DÆS
Generalforsamling og Fantastiske farver
Mødedato: Torsdag d. 29. januar 2026 kl. 18.00
Først generalforsamling fulgt af foredrag ca. kl. 19.30
To mumiebuster, Glyptoteket ÆIN 641 og 640
Foto: A.S. Berg
Fantastiske farver. Polykromiforskning i Glyptotekets samling fra det romerske Ægypten v. Cecilie Brøns, seniorforsker og museumsinspektør, Ny Carlsberg Glyptotek
I de seneste fem år har Glyptotekets polykromiforskningsprojekt haft fokus på denne samling med henblik på at afdække spor af de oprindelige farver og bemaling. Undersøgelserne har afsløret et rigt spektrum af pigmenter og teknikker, som vidner om den kunstneriske praksis i gravkontekster i Ægyptens romerske periode. Foredraget vil præsentere resultaterne af denne forskning og give et indblik i de metoder, der anvendes i museets laboratorium – et “behind-the-scenes” blik på arbejdet med polykromi. Viden om genstandenes oprindelige farver og teknikker kan ikke blot kaste lys over deres oprindelige udseende, men også bidrage til forståelsen af værksteder, geografiske forbindelser og datering.
Handel, konflikt og lange tørkeperioder:
Handel, konflikt og lange tørkeperioder: demografiske ændringer i Nedre Nubien i slutningen af d. 3. årtusinde f.Kr.,
Mødedato: Torsdag d. 26/2 2026 kl. 18.00
Lokale 23.0.49
v. Uffe Steffensen, arkæolog, ph.d.
Foredraget vil give et historisk-arkæologisk overblik over kontaktflader imellem Ægypten og befolkningerne i Nedre Nubien, og hvordan disse blev påvirket både af naturmæssige og menneskelige (kommercielle og politiske) faktorer. Nedre Nubiens Nildal, fra granitklipperne i Batn el Haja ”Stenmaven” i syd, til området lige syd for Aswan i nord, udgjorde i mellembronzealderen grænselandet imellem det Øvre Ægypten og det Øvre Nubien.
Der vil være fokus på den gradvis øget befolkningsvækst i Nedre Nubien, og den samtidige immigration af nedre nubiske ’C-Gruppe’ befolkninger i Øvre Egypten, som kan ses i nubiske gravfund ved henholdsvis Kubanieh Nord og Hierakonpolis (Gravplads HK27C) i Øvre Ægypten, i perioden fra slutningen af første mellemperiode og tidlig mellemste rige i perioden fra 10. dynasti til 11. dynasti, under d. 22. årh. f.Kr. og d. 21. årh. f.Kr.
Ved at se nærmere på de samtidige ægyptiske kilder, og sammenligne disse med de arkæologiske fund fra ’nubiske’ fundsteder i Nedre Nubien og i Øvre Ægypten, samt samtidig at inddrage klimastudier baseret på geologiske boreprøver, er det her ønsket at belyse årsagerne til disse demografiske bevægelser, som fandt sted i Nildalen. For kronologisk, at perspektivere kulturmøderne mellem øvre ægyptiske og nedre nubiske befolkninger, som fandt sted i disse to århundreder, vil vi også her se på de begivenheder, som fandt sted lige op til- og lige efter denne periode.
The hidden link between ancient Egyptian statues and anthropoid coffins
Mødedato: Mandag d. 16/3 2026 kl. 18.00
Lokale 23.0.49
v. Stefania Mainieri, Postdoctoral fellow, The University of Naples “L’Orientale”
When we think of ancient Egyptian anthropoid coffins, we immediately think of their rich decorations and inscriptions, but what about the geometry and human features carved into the wood? Thanks to photogrammetry’s ability to ‘reveal the invisible’, we now know that carving was an equally important stage in the complex process of coffin production.
As with statues, the facial features and human parts on the lid reflected specific ‘styles’ that changed over time. Furthermore, a close link in ‘portrait/physiognomic style’ has been found between some coffin masks and statues, suggesting a ‘crossing of artistic forms’ and the possibility of a common production method and/or model for different materials in the same chronological period.
