Foredrag

Tutankhamons næstyderste gyldne kapel

Mødedato: Torsdag d. 12/9 2019 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Tutankhamons næstyderste gyldne kapel, v. mag art., PhD Lise Manniche
Tutankhamons mumie lå godt beskyttet bag hans maske, tre gyldne kister, en sarkofag af sten og fire gyldne kapeller. Det andet kapel (bedst kendt som ‘the second shrine’) er af ganske særlig interesse både fra et teologisk som et historisk synspunkt.

De to ydre langsider er udsmykket med en usædvanlig, illustreret underverdensbeskrivelse, der kun kendes i uddrag fra to ramessidiske kongegrave. På kapellet har den ansvarlige layouter imidlertid indflettet kapitler af Dødebogen, der var populær blandt almindelige ægyptere. Yderligere rejser inkonsekvenser i udsmykningen af kapellets komponenter spørgsmålet om, hvorvidt det blev fremstillet til Tutankhamons begravelse, eller om det blev tilpasset denne begivenhed, og foregik dette så i værkstedet eller på skrivebordet.

 

The Treasury of Thutmosis I at Karnak

Arbejdet med fragmenter i Karnak Nord

Mødedato: Torsdag d. 26/9 2019 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

The Treasury of Thutmosis I at Karnak: Finds in the storerooms, v. Ass. Prof. Dr. Irmgard Hein, Wien

The treasury of Thutmosis I is located within the wider area of Karnak North and was investigated by IFAO (Institut Français d’Archéologie Orientale) under Jean Jacquet 1970-1978.

Kalkstensfragment fra Thutmosis Is Skatkammer

Kalkstensfragment fra Thutmosis Is Skatkammer

Materials and some groups of finds have been already published in six volumes by the excavator and his wife Helen Jacquet-Gordon, working on site until 2010. The find material from the area covers a large timespan, from the early Middle Kingdom, until the Ptolemaic and Roman era. A large part of the finds was left in the storerooms, which were built on site in Karnak North.

This material became the subject of a new study at the request of the Egyptian authorities. Under the umbrella of the IFAO the University of Vienna is working since 2013 in yearly campaigns to remove all find material from the site, in order to save and to protect the objects. The process is demanding because of new activities on site, however, it offers an opportunity to check the inventories, to provide digital photographic records and finally to study some hitherto unpublished material, before all objects are stored again in new massive facilities.

The variety of finds includes ceramics, small objects, or the very fine worked limestone relief fragments, that were once part of the decoration in the treasury of Thutmosis I, and which were cleaned and saved during the last two years. Not all finds are published, and so we now have the unique chance to complete the records for the hitherto unregistered and unpublished finds.

Cf. Homepage IFAO: https://www.ifao.egnet.net/recherche/archeologie/karnak-nord/

 

Lost in Time & Space

Paul Dominique Philippoteaux 1891

Mødedato: Onsdag d. 30/10 2019 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Lost in Time & Space: unrolling Egypt’s ancient dead, v. John J. Johnston, The Egypt Exploration Society, London

A frequent souvenir of wealthy travelers, the mummified cadavers of ancient Egyptians were not confined merely to museums but became an increasingly popular feature of salons and lecture theatres throughout London and, indeed, the Western world during the mid-nineteenth century.

The practice of publicly ‘unrolling’ mummies has been viewed as both a ghoulish spectacle for affluent sensation seekers and as an early scientific approach to the emerging discipline of Egyptology. This lecture places the practice within its social, cultural, and historical contexts.

John ruller en næsten ‘rigtig’ mumie ud på Glyptoteket dagen efter foredraget, 31/10. Foredraget giver en mere detaljeret baggrund for dette og kan ses som en appetitvækker.

 

Seminar om Glyptoteket

glyptoteketMødedato: lørdag d. 23/11 2019 kl. 11-16
Lokale: KUA1 22.0.11

11.00: Foredrag 1, v. Louise Alkjær
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Mette Gregersen
14.45: Foredrag 3, v. Tine Bagh

I det første foredrag ser Louise nærmere på brygger Jacobsen og grundlæggelsen af Glyptotekets ægyptiske samling. Hun kommer blandt andet ind på bryggerens kunstsyn, Valdemar Schmidts ægyptiske indkøb og ikke mindst Bryggerens egen rejse til Ægypten få år før sin død.

