video. Dertil kom tegninger af relieffer i grave med ægypternes egne gengivelser af scener i templer og paladser. Ordet lever gennem den Store Atenhymne nyfortolket af Harald Voetmann.
Rescuing More of the Lost City of the Pyramids
Mødedato: Lørdag d. 4. marts kl. 14
Lokale: Online via Zoom og i KUA 15a.0.13
Vi har lokalet, så vi kan se foredraget sammen på storskærm.
Zoom-linket er sendt ud til medlemmerne, så det også er muligt at se det hjemmefra.
Rescuing More of the Lost City of the Pyramids – Season 2023 Update, v. Mark Lehner, Director and President of Ancient Egypt Research Associates, Inc. (AERA)
For 35 years, teams from Ancient Egypt Research Associates (AERA) have been clearing, mapping and excavating in the Heit el-Ghurab (HeG) site of 4th Dynasty settlement (c. 2600 BC), about 400 meters south of the Great Sphinx, finding the houses, barracks, bakeries, workshops and cattle corral of the pyramid builders. Heit el-Ghurab, ‘Wall of the Crow’ in Arabic, is the name of the site, after the 200-meter long, 10 meter-tall, stone wall with a great gate that borders the site on the Northwest.
In the last two years the AERA team has been able to find major parts of the site that had been covered for more than 40 years by a sports club and soccer field, which were removed in 2021. The focus is on the Royal Administrative Building (RAB), which contained the central grains store for the pyramid builders’ city. AERA excavated the northern end of the RAB, protruding from under the soccer field, between 2002 and 2007. Now, the AERA team excavates rest of the building to the south, under the hypothesis that it was an important element of a wider palace city at Giza, the earlier parts of which are attested in the newly-discovered Wadi el-Jarf Papyri. I report to the Danish Egyptological Society the latest findings, fresh from the field, and from the work in progress.
Grundkursus i ægyptologi
Mødedato: Torsdag d. 9. marts
kl. 16-19
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Grundkursus i ægyptologi, v. Cand.phil. Mette Gregersen
Ikke alle tilhørerne til Dansk Ægyptologisk Selskabs foredrag på Antikmuseet er medlemmer af DÆS, og det har vist sig, at flere ikke har den grundlæggende viden om Ægyptens oldtid.
Mette Gregersen vil derfor afholde en form for grundkursus, der vil være en historisk gennemgang af de forskellige perioder, en indføring i ægyptisk religion og en omtale af hieroglyfskriften og dens tydning. Der er afsat tre timer med pauser, og alle er velkomne, også hvis man bare vil have genopfrisket sin viden om dynastier, faraoner, ægyptiske guder og hieroglyffer.
Tutankhamons grav. Arkæologi og politik
Mødedato: Torsdag d. 27. april
kl. 17.20
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Tutankhamons grav. Arkæologi og politik, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen
Fundet af Tutankhamons grav for 100 år siden var et højdepunkt udforskningen af den faraoniske kultur. Men det blev også et afgørende vendepunkt i vilkårene for al fremtidig arkæologisk virke i Ægypten, og vigtigst af alt blev det begyndelsen til nedsmeltningen af det britiske verdensherredømme.
Textiles in Ancient Egypt: a view from the New Kingdom
Chiara Spinazzi-Lucchesi
Mødedato: Torsdag 6.10 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Textiles in Ancient Egypt: a view from the New Kingdom, v. Chiara Spinazzi-Lucchesi, Marie Sklodowska-Curie postdoc at the Centre for Textile Research, University of Copenhagen
Textiles in Ancient Egypt, as well as in other ancient societies, were used for multifold purposes: from dressing the people to furnishing the house, from religious ceremonies to wrapping and covering the bodies of the deceased.
In Pharaonic Egypt, textiles were made primarily of linen, and they still impress modern scholars with their extreme fineness and the high craftsmanship of their creators. There are no doubts that textiles and their production occupied a very important role of the Egyptian economy.
But what are the sources that we can use to understand the New Kingdom textile industry? Which objects have preserved, what can they tell us and how can we study them to learn as much as possible?
This presentation will give an overview of the available sources, archaeological and textual, that can offer a picture of the textile production in the New Kingdom. Furthermore, it will focus on a case study, Deir el-Medina, to highlight the potential of a complete approach on the topic but also the limits of the materials under study.
Champollion og 1500 års hieroglyfstudier
Champollion
Mødedato: Tirsdag 8.11 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Champollion og 1500 års hieroglyfstudier, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen
For præcis 200 år siden blev hieroglyfskriften endelig dechifreret. Forud for denne bedrift var der gået 1500 år med undertiden intense forsøg på at forstå ægypternes skrift. Foredraget handler om hvorfor man i Antikken, Renæssancen og Oplysningstidens i det hele taget interesserede sig for denne skrift og hvordan man greb studierne af den an. Og så handler det naturligvis også om fundet af Rosettestenen, der blev nøglen til dechifreringen, som Champollion med rette fik æren af.
Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten
.
Mødedato: Torsdag 24.11 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten, v. Mette Gregersen, Cand.phil.
I Oldtidens Ægypten har slanger i lighed med andre dyr spillet en vigtig rolle. Generelt gennemsyrer Dualismen mange forhold i landet, og ikke overraskende gør den sig også gældende, når det drejer sig om slangerne i religion og mytologi.
Således er de to køn repræsenteret både i form af venligsindede, beskyttende eksemplarer og det stik modsatte. Disse ærefrygtindgydende og skræmmende skabninger er først og fremmest afbildet i grave, på tempelvægge og på steler; men forekommer eksempelvis også som symbol på kongemagten i form af en kobraslange på kongens pande.
Foredraget vil på baggrund af kildemateriale i form af tekster og billeder belyse nogle af disse specielle væsener, først og fremmest Wadjet, Apophis og Mehen som nok de kendteste, men også mindre kendte som bl.a. Ouroboros, Meretseger, Renenutet og Sa-Ta. Eksempler fra litteraturen og her i blandt forskellige myter med slanger som væsentlige aktører berøres også.
I Nordens fodspor
.
Mødedato: Torsdag 10.3 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen
To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737. Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.
En fremtid for fortiden
.
Mødedato: Torsdag 21.4 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
En fremtid for fortiden – om forsøget på at bevare ”il-zimaan il-gamiil”, v. Katrine Mandrup Bach, Cand.scient.anth., ph.d.- studerende, Antropoligi, Aarhus Universitet
I Ægypten bliver historiske bygninger revet ned, nye motorveje sendes gennem gamle islamiske kirkegårde og grønne områder forsvinder til fordel for parkeringspladser. Imens bygger staten en ny storslået hovedstad kun 50 km udenfor Cairo. Store byggeprojekter er ikke noget nyt i landet, men den nye administrative hovedstad og massive nedrivninger har fået flere til at spørge: ”Hvad skal der dog ske med Cairo?”
Siden revolutionen i 2011 er der blevet dannet en lang række initiativer, som alle forsøger at bevare nogle af de gamle bygninger og byområder, som er truet med nedrivning. Det er særligt bygninger fra perioden 1850-1950, som er kendt som il-zimaan il-gamiil, den smukke tid, som bliver revet ned til fordel for nye tætpakkede højhuse.
Ægyptens kulturarvslovgivning definerer nemlig ’kulturarv’ som bygninger, ting eller steder, der er mere end 100 år gamle, hvilket betyder at meget af landets moderne og yngre kulturarv er kommet i en særligt prekær situation.
Katrine Bach er i gang med at skrive afhandling om en gruppe af kulturarvsinitiativer, der arbejder på at ændre definitionen af ’kulturarv’. Med afsæt i ni måneders etnografisk feltarbejde i Cairo og Port Said vil hun fortælle om de helt særlige omstændigheder, der har gjort det svært at sikre bevaringsværdige bygninger i Ægypten – fra lovgivningen og interessen i den ægyptiske oldtid til kolonihistorien og den nuværende politiske situation.
Demotic Medical Papyri in Denmark
Amber Jacob
Mødedato: Torsdag 2.6 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Demotic Medical Papyri in Denmark: Insights into Medical Practice in Graeco-Roman Egypt, v. Amber Jacob, Institute for the Study of the Ancient World, NY
This paper will present an overview of an unpublished corpus of Demotic medical texts currently being edited for publication by the author. The corpus comprises the largest collection worldwide of Egyptian medical texts from the Graeco-Roman period, deriving from the well-documented Tebtunis Temple Library in the Fayum Oasis.
The majority of this material is held in the Papyrus Carlsberg Collection at the University of Copenhagen, with a smaller number of fragments in other collections. Having a known archaeological context for these texts is in itself unique amongst medical papyri from Egypt, and the corpus affords opportunities for research goals in largely unexplored avenues of ancient medicine.
For instance, Tebtunis has additionally yielded around thirteen Greek medical papyri, some of which were likely copied by the same bilingual Egyptian scribes responsible for the Demotic texts. The corpus thus provides an unprecedented opportunity for a case-study in the cross-cultural exchange of medical knowledge in antiquity. Further, the corpus reveals insights into previously unrecognized features of Egyptian medicine, including the first discovered Egyptian treatise on nephrology, the branch of medicine concerning the kidneys.
