Foredrag

Excavations in museums stores

Hermann Junker i Turah 1910

Hermann Junker i Turah 1910

Mødedato: Torsdag d. 25/4 2019 kl 19
Lokale: KUA1 23.0.49

Excavations in museums stores – Updating the cemetery of Turah, v. Dr. Vera Müller, OREA – Institute for Oriental and European Archaeology, Austrian Academy of Sciences, Vienna

At the time when Hermann Junker excavated the cemetery of Turah in 1910 it was very easy to receive permission to export excavated objects from Egypt, especially if they were not considered as unique or precious. The latter was especially true for the items from Turah, as they consist in their majority of pottery vessels and some stone vessels, whereas personal articles such as jewellery, cosmetic object or tools were rare.

Junker was nevertheless very happy about this disinterest, as the period from the late Predynastic and Early Dynastic Periods (end of 4th – beginning of 3rd mill. BC) were not yet represented in the Kunsthistorisches Museum in Vienna. Ever since its publication in 1912, the cemetery of Turah has been considered as one of the key sites of this period.

After more than a hundred years, the publication needs, however, an update based on modern methods. What Junker did not anticipate, was a similar disinterest of his colleagues in Austrian and some other museums, which means that nowadays a lot of effort has to be undertaken to even identify the material in the museum’s stores.

Hjemmeside (tysk): https://www.khm.at/en/learn/research/projects-and-results/aegyptisch-orientalische-sammlung/der-friedhof-von-turah/ 

 

Ekspeditioner – hvorfor drog de ud?

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Mødedato: lørdag d. 4.5 2019 kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

11.00: Foredrag 1, v. Rune Olsen, Ekstern Lektor, ToRS, Københavns Universitet
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Adam Bülow Jacobsen, Professor Emeritus
14.15: Pause
14.45: Foredrag 3, v. Anne Haslund Hansen, Ph.d. Nationalmuseet

Videbegær, handel, undertvingelse. Hvorfor tager eller sendes folk på ekspeditioner i mere eller mindre ukendt terræn. Det spørgsmål vil Rune Olsen, Adam Bülow-Jacobsen og Anne Haslund Hansen forsøge at belyse gennem tre punktnedslag i historien.

Det 3. og 2. årtusindes ægyptere drog på talrige ekspeditioner til alle områder omkring dem. Vi har et kæmpe materiale om deres rejser, og hovedtrækkene i dette er emnet for Runes foredrag.

I græsk-romersk tid findes talrige skrifter om etnologi og geografi. Herodot, Strabon og Diodor har skrevet om Ægypten set fra den udefra kommendes synspunkt. Foredragets tyngdepunkt vil dog være Perilplous Maris Erythraei, som hverken er geografi eller erobring, men en handelsmands optegnelser over hvad der er at købe og sælge mellem Ægypten og Indien, og lidt om, hvordan man kommer rundt i de egne.

I 1700-tallet sendte de danske konger to ekspeditioner til Mellemøsten. Begge kom til at yde vægtige bidrag til Europas viden Ægyptens oldtid og nutid, om end de var udsendt med hver sit formål. Anne Haslund Hansen, som er specialist på dette felt, er afrunder dagen med beretningen om Norden og Niebuhr – og hvad verden fik set gennem deres blik.

 

Den Løvehovede Gudindes Tempel i Athribis

Athribis
Mødedato: Torsdag d. 23/5 2019 kl 19
Lokale: kommer senere

Den Løvehovede Gudindes Tempel i Athribis: udgravningen af Ægyptens sidste store stentempel, v. Ole Herslund, Ph.D.

Omkring år 100 fvt. opførte farao Ptolemæus XII et stort stentempel i byen Athribis, placeret i det 9. øvreægyptiske nome. Templet blev viet til den såkaldte Panopolis Triade, der omfatter gudeparret Min og Repit og deres gudesøn Kolantes.

Efter de gamle guder og deres tilhørende kult var blevet opgivet til fordel for kristendommen, blev Ptolemæus XIIs tempel i Athribis genbrugt til forskellige formål og industri af koptiske nonner, som opførte et kloster rundt om templet.

Siden 2005 har Eberhard Karls Universität Tübingen foretaget omfattende udgravninger af templet og har gennem både arkæologiske og filologiske studier kastet lys over hele templets historie. Derved er Athribis-templet enestående i ægyptisk arkæologi, da det er det eneste faraoniske tempel, i hvilket der er lavet en fuld optegnelse over bygningens opførsel og brug i den Ptolemæiske og Romerske Periode, og senere genbrug i Koptisk og Tidlig Islamisk Periode.

