DÆS

En fremtid for fortiden – og julefest

.

Mødedato: Tirsdag 6.12 2022 kl. 18.00

Lokale: KUA – 23.0.49

En fremtid for fortiden – om forsøget på at bevare ”il-zimaan il-gamiil”, v. Katrine Mandrup Bach, Cand.scient.anth., ph.d.- studerende, Antropoligi, Aarhus Universitet

I Ægypten bliver historiske bygninger revet ned, nye motorveje sendes gennem gamle islamiske kirkegårde og grønne områder forsvinder til fordel for parkeringspladser. Imens bygger staten en ny storslået hovedstad kun 50 km udenfor Cairo. Store byggeprojekter er ikke noget nyt i landet, men den nye administrative hovedstad og massive nedrivninger har fået flere til at spørge: ”Hvad skal der dog ske med Cairo?”

Siden revolutionen i 2011 er der blevet dannet en lang række initiativer, som alle forsøger at bevare nogle af de gamle bygninger og byområder, som er truet med nedrivning. Det er særligt bygninger fra perioden 1850-1950, som er kendt som il-zimaan il-gamiil, den smukke tid, som bliver revet ned til fordel for nye tætpakkede højhuse.

Ægyptens kulturarvslovgivning definerer nemlig ’kulturarv’ som bygninger, ting eller steder, der er mere end 100 år gamle, hvilket betyder at meget af landets moderne og yngre kulturarv er kommet i en særligt prekær situation.

Katrine Bach er i gang med at skrive afhandling om en gruppe af kulturarvsinitiativer, der arbejder på at ændre definitionen af ’kulturarv’. Med afsæt i ni måneders etnografisk feltarbejde i Cairo og Port Said vil hun fortælle om de helt særlige omstændigheder, der har gjort det svært at sikre bevaringsværdige bygninger i Ægypten – fra lovgivningen og interessen i den ægyptiske oldtid til kolonihistorien og den nuværende politiske situation.

JULEFEST efter foredraget. Vi følges til frokoststuen i TORS.

DÆS julefest tirsdag d. 6/12 2022

IriHerwNefer
DÆS julefest efter Katrine Mandrup Bachs foredrag kl. 18

Mødedato: Tirsdag d. 6/12 2022 kl. 19.30 efter foredraget
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)

Som traditionen byder vil der være fest efter sæsonens sidste foredrag. Vi følges efter foredraget, for at undgå låste døre.

Buffet til 150 kr. Drikkevarer tilkøbes ekstra (MobilePay).

Festerne bliver aldrig de samme uden Lise som tovholder, men i Lises ånd holder vi fast i traditionen, og vi ser frem til hyggeligt samvær med mange DÆS-medlemmer!

Tilmelding SENEST 1. DECEMBER MEN HELST I GOD TID ved enten at

1) udfylde formularen (felter med * skal udfyldes) og betale ved at indsætte 150 kr. pr. person på Danske Bank kontonr. 1551-0007347383 (eller andet aftalt).
Skriv ’fest’ og navn!

2) melde dig ved foredrag, klubaftener eller seminaret. Betaling kan ske ved samme lejlighed.
Evt. betaling på dagen aftales pr. mail med Ziff – ziffjonker@hotmail.com. Men vi vil helst have penge på forhånd :)

Der er 50 pladser. Vi laver en venteliste (skriv til Ziff ziffjonker@hotmail.com), så husk også at melde afbud, hvis du er tilmeldt og ikke kommer alligevel.

– – – – – – – efterår 2022 – – – – – – –

Oldægypten i København: De Levendes By

Rundetårn 1912

Mødedato: Onsdag 17.8 2022 kl. 17.30 v Rundetårn

Oldægypten i København: De Levendes By. En byvandring v. Ole Herslund

Turen starter ved Rundetårn og slutter ved Hovedbanegården KBH H

Igennem de sidste 400 år har Ægyptens arkitektoniske formsprog og symbolik tjent som inspirationskilde til en række bygninger og monumenter opført på tværs af det historiske København.

Så vi snører vandreskoene, drager gennem Indre By og besøger de steder der bærer referencer til oldtidens Ægypten. Her kommer vi på en tur gennem vores egen historie, kulturarv og fælles hukommelse, mens de enkelte arkitektoniske værker afslører fortidens skiftende ideologier, viden, forventninger og fordomme om den faraoniske verden.

En verden som danskerne historisk set, og til stadighed, forbinder med guddommelig kongemagt og civilisation, okkultisme, magi og mystisk, slaveri og udfrielse, orientalisme og underholdning, mens byen samtidig rummer monumenter over ægyptologisk forskning, ekspeditioner og samlinger i verdensklasse. – Ole vil på et senere tidspunkt arrangere en gåtur i de dødes København.

