MØDER

Tak for forårssæsonen. Jeg håber, vi ses igen til efteråret. Papyrus er lidt forsinket. I får en nyhedsmail når det sendes ud. Hilsen Elin

DÆS på Facebook

på dansk

– – – – – – – forår 2022 – – – – – – –

Generalforsamling og astrologiske manualer fra tempelbiblioteket i Tebtunis

Loftdekoration fra Senmuts grav (Neugebauer og Parker 1969, Egyptian Astronomical Texts III, pl. 1)

Mødedato: tirsdag d. 18.01 2022 kl. 18.00 – Lokale 22.0.11

Først generalforsamling fulgt af foredrag ca. kl. 19.

HUSK Coronapas og mundbind !!! Vi opfordrer også til, at du bliver testet før vi mødes. Også selvom du er vaccineret. Vi skulle nødigt smitte hinanden.

Astrologiske manualer fra tempelbiblioteket i Tebtunis, v. Ida Adsbøl Christensen, PhD Student at ISAW, New York University

Astrologi og andre former for varselstagning var særdeles populært i det græsk-romerske Ægypten, hvor det lader til at have spillet en vigtig rolle i mange ægyptiske templer. Et stort antal astrologiske papyri skrevet på græsk og demotisk har overlevet frem til i dag, men kun en brøkdel af især det ægyptiske materiale er endnu blevet studeret.

Tempelbiblioteket i Tebtunis indeholder mere end 50 manualer i astrologisk praksis, dvs. teoretiske tekster, der angiver og forklarer, hvordan forskellige himmellegemers positioner bør fortolkes. Disse manuskripter repræsenterer den suverænt største gruppe af videnskabelig litteratur i tempelbiblioteket. I nutiden bliver astrologi som oftest anset for at være pseudovidenskab, men denne praksis udgjorde en yderst central form for videnskab blandt mange oldtidskulturer i Mellemøsten og Middelhavsområdet.

De astrologiske manualer fra Tebtunis er endnu upublicerede, men igangværende studier af materialet har vist, at håndbøgerne bl.a. indeholder instruktioner til udarbejdelsen af horoskoper og detaljerede beskrivelser af astrologiske fænomener og deres betydninger for menneskelige skæbner. Dette foredrag giver et overblik over disse emner med udgangspunkt i en gruppe astrologiske manualer fra Tebtunis, der hver især giver forskellige indblik i, hvordan oldtidens ægyptere forsøgte at tilegne sig viden om, hvad fremtiden ville bringe.

Lockande långt borta – Oasen Siwa genom historien

Siwa

Mødedato: Torsdag 3.3 2022 kl. 19.00

Lokale: KUA – 23.0.49

og på zoom. Link findes i nyhedsmailen.

Lockande långt borta – Oasen Siwa genom historien, v. Sofia Häggman, Museumsinspektør, Medelhavsmuseet, Stockholm

Sofia er desværre forhindret i at komme til København, men Tine vil sætte storskærm op på KUA, så I kan se foredraget sammen. Men I kan altså også se det hjemmefra via zoom-linket i nyhedsmailen.

I dag är Siwa en ganska isolerad och bortglömd oas, långt ute i Egyptens västra öken. Men under antiken var oasen känd i hela den grekiska Medelhavsvärlden. Den var säte för guden Zeus-Ammons orakel och lockade besökare från när och fjärran. Alexander den store själv besökte orakeltemplen i Siwa, när han erövrade Egypten. Men vad hände sedan? Och vad händer i Siwa idag?

Sofia Häggman har sedan 1995 periodvis bott i Siwa, där hon arbetat med både dadelodling och museiprojekt. Hon kommer i sitt föredrag att berätta om Siwa under antiken, men även också i senare tidsperioder

I Nordens fodspor

.

Mødedato: Torsdag 10.3 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737. Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.

Champollion og 1500 års hieroglyfstudier

Champollion

Mødedato: Torsdag 31.3 2022 kl. 19.00

Lokale: KUA – 23.0.49

Champollion og 1500 års hieroglyfstudier, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

For præcis 200 år siden blev hieroglyfskriften endelig dechifreret. Forud for denne bedrift var der gået 1500 år med undertiden intense forsøg på at forstå ægypternes skrift. Foredraget handler om hvorfor man i Antikken, Renæssancen og Oplysningstidens i det hele taget interesserede sig for denne skrift og hvordan man greb studierne af den an. Og så handler det naturligvis også om fundet af Rosettestenen, der blev nøglen til dechifreringen, som Champollion med rette fik æren af.

