MØDER

Sæsonen er slut. Vi ses til efteråret. Sommerafslutningen er desværre aflyst - Paul holder sit foredrag til jul.

DÆS på Facebook

DÆS

I Nordens fodspor

...

Mødedato: AFLYST – vis ses til efteråret. Foredraget bliver holdt til jul
Lokale: KUA1 23.0.49

I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737.

Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.

Vi håber på at kunne holde DÆS-sommerfest tirsdag d. 8/6 2021 efter Pauls foredrag, og vi sender besked på nyhedsmailen om dette, så snart vi ved mere.

Generalforsamling og Sothis-varsler fra det Gamle Ægypten

Kim om Sothis

Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.00

Mødedato: Torsdag d. 4/2 2021 kl. 18.00
Virtuelt v
ia zoom da vi ikke må mødes.
Link til mødet er sendt på nyhedsmailen tirsdag aften.

Landets Skæbne: Sothis-varsler fra det Gamle Ægypten, v. Professor Kim Ryholt, Københavns Universitet

Kim har for nyligt opdaget den ægyptiske originale tekst til en tekst om astrologi baseret på Sothis, som tidligere kun var kendt i græske oversættelser. Han har faktisk fundet ikke mindre end 30 papyri med denne form for varselstagning.

De vil blive sat ind i en bredere kontekst, og foredraget vil give en generel introduktion til oldægyptisk varselstagning, herunder bl.a. personlige horoskoper, orakelspørgsmål og drømmetydning.

Revisiting the treatment of the viscera: from organs to the Sons of Horus

Figures of the Four Sons of Horus found in the abdominal cavity of Nesenaset. Mud and wax. The Metropolitan Museum of Art, 25.3.156a–d.

Figures of the Four Sons of Horus found in the abdominal cavity of Nesenaset. Mud and wax. The Metropolitan Museum of Art, 25.3.156a–d.

Mødedato: Torsdag d. 18/2 2021 kl. 18.00
Lokale: KUA1 15A.0.13

Revisiting the treatment of the viscera: from organs to the Sons of Horus, v. Solène Klein, PhD student, Oriental Studies (Egyptology), University of Oxford

As part of the wider process of mummification, the removal and treatment of the viscera is traditionally regarded as a necessary step towards the preservation of the body.

This has been the dominant understanding for the last 150 years, despite being less supported by sources than we might imagine. In fact, it has not been the focus of detailed empirical research, being instead perpetuated as an overall explanatory framework—a framework that devalues the nuances and importance of viscera-related practices in the embalming ritual.

This paper offers a reassessment of existing conceptual and material perspectives and examines the role of viscera-related practices in transforming the human body into divine body and in protecting the newly created divine entity.

A number of new insights into evisceration and viscera-related practices are discussed. Firstly, that they are transformative and protective processes – where the internal organs are transformed into the Sons of Horus and where protection is enabled through their material representation.

Secondly, that there are no fundamental changes in practices, despite material differences observed in the canopic equipment, as the Sons of Hours remain a constant through their representation in burial context, across different sites.

En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten

Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.

Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.

Mødedato: Torsdag d. 4/3 2021 kl 18.00
Mødet foregår online via programmet zoom. Link er sendt ud på nyhedsmail til medlemmerne.
Hvis du mangler linket, så skriv til elin@daes.dk

En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, ph.d.-stipendiat, ToRS, Københavns Universitet

Særligt ét aspekt af oldægyptisk kultur vedbliver at fascinere, nemlig mumier. De repræsenterer et håndgribeligt og relaterbart levn fra oldtiden, som for mange fremkalder en følelse af forbundethed med de mennesker, som levede for tusinder af år siden.

Den primære kilde til vores viden om mumier er mumierne selv; af mere sekundær betydning er de skriftlige kilder, hvoraf kun meget få specifikt omhandler mumificeringsprocessen.

Det drejer sig udelukkende om to kilder fra den Græsk-romerske periode, hvoraf den ene beskriver mumificeringen af den hellige Apis-tyr, og den anden omhandler de rituelle handlinger forbundet med mumificering af mennesker (bevaret i tre eksemplarer).

