Social ulighed i sundhed: en undersøgelse af det gamle Ægyptens sundhedssystem(er)
Mødedato: Tirsdag d. 18. november 2025, kl. 17.30 – NY DATO
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Social ulighed i sundhed: en undersøgelse af det gamle Ægyptens sundhedssystem(er)
v. Sofie Schiødt, ph.d., Ekstern forsker, TORS, Københavns Universitet
Sundhed og adgang til sundhedspleje er i høj grad påvirket af sociale faktorer såsom uddannelse, indkomstniveau og etnicitet, hvilket er veldokumenteret i dag. Men hvordan så ulighed i sundhedspleje ud i oldtiden, og hvordan prægede det livet?
I dette foredrag vil jeg præsentere nogle foreløbige resultater fra mit arbejde med adgang til sundhedspleje i det Ny Rige. Jeg vil analysere det ægyptiske kildemateriale relateret til sundhedspleje fra et nyt perspektiv, nemlig et socioøkonomisk perspektiv, for at opnå indsigt i behandlingsmuligheder og -valg. Undersøgelsen er vigtig, fordi den belyser ægypternes livsvilkår, hvilket er grundlæggende for at forstå livet i oldtiden.
Social ulighed i sundhed: en undersøgelse af det gamle Ægyptens sundhedssystem(er)
Mødedato: Torsdag d. 20. november 2025, kl. 19.00 – NY DATO
Lokale 23.0.49
Social ulighed i sundhed: en undersøgelse af det gamle Ægyptens sundhedssystem(er)
v. Sofie Schiødt, ph.d., Ekstern forsker, TORS, Københavns Universitet
Sundhed og adgang til sundhedspleje er i høj grad påvirket af sociale faktorer såsom uddannelse, indkomstniveau og etnicitet, hvilket er veldokumenteret i dag. Men hvordan så ulighed i sundhedspleje ud i oldtiden, og hvordan prægede det livet?
I dette foredrag vil jeg præsentere nogle foreløbige resultater fra mit arbejde med adgang til sundhedspleje i det Ny Rige. Jeg vil analysere det ægyptiske kildemateriale relateret til sundhedspleje fra et nyt perspektiv, nemlig et socioøkonomisk perspektiv, for at opnå indsigt i behandlingsmuligheder og -valg. Undersøgelsen er vigtig, fordi den belyser ægypternes livsvilkår, hvilket er grundlæggende for at forstå livet i oldtiden.
DÆS julefest torsdag 4. december 2025
DÆS julefest Kl. 19.30 efter Kim Ryholts foredrag kl. 18
Mødedato: Torsdag d. 4/12 kl 19.30 efter foredraget
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)
Som traditionen byder vil der være fest efter sæsonens sidste foredrag. Vi følges efter foredraget, for at undgå låste døre.
Pris: Buffet til 180 kr. Drikkevarer tilkøbes ekstra (betal gerne med Mobilepay).
Tilmelding: Skriv til ziffjonker@hotmail.com og betal ved at indsætte 180 kr. pr. person på
Danske Bank kontonr. 1551-0007347383. Skriv ’fest’ og navn(e)!
Evt. betaling på dagen aftales pr. mail med Ziff. Tilmelding kan også ske i forbindelse med DÆS-arrangementer.
Seneste tilmelding: 28. november, men meld jer gerne i god tid, da vi har et begrænset antal pladser.
Vi glæder os til endnu et hyggeligt samvær med mange DÆS-medlemmer!
Gamle Rige på Glyptoteket

Mødedato: Lørdag d. 8. november 2025, kl. 10 og 12 – NY DATO
Mødested: Infolokalet til venstre i Glyptotekets forhal (modsat museumsbutikken)
Omvisning i Gamle Rige på Glyptoteket, v. Cand.mag. Louise Alkjær. TILMELDING !!!!
Jeg glæder mig til endnu engang at vise DÆS’ medlemmer om i Glyptotekets samling. Næste omvisning har Gamle Rige som tema, da museet er i besiddelse af en lang række mesterværker fra netop denne periode. Med dem som udgangspunkt kommer vi omkring både de konger, der byggede pyramiderne på Gizaplateauet, embedsmænd, grave og dødetro. Som vanligt ser vi også på samlingshistorien og på, hvordan tingene er endt på Glyptoteket, og vi slutter af med Carl Jacobsens dagbog fra hans første og eneste rejse til Ægypten i 1909. På denne tur, som han i øvrigt gjorde sammen med sin datter Paula, indkøbte han nemlig Ka-em-remets mastaba, som stammer fra Gamle Rige.