Mette undersøger, hvordan samlingen voksede via Ny Carlsberg Fondets sponsering af vigtige udgravninger, og kommer især ind på Petries betydning for museet og ser på historien bag nogle af de mest kendte genstande, den engelske arkæolog bragte til Glyptoteket.

Tine slutter dagens seminar med at præsentere museets nyere historie om Glyptotekets ægyptologer efter Valdemar Schmidt, og hvad de har betydet for samlingen. Hun vil bl.a. komme ind på, hvordan den lille, men betydningsfulde, Amarnasamling blev til og også kort, hvad fremtiden vil byde på for det gamle museum.

 

Generalforsamling og Akhenaten i Nubien

Sesebi

Amenhotep IV’s (Akhenatens) tempel i Sesebi, Nordsudan


Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19

Mødedato: Torsdag d. 24/1 2019 kl 18
Lokale: KUA1 23.0.49

Akhenaten i Nubien, v. mag.art., PhD Lise Manniche

De fleste forbinder nok Akhenaten med hans perfekt planlagte by ”Solens Horisont”, det nuværende Amarna. Men i de første omkring 6 af hans 17 regeringsår var hans hovedkvarter i enten Memfis eller Theben. Trods det at hans efterfølgere gjorde deres bedste for at skjule dem, markerer hans omfattende byggerier i Karnak hans tilstedeværelse. Gennem indflydelse fra faderen, Amenhotep III, i hans tidlige leveår, rakte hans interesser dog langt videre. Det manifesterer sig dels i hans diplomatiske korrespondance med fyrsterne i det østlige Middelhav, dels i hans mindre kendte militære fremstød i både nord og syd og ikke mindst i hans byggeprojekter i Nubien. Lise, der to gange har haft medlemmer af DÆS med på rejse i Nordsudan, forsøger i foredraget at samle trådene omkring hans aktiviteter i området.

 

Excavations in museums stores

Hermann Junker i Turah 1910

Hermann Junker i Turah 1910

Mødedato: Torsdag d. 25/4 2019 kl 19
Lokale: KUA1 23.0.49

Excavations in museums stores – Updating the cemetery of Turah, v. Dr. Vera Müller, OREA – Institute for Oriental and European Archaeology, Austrian Academy of Sciences, Vienna

At the time when Hermann Junker excavated the cemetery of Turah in 1910 it was very easy to receive permission to export excavated objects from Egypt, especially if they were not considered as unique or precious. The latter was especially true for the items from Turah, as they consist in their majority of pottery vessels and some stone vessels, whereas personal articles such as jewellery, cosmetic object or tools were rare.

Junker was nevertheless very happy about this disinterest, as the period from the late Predynastic and Early Dynastic Periods (end of 4th – beginning of 3rd mill. BC) were not yet represented in the Kunsthistorisches Museum in Vienna. Ever since its publication in 1912, the cemetery of Turah has been considered as one of the key sites of this period.

After more than a hundred years, the publication needs, however, an update based on modern methods. What Junker did not anticipate, was a similar disinterest of his colleagues in Austrian and some other museums, which means that nowadays a lot of effort has to be undertaken to even identify the material in the museum’s stores.

Hjemmeside (tysk): https://www.khm.at/en/learn/research/projects-and-results/aegyptisch-orientalische-sammlung/der-friedhof-von-turah/ 

 

Ekspeditioner – hvorfor drog de ud?

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Mødedato: lørdag d. 4.5 2019 kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

11.00: Foredrag 1, v. Rune Olsen, Ekstern Lektor, ToRS, Københavns Universitet
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Adam Bülow Jacobsen, Professor Emeritus
14.15: Pause
14.45: Foredrag 3, v. Anne Haslund Hansen, Ph.d. Nationalmuseet

Videbegær, handel, undertvingelse. Hvorfor tager eller sendes folk på ekspeditioner i mere eller mindre ukendt terræn. Det spørgsmål vil Rune Olsen, Adam Bülow-Jacobsen og Anne Haslund Hansen forsøge at belyse gennem tre punktnedslag i historien.

Det 3. og 2. årtusindes ægyptere drog på talrige ekspeditioner til alle områder omkring dem. Vi har et kæmpe materiale om deres rejser, og hovedtrækkene i dette er emnet for Runes foredrag.