These two aspects are the focus of a recently launched project: Reconstructing physioGnomy In Sculpture: a comparative analysis of ‘yellow coffin’ faces and the faces of statues (RecoGnISe). Based on the results of another project (Faces Revealed Project, Horizon 2020), RecoGnISe represents its natural continuation and offers exceptional potential for further research on the coffins, shedding new light on their craftsmen and production – a topic that is still controversial in Egyptology due to the lack of archaeological evidence.
Feasts Fit for Pharaohs: Food and Drink in Ancient Egypt
Museo Egizio In Turin (IT), CC0, via Wikimedia Commons
Mødedato: Tirsdag d. 21/4 2026 kl. 18.00
Lokale 23.0.49
v. Salima Ikram, Professor of Egyptology, American University in Cairo
Food is crucial for human survival. However, it provides us with more than fuel for existence; it can be said to be a driving force in forming a culture or religion, and identifying a people. This lecture deals with the methodologies employed in studying food in ancient Egypt, and focuses on the ingredients available, how these might have been prepared, and what different consumption patterns reveal about various socio-economic and religious groups in ancient Egypt.
Omvisning i Mellemste Rige på Glyptoteket
Mødedato: Lørdag d. 9/5 2026, kl. 10 og 12
Mødested: Infolokalet til venstre i Glyptotekets forhal (modsat museumsbutikken)
Omvisning i Mellemste Rige på Glyptoteket, v. Cand.mag. Louise Alkjær.
I maj måned er det tid til endnu en omvisning i Glyptotekets ægyptiske samling, og denne gang vil Louise vise genstande fra Mellemste Rige. Nogle af samlingens allerfineste kunstværker stammer fra netop denne periode, som var kendetegnet ved blandt andet politisk konsolidering, stærke konger samt administrativ udvikling oven på den turbulente Første Mellemtid. Samtidig når både kunst, litteratur og arkitektur nye højder.
På omvisningen fokuserer vi på både skulpturer, relieffer og gravfund, som illustrerer tidens realistiske stil og øgede fokus på individuelle træk. Særligt portrætskulpturer viser en mere indadskuende fremstilling af magt og autoritet sammenlignet med den forrige storhedstid, Gamle Rige. Vi ser også på inskriptioner, der belyser religiøse forestillinger og forestillingen om efterlivet.
Omvisningen varer ca. en time og er gratis for medlemmer af DÆS. Der er omvisning kl. 10.00 og klokken 12.00.
TILMELDING !!!! til Louise på louise_alkjaer@hotmail.com. Husk at skrive om du ønsker at deltage klokken 10 eller klokken 12. Du må gerne skrive, hvis du har årskort, så vi ikke kommer til at bestille for mange billetter.
Louise bekræfter alle tilmeldinger indenfor 24 timer, så hvis du ikke hører noget, må du gerne rykke, da mailen kan være endt i spam eller aldrig nået frem.
Valdemar Schmidt – og sommerfest efter foredraget
Mødedato: Torsdag d. 4/6 2026 kl 18.00 (før sommerfesten)
Lokale: 23.0.49
Valdemar Schmidt, Det Kongelige Danske Geografiske Selskab og ægyptologi i Danmark,
v. Andreas Alm, Arkivarie, Lunds Universitets Folklivsarkiv
I 1876 blev Det Kongelige Danske Geografiske Selskab grundlagt. Et af de tidligste medlemmer var Valdemar Schmidt, den første ægyptolog og assyriolog i Danmark. Dette selskab spillede en vigtig rolle i formidlingen af viden om det gamle Ægypten og Mellemøsten i Danmark i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, ved at organisere foredrag, udgive et videnskabeligt tidsskrift og finansiere internationale ekspeditioner. Andreas Alm fra Lunds Universitet fortæller om Valdemar Schmidt, Det Kongelige Danske Geografiske selskab og deres rolle i dansk ægyptologi.
DÆS sommerfest torsdag 4/6 2026
DÆS sommerfest Kl. 19.30 efter Andreas Alms foredrag kl. 18
Mødedato: Torsdag d. 4/6 2026 kl 19.30 efter foredraget
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)
Som traditionen byder vil der være fest efter sæsonens sidste foredrag. Vi følges efter foredraget, for at undgå låste døre.