For nyligt erhvervede Carlsbergsamlingen en ny medicinsk papyrus (pCarlsberg 917) fra det Ny Rige (ca. 1450 f.v.t.), som sammen med en papyrus fra Louvremuseet (pLouvre E 32847) udgør den næststørste medicinske tekst bevaret fra det gamle Ægypten. Manuskriptet indeholder en afhandling om mumificering, som altså udgør den tidligste balsameringsmanual fra Ægypten.

Teksten beskriver dele af balsameringsprocessen i detaljer, som hverken er kendt fra andre tekstlige kilder eller fra arkæologiske levn. Dermed giver pLouvre-Carlsberg et unikt indblik i de praktiske aspekter af mumificeringsprocessen i det Ny Rige. I dette foredrag vil jeg præsentere balsameringsmanualen i sin helhed, og diskutere hvad teksten betyder for vores viden om denne ikoniske del af oldægyptisk kultur.

En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten

Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.

Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.

Mødedato:  Mødet aflyses og erstattes med zoom-mødet torsdag 4.3

En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, ph.d.-stipendiat, ToRS, Københavns Universitet

Særligt ét aspekt af oldægyptisk kultur vedbliver at fascinere, nemlig mumier. De repræsenterer et håndgribeligt og relaterbart levn fra oldtiden, som for mange fremkalder en følelse af forbundethed med de mennesker, som levede for tusinder af år siden.

Den primære kilde til vores viden om mumier er mumierne selv; af mere sekundær betydning er de skriftlige kilder, hvoraf kun meget få specifikt omhandler mumificeringsprocessen.

Det drejer sig udelukkende om to kilder fra den Græsk-romerske periode, hvoraf den ene beskriver mumificeringen af den hellige Apis-tyr, og den anden omhandler de rituelle handlinger forbundet med mumificering af mennesker (bevaret i tre eksemplarer).

For nyligt erhvervede Carlsbergsamlingen en ny medicinsk papyrus (pCarlsberg 917) fra det Ny Rige (ca. 1450 f.v.t.), som sammen med en papyrus fra Louvremuseet (pLouvre E 32847) udgør den næststørste medicinske tekst bevaret fra det gamle Ægypten. Manuskriptet indeholder en afhandling om mumificering, som altså udgør den tidligste balsameringsmanual fra Ægypten.

Teksten beskriver dele af balsameringsprocessen i detaljer, som hverken er kendt fra andre tekstlige kilder eller fra arkæologiske levn. Dermed giver pLouvre-Carlsberg et unikt indblik i de praktiske aspekter af mumificeringsprocessen i det Ny Rige. I dette foredrag vil jeg præsentere balsameringsmanualen i sin helhed, og diskutere hvad teksten betyder for vores viden om denne ikoniske del af oldægyptisk kultur.

Building textile archaeology in the Nile Valley

Elsa Yavanez

Cotton textiles from Qasr Ibrim (©Trustees of the British Museum) and textile tools from El-Hassa and Meinarti (Sudan National Museum). (Photos: Elsa Yvanez)

Mødedato: Torsdag d. 25/3 2021 kl. 19.00
via zoom. Link er sendt på nyhedsmail til medlemmerne.

Skriv til elin@daes.dk hvis du er medlem – og ikke har modtaget linket.

Building textile archaeology in the Nile Valley, v. PhD Elsa Yvanez, PostDoc, Marie Sklodowska-Curie fellow, Tekstilcentret, Københavns Universitet

Hundreds of years of excavations along the Nile Valley have yielded great amounts of ancient textiles from Egypt and Sudan, well preserved thanks to the arid climate. Settlement sites have shown textile fragments, archaeobotanical remains, fibres, and threads, as well as many implements used for textile manufacturing; but it is from graves that most of the material comes from.

The complex funerary rites of ancient Egypt and Sudan made great use of textile material, for wrapping human and animal remains, for offerings and for furnishing the tombs. From settlements to cemeteries, from iconography to textual sources, textiles were everywhere in the economy and society of the ancient Nile Valley.

