DÆS

Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste

Paser (Glyptoteket ÆIN 50)

Paser (Glyptoteket ÆIN 50)

Mødedato: Torsdag d. 1/10 2020 kl. 18:
Lokale: KUA1 23.0.49

Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste, v. MA Bente Bladsgaard Jensen

I det gamle Ægyptens Ny Rige var der to vesirer på samme tid: en i Øvre Ægypten og en i Nedre Ægypten. Under Seti I og Ramesses IIs regeringstid hed den siddende vesir for Øvre Ægypten Paser.

Han er en ganske velkendt person, idet der er er fundet en stor mængde arkæologisk materiale, hvorpå hans navn og titler er indskrevet. Disse stammer fra forskellige steder i hele Ægypten og nogle er endog fundet udenfor landets grænser. Fundene inkluderer bygningsdele i Deltaet, et diplomatisk brev på en kileskrifttavle i Hattusha og en dørstolpe ved Buhenfortet i syd.

Disse artefakter, sammen med Pasers grav i Sheikh Abd el-Qurna og hans kapel i Horemhebs ”Store Speos” i Gebel el-Silsila danner grundlaget for dette foredrag. I et mikrohistorisk studie udforskes det, hvordan Paser ydede indflydelse gennem den måde, han ønskede at præsentere sig selv på i sine monumenter, artefakter og inskriptioner. I et casestudie undersøges Pasers tempelstatuer, blandt andre Glyptotekets ÆIN 50, for at forstå hans motivation i præsentationen af sig selv i en tempelkontekst. Samtidig undersøges det, hvordan makrohistoriske begivenheder har påvirket mikrohistorien, specifikt i Pasers tilfælde. Her er hans grav, TT 106, et vigtigt omdrejningspunkt.

Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste

Paser (Glyptoteket ÆIN 50)

Paser (Glyptoteket ÆIN 50)

Mødedato: Torsdag d. 8/10 2020 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste, v. MA Bente Bladsgaard Jensen

I det gamle Ægyptens Ny Rige var der to vesirer på samme tid: en i Øvre Ægypten og en i Nedre Ægypten. Under Seti I og Ramesses IIs regeringstid hed den siddende vesir for Øvre Ægypten Paser.

Han er en ganske velkendt person, idet der er er fundet en stor mængde arkæologisk materiale, hvorpå hans navn og titler er indskrevet. Disse stammer fra forskellige steder i hele Ægypten og nogle er endog fundet udenfor landets grænser. Fundene inkluderer bygningsdele i Deltaet, et diplomatisk brev på en kileskrifttavle i Hattusha og en dørstolpe ved Buhenfortet i syd.

Disse artefakter, sammen med Pasers grav i Sheikh Abd el-Qurna og hans kapel i Horemhebs ”Store Speos” i Gebel el-Silsila danner grundlaget for dette foredrag. I et mikrohistorisk studie udforskes det, hvordan Paser ydede indflydelse gennem den måde, han ønskede at præsentere sig selv på i sine monumenter, artefakter og inskriptioner. I et casestudie undersøges Pasers tempelstatuer, blandt andre Glyptotekets ÆIN 50, for at forstå hans motivation i præsentationen af sig selv i en tempelkontekst. Samtidig undersøges det, hvordan makrohistoriske begivenheder har påvirket mikrohistorien, specifikt i Pasers tilfælde. Her er hans grav, TT 106, et vigtigt omdrejningspunkt.

Romernes glas fra Alexandria

Romerne lavede glas i Levanten og Ægypten. Foto: Ian Freestone

Romerne lavede glas i Levanten og Ægypten. Her er en 9 tons tung glasplade, som aldrig kom i brug på grund af for højt indhold af kalk. Foto: Ian Freestone

Mødedato: Torsdag d. 5/11 2020 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Romernes glas fra Alexandria, v. Gry Hoffmann Barfod, Ph.d., Adjunkt Århus Univ.

Den romerske kejser Diocletian udstedte i 301 e.Kr. et dekret med en liste over priserne på handelsvarer, og hvor meget de højst måtte koste. Her henviser han bl.a. til en særlig fin type krystalklar glas som ‘Alexandrinsk’. Forskere har længe diskuteret, om romernes klare glas, der således var kendt som Alexandriaglas, virkelig kom fra Ægypten.

