Amarna – Solgudens by
Mødedato: Torsdag 23.2 2023 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Amarna – Solgudens by, v. Ph.D. Tine Bagh, Museumsinspektør Glyptoteket
Den grundlæggende Idé bag at lave en Amarnaudstilling på Glyptoteket var at sætte scenen for den fascinerende periode i Ægyptens historie, hvor farao Akhenaten sammen med sin dronning Nefertiti opfører en ny by for solguden Aten.
Udstillingen er bygget op i flere rum, hvor Amarna grundlægges i det første og forlades i det sidste, mens forskellige lokaliteter foldes ud i de mellemliggende rum.
Tine fortæller, hvordan nogle af de oprindelige ønsker måtte opgives, og hvordan andre tiltag kom til, hvilke lån der var vigtige at sikre sig og betydningen af det grafiske udtryk og nye montrer fra Berlin. Amarna bliver levende gennem fotografier fra en rejse til Amarna og en 3D-video. Dertil kom tegninger af relieffer i grave med ægypternes egne gengivelser af scener i templer og paladser. Ordet lever gennem den Store Atenhymne nyfortolket af Harald Voetmann.
Papyrus årgang 41 nr. 2 2021
Indhold:
Trægudinder Lise Manniche
Rodin og Ægypten Christine Horwitz Tommerup og Tine Bagh
Tal og tro – og vandforsyning Paul John Frandsen
DÆS-seminar om Bes Lise Manniche
Boganmeldelse: Paul John Frandsen, De kristne ægyptere. Munkevæsenet og den tidlige koptiske kristendoms historie Tage Petersen
Indhold – abstracts – redaktionelt
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714
Hvad går vi og laver? Lise, Paul og Tine fortæller…
Mødedato: Lørdag d. 24/10 2020 kl. 11-16:
Lokale: KUA1 23.0.49
Lørdagsseminar: Hvad går vi og laver?
Lise, Paul og Tine fortæller om deres seneste projekter
Program
11.00: Foredrag 1, v. Tine Bagh
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Lise Manniche
14.15: Kaffepause (medbring selv kaffe/te)
14.45: Foredrag 3, v. Paul John Frandsen

…
Ægyptologiens historie i de nordiske lande, v. Tine Bagh, PhD, Museumsinspektør Glyptoteket
I 2015 blev jeg spurgt, om jeg ville være med til at skrive om ægyptologiens historie i hele verden, hvor mit kapitel skulle omhandle de nordiske lande. Aidan Dodson, Andrew Bednarski og Salima Ikram var redaktører, og rammerne var 1831-1976. Fra året, hvor ægyptologi første gang blev etableret som et universitetsfag, til den første internationale ægyptologikonference blev afholdt i Cairo.
I slutningen af 2019 blev jeg endelig færdig med mit kapitel, og efter noget redigering er bogen nu på trapperne. Det var en spændende opgave med flere berøringspunkter mellem udviklingen i de forskellige nordiske lande, og jeg vil også fortælle nogle af de gode historier, der ikke alle kom med i bogens endelige version.

Fra Ramses VIs grav
At afbilde det usete, v. Lise Manniche, mag.art., PhD.
Ægypternes forestillingsevne var uden lige. I ord og i billeder har de efterladt os dokumentation for et imaginært univers, der tager sin begyndelse ved verdens skabelse og i kraft af sin cykliske natur ikke har nogen ende. I foredraget vil jeg fremlægge nogle af de aspekter, jeg har nærstuderet i sommerens løb.
Jeg vil demonstrere, hvordan kunstnerne afbildede en del af den kvindelige anatomi, som de aldrig havde set ved selvsyn: livmoderen, og hvordan nøglen til identifikationen i vid udstrækning kan findes i de ægyptiske tekster om Underverdenen. Med deres fokus på genfødsel efter livet på jorden var det et emne, der fik meget plads, især i udsmykningen af Nye Riges kongegrave.

Saint Shenoute of Atripe. Secco painting, ca. 7th century. North lobe of the sanctuary, Red Monastery Church, near Sohag, Egypt.
Klosterforstanderen Shenute og en dråbe honning i havet, ved mag.art. Paul John Frandsen, Lektor Emeritus, ToRS
Hvad går ægyptologer og laver for tiden?