Dermatological treatises reveal a point of common concern between the Demotic and Greek texts and form connections with other papyri from the library concerning cult-hierarchy. The proctological material, however, represents a distinctly Egyptian tradition. The manuscripts also contain a trove of information on ancient pharmacy and botany. This paper will provide an overview of the main medical themes and methods of the texts while also seeking to illuminate their professional, social context and the manuscript tradition in which they were written.
Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre
Thomas Mann
Mødedato: Torsdag d. 7/10 2021 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre, v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab
Foredraget analyserer fremstillingen af egyptisk væsen og civilisation i den tyske forfatter Thomas Manns monumentale bibelgendigtning Josef og hans brødre (1933-1943).
På den ene side fungerer Egypten som eksplicit mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der ikke så få ligheder endda mellem ‘det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter.
Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på den digteriske forvaltning og fortolkning af dette oldtidshistoriske stof i Thomas Manns episke romantetralogi.
Ingeniøren og de ægyptiske mumier: En kioskbasker fra 1910’erne
Mødedato: Tirsdag d. 2/11 2021 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Ingeniøren og de ægyptiske mumier: En kioskbasker fra 1910’erne, v. Thomas Christiansen, PhD i ægyptologi
En barok historie, der omhandler antikvitetshandel, en anløben ingeniør og tre ægyptiske mumier og deres kister, udfoldede sig i København i starten 1910’erne. Den vakte stor opsigt i samtiden og blev rapporteret i en lang række dagblade, men er sidenhen hensunket i glemsel.
Historien fortjener at blive genfortalt nøje, da den udover sin iboende underholdningsværdi indeholder vigtige og hidtil ukendte informationer om betydningsfulde ægyptiske antikviteter, der i dag er udstillet på henholdsvis Ny Carlsberg Glyptotek og Antikmuseet i Aarhus.
El-Reis: Co-curated exhibitions
Mødedato: Torsdag d. 2/12 2021 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
El-Reis: Co-curated exhibitions as means of connecting to heritage, v. Wesam Mohamed, PhD-studerende Aarhus Universitet
Since the 19th century and until today, Egyptian local workmen proved to be very central to the success of all archaeological work, inside both sites and museums.
However, their work has been unrecognized for a long time and their history was kept in the shadow of other big names. El-Reis, is a co-curated exhibition which was recently organized in Luxor to introduce the Egyptian workmen as mediator between archaeology and the locals, to foster community engagement with archaeology, and to promote ownership and inclusiveness. More than 500 images were displayed at the exhibition, in addition to a variety of personal possessions. Most of which were brought to us by the workmen.
The exhibition focused on the use of exhibitions as ‘laboratories’ to locate and refine best practice in community engagement, with the aim of facilitating sustainable protection of heritage into the future. It gives understanding to multiple perspectives through the participation of the workmen, and the debates around identity, post-colonialism, the protection of antiquities, as well as contributing theoretical understanding of the value of heritage.
This talk will discuss means of community engagement to heritage through the work of the local workmen in archaeology, and how one exhibition could provide a rich platform of invaluable discussions.
En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten
Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.
Mødedato: Mødet aflyses og erstattes med zoom-mødet torsdag 4.3
En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, ph.d.-stipendiat, ToRS, Københavns Universitet
Særligt ét aspekt af oldægyptisk kultur vedbliver at fascinere, nemlig mumier. De repræsenterer et håndgribeligt og relaterbart levn fra oldtiden, som for mange fremkalder en følelse af forbundethed med de mennesker, som levede for tusinder af år siden.
Den primære kilde til vores viden om mumier er mumierne selv; af mere sekundær betydning er de skriftlige kilder, hvoraf kun meget få specifikt omhandler mumificeringsprocessen.
Det drejer sig udelukkende om to kilder fra den Græsk-romerske periode, hvoraf den ene beskriver mumificeringen af den hellige Apis-tyr, og den anden omhandler de rituelle handlinger forbundet med mumificering af mennesker (bevaret i tre eksemplarer).
For nyligt erhvervede Carlsbergsamlingen en ny medicinsk papyrus (pCarlsberg 917) fra det Ny Rige (ca. 1450 f.v.t.), som sammen med en papyrus fra Louvremuseet (pLouvre E 32847) udgør den næststørste medicinske tekst bevaret fra det gamle Ægypten. Manuskriptet indeholder en afhandling om mumificering, som altså udgør den tidligste balsameringsmanual fra Ægypten.
Teksten beskriver dele af balsameringsprocessen i detaljer, som hverken er kendt fra andre tekstlige kilder eller fra arkæologiske levn. Dermed giver pLouvre-Carlsberg et unikt indblik i de praktiske aspekter af mumificeringsprocessen i det Ny Rige. I dette foredrag vil jeg præsentere balsameringsmanualen i sin helhed, og diskutere hvad teksten betyder for vores viden om denne ikoniske del af oldægyptisk kultur.