Gry har sammen med Rubina Raja (Centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Urbane Netværksudviklinger, UrbNet) og Achim Lichtenberger (Westfälische Wilhelms Universität Münster) stået for et forskningsprojekt, hvor de har analyseret glasprøver fra nordvestkvarteret i oldtidsbyen Gerasa for at løse denne gåde.

I romersk tid blev glas produceret med natron og nilsand langs kysten i både Levanten og Ægypten, og det har derfor været yderst udfordrende at skelne glasset fra de to regioner fra hinanden og vi skal høre, hvordan de kom frem til, at tilsætningen af metallet hafnium er forskellig i de to typer glas.

Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre.

Thomas Mann

Mødedato: Torsdag d. 19/11 2020 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre, v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab

Foredraget fokuserer på fremstillingen af ‘egyptisk væsen og civilisation’ i Thomas Manns monumentale bibelhistoriske romanværk Josef og hans brødre (1933-1943).

Egypten fungerer på den ene side som et decideret mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der dybest set ikke så få ligheder mellem ‘det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter.

Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på dette traditionsrige stofs transformerede funktion og betydning i Manns mytopoetiske roman.

 

Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre.

Thomas Mann

Mødedato: Torsdag d. 26/11 2020 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre, v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab

Foredraget analyserer fremstillingen af egyptisk væsen og civilisation i den tyske forfatter Thomas Manns monumentale bibelgendigtning Josef og hans brødre (1933-1943).

På den ene side fungerer Egypten som eksplicit mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der ikke så få ligheder endda mellem ‘det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter. Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på den digteriske forvaltning og fortolkning af dette oldtidshistoriske stof i Thomas Manns episke romantetralogi.

Romernes glas fra Alexandria

Romerne lavede glas i Levanten og Ægypten. Foto: Ian Freestone

Romerne lavede glas i Levanten og Ægypten. Her er en 9 tons tung glasplade, som aldrig kom i brug på grund af for højt indhold af kalk. Foto: Ian Freestone

Mødedato: Torsdag d. 1/12 2020 kl. 18:
Lokale: KUA1 22.0.11  – efterfulgt af julefest (såvidt muligt…)

Romernes glas fra Alexandria, v. Gry Hoffmann Barfod, Ph.d., Adjunkt Århus Univ.

Den romerske kejser Diocletian udstedte i 301 e.Kr. et dekret med en liste over priserne på handelsvarer, og hvor meget de højst måtte koste. Her henviser han bl.a. til en særlig fin type krystalklar glas som ‘Alexandrinsk’. Forskere har længe diskuteret, om romernes klare glas, der således var kendt som Alexandriaglas, virkelig kom fra Ægypten.

Gry har sammen med Rubina Raja (Centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Urbane Netværksudviklinger, UrbNet) og Achim Lichtenberger (Westfälische Wilhelms Universität Münster) stået for et forskningsprojekt, hvor de har analyseret glasprøver fra nordvestkvarteret i oldtidsbyen Gerasa for at løse denne gåde.

I romersk tid blev glas produceret med natron og nilsand langs kysten i både Levanten og Ægypten, og det har derfor været yderst udfordrende at skelne glasset fra de to regioner fra hinanden og vi skal høre, hvordan de kom frem til, at tilsætningen af metallet hafnium er forskellig i de to typer glas.

– – – – – – -efterår 2020 – – – – – – –

Et ’stillbillede’ af døden som en social begivenhed i Bronzealderens Nedre Nubien

Grav N222 fra den nordlige C-Gruppe-gravplads i Aniba fra ca. 2000 f.Kr. Kvinden var dækket af dyreskind og sivmåtter og placeret i hockerstilling på en sengeramme af træ. Lertøj var deponeret i selve graven og ved siden af den (fra Steindorff, Aniba I, 1935).

Mødedato: Torsdag d. 3/9 2020 kl. 19:
Lokale: KUA1 23.0.49

Et ’stillbillede’ af døden som en social begivenhed i Bronzealderens Nedre Nubien
Nye funddata og nyere tolkninger af gravfund fra Nedre Nubiens ‘C-Gruppe’-befolkning ca. 2400-1500 f.Kr. v. Uffe Steffensen, Ph.D.