Medlemmer skal tilmelde sig til mig, Louise, på den sædvanlige mailadresse:
louise_alkjaer@hotmail.com og huske at notere, om man ønsker at deltage klokken 10 eller klokken 12. Jeg besvarer alle mails med en bekræftelse på, at du er skrevet på deltagerlisten. Hvis du ikke hører fra mig inden for et par dage, så skriv igen, da der er en risiko for, at din mail er gået tabt. Der er plads til 20 deltagere på hver omvisning.
Entré til Glyptoteket og deltagelse i omvisningen er gratis for medlemmer af DÆS. Du må gerne skrive, hvis du har årskort, så vi ikke kommer til at bestille for mange billetter.
Ptolemæus den Tykkes Tempel i Athribis
Mødedato: Torsdag d. 4. september 2025, kl. 17.30
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
v. Ole Herslund, ph.d. ægyptologi, arkæolog, Athribis-Projekt (DFG)
Fra 2005 til 2019 forestod Eberhard Karls Universität Tübingen en udgravning af det store Repit-tempel i Athribis som også gav byen sit navn. Men efter afdækningen af vægteksterne stod det hurtigt klart, at det ellers enorme tempel slet ikke var byens hovedtempel. Siden da er jagten gået ind, og ved kombinationen af arkæologiske forundersøgelser og ægyptologi, er det lykkedes at identificere hovedtemplet tæt ved i ørkenbjerglandskabet.
Foredraget tager tilhørerne med på opdagelsesrejse fra tempel til tempel, og der gives enestående adgang til de sidste nye resultater fra 2022 til 2024. De inkluderer bl.a. udgravningen af en tempelpylon, nye relieffer og hieroglyfindskrifter, næsten 40.000 tekster og indskrifter på potteskår, fleretagesejendomme til tempeladministrationen, en senere romersk bebyggelse med bemalede vægge, endnu senere aktivitetshorisonter fra byzantinsk tid og tidlig middelalder, senosmannisk kærlighedsmagi, og en hidtil ukendt ægyptisk gud.
Ptolemæus den Tykkes Tempel i Athribis
Mødedato: Torsdag d. 11. september 2025, kl. 19.00
Lokale 23.0.49
v. Ole Herslund, ph.d. ægyptologi, arkæolog, Athribis-Projekt (DFG)
Fra 2005 til 2019 forestod Eberhard Karls Universität Tübingen en udgravning af det store Repit-tempel i Athribis som også gav byen sit navn. Men efter afdækningen af vægteksterne stod det hurtigt klart, at det ellers enorme tempel slet ikke var byens hovedtempel. Siden da er jagten gået ind, og ved kombinationen af arkæologiske forundersøgelser og ægyptologi, er det lykkedes at identificere hovedtemplet tæt ved i ørkenbjerglandskabet.
Foredraget tager tilhørerne med på opdagelsesrejse fra tempel til tempel, og der gives enestående adgang til de sidste nye resultater fra 2022 til 2024. De inkluderer bl.a. udgravningen af en tempelpylon, nye relieffer og hieroglyfindskrifter, næsten 40.000 tekster og indskrifter på potteskår, fleretagesejendomme til tempeladministrationen, en senere romersk bebyggelse med bemalede vægge, endnu senere aktivitetshorisonter fra byzantinsk tid og tidlig middelalder, senosmannisk kærlighedsmagi, og en hidtil ukendt ægyptisk gud.
En travl mand. Den 12. december 1737 på Luxors vestbred

Mødedato: Torsdag d. 30. oktober 2025, kl. 18.00
Lokale KUA 23.0.49
v. Paul John Frandsen, Lektor emeritus, Københavns Universitet
Den 11. december 1737 måtte den danske deltager i ekspeditionen til Ethiopien, Frederik Ludvig Norden, lade sig nøjes med at tegne ruinerne i Karnak og Luxor fra søsiden, mens ekspeditionsskibet langsomt manøvrerede sig og ad floden mellem sandbankerne for ved solnedgang halvanden time senere at finde en ankerplads på Nilens vestside. Den følgende dag gik han i land på Luxors vestbred, hvor han klokken ca. 1030 nåede frem til Memnonkolosserne. Norden havde nu seks en halv time til at besøge så meget, som han kunne – og til at nå tilbage til skibet ved flodbredden. Foredraget handler om, hvad han formåede på den korte tid og om hvad det fortæller om hans arbejdsmåde.
