København

Romernes glas fra Alexandria

Romerne lavede glas i Levanten og Ægypten. Foto: Ian Freestone

Romerne lavede glas i Levanten og Ægypten. Her er en 9 tons tung glasplade, som aldrig kom i brug på grund af for højt indhold af kalk. Foto: Ian Freestone

Mødedato: Tirsdag d. 1/12 2020 kl. 18:
Lokale: KUA1 22.0.11  – men i år bliver det uden julefest. Universitetet tillader ingen sociale arrangementer – og vi må ikke engang skåle på et godt år. Der er totalt alkoholforbud…

Romernes glas fra Alexandria, v. Gry Hoffmann Barfod, Ph.d., Adjunkt Århus Univ.

Den romerske kejser Diocletian udstedte i 301 e.Kr. et dekret med en liste over priserne på handelsvarer, og hvor meget de højst måtte koste. Her henviser han bl.a. til en særlig fin type krystalklar glas som ‘Alexandrinsk’. Forskere har længe diskuteret, om romernes klare glas, der således var kendt som Alexandriaglas, virkelig kom fra Ægypten.

Gry har sammen med Rubina Raja (Centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Urbane Netværksudviklinger, UrbNet) og Achim Lichtenberger (Westfälische Wilhelms Universität Münster) stået for et forskningsprojekt, hvor de har analyseret glasprøver fra nordvestkvarteret i oldtidsbyen Gerasa for at løse denne gåde.

I romersk tid blev glas produceret med natron og nilsand langs kysten i både Levanten og Ægypten, og det har derfor været yderst udfordrende at skelne glasset fra de to regioner fra hinanden og vi skal høre, hvordan de kom frem til, at tilsætningen af metallet hafnium er forskellig i de to typer glas.

– – – – – – -efterår 2020 – – – – – – –

Et ’stillbillede’ af døden som en social begivenhed i Bronzealderens Nedre Nubien

Grav N222 fra den nordlige C-Gruppe-gravplads i Aniba fra ca. 2000 f.Kr. Kvinden var dækket af dyreskind og sivmåtter og placeret i hockerstilling på en sengeramme af træ. Lertøj var deponeret i selve graven og ved siden af den (fra Steindorff, Aniba I, 1935).

Mødedato: Torsdag d. 3/9 2020 kl. 19:
Lokale: KUA1 23.0.49

Et ’stillbillede’ af døden som en social begivenhed i Bronzealderens Nedre Nubien
Nye funddata og nyere tolkninger af gravfund fra Nedre Nubiens ‘C-Gruppe’-befolkning ca. 2400-1500 f.Kr. v. Uffe Steffensen, Ph.D.

Fra midten af Gamle Rige til begyndelsen af Nye Rige var Nildalen i Nedre Nubien, imellem den 2. katarakt ved Buhen og den 1. katarakt, beboet af pastoralske befolkningsgrupper, som vi kender under den arkæologiske betegnelse’ C-Gruppen’. De bosatte sig i perioder desuden steder langs Nilen i Øvre Ægypten så langt nord som Hierakonpolis.

Levnene fra C-Gruppen er veldokumenterede, grundet de talrige arkæologiske redningsudgravninger fortaget i kølvandet på de gradvise udvidelser af Nil-opdæmningen ved Aswan (Aswan Low Dam: 1899-1902; 1907-1912; 1930-1932, og Aswan High Dam 1960-1970). Men der er stadigt meget information at uddrage fra dette fundmateriale. En arkæologisk blotlæggelse af gravfund må ses som ‘et materielt stillbillede’ af et overgangsritual: fra levende til død – fra død til forfader/formoder. I modsætning til de samtidige ægyptiske gravfund, var de nubiske kulturer i Mellemste-Bronzealder skriftløse. Inden for nubisk arkæologi er man derfor i et endnu større omfang afhængig af tolkningsmodeller, når man vil analysere og forstå, hvilke sandsynlige, bagvedliggende sociale- og symbolske motiver, der udtrykkes i de nubiske gravfund fra denne periode.