Textiles in Ancient Egypt: a view from the New Kingdom

Chiara Spinazzi-Lucchesi

Mødedato: Torsdag 22.9 2022 kl. 19.00

Lokale: KUA – 23.0.49

Textiles in Ancient Egypt: a view from the New Kingdom, v. Chiara Spinazzi-Lucchesi, Marie Sklodowska-Curie postdoc at the Centre for Textile Research, University of Copenhagen

Textiles in Ancient Egypt, as well as in other ancient societies, were used for multifold purposes: from dressing the people to furnishing the house, from religious ceremonies to wrapping and covering the bodies of the deceased.

In Pharaonic Egypt, textiles were made primarily of linen, and they still impress modern scholars with their extreme fineness and the high craftsmanship of their creators. There are no doubts that textiles and their production occupied a very important role of the Egyptian economy.

But what are the sources that we can use to understand the New Kingdom textile industry? Which objects have preserved, what can they tell us and how can we study them to learn as much as possible?

This presentation will give an overview of the available sources, archaeological and textual, that can offer a picture of the textile production in the New Kingdom. Furthermore, it will focus on a case study, Deir el-Medina, to highlight the potential of a complete approach on the topic but also the limits of the materials under study.

Textiles in Ancient Egypt: a view from the New Kingdom

Chiara Spinazzi-Lucchesi

Mødedato: Torsdag 6.10 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Textiles in Ancient Egypt: a view from the New Kingdom, v. Chiara Spinazzi-Lucchesi, Marie Sklodowska-Curie postdoc at the Centre for Textile Research, University of Copenhagen

Textiles in Ancient Egypt, as well as in other ancient societies, were used for multifold purposes: from dressing the people to furnishing the house, from religious ceremonies to wrapping and covering the bodies of the deceased.

In Pharaonic Egypt, textiles were made primarily of linen, and they still impress modern scholars with their extreme fineness and the high craftsmanship of their creators. There are no doubts that textiles and their production occupied a very important role of the Egyptian economy.

But what are the sources that we can use to understand the New Kingdom textile industry? Which objects have preserved, what can they tell us and how can we study them to learn as much as possible?

This presentation will give an overview of the available sources, archaeological and textual, that can offer a picture of the textile production in the New Kingdom. Furthermore, it will focus on a case study, Deir el-Medina, to highlight the potential of a complete approach on the topic but also the limits of the materials under study.

Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten

.

Mødedato: Torsdag 27.10 2022 kl. 18.00

Lokale: KUA – 15A.0.13

Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten, v. Mette Gregersen, Cand.phil.

I Oldtidens Ægypten har slanger i lighed med andre dyr spillet en vigtig rolle. Generelt gennemsyrer Dualismen mange forhold i landet, og ikke overraskende gør den sig også gældende, når det drejer sig om slangerne i religion og mytologi.

Således er de to køn repræsenteret både i form af venligsindede, beskyttende eksemplarer og det stik modsatte. Disse ærefrygtindgydende og skræmmende skabninger er først og fremmest afbildet i grave, på tempelvægge og på steler; men forekommer eksempelvis også som symbol på kongemagten i form af en kobraslange på kongens pande.

Foredraget vil på baggrund af kildemateriale i form af tekster og billeder belyse nogle af disse specielle væsener, først og fremmest Wadjet, Apophis og Mehen som nok de kendteste, men også mindre kendte som bl.a. Ouroboros, Meretseger, Renenutet og Sa-Ta. Eksempler fra litteraturen og her i blandt forskellige myter med slanger som væsentlige aktører berøres også.

 

News from the Tomb of the Sculptor Ipuy (TT 217)

Mødedato: Torsdag 3.11 2022 kl. 18.00

Lokale: 15A.0.13

 

 

 

Samt på zoom med dette link (håber vi)
https://us02web.zoom.us/j/86456006321?pwd=NmhuU2g0NmNzVDNNa2hyWWlyZ0Q2Zz09

Password: 135385.
Jeg tror at koden er skjult i linket, så bare du klikker virker det. Men skriv den ned og bag øret for alle tilfældes skyld.
For tekniske problemer inden foredraget: ring til Elin – 20192741.
News from the Tomb of the Sculptor Ipuy (TT 217). A Special Insight into a Late Bronze Age Family’s Microcosmos at Deir el-Medina, v. Kathrin Gabler,

der i dette semester underviser på ToRS, Københavns Universitet, Se her: https://www.researchgate.net/profile/Kathrin-Gabler.