Denne ægyptolog læser korrektur på en stor bog om den tidlige ægyptiske – koptiske kirke – og munkebevægelsens opståen. Jeg har tidligere talt om flere forskellige aspekter af dette store emne, men nu er tiden kommet til at fokusere på klosterforstanderen Shenute, en af den tidlige histories vigtigste skikkelser og den, der har fået mig til at skrive bogen, der bærer titlen En dråbe honning i havet. Kristendommen og munkevæsnet i det tidlige Ægypten.
Den er i øvrigt planlagt til at udkomme lige før jul.
Glyptotekets ægyptiske samling: den nyere historie

Sal 1 før 1912 med kister og Anubis i centrum
Mødedato: Torsdag d. 20/2 2020 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Glyptotekets ægyptiske samling: den nyere historie, v. Tine Bagh, Ph.d., Museumsinspektør, Glyptoteket
Historien om tilblivelsen af den ægyptiske samling på Glyptoteket gennem samarbejdet mellem brygger Carl Jacobsen og ægyptologen Valdemar Schmidt er velkendt ligesom de vigtige bidrag fra den verdensberømte arkæolog W.M.F. Petries udgravninger.
Foredraget vil præsentere den mindre kendte nyere historie, hvor bl.a. den lille, men betydningsfulde, Amarnasamling blev til. Persongalleriet inkluderer Danmarks første kvindelige ægyptolog og museumsinspektør, Maria Mogensen, som efterfulgte Schmidt.
Hendes efterfølger Otto Koefoed-Petersen blev siden også jurist, og i en kort periode arbejdede han som politifuldmægtig samtidig med, at han passede sin museumsstilling.
Samlingens historie hænger sammen med bygningens historie, og under Mogens Jørgensen som museumsinspektør blev den populære ‘mumiekælder’ til, da arkitekten Henning Larsens tilbygning opførtes i 1996.
Papyrus årgang 39 nr. 2 2019
Indhold:
Tutankhamons evighed Lise Manniche
Verden i en skål. Bemalet fajance fra det Ny Rige Rune Nyord
Frøens rolle i det gamle Ægypten Mette Gregersen
To konferencer i London Tine Bagh og Lise Manniche
Indhold – abstracts – redaktionelt
Siden sidst
For at kunne læse disse skal du bruge det gratis program Adobe Acrobat Reader – som du kan hente her…
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714
Seminar om Glyptoteket
Mødedato: lørdag d. 23/11 2019 kl. 11-16
Lokale: KUA1 22.0.11
11.00: Foredrag 1, v. Louise Alkjær
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Mette Gregersen
14.45: Foredrag 3, v. Tine Bagh
I det første foredrag ser Louise nærmere på brygger Jacobsen og grundlæggelsen af Glyptotekets ægyptiske samling. Hun kommer blandt andet ind på bryggerens kunstsyn, Valdemar Schmidts ægyptiske indkøb og ikke mindst Bryggerens egen rejse til Ægypten få år før sin død.
Mette undersøger, hvordan samlingen voksede via Ny Carlsberg Fondets sponsering af vigtige udgravninger, og kommer især ind på Petries betydning for museet og ser på historien bag nogle af de mest kendte genstande, den engelske arkæolog bragte til Glyptoteket.
Tine slutter dagens seminar med at præsentere museets nyere historie om Glyptotekets ægyptologer efter Valdemar Schmidt, og hvad de har betydet for samlingen. Hun vil bl.a. komme ind på, hvordan den lille, men betydningsfulde, Amarnasamling blev til og også kort, hvad fremtiden vil byde på for det gamle museum.
Papyrus årgang 38 nr. 1 2018
Festskrift for Lise Manniche
Indhold:
#SheToo – Isis, Filologia og Lise Manniche Paul John Frandsen
Kulturkamp og ægypterier – historien om et dansk bygningsværk fra 1920erne Anne Haslund Hansen
Decius Mundus Affæren – forklædt som gud Kim Ryholt
Min sæd er dannet og jeg har fået vejret Jørgen Podemann Sørensen
“Nye” Amarnafund på Glyptoteket Tine Bagh
Et nyt tempelarkiv fra Det Nye Rige Fredrik Norland Hagen
Det indre og det ydre: Om oldægyptiske afbildningsbegreber Rune Nyord
DÆS 40 år Torben Holm-Rasmussen
Indhold – abstracts – redaktionelt
Siden sidst – Kontigent – Gavekort til medlemsskab af DÆS
For at kunne læse disse skal du bruge det gratis program Adobe Acrobat Reader – som du kan hente her…
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714
Farao. Magtens ansigt
Mødedato: Torsdag d. 26/10 2017, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414
Farao. Magtens ansigt. Det Mellemste Rige på Glyptoteket, v. Ph.d. Tine Bagh, Museumsinspektør, Glyptoteket