I græsk-romersk tid findes talrige skrifter om etnologi og geografi. Herodot, Strabon og Diodor har skrevet om Ægypten set fra den udefra kommendes synspunkt. Foredragets tyngdepunkt vil dog være Perilplous Maris Erythraei, som hverken er geografi eller erobring, men en handelsmands optegnelser over hvad der er at købe og sælge mellem Ægypten og Indien, og lidt om, hvordan man kommer rundt i de egne.

I 1700-tallet sendte de danske konger to ekspeditioner til Mellemøsten. Begge kom til at yde vægtige bidrag til Europas viden Ægyptens oldtid og nutid, om end de var udsendt med hver sit formål. Anne Haslund Hansen, som er specialist på dette felt, er afrunder dagen med beretningen om Norden og Niebuhr – og hvad verden fik set gennem deres blik.

 

Den Løvehovede Gudindes Tempel i Athribis

Athribis
Mødedato: Torsdag d. 23/5 2019 kl 19
Lokale: KUA1 23.0.49

Den Løvehovede Gudindes Tempel i Athribis: udgravningen af Ægyptens sidste store stentempel, v. Ole Herslund, Ph.D.

Omkring år 100 fvt. opførte farao Ptolemæus XII et stort stentempel i byen Athribis, placeret i det 9. øvreægyptiske nome. Templet blev viet til den såkaldte Panopolis Triade, der omfatter gudeparret Min og Repit og deres gudesøn Kolantes.

Efter de gamle guder og deres tilhørende kult var blevet opgivet til fordel for kristendommen, blev Ptolemæus XIIs tempel i Athribis genbrugt til forskellige formål og industri af koptiske nonner, som opførte et kloster rundt om templet.

Siden 2005 har Eberhard Karls Universität Tübingen foretaget omfattende udgravninger af templet og har gennem både arkæologiske og filologiske studier kastet lys over hele templets historie. Derved er Athribis-templet enestående i ægyptisk arkæologi, da det er det eneste faraoniske tempel, i hvilket der er lavet en fuld optegnelse over bygningens opførsel og brug i den Ptolemæiske og Romerske Periode, og senere genbrug i Koptisk og Tidlig Islamisk Periode.

Från kunglig kuriosa till världskultur – Medelhavsmuseets egyptiska samling

MedelhavsmuseetMødedato: Torsdag d. 6. juni 2019 Kl. 18

Lokale: KUA1 23.0.49

Från kunglig kuriosa till världskultur – Medelhavsmuseets egyptiska samling, v. Sofia Häggman, Museumsinspektør, Medelhavsmuseet, Stockholm

I år är det 90 år sedan Egyptiska museet i Stockholm öppnade sina dörrar i Stockholm. På museet deponerades egyptiska föremål som tidigare hade funnits på Nationalmuseum och de kungliga slotten. Museet genomförde också egna arkeologiska utgrävningar och köpte föremål från samlare och museer i Kairo. Målet var att skapa en attraktiv utställning som kunde berätta om Egypten för en bred allmänhet.

Sesostris IPå 1950-talet sammanslogs Egyptiska museet med svenska Cypernsamlingen till Medelhavsmuseet, som 1982 flyttade in en tidigare banklokal i centrala Stockholm. Där ligger museet fortfarande, men utställningarna har förnyats, för att motsvara nya förväntningar och ändrade förutsättningar.

Våren 2014 öppnade Medelhavsmuseets nya fasta utställning om Egypten, som berättar Egyptens hela historia, från de första bosättningarna fram till modern tid.

Indendent Sofia Häggman berättar om Medehavsmuseets egyptiska samling, men även om arbetet med och tankarna bakom den nya egyptiska utställningen.

DÆS-sommerfest torsdag d. 6/6 2019 efter foredraget

Medicin og sygdomsforståelse

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Mødedato: Torsdag d. 6/9 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.

En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.

Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.

Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.

Seminar – Tutankhamon

Trompet med trækerne fra Tutankhamons grav

Trompet med trækerne fra Tutankhamons grav

Tutankhamon i krig og fred

Mødedato: Lørdag d. 15/9, 2018, kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

Foredrag 1 kl. 11-12.15:

Trompeter i det gamle Ægypten, v. Lise Manniche, mag. art., PhD

I Ægypten var trompeten ikke et musikinstrument, men et signalinstrument, og dermed hører den også hjemme blandt stridsvogne og andre krigseffekter.

trompet-holdes

Lise vil gennem billederne præsentere trompetens historie i landet og ved hjælp at det unikke fund af to trompeter i Tutankhamons grav diskutere dels trompeternes klangmuligheder, dels deres historie gennem de seneste næsten 100 år.