The rock-cut tomb of the sculptor Ipuy, TT 217, is located in the Western Necropolis of Deir el-Medina. Built in the first half of the reign of Ramesses II (1279–1250 BC), its chapel features polychrome wall paintings that depict various professional scenes of an exceptional nature. Therefore, TT 217 is special among the 53 decorated tombs on-site. The funerary complex has been only partially investigated and documented, especially by Norman de Garis Davies while working for the Metropolitan Museum of Art (Davies 1927).

The lecture will highlight the microcosm surrounding the tomb and the family of Ipuy and show the first results after fieldwork in 2021 and 2022, with a particular focus on the documentation of over 1000 wall and statue fragments collected by Davies in the early 20th century. TT 217 will be comprehensively re-investigated, documented, contextualized and published in the next years with modern techniques and methods, as part of the mission Deir el-Médina, in cooperation with the Ifao Cairo.

Champollion og 1500 års hieroglyfstudier

Champollion

Mødedato: Tirsdag 8.11 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Champollion og 1500 års hieroglyfstudier, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

For præcis 200 år siden blev hieroglyfskriften endelig dechifreret. Forud for denne bedrift var der gået 1500 år med undertiden intense forsøg på at forstå ægypternes skrift. Foredraget handler om hvorfor man i Antikken, Renæssancen og Oplysningstidens i det hele taget interesserede sig for denne skrift og hvordan man greb studierne af den an. Og så handler det naturligvis også om fundet af Rosettestenen, der blev nøglen til dechifreringen, som Champollion med rette fik æren af.

Lørdagsseminar om Tutankhamon og hans grav

’First steps of tomb found.’ 4. november1922

Mødedato: Lørdag 19.11 2022 kl. 11-16

Lokale: KUA – 22.0.11 og på zoom

Kl. 11 – Lektor Emeritus Paul John Frandsen
Tutankhamons grav. Arkæologi og politik

Fundet af Tutankhamons grav for 100 år siden var et højdepunkt udforskningen af den faraoniske kultur. Men det blev også et afgørende vendepunkt i vilkårene for al fremtidig arkæologisk virke i Ægypten, og vigtigst af alt blev det begyndelsen til nedsmeltningen af det britiske verdensherredømme.

Kl. 12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)

Kl. 13 – Regine Schulz, Executive Director of the Roemer and Pelizaeus Museum, Hildesheim
Thought on pictorial programs of Tut-ankh-Amun’s jewelry

Amulets and jewelry items with amulet functions were important in Ancient Egypt, not only in daily life but also for life after death. They mediate a variety of different religious aspects and functions.

Therefore, they also played an essential role in the richly equipped and well-preserved tomb of Tut-ankh-Amun. The objects placed on and at the mummy were especially important since they should protect the deceased king on his journey to and life after death in the heavenly sphere.

Kl. 14.15 – Pause

Kl. 14.45 – Tom Hardwick, Houston Museum of Natural Science
Tut-ankh-mammon: Howard Carter and the market for Egyptian art, 1920-1940.

Howard Carter and Lord Carnarvon’s discovery of the tomb of Tutankhamun in November 1922 was not just an archaeological landmark: it was also watched closely by the art market.

Carter and Carnarvon were not just excavators, but avid collectors and canny dealers in Egyptian objects at a time when their status and values were changing. Exhibitions and auctions brought Egyptian objects to eager audiences anxious for new sensations and potential profits.

One might think the tomb of Tutankhamun would be unaffected by this boom, but even excavated objects were subject to the vagaries of the market. Tutankhamun’s “wonderful things” were assessed and priced up from the moment the tomb was opened. Archival material reveals how objects from Tutankhamun’s tomb were monetized and offered for sale during Carter’s lifetime and after his death.

Tom Hardwick is a curator and Egyptologist who has curated collections and exhibitions in the UK, Egypt, and United States. He is a specialist in Egyptian art, the history of collecting, and the forgery of works of art.

Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten

.

Mødedato: Torsdag 24.11 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten, v. Mette Gregersen, Cand.phil.

I Oldtidens Ægypten har slanger i lighed med andre dyr spillet en vigtig rolle. Generelt gennemsyrer Dualismen mange forhold i landet, og ikke overraskende gør den sig også gældende, når det drejer sig om slangerne i religion og mytologi.

Således er de to køn repræsenteret både i form af venligsindede, beskyttende eksemplarer og det stik modsatte. Disse ærefrygtindgydende og skræmmende skabninger er først og fremmest afbildet i grave, på tempelvægge og på steler; men forekommer eksempelvis også som symbol på kongemagten i form af en kobraslange på kongens pande.