Til foredraget vil der være mulighed for at drikke et glas vin.

En fremtid for fortiden

.

Mødedato: Torsdag 21.4 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

En fremtid for fortiden – om forsøget på at bevare ”il-zimaan il-gamiil”, v. Katrine Mandrup Bach, Cand.scient.anth., ph.d.- studerende, Antropoligi, Aarhus Universitet

I Ægypten bliver historiske bygninger revet ned, nye motorveje sendes gennem gamle islamiske kirkegårde og grønne områder forsvinder til fordel for parkeringspladser. Imens bygger staten en ny storslået hovedstad kun 50 km udenfor Cairo. Store byggeprojekter er ikke noget nyt i landet, men den nye administrative hovedstad og massive nedrivninger har fået flere til at spørge: ”Hvad skal der dog ske med Cairo?”

Siden revolutionen i 2011 er der blevet dannet en lang række initiativer, som alle forsøger at bevare nogle af de gamle bygninger og byområder, som er truet med nedrivning. Det er særligt bygninger fra perioden 1850-1950, som er kendt som il-zimaan il-gamiil, den smukke tid, som bliver revet ned til fordel for nye tætpakkede højhuse.

Ægyptens kulturarvslovgivning definerer nemlig ’kulturarv’ som bygninger, ting eller steder, der er mere end 100 år gamle, hvilket betyder at meget af landets moderne og yngre kulturarv er kommet i en særligt prekær situation.

Katrine Bach er i gang med at skrive afhandling om en gruppe af kulturarvsinitiativer, der arbejder på at ændre definitionen af ’kulturarv’. Med afsæt i ni måneders etnografisk feltarbejde i Cairo og Port Said vil hun fortælle om de helt særlige omstændigheder, der har gjort det svært at sikre bevaringsværdige bygninger i Ægypten – fra lovgivningen og interessen i den ægyptiske oldtid til kolonihistorien og den nuværende politiske situation.

Lørdagsseminar om Post-Amarna-grave

Mødedato: Lørdag 30.4 2022 kl. 11-16

Lokale: KUA – 23.0.49

Meryra

.

Kl. 11 – Lise Manniche, mag art., PhD
Variationer over et tema. Musikalske billeder i og efter Amarnatiden

I Amarna-tidens billedkunst møder vi både tradition, nyfortolkning og radikale ændringer. Blandt mange, markante eksempler præsenteres her et enkelt: musikken som den afspejles i kunsten i de 17 turbulente år af Akhenatens regering.

I hvilket omfang overlevede kongens straksløsninger under hans umiddelbare efterfølgere i gravene i Theben og Memphis? I relief og maleri lå der et stort ansvar hos omridstegneren, som gengav det, han anså som korrekt her og nu i forhold til opgaven, men vi kan ikke forvente, at han også havde kendskab til alle detaljer i instrumenter og opførelsespraksis.

Kl. 12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)

Huy

.

Kl. 13 – Gabriele Pieke, Curator, Reiss-Engelhorn-Museen, Mannheim
Finding a New Balance. Non-Royal Tombs of the Post Amarna Period in Western Thebes

The paper gives an overview on the development of non-royal funerary monuments at Thebes from the reign of Tutankhamun to Horemheb in terms of social stratum of owners, the location of the monuments in the necropolis, and the architecture of the cult chapels. The changes in tomb decoration will be illustrated by some selected chapels, which were built shortly after the Amarna period such as Parennefer/ Wennenfer, Amenhotep Huy, or Neferhotep.

These tombs exhibit iconographic programs, which rely on traditional images on the one hand but also integrate new concepts and even Amarna motifs. The concept and composition of some of these chapels appear to be strongly influenced by the Amarna period, while at the same time explicit image quotations link the tombs to their pre-Amarna neighbours at Thebes. The preserved funerary sculpture likewise attests traditional Theban forms but also certain shifts.

Kl. 14.15 – Pause

NicoStaring

.