Pris: Buffet til 180 kr. Drikkevarer tilkøbes ekstra (betal gerne med Mobilepay).
Tilmelding: Skriv til ziffjonker@hotmail.com og betal ved at indsætte 180 kr. pr. person på Danske Bank kontonr. 1551-0007347383. HUSK AT Skrive ’fest’ og navn(e)!
Evt. spørgsmål og aftale om betaling d. 4. juni sendes pr. mail til Ziff. Tilmelding kan også ske i forbindelse med DÆS-arrangementer.
Seneste tilmelding: 29. maj, men meld jer gerne i god tid, da vi har et begrænset antal pladser.
Vi glæder os til endnu et hyggeligt samvær med mange DÆS-medlemmer!
Papyrus årgang 45 nr. 1 2025
Indhold:
Pyramidekost: Til bords med oldtidens ægyptere – Lise Manniche (†), Julie Schwartzlose Christensen (ed.)
Ændringer i teksterne i en thebansk grav: Hvordan Mery overtog TT 84– Julianna Paksi
Mumien og sfinksen i milen: Ægyptenfascination i danske stumfilm. 2. Filmene – Thomas Christiansen
Indhold – abstracts – redaktionelt
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere. ISSN 0903-4714
Vandure og den oldægyptiske Kalender – og julefest efter foredraget
Mødedato: Torsdag d. 4. december 2025 kl 18.00
Lokale: 23.0.49
Vandure og den oldægyptiske Kalender, v. Kim Ryholt, Professor, TORS, Københavns Universitet
Oldtidens Ægypten bidrog til udviklingen af den moderne kalender og tidsregning på flere punkter, bl.a. gennem opfindelsen af vanduret i det 2. årtusinde. Vanduret forblev den vigtigste teknologi til præcis tidsmåling frem til den faraoniske kulturs ophør. Vandure blev særligt anvendt i forbindelse med natlige ritualer, hvor solure var uanvendelige, og under forhold, hvor der ikke kunne foretages astronomiske observationer. Til trods for at de både har været udbredte og spillede en vigtig rolle i templernes dagligdag, kendes der i dag blot omkring tyve vandure, der alle består af brudstykker. Flere interessante spørgsmål står derfor ubesvarede hen: hvem opfandt vanduret, hvordan håndterede man nætter af forskellig længde i løbet af året, og hvad har bavianers vandladning med tidsmåling at gøre? Kim Ryholt vil i sit foredrag først introducere ægypternes bidrag til den moderne kalender og derefter præsentere væsentlig ny viden om vandurets funktion og betydning i det gamle Ægypten.
Gamle Rige på Glyptoteket
Mødedato: Lørdag d. 8. november 2025, kl. 10 og 12 – NY DATO
Mødested: Infolokalet til venstre i Glyptotekets forhal (modsat museumsbutikken)
Omvisning i Gamle Rige på Glyptoteket, v. Cand.mag. Louise Alkjær. TILMELDING !!!!
Jeg glæder mig til endnu engang at vise DÆS’ medlemmer om i Glyptotekets samling. Næste omvisning har Gamle Rige som tema, da museet er i besiddelse af en lang række mesterværker fra netop denne periode. Med dem som udgangspunkt kommer vi omkring både de konger, der byggede pyramiderne på Gizaplateauet, embedsmænd, grave og dødetro. Som vanligt ser vi også på samlingshistorien og på, hvordan tingene er endt på Glyptoteket, og vi slutter af med Carl Jacobsens dagbog fra hans første og eneste rejse til Ægypten i 1909. På denne tur, som han i øvrigt gjorde sammen med sin datter Paula, indkøbte han nemlig Ka-em-remets mastaba, som stammer fra Gamle Rige.
Medlemmer skal tilmelde sig til mig, Louise, på den sædvanlige mailadresse:
louise_alkjaer@hotmail.com og huske at notere, om man ønsker at deltage klokken 10 eller klokken 12. Jeg besvarer alle mails med en bekræftelse på, at du er skrevet på deltagerlisten. Hvis du ikke hører fra mig inden for et par dage, så skriv igen, da der er en risiko for, at din mail er gået tabt. Der er plads til 20 deltagere på hver omvisning.