Fra midten af Gamle Rige til begyndelsen af Nye Rige var Nildalen i Nedre Nubien, imellem den 2. katarakt ved Buhen og den 1. katarakt, beboet af pastoralske befolkningsgrupper, som vi kender under den arkæologiske betegnelse’ C-Gruppen’. De bosatte sig i perioder desuden steder langs Nilen i Øvre Ægypten så langt nord som Hierakonpolis.

Levnene fra C-Gruppen er veldokumenterede, grundet de talrige arkæologiske redningsudgravninger fortaget i kølvandet på de gradvise udvidelser af Nil-opdæmningen ved Aswan (Aswan Low Dam: 1899-1902; 1907-1912; 1930-1932, og Aswan High Dam 1960-1970). Men der er stadigt meget information at uddrage fra dette fundmateriale. En arkæologisk blotlæggelse af gravfund må ses som ‘et materielt stillbillede’ af et overgangsritual: fra levende til død – fra død til forfader/formoder. I modsætning til de samtidige ægyptiske gravfund, var de nubiske kulturer i Mellemste-Bronzealder skriftløse. Inden for nubisk arkæologi er man derfor i et endnu større omfang afhængig af tolkningsmodeller, når man vil analysere og forstå, hvilke sandsynlige, bagvedliggende sociale- og symbolske motiver, der udtrykkes i de nubiske gravfund fra denne periode.

Foredraget vil tage udgangspunkt i nedrenubiske gravfund fra bl.a. Gravplads Nord ved Aniba, Gravplads 179 og Gravplads B ved Serra Øst og Gravplads T ved Adindan. De vil blive sammenlignet med eksempler fra den samtidige store nekropol ved Kerma i Øvre Nubien. I forsøget på at belyse de forskellige sociale aspekter udtrykt i disse gravfund vil samtidige ægyptiske kilder blive inddraget, og etnoarkæologi vil blive benyttet som arbejdsmetode. Etnografiske cases fra nulevende folkeslag i Afrika og Asien bliver inddraget for at få indblik i lignende gravskikke samt de mange lag af rituelle adfærdsmønste, som med stor sandsynlighed udtrykkes i gravmaterialet fra Nubien i Mellemste Bronzealder.

Papyrus årgang 40 nr. 1 2020


Indhold:

Billedet af Bes Lise Manniche
Den upåagtede mumie i Cambridge Mette Gregersen
Fækalier i ægyptisk lægekunst Lise Manniche
Helvedes Magter: En dødelig forbandelse fra middelalderens Ægypten Korshi Dosoo
Nekrolog: John Richard Harris Paul John Frandsen

Indhold – abstracts – redaktionelt
Siden sidst

For at kunne læse disse skal du bruge det gratis program Adobe Acrobat Reader – som du kan hente her…

Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714

Stokke og stave fra Tutankhamons grav

Stokke fra Tutankhamons grav

Foredraget bliver holdt online – via zoom – onsdag 3.6.2020  kl. 18.00.

Vi sender link ud via vores mailing-liste. Meld dig til – hvis du ikke allerede er på:

Stokke og stave fra Tutankhamons grav, v. Ole Herslund, Ph.D. Ægyptologi

Ægyptolog ved The Tutankhamun’s Sticks and Staves Project

Fra oldtiden og frem til i dag har stokke og stave haft en vigtig kulturel betydning  i Ægypten.  I den oldægyptiske kunst ser man ofte personer, konger, guder og dæmoner udstyret med stokke og stave, og man finder ofte stokke og stave som del af gravudstyr. Særligt Tutankhamons gravudstyr er rigt hvad angår stokke og stave – ikke mindre end 130 eksempler er blevet fundet i hans grav. korpusset indeholder spadserestokke, der støttede den halte barnekonge, når han bevægede sig rundt til fods, men også en række andre stokke og stave der tjente helt andre formål og betydninger. Ved at sammenstille de arkæologiske levn, de ikonografiske afbildninger og en række tekster kommer vi tæt på kongen i hans dagligdag, gøremål og roller, og får samtidigt kastet lys over stokkenes og stavenes funktioner, meninger og symbolisme.

 

Generalforsamling og et nyligt opdaget arkiv fra Thutmosis IIIs dødetempel

P-15666-4

P-15666-4

Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.00

Mødedato: Onsdag d. 29/1 2020 kl 18.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Et nyligt opdaget arkiv fra Thutmosis IIIs dødetempel (ca. 1400 f.Kr.), v. Professor Fredrik Hagen, Københavns Universitet

Nyere udgravninger i Thutmosis IIIs dødetempel i Theben har resulteret i en langt bedre forståelse af denne institution. Selve templet er dårligt bevaret, men udgravningerne har afdækket resterne af det eneste bevarede tempelarkiv fra Ny Rige.