Foredraget vil tage udgangspunkt i nedrenubiske gravfund fra bl.a. Gravplads Nord ved Aniba, Gravplads 179 og Gravplads B ved Serra Øst og Gravplads T ved Adindan. De vil blive sammenlignet med eksempler fra den samtidige store nekropol ved Kerma i Øvre Nubien. I forsøget på at belyse de forskellige sociale aspekter udtrykt i disse gravfund vil samtidige ægyptiske kilder blive inddraget, og etnoarkæologi vil blive benyttet som arbejdsmetode. Etnografiske cases fra nulevende folkeslag i Afrika og Asien bliver inddraget for at få indblik i lignende gravskikke samt de mange lag af rituelle adfærdsmønste, som med stor sandsynlighed udtrykkes i gravmaterialet fra Nubien i Mellemste Bronzealder.

Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste

21.9 fik universitetet nye retningslinjer omkring sociale arrangementer, hvor der bl.a. står følgende:

“Der vil fortsat være mulighed for at afholde kurser, interne seminarer og symposier fysisk, hvis disse lever op til gældende retningslinjer fx 1 meters krav.”

Vi har også spurgt lokaleadministrationen, og vi kan stadig holde DÆS-foredrag i de store lokaler, hvor vi har god mulighed for at sidde langt fra hinanden.

Paser (Glyptoteket ÆIN 50)

Paser (Glyptoteket ÆIN 50)


Mødedato: Torsdag d. 1/10 2020 kl. 18:

Lokale: KUA1 23.0.49

Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste, v. MA Bente Bladsgaard Jensen

I det gamle Ægyptens Ny Rige var der to vesirer på samme tid: en i Øvre Ægypten og en i Nedre Ægypten. Under Seti I og Ramesses IIs regeringstid hed den siddende vesir for Øvre Ægypten Paser.

Han er en ganske velkendt person, idet der er er fundet en stor mængde arkæologisk materiale, hvorpå hans navn og titler er indskrevet. Disse stammer fra forskellige steder i hele Ægypten og nogle er endog fundet udenfor landets grænser. Fundene inkluderer bygningsdele i Deltaet, et diplomatisk brev på en kileskrifttavle i Hattusha og en dørstolpe ved Buhenfortet i syd.

Disse artefakter, sammen med Pasers grav i Sheikh Abd el-Qurna og hans kapel i Horemhebs ”Store Speos” i Gebel el-Silsila danner grundlaget for dette foredrag. I et mikrohistorisk studie udforskes det, hvordan Paser ydede indflydelse gennem den måde, han ønskede at præsentere sig selv på i sine monumenter, artefakter og inskriptioner. I et casestudie undersøges Pasers tempelstatuer, blandt andre Glyptotekets ÆIN 50, for at forstå hans motivation i præsentationen af sig selv i en tempelkontekst. Samtidig undersøges det, hvordan makrohistoriske begivenheder har påvirket mikrohistorien, specifikt i Pasers tilfælde. Her er hans grav, TT 106, et vigtigt omdrejningspunkt.

Hvad går vi og laver? Lise, Paul og Tine fortæller…

Mødedato: Lørdag d. 24/10 2020 kl. 11-16:
Lokale: KUA1 23.0.49

Lørdagsseminar: Hvad går vi og laver?
Lise, Paul og Tine fortæller om deres seneste projekter

Program
11.00: Foredrag 1, v. Tine Bagh
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Lise Manniche
14.15: Kaffepause (medbring selv kaffe/te)
14.45: Foredrag 3, v. Paul John Frandsen

World Egyptology

Ægyptologiens historie i de nordiske lande, v. Tine Bagh, PhD, Museumsinspektør Glyptoteket

I 2015 blev jeg spurgt, om jeg ville være med til at skrive om ægyptologiens historie i hele verden, hvor mit kapitel skulle omhandle de nordiske lande. Aidan Dodson, Andrew Bednarski og Salima Ikram var redaktører, og rammerne var 1831-1976. Fra året, hvor ægyptologi første gang blev etableret som et universitetsfag, til den første internationale ægyptologikonference blev afholdt i Cairo.

I slutningen af 2019 blev jeg endelig færdig med mit kapitel, og efter noget redigering er bogen nu på trapperne. Det var en spændende opgave med flere berøringspunkter mellem udviklingen i de forskellige nordiske lande, og jeg vil også fortælle nogle af de gode historier, der ikke alle kom med i bogens endelige version.

Ramesses VI_Lise

Fra Ramses VIs grav

At afbilde det usete, v. Lise Manniche, mag.art., PhD.