Their omnipresence and important social role are often implied in scholarly literature, but this formidable textile material is still not studied and published to its full potential. Inspired by the current renewal of textile research in academia, new research projects are now emerging, advocating for a more inclusive and multi-disciplinary approach.

This lecture will propose a model to build textile archaeology in the Nile Valley, using material from Meroitic Sudan as a case-study (TexMeroe, Marie Skłodowska-Curie project 743420). It will then present new perspectives currently opening in the domain of Pharaonic textiles.

Det abeagtige Egypterland

Thomas Mann

Mødedato: AFLYST

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre, v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab

Foredraget fokuserer på fremstillingen af ’egyptisk væsen og civilisation’ i Thomas Manns monumentale bibelhistoriske romanværk Josef og hans brødre (1933-1943). Egypten fungerer på den ene side som et decideret mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der dybest set ikke så få ligheder mellem ’det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter.

Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på dette traditionsrige stofs transformerede funktion og betydning i Manns mytopoetiske roman.

Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek

Bemalet relief fra Apries’ Palads i Memphis, ÆIN 1048. (Foto:Ole Haupt)

Bemalet relief fra Apries’ Palads i Memphis, ÆIN 1048. (Foto:Ole Haupt)

Mødedato: Torsdag d. 22/4 2021 kl. 19.00
Via zoom – link er udsendt til medlemmerne på nyhedsmailen.

Skriv til elin@daes.dk / 20192741 hvis du mangler linket – eller der er problemer med teknikken. Jeg skal nok holde mail og mobil åben til mødet er godt i gang.

Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek, v. PhD Cecilie Brøns, seniorforsker Ny Carlsberg Glyptotek

Glyptoteket har i løbet af de sidste mange år forsket i antikkens farver. Selvom fokus primært har været på græsk og romersk kunst, er også mange af museets ægyptiske genstande blevet undersøgt.

Og hvor farverne på de græske og romerske skulpturer som regel stort set er forsvundet, har de ægyptiske genstande ofte meget af den oprindelige farve bevaret. Dette gør det muligt at opnå langt mere dybdegående viden om oldtidens farvebrug.

Forskningsprojektet anvender forskellige metoder til at spore og identificere den antikke polykromi. En af disse er visible-induced-luminescence (VIL) fotografi, der kan spore det syntetiske pigment ægyptisk blåt, som blev anvendt til et utal af genstande i Ægypten, Den nære Orient og hele Middelhavsområdet.

Dette er dog kun ét af de mange pigmenter, oldtidens ægyptere anvendte til bemaling, og foredraget vil komme ind på, hvordan de havde adgang til en yderst farverig palette. Udgangspunktet vil være undersøgelserne af de arkitektoniske kalkstensfragmenter fra Apries’ Palads i Memphis, dateret til ca. 589-568 f.v.t., samt museets samling af mumieportrætter og panelmalerier fra det romerske Ægypten.

Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek

Bemalet relief fra Apries’ Palads i Memphis, ÆIN 1048. (Foto:Ole Haupt)

Bemalet relief fra Apries’ Palads i Memphis, ÆIN 1048. (Foto:Ole Haupt)

Flyttet –  foredraget holdes via zoom d. 22.4.

Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek, v. PhD Cecilie Brøns, seniorforsker Ny Carlsberg Glyptotek

Lørdagsseminar om Bes

Bes. Glyptoteket ÆIN 220 (foto: Anders Sune Berg)

Mødedato: Lørdag d. 29/5 2021 kl. 14 via zoom

På grund af rejserestriktioner er de to udenlandske foredragsholdere desværre forhindret i at deltage. Men Lise holder sit foredrag via zoom kl. 14. Link fremsendes senere på nyhedsmailen. 

I forbindelse med BES-udstillingen på Glyptoteket (åbner 20. maj) vil lørdagsseminaret handle om Bes. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Allard Pierson Museet i Amsterdam og August Kestner Museet i Hannover.