Foredraget vil på baggrund af kildemateriale i form af tekster og billeder belyse nogle af disse specielle væsener, først og fremmest Wadjet, Apophis og Mehen som nok de kendteste, men også mindre kendte som bl.a. Ouroboros, Meretseger, Renenutet og Sa-Ta. Eksempler fra litteraturen og her i blandt forskellige myter med slanger som væsentlige aktører berøres også.

 

Papyrus årgang 42 nr. 1 2022


Indhold:

Meroë – et musikalsk øjebliksbillede Lise Manniche
Ægyptiske smittebølger
Francois Tonic
At ryste papyrus
Mette Gregersen
Nogle ord om afviklingen af en mumie i København i 1895
Thomas Christiansen
Mindeord: Christian Tilly, Annette Lerstrup og Geoffrey T. Martin

Indhold – abstracts – redaktionelt

Siden sidst

Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714

Papyrus årgang 41 nr. 2 2021


Indhold:

Trægudinder Lise Manniche
Rodin og Ægypten 
Christine Horwitz Tommerup og Tine Bagh
Tal og tro – og vandforsyning 
Paul John Frandsen
DÆS-seminar om Bes 
Lise Manniche
Boganmeldelse:  Paul John Frandsen, De kristne ægyptere. Munkevæsenet og den tidlige koptiske kristendoms historie
Tage Petersen

Indhold – abstracts – redaktionelt

Siden sidst

Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714

Generalforsamling og astrologiske manualer fra tempelbiblioteket i Tebtunis

Loftdekoration fra Senmuts grav (Neugebauer og Parker 1969, Egyptian Astronomical Texts III, pl. 1)

Mødedato: tirsdag d. 18.01 2022 kl. 18.00 – Lokale 22.0.11

Først generalforsamling fulgt af foredrag ca. kl. 19.

HUSK Coronapas og mundbind !!! Vi opfordrer også til, at du bliver testet før vi mødes. Også selvom du er vaccineret. Vi skulle nødigt smitte hinanden.

Astrologiske manualer fra tempelbiblioteket i Tebtunis, v. Ida Adsbøl Christensen, PhD Student at ISAW, New York University

Astrologi og andre former for varselstagning var særdeles populært i det græsk-romerske Ægypten, hvor det lader til at have spillet en vigtig rolle i mange ægyptiske templer. Et stort antal astrologiske papyri skrevet på græsk og demotisk har overlevet frem til i dag, men kun en brøkdel af især det ægyptiske materiale er endnu blevet studeret.

Tempelbiblioteket i Tebtunis indeholder mere end 50 manualer i astrologisk praksis, dvs. teoretiske tekster, der angiver og forklarer, hvordan forskellige himmellegemers positioner bør fortolkes. Disse manuskripter repræsenterer den suverænt største gruppe af videnskabelig litteratur i tempelbiblioteket. I nutiden bliver astrologi som oftest anset for at være pseudovidenskab, men denne praksis udgjorde en yderst central form for videnskab blandt mange oldtidskulturer i Mellemøsten og Middelhavsområdet.

De astrologiske manualer fra Tebtunis er endnu upublicerede, men igangværende studier af materialet har vist, at håndbøgerne bl.a. indeholder instruktioner til udarbejdelsen af horoskoper og detaljerede beskrivelser af astrologiske fænomener og deres betydninger for menneskelige skæbner. Dette foredrag giver et overblik over disse emner med udgangspunkt i en gruppe astrologiske manualer fra Tebtunis, der hver især giver forskellige indblik i, hvordan oldtidens ægyptere forsøgte at tilegne sig viden om, hvad fremtiden ville bringe.

Lockande långt borta – Oasen Siwa genom historien

Siwa

Mødedato: Torsdag 3.3 2022 kl. 19.00

Lokale: KUA – 23.0.49

og på zoom. Link findes i nyhedsmailen.

Lockande långt borta – Oasen Siwa genom historien, v. Sofia Häggman, Museumsinspektør, Medelhavsmuseet, Stockholm

Sofia er desværre forhindret i at komme til København, men Tine vil sætte storskærm op på KUA, så I kan se foredraget sammen. Men I kan altså også se det hjemmefra via zoom-linket i nyhedsmailen.

I dag är Siwa en ganska isolerad och bortglömd oas, långt ute i Egyptens västra öken. Men under antiken var oasen känd i hela den grekiska Medelhavsvärlden. Den var säte för guden Zeus-Ammons orakel och lockade besökare från när och fjärran. Alexander den store själv besökte orakeltemplen i Siwa, när han erövrade Egypten. Men vad hände sedan? Och vad händer i Siwa idag?

Sofia Häggman har sedan 1995 periodvis bott i Siwa, där hon arbetat med både dadelodling och museiprojekt. Hon kommer i sitt föredrag att berätta om Siwa under antiken, men även också i senare tidsperioder