Ægypternes forestillingsevne var uden lige. I ord og i billeder har de efterladt os dokumentation for et imaginært univers, der tager sin begyndelse ved verdens skabelse og i kraft af sin cykliske natur ikke har nogen ende. I foredraget vil jeg fremlægge nogle af de aspekter, jeg har nærstuderet i sommerens løb.

Jeg vil demonstrere, hvordan kunstnerne afbildede en del af den kvindelige anatomi, som de aldrig havde set ved selvsyn: livmoderen, og hvordan nøglen til identifikationen i vid udstrækning kan findes i de ægyptiske tekster om Underverdenen. Med deres fokus på genfødsel efter livet på jorden var det et emne, der fik meget plads, især i udsmykningen af Nye Riges kongegrave.

Saint Shenoute of Atripe.

Saint Shenoute of Atripe. Secco painting, ca. 7th century. North lobe of the sanctuary, Red Monastery Church, near Sohag, Egypt.

Klosterforstanderen Shenute og en dråbe honning i havet, ved mag.art. Paul John Frandsen, Lektor Emeritus, ToRS

Hvad går ægyptologer og laver for tiden?

Denne ægyptolog læser korrektur på en stor bog om den tidlige ægyptiske – koptiske kirke – og munkebevægelsens opståen. Jeg har tidligere talt om flere forskellige aspekter af dette store emne, men nu er tiden kommet til at fokusere på klosterforstanderen Shenute, en af den tidlige histories vigtigste skikkelser og den, der har fået mig til at skrive bogen, der bærer titlen En dråbe honning i havet. Kristendommen og munkevæsnet i det tidlige Ægypten.

Den er i øvrigt planlagt til at udkomme lige før jul.

 

Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre.

Thomas Mann

Mødedato: Torsdag d. 19/11 2020 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre, v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab

Foredraget fokuserer på fremstillingen af ‘egyptisk væsen og civilisation’ i Thomas Manns monumentale bibelhistoriske romanværk Josef og hans brødre (1933-1943).

Egypten fungerer på den ene side som et decideret mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der dybest set ikke så få ligheder mellem ‘det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter.

Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på dette traditionsrige stofs transformerede funktion og betydning i Manns mytopoetiske roman.

 

Stokke og stave fra Tutankhamons grav

Stokke fra Tutankhamons grav

Foredraget bliver holdt online – via zoom – onsdag 3.6.2020  kl. 18.00.

Vi sender link ud via vores mailing-liste. Meld dig til – hvis du ikke allerede er på:

Stokke og stave fra Tutankhamons grav, v. Ole Herslund, Ph.D. Ægyptologi

Ægyptolog ved The Tutankhamun’s Sticks and Staves Project

Fra oldtiden og frem til i dag har stokke og stave haft en vigtig kulturel betydning  i Ægypten.  I den oldægyptiske kunst ser man ofte personer, konger, guder og dæmoner udstyret med stokke og stave, og man finder ofte stokke og stave som del af gravudstyr. Særligt Tutankhamons gravudstyr er rigt hvad angår stokke og stave – ikke mindre end 130 eksempler er blevet fundet i hans grav. korpusset indeholder spadserestokke, der støttede den halte barnekonge, når han bevægede sig rundt til fods, men også en række andre stokke og stave der tjente helt andre formål og betydninger. Ved at sammenstille de arkæologiske levn, de ikonografiske afbildninger og en række tekster kommer vi tæt på kongen i hans dagligdag, gøremål og roller, og får samtidigt kastet lys over stokkenes og stavenes funktioner, meninger og symbolisme.

 

Generalforsamling og et nyligt opdaget arkiv fra Thutmosis IIIs dødetempel

P-15666-4

P-15666-4

Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.00

Mødedato: Onsdag d. 29/1 2020 kl 18.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Et nyligt opdaget arkiv fra Thutmosis IIIs dødetempel (ca. 1400 f.Kr.), v. Professor Fredrik Hagen, Københavns Universitet

Nyere udgravninger i Thutmosis IIIs dødetempel i Theben har resulteret i en langt bedre forståelse af denne institution. Selve templet er dårligt bevaret, men udgravningerne har afdækket resterne af det eneste bevarede tempelarkiv fra Ny Rige.

Da fundet er unikt og desuden fragmentarisk, har det været en stor udfordring at sætte det ind i en sammenhæng. Sammenligninger med tempel-arkiver fra tidligere perioder, som det fra Abusir (ca. 2450 f.Kr.) og fra Lahun (ca. 1800 f.Kr.) samt senere rituelle tekster, har dog hjulpet med at kaste lys over de forskellige rituelle handlinger, der er attesteret i disse dokumenter.