Från kunglig kuriosa till världskultur – Medelhavsmuseets egyptiska samling

MedelhavsmuseetMødedato: Torsdag d. 6. juni 2019 Kl. 18

Lokale: KUA1 23.0.49

Från kunglig kuriosa till världskultur – Medelhavsmuseets egyptiska samling, v. Sofia Häggman, Museumsinspektør, Medelhavsmuseet, Stockholm

I år är det 90 år sedan Egyptiska museet i Stockholm öppnade sina dörrar i Stockholm. På museet deponerades egyptiska föremål som tidigare hade funnits på Nationalmuseum och de kungliga slotten. Museet genomförde också egna arkeologiska utgrävningar och köpte föremål från samlare och museer i Kairo. Målet var att skapa en attraktiv utställning som kunde berätta om Egypten för en bred allmänhet.

Sesostris IPå 1950-talet sammanslogs Egyptiska museet med svenska Cypernsamlingen till Medelhavsmuseet, som 1982 flyttade in en tidigare banklokal i centrala Stockholm. Där ligger museet fortfarande, men utställningarna har förnyats, för att motsvara nya förväntningar och ändrade förutsättningar.

Våren 2014 öppnade Medelhavsmuseets nya fasta utställning om Egypten, som berättar Egyptens hela historia, från de första bosättningarna fram till modern tid.

Indendent Sofia Häggman berättar om Medehavsmuseets egyptiska samling, men även om arbetet med och tankarna bakom den nya egyptiska utställningen.

DÆS-sommerfest torsdag d. 6/6 2019 efter foredraget

Generalforsamling og Akhenaten i Nubien

Sesebi

Amenhotep IV’s (Akhenatens) tempel i Sesebi, Nordsudan


Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19

Mødedato: Torsdag d. 24/1 2019 kl 18
Lokale: KUA1 23.0.49

Akhenaten i Nubien, v. mag.art., PhD Lise Manniche

De fleste forbinder nok Akhenaten med hans perfekt planlagte by ”Solens Horisont”, det nuværende Amarna. Men i de første omkring 6 af hans 17 regeringsår var hans hovedkvarter i enten Memfis eller Theben. Trods det at hans efterfølgere gjorde deres bedste for at skjule dem, markerer hans omfattende byggerier i Karnak hans tilstedeværelse. Gennem indflydelse fra faderen, Amenhotep III, i hans tidlige leveår, rakte hans interesser dog langt videre. Det manifesterer sig dels i hans diplomatiske korrespondance med fyrsterne i det østlige Middelhav, dels i hans mindre kendte militære fremstød i både nord og syd og ikke mindst i hans byggeprojekter i Nubien. Lise, der to gange har haft medlemmer af DÆS med på rejse i Nordsudan, forsøger i foredraget at samle trådene omkring hans aktiviteter i området.

 

Medicin og sygdomsforståelse

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Mødedato: Torsdag d. 6/9 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.

En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.

Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.

Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.

Seminar – Tutankhamon

Trompet med trækerne fra Tutankhamons grav

Trompet med trækerne fra Tutankhamons grav

Tutankhamon i krig og fred

Mødedato: Lørdag d. 15/9, 2018, kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

Foredrag 1 kl. 11-12.15:

Trompeter i det gamle Ægypten, v. Lise Manniche, mag. art., PhD

I Ægypten var trompeten ikke et musikinstrument, men et signalinstrument, og dermed hører den også hjemme blandt stridsvogne og andre krigseffekter.

trompet-holdes

Lise vil gennem billederne præsentere trompetens historie i landet og ved hjælp at det unikke fund af to trompeter i Tutankhamons grav diskutere dels trompeternes klangmuligheder, dels deres historie gennem de seneste næsten 100 år.

Kl. 12.15 Frokostpause (medbring selv mad og drikke)

Foredrag 2 kl. 13.00-14.15:

Double compound bow, decorated with bark, object card (Griffith Institute)

Double compound bow, decorated with bark, object card (Griffith Institute)

Bull’s Eye! Bows from the Tomb of Tutankhamun, v. André J. Veldmeijer Visiting Research Scholar, American University in Cairo

A variety of weapons and related equipment was found in the tomb of Tutankhamun, such as bows and arrows (and their accompanying wrist-guards, quivers and bow-cases), chariots, throwing sticks, clubs and daggers. Bows in particular feature prominently. This talk presents the results of an initial study of some of the bows coming from Tutankhamun’s tomb, with a discussion about their manufacture and suggestions for comparison and further study.