Lørdagsseminar om Tuthmosiderne
Mødedato: Lørdag d. 4. oktober 2025 kl. 11-16
Kl. 11.00 – The World of Hatshepsut and Thutmose III

Part 1: Regency and Coregency: the joint rule of Hatshepsut and Thutmose III
Aidan Dodson,
At the death of Thutmose II, his young son Thutmose III became king. As too young to rule, his stepmother-aunt, the dowager queen Hatshepsut, became regent. Although this role had previously been exercised by earlier dowagers, Hatshepsut’s position seems from the outset to have been more prominent than in most earlier cases, the queen appearing independently in reliefs, and in conjunction with her daughter, Neferure. Then, after seven years, she transitioned to being a fully-fledged pharaoh, as coregent with Thutmose III. As such, Hatshepsut employed a range of iconographies, ranging from being shown as a woman with a royal headdress, through to representations indistinguishable from a man, save the appearance of feminine endings in label-texts. She deployed traditional modes of legitimation, including a divine-birth legend, once thought to have originated with her, but now known to go back at least to the Twelfth Dynasty. She continued to employ many of the existing officialdom of the kingdom, but the High Steward Senenmut was rapidly elevated to exceptional prominence. This has led to suggestions that he might have been Hatshepsut’s life-partner, perhaps reinforced by the fact that Senenmut and Hatshepsut had all-but-identical sarcophagi: a ‘his-and-hers’ pair? The coregency saw not only a trading expedition to Punt on the Red Sea, but also military activity in Nubia, in which Hatshepsut personally participated. Extensive building work was carried out throughout Egypt, but especially at Karnak where much of the present core of the complex was constructed under Hatshepsut. The female king disappears from the record in Year 21, when she presumably died, and was buried in tomb KV20 of the Kings, leaving Thutmose III as once again sole pharaoh.
Kl. 11.45 Kort pause
Kl. 12.00
Part 2: The Conqueror: the sole rule of Thutmose III
Aidan Dodson,
As sole ruler, Thutmose III embarked immediately on an annual cycle of military campaigns into Syria-Palestine, during which he extended Egyptian power to its greatest extent in pharaonic times, even crossing the Euphrates. These campaigns were recorded in extensive ‘Annals’ texts at Karnak, and include a detailed account of the king’s attack on the strategic city of Megiddo in Palestine. The booty and taxation resulting from these activities was used to complete and extend Hatshepsut’s building programme at Karnak, including the 7th Pylon, obelisks, and the great Festival Hall (ꜣḫ-mnw). The latter included a room with remarkable set of depictions of flora and fauna brought back from campaign. Building work was also carried out throughout Egypt and Nubia, a stela of the king being the earliest monument at Gebel Barkal in the far south. A remarkable structure datable to the time of Thutmose III is a palace at Tell el-Daba (Avaris), decorated with Minoan (Cretan) paintings, suggesting some intimate link with the Aegean. Towards the end of his reign, the memory of Hatshepsut was attacked, with her images and names destroyed, and in some cases replaced by those of Thutmose I and II. The reason for this remains much debated, as does why it only occurred two decades after her death. One suggestion has been that it was incited by the young crown prince Amenhotep, one of a number of children born to Thutmose III, who had at least three wives. It has been suggested that Amenhotep II served as his coregent during his last months, but this now seems unlikely. In any case, Thutmose III died in his Year 54, and was buried in tomb KV34 in the Valley of the Kings.
Kl. 12.45 Frokostpause (tag selv mad med)
Kl. 13.30
The Tomb of Thutmosis II and other early 18th Dynasty tombs in the Western part of the Theban Necropolis
Andreas Dorn, Professor of Egyptology, Uppsala University
Since 2014, the New Kingdom Research Foundation has been conducting a comprehensive archaeological investigation of the western part of the Theban Necropolis. This area extends from the Valley of the Queens approximately 8 km westward and up to 4 km northward. It has received little scholarly attention since its only systematic survey by Howard Carter in 1917, the documentation of graffiti by J. Černý, A. Shimy, and A. Sadek in the 1970s and 80s, and the publication of the tomb of the “three foreign wives of Thutmosis III” by C. Lilyquist in 2003. As part of the archaeological and epigraphic project, which has now lasted over ten years, all structures in the area, most of which have only been partially excavated, from all eras from the Paleolithic period through prehistory to the present day, with a focus on the New Kingdom, the Late Period, and Late Antiquity, with intensive use during the Coptic period, were excavated and documented. Numerous spectacular finds were made during this work. These include what is probably the deepest Theban shaft tomb, foundation deposits beneath Hatshepsut’s cliff tomb, Coptic (monastic) settlements, over 40 tombs from the time of Hatshepsut/Thutmosis III, some of which have owners which are known from other historically sources, numerous new discoveries of graffiti, and, in particular, the tomb of King Thutmosis II, which will be the focus of the lecture.