Foredraget vil præsentere et overblik over materialet og komme med nogle indledende tanker vedrørende fortolkningen og betydningen af dette spændende arkiv.

Tutankhamons næstyderste gyldne kapel

Mødedato: Torsdag d. 12/9 2019 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Tutankhamons næstyderste gyldne kapel, v. mag art., PhD Lise Manniche
Tutankhamons mumie lå godt beskyttet bag hans maske, tre gyldne kister, en sarkofag af sten og fire gyldne kapeller. Det andet kapel (bedst kendt som ‘the second shrine’) er af ganske særlig interesse både fra et teologisk som et historisk synspunkt.

De to ydre langsider er udsmykket med en usædvanlig, illustreret underverdensbeskrivelse, der kun kendes i uddrag fra to ramessidiske kongegrave. På kapellet har den ansvarlige layouter imidlertid indflettet kapitler af Dødebogen, der var populær blandt almindelige ægyptere. Yderligere rejser inkonsekvenser i udsmykningen af kapellets komponenter spørgsmålet om, hvorvidt det blev fremstillet til Tutankhamons begravelse, eller om det blev tilpasset denne begivenhed, og foregik dette så i værkstedet eller på skrivebordet.

 

The Treasury of Thutmosis I at Karnak

Arbejdet med fragmenter i Karnak Nord

Mødedato: Torsdag d. 26/9 2019 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

The Treasury of Thutmosis I at Karnak: Finds in the storerooms, v. Ass. Prof. Dr. Irmgard Hein, Wien

The treasury of Thutmosis I is located within the wider area of Karnak North and was investigated by IFAO (Institut Français d’Archéologie Orientale) under Jean Jacquet 1970-1978.

Kalkstensfragment fra Thutmosis Is Skatkammer

Kalkstensfragment fra Thutmosis Is Skatkammer

Materials and some groups of finds have been already published in six volumes by the excavator and his wife Helen Jacquet-Gordon, working on site until 2010. The find material from the area covers a large timespan, from the early Middle Kingdom, until the Ptolemaic and Roman era. A large part of the finds was left in the storerooms, which were built on site in Karnak North.

This material became the subject of a new study at the request of the Egyptian authorities. Under the umbrella of the IFAO the University of Vienna is working since 2013 in yearly campaigns to remove all find material from the site, in order to save and to protect the objects. The process is demanding because of new activities on site, however, it offers an opportunity to check the inventories, to provide digital photographic records and finally to study some hitherto unpublished material, before all objects are stored again in new massive facilities.

The variety of finds includes ceramics, small objects, or the very fine worked limestone relief fragments, that were once part of the decoration in the treasury of Thutmosis I, and which were cleaned and saved during the last two years. Not all finds are published, and so we now have the unique chance to complete the records for the hitherto unregistered and unpublished finds.

Cf. Homepage IFAO: https://www.ifao.egnet.net/recherche/archeologie/karnak-nord/

 

Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë

Mødedato: Torsdag d. 10/10 2019 kl 18.00
Lokale: KUA1 15A.0.13

Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë: Dokumentering, visualisering og epigrafisk undersøgelse, v. Martin Malm Thygesen, MA, ekstern lektor ToRS

Genudgravningen, restaureringen og sikkerhedsklargøringen af pyramide Beg. N9 ved Bagrawiyah (Meroë) har siden 2018 været et af hovedprojekterne for Qatari Mission for the Pyramids of Sudan. Som et led i 2019-sæsonen blev arbejdet udvidet med en dybdegående dokumentering af det bemalede gravkammer.

Dokumenteringen, der primært består af digitalfotografering med forskellige typer kameraer, ligger til grund for den videre digitale visualisering af gravkammeret og dertil også den epigrafiske undersøgelse af dekorationen.

Foredraget præsenterer kort gravens historiske kontekst, samt (gen)udgravningen af pyramiden i henholdsvis 1923 og 2018. Derefter vil det primært dreje sig om selve arbejdet med dokumenteringen og visualiseringen, for til slut at præsentere nogle af de tidlige opdagelser gjort under det igangværende epigrafiske arbejde.