Da fundet er unikt og desuden fragmentarisk, har det været en stor udfordring at sætte det ind i en sammenhæng. Sammenligninger med tempel-arkiver fra tidligere perioder, som det fra Abusir (ca. 2450 f.Kr.) og fra Lahun (ca. 1800 f.Kr.) samt senere rituelle tekster, har dog hjulpet med at kaste lys over de forskellige rituelle handlinger, der er attesteret i disse dokumenter.

Foredraget vil præsentere et overblik over materialet og komme med nogle indledende tanker vedrørende fortolkningen og betydningen af dette spændende arkiv.

Glyptotekets ægyptiske samling: den nyere historie

Sal 1 før 1912 med kister og Anubis i centrum

Sal 1 før 1912 med kister og Anubis i centrum

Mødedato: Torsdag d. 20/2 2020 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Glyptotekets ægyptiske samling: den nyere historie, v. Tine Bagh, Ph.d., Museumsinspektør, Glyptoteket

Historien om tilblivelsen af den ægyptiske samling på Glyptoteket gennem samarbejdet mellem brygger Carl Jacobsen og ægyptologen Valdemar Schmidt er velkendt ligesom de vigtige bidrag fra den verdensberømte arkæolog W.M.F. Petries udgravninger.

Foredraget vil præsentere den mindre kendte nyere historie, hvor bl.a. den lille, men betydningsfulde, Amarnasamling blev til. Persongalleriet inkluderer Danmarks første kvindelige ægyptolog og museumsinspektør, Maria Mogensen, som efterfulgte Schmidt.

Hendes efterfølger Otto Koefoed-Petersen blev siden også jurist, og i en kort periode arbejdede han som politifuldmægtig samtidig med, at han passede sin museumsstilling.

Samlingens historie hænger sammen med bygningens historie, og under Mogens Jørgensen som museumsinspektør blev den populære ‘mumiekælder’ til, da arkitekten Henning Larsens tilbygning opførtes i 1996.

Papyrus årgang 39 nr. 2 2019

pap1902omslag
Indhold:

Tutankhamons evighed Lise Manniche
Verden i en skål. Bemalet fajance fra det Ny Rige Rune Nyord
Frøens rolle i det gamle Ægypten Mette Gregersen
To konferencer i London Tine Bagh og Lise Manniche

Indhold – abstracts – redaktionelt
Siden sidst

For at kunne læse disse skal du bruge det gratis program Adobe Acrobat Reader – som du kan hente her…

Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714

Papyrus årgang 39 nr. 1 2019

 


Indhold:

Gudens hånd Lise Manniche
Choachytter i København Ida Adsbøl Christensen og Kim Ryholt
Kvindesymbolik i thebanske privatgrave Reinert Skumsnes
Fællesbade i Ægypten Lise Manniche

Indhold – abstracts – redaktionelt
Siden sidst

For at kunne læse disse skal du bruge det gratis program Adobe Acrobat Reader – som du kan hente her…

Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714

Tutankhamons næstyderste gyldne kapel

Mødedato: Torsdag d. 12/9 2019 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Tutankhamons næstyderste gyldne kapel, v. mag art., PhD Lise Manniche
Tutankhamons mumie lå godt beskyttet bag hans maske, tre gyldne kister, en sarkofag af sten og fire gyldne kapeller. Det andet kapel (bedst kendt som ‘the second shrine’) er af ganske særlig interesse både fra et teologisk som et historisk synspunkt.

De to ydre langsider er udsmykket med en usædvanlig, illustreret underverdensbeskrivelse, der kun kendes i uddrag fra to ramessidiske kongegrave. På kapellet har den ansvarlige layouter imidlertid indflettet kapitler af Dødebogen, der var populær blandt almindelige ægyptere. Yderligere rejser inkonsekvenser i udsmykningen af kapellets komponenter spørgsmålet om, hvorvidt det blev fremstillet til Tutankhamons begravelse, eller om det blev tilpasset denne begivenhed, og foregik dette så i værkstedet eller på skrivebordet.