Pause kl. 14.15-14.45

Foredrag 3 kl. 14.45-16.00:

Tutankhamon

Tutankhamon

“Hans Majestæt kommer til syne på sin stridsvogn ligesom Re” – Stridsvogne i Tutankhamons grav, v. Ole Herslund, PhD

I det Ny Rige blev stridsvogne en integreret del af det faraoniske kongedømme. Fundet af hele seks stridsvogne og tilhørerende udstyr i Tutankhamons grav kaster lys over Farao som kriger og feltherre. I samspil med andre kilder diskuteres stridsvognens forskellige roller på slagmarken og dens indvirkning på militæret, kongens aktiviteter, ikonografi og ideologi.

 

Frøens rolle

ÆIN-1804-Frø_MetteMødedato: Torsdag d. 4/10 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen

I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.

De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.

Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.

Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.

 

Kultur og litteratur

Mødedato: Torsdag d. 25/10 2018 kl. 19
Lokale: KUA 23.0.49

Kultur og litteratur i Ægypten efter 2011, v. Ulla Prien, Studielektor, ToRS, Københavns Universitet

Det arabiske forår i Ægypten i 2011 og den efterfølgende uro samt hærens magtovertagelse har sat sit præg på det kulturelle klima i Ægypten.  Foredraget vil med udgangspunkt i samfundsudviklingen i Ægypten siden 2011 præsentere den kulturelle scene i Ægypten.  Hovedvægten vil ligge på den nye ægyptisk litteratur fra perioden 2011 -2018, men også teater, kunst, film og journalistik vil blive inddraget.

 

Kultur og litteratur

Mødedato: Torsdag d. 1/11 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Kultur og litteratur i Ægypten efter 2011, v. Ulla Prien, Studielektor, ToRS, Københavns Universitet

Det arabiske forår i Ægypten i 2011 og den efterfølgende uro samt hærens magtovertagelse har sat sit præg på det kulturelle klima i Ægypten.  Foredraget vil med udgangspunkt i samfundsudviklingen i Ægypten siden 2011 præsentere den kulturelle scene i Ægypten.  Hovedvægten vil ligge på den nye ægyptisk litteratur fra perioden 2011 -2018, men også teater, kunst, film og journalistik vil blive inddraget.

 

Khufu’s harbour and papyri on the Red Sea

Mødedato: Tirsdag d. 20/11 2018, kl. 19.00
Lokale: KUA 21.0.54

Khufu’s harbour and papyri on the Red Sea: excavations at Wadi el-Jarf, v. Pierre Tallet, Professor of Egyptology – Sorbonne University, Paris

The Wadi el-Jarf site, excavated since 2011 by a team of the Paris-Sorbonne University, is a harbour on the Red Sea shore that was used at the beginning of the 4th dynasty to reach the copper and turquoise mines of the south-western part of Sinai Peninsula.

During the 2013 archaeological campaign, hundreds of fragments of papyrus from the end of Khufu’s reign were collected at the entrance of one of the storage galleries that are one of the most remarkable features of the site. This is, from now on, the oldest papyrus archive ever found in Egypt. This material was produced by a team of sailors which is already well known for its work on the harbour, and it mainly includes two categories of documents: accounts of commodities delivered to the workers, and logbooks recording their daily activities over several months.

Most surprisingly those last documents, for what is preserved of them, do not report to the activity of this group on the Wadi el-Jarf site. They describe previous missions led under the direction of the « inspector Merer », mainly devoted to the transport of limestone blocks from the quarries of Tura to the Great Pyramid of Khufu at Giza, then under construction on the opposite bank of the Nile.

 

Silt, Sand and Sherds – før sommerfesten

Mødedato: Tirsdag d. 12/6 2018 Kl. 18.00

Lokale: KUA1 22.0.11

Silt, Sand and Sherds: land- and waterscapes of ancient Thebes, ved Dr. Angus Graham, Wallenberg Academy Fellow, Dept. of Archaeology and Ancient History, Uppsala University, Sweden; Director, Egypt Exploration Society Theban Harbours and Waterscapes Survey

The Theban Harbours and Waterscapes Survey (THaWS) has been conducting a geoarchaeological, geophysical and topographic survey in the floodplains of the West and East Bank of Luxor since 2012.

The project has identified a secondary channel of the Nile lying just in front of the Ramesseum and the Colossi of Memnon. This finding has considerable influence on the reinterpretation of a connection between the temples of Millions of Years on the West Bank, the festivals and the possible location of the ‘marketplace’ of Deir el-Medina. An intensive survey has been carried out in and around the Temple of Millions of Years of Amenhotep III (Kom el-Hetan) in collaboration with Dr Hourig Sourouzian’s mission.

The talk will discuss the sedimentological picture of the ground upon which Amenhotep III founded his temple and why he placed it where he did. Other on-going work and future plans will also be discussed.