Bes på kanten v. Lise Manniche

Bes har en vigtig rolle at spille ikke blot som en lille ”husgud” for almindelige ægyptere, men også som statist i den officielle religion som den afspejler sig i arkitekturen.

I dette foredrag fokuserer Lise på tre forskellige tidspunkter i historien, hvor store Bes-figurer optræder i særlige rum i templer, der blev rejst i Ægyptens yderområder (Sakkara, Bahariya og Gebel Barkal).

 

Papyrus årgang 40 nr. 2 2020


Indhold:

Farven blå Lise Manniche
Ægyptisk matematik fortolket Christopher Hollings og Richard B. Parkinson
Det “andet” bådkapel på Elefantine Lise Manniche
Et “tredje” kapel på Elefantine? Paul John Frandsen

Indhold – abstracts – redaktionelt

Boganmeldelser

Siden sidst

For at kunne læse disse skal du bruge det gratis program Adobe Acrobat Reader – som du kan hente her…

Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714

– – – – – – – forår 2021 – – – – – – –

Et ’stillbillede’ af døden som en social begivenhed i Bronzealderens Nedre Nubien

Grav N222 fra den nordlige C-Gruppe-gravplads i Aniba fra ca. 2000 f.Kr. Kvinden var dækket af dyreskind og sivmåtter og placeret i hockerstilling på en sengeramme af træ. Lertøj var deponeret i selve graven og ved siden af den (fra Steindorff, Aniba I, 1935).

Mødedato: Torsdag d. 3/9 2020 kl. 19:
Lokale: KUA1 23.0.49

Et ’stillbillede’ af døden som en social begivenhed i Bronzealderens Nedre Nubien
Nye funddata og nyere tolkninger af gravfund fra Nedre Nubiens ‘C-Gruppe’-befolkning ca. 2400-1500 f.Kr. v. Uffe Steffensen, Ph.D.

Fra midten af Gamle Rige til begyndelsen af Nye Rige var Nildalen i Nedre Nubien, imellem den 2. katarakt ved Buhen og den 1. katarakt, beboet af pastoralske befolkningsgrupper, som vi kender under den arkæologiske betegnelse’ C-Gruppen’. De bosatte sig i perioder desuden steder langs Nilen i Øvre Ægypten så langt nord som Hierakonpolis.

Levnene fra C-Gruppen er veldokumenterede, grundet de talrige arkæologiske redningsudgravninger fortaget i kølvandet på de gradvise udvidelser af Nil-opdæmningen ved Aswan (Aswan Low Dam: 1899-1902; 1907-1912; 1930-1932, og Aswan High Dam 1960-1970). Men der er stadigt meget information at uddrage fra dette fundmateriale. En arkæologisk blotlæggelse af gravfund må ses som ‘et materielt stillbillede’ af et overgangsritual: fra levende til død – fra død til forfader/formoder. I modsætning til de samtidige ægyptiske gravfund, var de nubiske kulturer i Mellemste-Bronzealder skriftløse. Inden for nubisk arkæologi er man derfor i et endnu større omfang afhængig af tolkningsmodeller, når man vil analysere og forstå, hvilke sandsynlige, bagvedliggende sociale- og symbolske motiver, der udtrykkes i de nubiske gravfund fra denne periode.

Foredraget vil tage udgangspunkt i nedrenubiske gravfund fra bl.a. Gravplads Nord ved Aniba, Gravplads 179 og Gravplads B ved Serra Øst og Gravplads T ved Adindan. De vil blive sammenlignet med eksempler fra den samtidige store nekropol ved Kerma i Øvre Nubien. I forsøget på at belyse de forskellige sociale aspekter udtrykt i disse gravfund vil samtidige ægyptiske kilder blive inddraget, og etnoarkæologi vil blive benyttet som arbejdsmetode. Etnografiske cases fra nulevende folkeslag i Afrika og Asien bliver inddraget for at få indblik i lignende gravskikke samt de mange lag af rituelle adfærdsmønste, som med stor sandsynlighed udtrykkes i gravmaterialet fra Nubien i Mellemste Bronzealder.

Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste

21.9 fik universitetet nye retningslinjer omkring sociale arrangementer, hvor der bl.a. står følgende:

“Der vil fortsat være mulighed for at afholde kurser, interne seminarer og symposier fysisk, hvis disse lever op til gældende retningslinjer fx 1 meters krav.”

Vi har også spurgt lokaleadministrationen, og vi kan stadig holde DÆS-foredrag i de store lokaler, hvor vi har god mulighed for at sidde langt fra hinanden.

Paser (Glyptoteket ÆIN 50)

Paser (Glyptoteket ÆIN 50)


Mødedato: Torsdag d. 1/10 2020 kl. 18:

Lokale: KUA1 23.0.49

Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste, v. MA Bente Bladsgaard Jensen

I det gamle Ægyptens Ny Rige var der to vesirer på samme tid: en i Øvre Ægypten og en i Nedre Ægypten. Under Seti I og Ramesses IIs regeringstid hed den siddende vesir for Øvre Ægypten Paser.

Han er en ganske velkendt person, idet der er er fundet en stor mængde arkæologisk materiale, hvorpå hans navn og titler er indskrevet. Disse stammer fra forskellige steder i hele Ægypten og nogle er endog fundet udenfor landets grænser. Fundene inkluderer bygningsdele i Deltaet, et diplomatisk brev på en kileskrifttavle i Hattusha og en dørstolpe ved Buhenfortet i syd.

Disse artefakter, sammen med Pasers grav i Sheikh Abd el-Qurna og hans kapel i Horemhebs ”Store Speos” i Gebel el-Silsila danner grundlaget for dette foredrag. I et mikrohistorisk studie udforskes det, hvordan Paser ydede indflydelse gennem den måde, han ønskede at præsentere sig selv på i sine monumenter, artefakter og inskriptioner. I et casestudie undersøges Pasers tempelstatuer, blandt andre Glyptotekets ÆIN 50, for at forstå hans motivation i præsentationen af sig selv i en tempelkontekst. Samtidig undersøges det, hvordan makrohistoriske begivenheder har påvirket mikrohistorien, specifikt i Pasers tilfælde. Her er hans grav, TT 106, et vigtigt omdrejningspunkt.

Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste

Paser (Glyptoteket ÆIN 50)

Paser (Glyptoteket ÆIN 50)

Mødedato: Torsdag d. 8/10 2020 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste, v. MA Bente Bladsgaard Jensen

I det gamle Ægyptens Ny Rige var der to vesirer på samme tid: en i Øvre Ægypten og en i Nedre Ægypten. Under Seti I og Ramesses IIs regeringstid hed den siddende vesir for Øvre Ægypten Paser.

Han er en ganske velkendt person, idet der er er fundet en stor mængde arkæologisk materiale, hvorpå hans navn og titler er indskrevet. Disse stammer fra forskellige steder i hele Ægypten og nogle er endog fundet udenfor landets grænser. Fundene inkluderer bygningsdele i Deltaet, et diplomatisk brev på en kileskrifttavle i Hattusha og en dørstolpe ved Buhenfortet i syd.

Disse artefakter, sammen med Pasers grav i Sheikh Abd el-Qurna og hans kapel i Horemhebs ”Store Speos” i Gebel el-Silsila danner grundlaget for dette foredrag. I et mikrohistorisk studie udforskes det, hvordan Paser ydede indflydelse gennem den måde, han ønskede at præsentere sig selv på i sine monumenter, artefakter og inskriptioner. I et casestudie undersøges Pasers tempelstatuer, blandt andre Glyptotekets ÆIN 50, for at forstå hans motivation i præsentationen af sig selv i en tempelkontekst. Samtidig undersøges det, hvordan makrohistoriske begivenheder har påvirket mikrohistorien, specifikt i Pasers tilfælde. Her er hans grav, TT 106, et vigtigt omdrejningspunkt.