D. 12/10 åbner udstillingen ’Farao. Magtens ansigt’ på Glyptoteket.
Rammen om udstillingen er det Mellemste Rige, og ’magtens ansigt’ er bl.a. Glyptotekets berømte ’Sorte Kongehoved’ med de alvorlige ansigtstræk. Det sættes overfor et andet sort kongehoved af Amenemhat III, fra Metropolitan Museum, New York, og hans far, Sesostris III, med den sure mund og de tungeøjenlåg, repræsenteres af et monumentalt hoved fra Nationalmuseet, der ikke normalt er udstillet. De sættes begge overfor den let smilende Sesostris I fra Medelhavsmuseet i Stockholm.
Der vil også være en afdeling med Labyrinten i Hawara, hvor Sobek fra Museum of Fine Arts, Boston bliver kronet, en næste 1:1 faksimile af klippekammeret i Djehutyhoteps grav i el Bersheh med den kendte scene med transport af en kolossalstatue samt et særligt et børnespor og lyttestationer, hvor oldægyptiske tekster læses op.
Kom med bag om udstillingen om Farao og hans magt i Mellemste Rige og hør om de mange overvejelser, til- og fravalg, muligheder og krav, der altid vil være en del af et projekt som dette.
Farao. Magtens ansigt
Mødedato: Lørdag d. 28/10 Kl. 14 og 15
Lokale: Omvisning på Glyptoteket – vi mødes i Forhallen.
Tilmelding hos: tine.bagh@gmail.com
til kl. 14 eller 15
Farao. Magtens ansigt. Det Mellemste Rige på Glyptoteket, v. Ph.d. Tine Bagh, Museumsinspektør, Glyptoteket
D. 12/10 åbner udstillingen ’Farao. Magtens ansigt’ på Glyptoteket.
Rammen om udstillingen er det Mellemste Rige, og ’magtens ansigt’ er bl.a. Glyptotekets berømte ’Sorte Kongehoved’ med de alvorlige ansigtstræk. Det sættes overfor et andet sort kongehoved af Amenemhat III, fra Metropolitan Museum, New York, og hans far, Sesostris III, med den sure mund og de tungeøjenlåg, repræsenteres af et monumentalt hoved fra Nationalmuseet, der ikke normalt er udstillet. De sættes begge overfor den let smilende Sesostris I fra Medelhavsmuseet i Stockholm.
Der vil også være en afdeling med Labyrinten i Hawara, hvor Sobek fra Museum of Fine Arts, Boston bliver kronet, en næste 1:1 faksimile af klippekammeret i Djehutyhoteps grav i el Bersheh med den kendte scene med transport af en kolossalstatue samt et særligt et børnespor og lyttestationer, hvor oldægyptiske tekster læses op.
Kom med bag om udstillingen om Farao og hans magt i Mellemste Rige og hør om de mange overvejelser, til- og fravalg, muligheder og krav, der altid vil være en del af et projekt som dette.
Papyrus årgang 36 nr. 1 2016
Amenhotep IV’s tempel i Sesebi Lise Manniche
Øjeblikket og flodhesten: Om oldægyptiske tidsopfattelser Rune Nyord
De romerske mumieportrætters historie og funktion Louise Alkjær
Tutankhamon-konference i Cairo Tine Bagh
Den hierosymbolske indskrift på Rundetårn Thomas Christiansen
Indhold – abstracts – redaktionelt
Siden sidst
For at kunne læse disse skal du bruge det gratis program Adobe Acrobat Reader – som du kan hente her…
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714
Rejse i Sudan
Mødedato: Torsdag d. 5/11, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!
Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414
Rejse i Sudan, v. Ph.d. Tine Bagh, museumsinspektør, Ny Carlsberg Glyptotek I november 2014 var Tine på en rejse til Sudan med fotografen Janne Klerk for at tage billeder til udstillingen ‘Taharqa – den sorte farao’ på Glyptoteket. Det bragte dem fra hovedstaden Khartoum, hvor den Hvide og Blå Nil mødes og nordpå til den 3. katarakt. Rejsen førte gennem forskelligartede smukke landskaber, til møder med venlige mennesker og stop ved maleriske ruiner. De små pyramider fra 25. dynasti og senere og steder som Meroë, Nuri og Gebel Barkal, hvor også det ikoniske bjerg med templer for sin fod ligger. Navne som Kerma med den vestlig såkaldte Defufa lyder nærmest mytiske, som når man aldrig har set pyramiderne i Giza, men en rejse til Sudan gjorde drømmen til virkelighed.
Bogauktion med foredrag: Rejse i Sudan
Mødedato: Torsdag d. 21/5,
kl. 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 – (Frokoststuen TORS)
Rejse i Sudan, v. Ph.d. Tine Bagh, museumsinspektør, Ny Carlsberg Glyptotek
********
I november 2014 var Tine på en rejse til Sudan med fotografen Janne Klerk for at tage billeder til udstillingen ’Taharqa – den sorte farao’ på Glyptoteket. Det bragte dem fra hovedstaden Khartoum, hvor den Hvide og Blå Nil mødes og nordpå til den 3. katarakt.Rejsen førte gennem forskelligartede smukke landskaber, til møder med venlige mennesker og stop ved maleriske ruiner.
De små pyramider fra 25. dynasti og senere og steder som Meroë, Nuri og Gebel Barkal, hvor også det ikoniske bjerg med templer for sin fod ligger. Navne som Kerma med den vestlig såkaldte Defufa lyder nærmest mytiske, som når man aldrig har set pyramiderne i Giza, men en rejse til Sudan gjorde drømmen til virkelighed.
Papyrus årgang 34 nr. 2 2014
Taharqas tempel i Kawa – Tine Bagh
Musik uden grænser – Lise Manniche
Farao og israelitterne i Petra – Bo Dahl Hermansen
Kyskhedstræ – Lise Manniche
Indhold – abstracts – redaktionelt
Siden sidst
For at kunne læse disse skal du bruge det gratis program Adobe Acrobat Reader – som du kan hente her…
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714
Vi higer og søger
Mødedato: Lør. d. 4/10, kl. 11 – 16.
Lokale: 23.0.49, KUA1
Vi higer og søger – ægyptologisk forskning i form af ’arkivarkæologi’
I kælderen på Medelhavsmuseet i Stockholm læste Tine dagbøger fra de svenske udgravninger af Abu Ghalib i 1930erne og åbnede kasser med fund, der ikke var pakket ud, siden de ankom til Sverige.Hun fik siden chancen for at forfølge interessen for arkiv- og museumsarkæologi med Petrie-projektet på Glyptoteket, som førte til flere opdagelser af tidligere upåagtede sammenhænge. I øjeblikket belyses historierne bag de nubiske fund på Glyptoteket gennem breve og andre arkivalier.
I 1980’ene brugte Lise en stor del af sin tid på at søge efter privatgrave i den thebanske nekropol, som var kendt fra de tidlige rejsendes tegninger og beskrivelser, men hvis nuværende beliggenhed var gået tabt. Arbejdet involverede også forsøg på at identificere fragmenter af vægudsmykning i museer og andre samlinger. Dette detektivarbejde udmøntede sig bl.a. i hendes PhD-afhandling fra Cambridge University.
I Papyrus Carlsberg Samlingen befinder der sig nogle sørgelige forkullede papyrusfragmenter uden nogen form for dokumentation. Gennem et større ‘arkivarkæologisk’ arbejde i de sidste år har Kim fundet ud af, at de er en del af et unikt arkæologisk fund fra romertiden: et stort romersk skattekontor i Thmuis i Nildeltaet. Fundet giver et interessant og detaljeret indblik i beskatning i den sene kejsertid. Samtidig har arbejdet med disse papyri kastet lys over Howard Carters første erfaring som arkæolog, der endte som en ren fiasko.
KL. 11. Gamle udgravninger får nyt liv, v. Tine Bagh, Ph.D., kurator, Ny Carlsberg Glyptotek
kl. 12.15 Frokostpause – (tag selv mad med)
kl. 13.00 På jagt efter forsvundne grave, v. mag. art. Lise Manniche, Ph.D.
kl. 14.15 Kaffepause (medbring selv kaffe)
kl. 14.45 Thmuis og de brændte papyri, v. professor Kim Ryholt, ToRS
slutter ca. kl. 16.