DÆS-sommerfest tirsdag d. 12/6 2018 efter foredraget

Alexandria og Pharos – og generalforsamling


Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19

Mødedato: Onsdag d. 24/1 2018 kl 18
Lokale: KUA1 22.0.11

Alexandria og Pharos: hvor alverdens kulturer mødes og fortiden smelter sammen med fremtiden, v. Ph.d. Niels Bargfeldt, Forskningsassistent, Aarhus Universitet.

Alexandria vest for Nildeltaet blev udlagt som en storslået kulturhovedstad for det nye ptolemæiske herskerdynasti, som overtog herredømmet i Ægypten efter Alexander den Stores død.

Metropolen bar præg af nye fantastiske ideer, byggekomplekser og kulturtiltag, men helt bevidst skulle byen ligeledes afspejle for længst forgangne tiders storhed og bringe fortiden i spil på ny. Her blev det berømte fyrtårn, Pharos, opført, et af den antikke verdens syv vidundere, men hvad betød det for Alexandria, og hvordan husker vi det i dag?

Niels har skrevet om Pharos i bogen ‘Antikkens 7 Vidundere‘ udgivet af Aarhus Universitetsforlag, 2017.

 

A Royal Building in the Capital

Mødedato: Torsdag d. 8/3 2018, kl. 19.00
Lokale: 23.0.49

A Royal Building in the Capital. Results of the Recent Excavations at Qantir-Piramesse, ved Dr. Henning Franzmeier, Field Director Qantir-Piramesse-Project
Roemer- and Pelizaeus-Museum Hildesheim

Qantir-Piramesse can be considered one of the largest archaeological sites of the Late Bronze Age far beyond the borders of Egypt. Between 1996 and 2012 large scale magnetic measurements were carried out at Qantir-Piramesse which give an impression of the layout of whole parts of the capital of Ramesside Egypt. Amongst the structures visible is a monumental building complex, interpreted as a temple and/or palace.

During two seasons of fieldwork in 2016 and 2017 excavations were carried out within this area to complement the magnetic measurements by archaeological excavation and to gather information concerning the buildings function. This work for the first time gave an insight into a building of a truly monumental scale at Piramesse, producing many unexpected features and finds such as colourfully painted plaster, burnt mudbricks and a mortar pit preserving the imprints of feet from 3,200 years ago.

The lecture will present the recent results and present some preliminary interpretations regarding the dating and function of this building which must have had an important role in Ramesside Piramesse.

Seminar om Paradis

Mødedato: lørdag d. 5.5 2018 kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

Paul John Frandsen, Lektor emeritus, ToRS
Jørgen Podemann Sørensen, Lektor emeritus, ToRS
Thomas Hoffmann, Professor MSO, TEO Afdeling for bibelsk eksegese

Foredragenes rækkefølge er ikke endelig.

Frokostpause ca. 12.15-13.00 og kaffepause ca. 14.15-14.45

Forårets seminar har paradisforestillinger som fællesnævner.
Der er tre foredragsholdere, religionshistorikeren Jørgen Podemann Sørensen, der fra foredrag, rejser og bøger vil være mange medlemmer bekendt; professor Thomas Hoffmann, en af landets førende eksperter på islam og koranen, og flittig deltager i samfundsdebatten; og endelig Paul John Frandsen.

Dødebogens ægyptiske paradis.
Jørgen Podemann Sørensen vil diskutere Dødebogens kapitel 110: Frodighed, øer, kanaler, landbrug – og dertil mad, drikke og sex. De ofte afbildede såkaldte Jarumarker eller offermarker i den ægyptiske dødebogs kapitel 110 har tilsyneladende alt til den tørstige mand og hans kone, og europæiske forskere har i dette dejlige landskab villet se et ægyptisk paradis, de saliges øer eller de elysiske marker. Men var det nu også et udtryk for en ægypters håb om en salig tilværelse efter døden? Det må komme an på en nøjere undersøgelse, ikke mindst af Dødebogens
kapitel 110.

Munkenes paradis.
Paul John Frandsen vil diskutere hensigten med at afbilde alle slags dyr i munkenes boliger, ikke mindst i det såkaldte Oratorium, dvs. det rum hvor sindet gennem bønnen tænkes at være i særlig grad åben for frelsestanken. Foredraget vil behandle koptisk kunst i bredere forstand.

Islamiske paradisforestillinger
Thomas Hoffmann holder sin titel lidt åben, og har foreløbigt beskrevet sine intentioner som følger: ”Islamiske paradiser: kalejdoskopiske blikke på islamiske paradisforestillinger fra Koranen til i dag”. I foredraget vil jeg introducere til de islamiske paradisforestillinger, særligt Koranens, herunder udvalgte religionshistoriske, kulturelle, sociale og politiske kontekster samt levere et forskningshistorisk overblik over nyere og ældre forskning.