Kl. 12.15 Frokostpause (medbring selv mad og drikke)

Foredrag 2 kl. 13.00-14.15:

Double compound bow, decorated with bark, object card (Griffith Institute)

Double compound bow, decorated with bark, object card (Griffith Institute)

Bull’s Eye! Bows from the Tomb of Tutankhamun, v. André J. Veldmeijer Visiting Research Scholar, American University in Cairo

A variety of weapons and related equipment was found in the tomb of Tutankhamun, such as bows and arrows (and their accompanying wrist-guards, quivers and bow-cases), chariots, throwing sticks, clubs and daggers. Bows in particular feature prominently. This talk presents the results of an initial study of some of the bows coming from Tutankhamun’s tomb, with a discussion about their manufacture and suggestions for comparison and further study.

Pause kl. 14.15-14.45

Foredrag 3 kl. 14.45-16.00:

Tutankhamon

Tutankhamon

“Hans Majestæt kommer til syne på sin stridsvogn ligesom Re” – Stridsvogne i Tutankhamons grav, v. Ole Herslund, PhD

I det Ny Rige blev stridsvogne en integreret del af det faraoniske kongedømme. Fundet af hele seks stridsvogne og tilhørerende udstyr i Tutankhamons grav kaster lys over Farao som kriger og feltherre. I samspil med andre kilder diskuteres stridsvognens forskellige roller på slagmarken og dens indvirkning på militæret, kongens aktiviteter, ikonografi og ideologi.

 

Frøens rolle

ÆIN-1804-Frø_MetteMødedato: Torsdag d. 4/10 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen

I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.

De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.

Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.

Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.

 

Kultur og litteratur

Mødedato: Torsdag d. 25/10 2018 kl. 19
Lokale: KUA 23.0.49

Kultur og litteratur i Ægypten efter 2011, v. Ulla Prien, Studielektor, ToRS, Københavns Universitet

Det arabiske forår i Ægypten i 2011 og den efterfølgende uro samt hærens magtovertagelse har sat sit præg på det kulturelle klima i Ægypten.  Foredraget vil med udgangspunkt i samfundsudviklingen i Ægypten siden 2011 præsentere den kulturelle scene i Ægypten.  Hovedvægten vil ligge på den nye ægyptisk litteratur fra perioden 2011 -2018, men også teater, kunst, film og journalistik vil blive inddraget.

 

Kultur og litteratur

Mødedato: Torsdag d. 1/11 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Kultur og litteratur i Ægypten efter 2011, v. Ulla Prien, Studielektor, ToRS, Københavns Universitet

Det arabiske forår i Ægypten i 2011 og den efterfølgende uro samt hærens magtovertagelse har sat sit præg på det kulturelle klima i Ægypten.  Foredraget vil med udgangspunkt i samfundsudviklingen i Ægypten siden 2011 præsentere den kulturelle scene i Ægypten.  Hovedvægten vil ligge på den nye ægyptisk litteratur fra perioden 2011 -2018, men også teater, kunst, film og journalistik vil blive inddraget.

 

Khufu’s harbour and papyri on the Red Sea

Mødedato: Tirsdag d. 20/11 2018, kl. 19.00
Lokale: KUA 21.0.54

Khufu’s harbour and papyri on the Red Sea: excavations at Wadi el-Jarf, v. Pierre Tallet, Professor of Egyptology – Sorbonne University, Paris

The Wadi el-Jarf site, excavated since 2011 by a team of the Paris-Sorbonne University, is a harbour on the Red Sea shore that was used at the beginning of the 4th dynasty to reach the copper and turquoise mines of the south-western part of Sinai Peninsula.

During the 2013 archaeological campaign, hundreds of fragments of papyrus from the end of Khufu’s reign were collected at the entrance of one of the storage galleries that are one of the most remarkable features of the site. This is, from now on, the oldest papyrus archive ever found in Egypt. This material was produced by a team of sailors which is already well known for its work on the harbour, and it mainly includes two categories of documents: accounts of commodities delivered to the workers, and logbooks recording their daily activities over several months.

Most surprisingly those last documents, for what is preserved of them, do not report to the activity of this group on the Wadi el-Jarf site. They describe previous missions led under the direction of the « inspector Merer », mainly devoted to the transport of limestone blocks from the quarries of Tura to the Great Pyramid of Khufu at Giza, then under construction on the opposite bank of the Nile.