Kl. 14.15 Kaffepause
Kl. 14.45
Hatshepsut’s mortuary architecture between innovation and tradition
Andreas Dorn, Professor of Egyptology, Uppsala University
With the construction of rock tombs, the kings of the New Kingdom replaced the previous concept of royal tombs, which consisted of the spatially closely related architectural elements of valley temple, causeway, pyramid temple, and pyramid with royal tomb. Due to this change in concept, the royal rock cut tombs were no longer visible from a distance, but were built in unknown, hidden locations. As a result, the royal tomb and the site of the funerary cult no longer formed an architectural unit. This had various effects, including on the construction of private tombs for high officials, which had previously been built in close proximity to the royal tomb, and on the architecture and textual program in the royal tomb and in the royal mortuary temples/houses of millions of years. To illustrate these changes, the tomb (KV 20) and the house of millions of years of Queen Hatshepsut at Deir el-Bahari are presented and analysed. It is shown that various factors, such as the relationship between king and god, played a role, and that the abandonment of the pyramid as a royal burial form and the separation of tomb and funerary cult place did not occur abruptly, but rather that there were various precursors to this.
Re-reading Sinuhe: Ancient poetry and modern commentary
Mødedato: Søndag d. 14. september 2025, kl. 14.00
Lokale 15A.1.11
ved Richard Parkinson, Professor of Egyptology, Fellow of The Queen’s College, University of Oxford
Although The Life of Sinuhe is universally acknowledged as the supreme masterpiece of Ancient Egyptian literature, there has been no full commentary on the poem for over a century. The lecture will discuss a recent attempt to provide a new analysis, connecting issues of palaeography, philology, poetry and performance together in a single volume to help anyone wanting to read the Middle Kingdom versions(s) of the poem.
The nature of the poem has often been misunderstood, as have Sinuhe’s character and experiences, and the lecture will try to demonstrate how a more experiential and empathetic approach to reading can clarify what actually happens in the text and enable a fuller engagement with its extraordinary poetry.
En travl mand. Den 12. december 1737 på Luxors vestbred

Mødedato: Tirsdag d. 4. november 2025, kl. 17.30
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
v. Paul John Frandsen, Lektor emeritus, Københavns Universitet
Den 11. december 1737 måtte den danske deltager i ekspeditionen til Ethiopien, Frederik Ludvig Norden, lade sig nøjes med at tegne ruinerne i Karnak og Luxor fra søsiden, mens ekspeditionsskibet langsomt manøvrerede sig og ad floden mellem sandbankerne for ved solnedgang halvanden time senere at finde en ankerplads på Nilens vestside. Den følgende dag gik han i land på Luxors vestbred, hvor han klokken ca. 1030 nåede frem til Memnonkolosserne. Norden havde nu seks en halv time til at besøge så meget, som han kunne – og til at nå tilbage til skibet ved flodbredden. Foredraget handler om, hvad han formåede på den korte tid og om hvad det fortæller om hans arbejdsmåde.
Food Crops and Subsistence Strategies of Medieval and Post-Medieval Nubia
Mødedato: Onsdag d. 5. November 2025, kl. 18.00
Lokale: KUA 12.0.37
v. Mohammed Nasreldein, PhD, Department of Archaeology, University of Gezira, Sudan

This lecture explores how food practices and agricultural systems in Nubia evolved during a time of major political and social transformation. Focusing on archaeobotanical evidence from Old Dongola (14th–18th centuries CE), it reveals how communities navigated change through their cultivation and use of both cultivated and wild plants. The talk highlights recent findings and discusses how archaeobotany sheds light on resilience, adaptation, and daily life in medieval and post-medieval Nubia.
Short biography
Mohammed Nasreldein is a Sudanese archaeobotanist, affiliated as a lecturer at the Department of Archaeology, University of Gezira in Sudan. Mohammed holds a PhD in Archaeological Sciences from the University of Tübingen, Germany. His research focuses on ancient Nubian subsistence strategies and agricultural production during medieval and post-medieval periods. Mohammed worked as a team member at the University of Warsaw ERC-UMMA project at Old Dongola, where he worked as an archaeobotanist. He has joined several expeditions as an archaeologist across Sudan since 2015.