 

Lost in Time & Space

Paul Dominique Philippoteaux 1891

Mødedato: Onsdag d. 30/10 2019 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Lost in Time & Space: unrolling Egypt’s ancient dead, v. John J. Johnston, The Egypt Exploration Society, London

A frequent souvenir of wealthy travelers, the mummified cadavers of ancient Egyptians were not confined merely to museums but became an increasingly popular feature of salons and lecture theatres throughout London and, indeed, the Western world during the mid-nineteenth century.

The practice of publicly ‘unrolling’ mummies has been viewed as both a ghoulish spectacle for affluent sensation seekers and as an early scientific approach to the emerging discipline of Egyptology. This lecture places the practice within its social, cultural, and historical contexts.

John ruller en næsten ‘rigtig’ mumie ud på Glyptoteket dagen efter foredraget, 31/10. Foredraget giver en mere detaljeret baggrund for dette og kan ses som en appetitvækker.

 

Bogauktion – og Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep

Mødedato: Torsdag d. 7/11 2019 kl 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)

Først bogauktion (bogliste ses her – undskyld det sene tidspunkt). Derefter:

Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep, v. Linda Rebecca Komperud, MA-studerende i Ægyptologi, KU

Præsentationen fokuserer på den seksuelle tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep i Sakkara fra 5. Dynasti i det Gamle Rige i Oldtidens Ægypten. I det Gamle Rige er ikonografien i grave fortrinsvis afbildninger af ægtefæller, nærmere bestemt, en mand og en kvinde.

Graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep derimod, repræsenterer en afvigelse fra denne generelle ikonografiske norm. Graven blev fremstillet til to mænd og ikke til en mand og hans hustru. Igennem en præsentation af udvalgte elementer fra graven, der bliver anset for at være unormale i en grav fra det 5. Dynasti, bliver forholdet mellem Niankhkhnum og Khnumhotep debatteret, og dermed også begrebet køn i det oldægyptiske samfund.

 

Seminar om Glyptoteket

glyptoteketMødedato: lørdag d. 23/11 2019 kl. 11-16
Lokale: KUA1 22.0.11

11.00: Foredrag 1, v. Louise Alkjær
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Mette Gregersen
14.45: Foredrag 3, v. Tine Bagh

I det første foredrag ser Louise nærmere på brygger Jacobsen og grundlæggelsen af Glyptotekets ægyptiske samling. Hun kommer blandt andet ind på bryggerens kunstsyn, Valdemar Schmidts ægyptiske indkøb og ikke mindst Bryggerens egen rejse til Ægypten få år før sin død.

Mette undersøger, hvordan samlingen voksede via Ny Carlsberg Fondets sponsering af vigtige udgravninger, og kommer især ind på Petries betydning for museet og ser på historien bag nogle af de mest kendte genstande, den engelske arkæolog bragte til Glyptoteket.

Tine slutter dagens seminar med at præsentere museets nyere historie om Glyptotekets ægyptologer efter Valdemar Schmidt, og hvad de har betydet for samlingen. Hun vil bl.a. komme ind på, hvordan den lille, men betydningsfulde, Amarnasamling blev til og også kort, hvad fremtiden vil byde på for det gamle museum.

 

Skrivertavler i det gamle Ægypten

BM EA29558, Side A og B (upubliceret)

Mødedato: Onsdag d. 4/12 2019 kl 18.00 (før julefesten)
Lokale: KUA1 23.0.49

Skrivertavler i det gamle Ægypten, v. Sika Skytte Odsbjerg Pedersen, MA

I dette foredrag vil vi se nærmere på brugen af skrivertavler i det gamle Ægypten i perioden 3200-1000 f.Kr. Skrivertavler har i forhold til andre skrivermaterialer (papyrus, ostraka, sten) ikke tidligere fået meget akademisk opmærksomhed.

Dette hænger måske sammen med, at tavlerne ofte er blevet klassificeret som værende primært eller udelukkende brugt i øvelsessammenhænge. Der har dermed været en tendens til at afskrive tavlerne som værende mindre betydelige historisk set. Visse ting tyder dog på at skrivertavler, udover at være blevet brugt i øvelsessammenhænge, har haft en mere prominent rolle i samfundet som en standarddel af den professionelle skrivers udstyr.

Sika har i sit speciale arbejdet med skrivertavler med udgangspunkt i et upubliceret eksempel på British Museum (BM EA29558).

DÆS-julefest onsdag d. 4/12 2019 efter foredraget. Vi følges derover – dørene er låst.