Entré til Glyptoteket og deltagelse i omvisningen er gratis for medlemmer af DÆS. Du må gerne skrive, hvis du har årskort, så vi ikke kommer til at bestille for mange billetter.
Ptolemæus den Tykkes Tempel i Athribis
Mødedato: Torsdag d. 4. september 2025, kl. 17.30
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
v. Ole Herslund, ph.d. ægyptologi, arkæolog, Athribis-Projekt (DFG)
Fra 2005 til 2019 forestod Eberhard Karls Universität Tübingen en udgravning af det store Repit-tempel i Athribis som også gav byen sit navn. Men efter afdækningen af vægteksterne stod det hurtigt klart, at det ellers enorme tempel slet ikke var byens hovedtempel. Siden da er jagten gået ind, og ved kombinationen af arkæologiske forundersøgelser og ægyptologi, er det lykkedes at identificere hovedtemplet tæt ved i ørkenbjerglandskabet.
Foredraget tager tilhørerne med på opdagelsesrejse fra tempel til tempel, og der gives enestående adgang til de sidste nye resultater fra 2022 til 2024. De inkluderer bl.a. udgravningen af en tempelpylon, nye relieffer og hieroglyfindskrifter, næsten 40.000 tekster og indskrifter på potteskår, fleretagesejendomme til tempeladministrationen, en senere romersk bebyggelse med bemalede vægge, endnu senere aktivitetshorisonter fra byzantinsk tid og tidlig middelalder, senosmannisk kærlighedsmagi, og en hidtil ukendt ægyptisk gud.
Ptolemæus den Tykkes Tempel i Athribis
Mødedato: Torsdag d. 11. september 2025, kl. 19.00
Lokale 23.0.49
v. Ole Herslund, ph.d. ægyptologi, arkæolog, Athribis-Projekt (DFG)
Fra 2005 til 2019 forestod Eberhard Karls Universität Tübingen en udgravning af det store Repit-tempel i Athribis som også gav byen sit navn. Men efter afdækningen af vægteksterne stod det hurtigt klart, at det ellers enorme tempel slet ikke var byens hovedtempel. Siden da er jagten gået ind, og ved kombinationen af arkæologiske forundersøgelser og ægyptologi, er det lykkedes at identificere hovedtemplet tæt ved i ørkenbjerglandskabet.
Foredraget tager tilhørerne med på opdagelsesrejse fra tempel til tempel, og der gives enestående adgang til de sidste nye resultater fra 2022 til 2024. De inkluderer bl.a. udgravningen af en tempelpylon, nye relieffer og hieroglyfindskrifter, næsten 40.000 tekster og indskrifter på potteskår, fleretagesejendomme til tempeladministrationen, en senere romersk bebyggelse med bemalede vægge, endnu senere aktivitetshorisonter fra byzantinsk tid og tidlig middelalder, senosmannisk kærlighedsmagi, og en hidtil ukendt ægyptisk gud.
En travl mand. Den 12. december 1737 på Luxors vestbred
Mødedato: Torsdag d. 30. oktober 2025, kl. 18.00
Lokale KUA 23.0.49
v. Paul John Frandsen, Lektor emeritus, Københavns Universitet
Den 11. december 1737 måtte den danske deltager i ekspeditionen til Ethiopien, Frederik Ludvig Norden, lade sig nøjes med at tegne ruinerne i Karnak og Luxor fra søsiden, mens ekspeditionsskibet langsomt manøvrerede sig og ad floden mellem sandbankerne for ved solnedgang halvanden time senere at finde en ankerplads på Nilens vestside. Den følgende dag gik han i land på Luxors vestbred, hvor han klokken ca. 1030 nåede frem til Memnonkolosserne. Norden havde nu seks en halv time til at besøge så meget, som han kunne – og til at nå tilbage til skibet ved flodbredden. Foredraget handler om, hvad han formåede på den korte tid og om hvad det fortæller om hans arbejdsmåde.