Maria Mogensen, en underlig Dame

Mødedato: Tirsdag d. 3. juni kl. 18 – før sommerfesten
Lokale ændret til 23.0.49 fra 22.0.11
Maria Mogensen, en underlig Dame. Et nyt projekt på Glyptoteket v. Tine Bagh, ph.d., museumsinspektør, Glyptoteket
Maria Pauline Mogensen (1882-1932) voksede op med sin far, der var maskinmester, en faster og to brødre. Moderen døde, da Maria blot var tre måneder gammel. Hun var dygtig i skolen, så hun skulle skifte skole for at komme i gymnasiet. Her lod de hende springe en klasse over, men det blev for meget, så hun fik angstanfald og måtte forlade skolen uden en studentereksamen.
Da hun var 24 år, overværede hun en forelæsning af Valdemar Schmidt (Danmarks første ægyptolog), der tog hende under sine vinger, eftersom hun viste stor interesse for det gamle Ægypten. I en avisartikel fra 1920 kaldtes ”Frk. Maria Mogensen” for ”en underlig Dame” med begrundelsen: ”Hun er ikke Magister, Dr. Phil, ja end ikke Student, men hun har studeret Oldægyptisk ved Berlins Universitet.”
Først studerede hun dog hos Valdemar Schmidt og siden hos en anden berømt dansk ægyptolog, H.O. Lange, og hun blev i første omgang ansat som assistent til Schmidt på Glyptoteket, hvor hun bl.a. hjalp med indkøb fra auktioner og udvalg fra Flinders Petries udgravninger. Da Schmidt døde, overtog hun stillingen som inspektør på Glyptoteket og begyndte arbejdet med et stort illustreret katalog over hele den ægyptiske samling. Det udkom i 1930 og var sandsynligvis med til i sidste ende at blive hendes død i 1932, 50 år gammel.
Kilderne til Maria Mogensens liv er først og fremmest arkivmateriale i form af breve og dokumenter samt avisartikler og folketællinger. Projektet skal udmunde i en biografi og et udstillingsspor i den ægyptiske samling på Glyptoteket.
DÆS sommerfest tirsdag d. 3/6 2025
DÆS sommerfest Kl. 19.30 efter Tines foredrag kl. 18
Mødedato: Tirsdag 3/6 2025 efter foredraget
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)
Som traditionen byder vil der være fest efter sæsonens sidste foredrag. Vi følges efter foredraget, for at undgå låste døre.
Tid: Kl. 19.30 efter foredraget kl. 18.00. Vi følges efter foredraget.
Pris: Buffet til 175 kr. Drikkevarer tilkøbes ekstra (betal gerne med Mobilepay).
Tilmelding: Skriv til ziffjonker@hotmail.com og betal ved at indsætte 175 kr. pr. person på Danske Bank kontonr. 1551-0007347383. Skriv ’fest’ og navn(e)!
Evt. betaling d. 3. juni aftales pr. mail med Ziff. Tilmelding kan også ske i forbindelse med DÆS-arrangementer.
Seneste tilmelding: 27. maj, men meld jer gerne i god tid, da vi har et begrænset antal pladser. Vi glæder os!
Generalforsamling og The Meketre models
Mødedato: Tirsdag d. 28/1 2025 kl. 18.00 – Lokale: 23.0.49
Først generalforsamling fulgt af foredrag ca. kl. 19.
A new view on the Meketre models v. Adela Oppenheim, Curator, Department of Egyptian Art, Metropolitan Museum of Art, New York
The models from the tomb of Meketre in Thebes are among the most beloved items of the Egyptian collection of the Metropolitan Museum of Art in New York.

The serdab of Meketre’s tomb as found
Meketre lived in the early Middle Kingdom during the reign of Mentuhotep Nehepetre and to the beginning of Amenemhat I. Herbert Winlock, head of the excavations for Metropolitan Museum and his team, discovered the tomb in 1920. It was situated high up on the cliff close to the Deir el Bahri Temple of Mentuhotep.
The burial chamber had been robbed in ancient times, and tomb models are normally found in the burial chamber on the coffin and next to it. In Meketre’s tomb they were luckily kept in a so-called serdab that had not been touched. Following the regulations of the time the finds were divided between the Metropolitan Museum and Egypt where they are now displayed in the Egyptian Museum in Cairo and the National Museum of Egyptian Civilisation.
Winlock published the models as ’Models of daily life in ancient Egypt’ and this is how they have generally been understood. Adela Oppenheim presents an alternative interpretation in connection with the burial and the burial rituals.