Kl. 14.45 – Nico Staring, F.R.S.-FNRS / Université de Liège
Saqqara during the post-Amarna period

The Amarna period presents an exciting episode in pharaonic history. The period spans less than two decades yet witnessed major social and religious transformations. Akhenaten, ordered the construction of a rock-cut tomb east of his new city, and the highest palace officials and administrators (the ‘elite’) followed his example. In so doing, they left the necropolises associated with the traditional foremost cities of the kingdom, Thebes and Memphis.

Soon after king Akhenaten died, his city, Akhetaten, entered a process of abandonment. The elite moved north to Memphis and built their tombs on the desert plateau west of the old city. This lecture focuses on the Memphite necropolis of Saqqara during the post-Amarna period, and explores what effects the events of the Amarna and post-Amarna period had on the cemetery’s development and tomb art.

 

I Slangegudindens By: Flinders Petrie at Tell Nabasha

Støbeform til sistrum

Mødedato: Lørdag 21.5 2022 Kl. 14.00

Lokale: KUA – 15A.0.13

I Slangegudindens By: Flinders Petrie at Tell Nabasha, v. Dr Nicky Nielsen, Senior Lecturer in Egyptology, Department of Classics, Ancient History, Archaeology and Egyptology, Manchester University

I foråret 1886 udgravede den britiske arkæolog Flinders Petrie og hans assistent Francis Griffith et stort område i det østlige Nildelta der er kendt som Tell Nabasha (eller Tell Nebesheh). Området husede engang den regionale hovedstad Imet, et af de primære kult-centre for slangegudinden Wadjet.

Dette foredrag udforsker Petries udgravninger i områder blandt andet ved at præsentere ikke-udgivne artefakter som Petrie fandt i området og som i dag opbevares på British Museum i London samt Boston Museum of Fine Art. Udover disse præsenteres også arkivmateriale fra Egypt Exploration Society, the Griffith Institute og Petrie Museum i London samt resultater fra foredragsholderens egne udgravninger ved Tell Nabasha.

Dr Nicky Nielsen har siden 2014 arbejdet på materiale fra Tell Nabasha, og han er forfatter til den kommende bog Excavating the City of the Snake Goddess: Flinders Petrie at Tell Nabasha.

 

 

Lørdagsseminar om Bes

Bes. Glyptoteket ÆIN 220 (foto: Anders Sune Berg)

Mødedato: Lørdag d. 25/9 2021 kl. 11-16
Lokale: KUA1 22.0.11

11.00 – Foredrag 1, v. Lise Manniche, mag art., PhD
12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00 – Foredrag 2 v. Olaf Kaper, Professor of Egyptology, Leiden University
14.15 – Pause
14.45 – Foredrag 3, v. Christian E. Loeben, August Kestner Museum Hannover

I forbindelse med BES-udstillingen på Glyptoteket (30/4-31/10 2021) vil lørdagsseminaret handle om Bes. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Allard Pierson Museet i Amsterdam og August Kestner Museet i Hannover.

I Amsterdam var Olaf Kaper gæstekurator for udstillingen, og i Hannover, hvor udstillingen rejser til efter København, er Christian E. Loeben kurator. Det er således disse to, der sammen med Lise vil fortælle den lille, grimme, kære dæmongud Bes.

Lyden af Bes v. mag.art., PhD. Lise Manniche

I de senere år er der kommet fokus på “lyde” i det gamle Ægypten, ikke bare klangen af musikinstrumenter, men lyd generelt. Dette særlige fagområde kaldes nu for “arkæoakustik” eller “soundscapes” (modsat “landscapes”). Efter at have beskæftiget mig med Bes’ udseende, hans betydning for fertilitet og fødsler, og i et vist omfang med hans musikinstrumenter er det derfor nærliggende at præsentere “Lyden af Bes” i en lidt bredere sammenhæng og med særlig fokus på hans stemme, og hvordan han brugte den.

The small gods of Ancient Egypt: examining Bes and Tutu v. Olaf Kaper, Professor of Egyptology, Leiden University

The gods of the ancient Egyptians were very many indeed, and the gods were grouped together in many different ways. Bes belongs to a class of gods that we may call “small gods”, with the use of an ancient Egyptian term. This lecture will discuss the place of Bes in the pantheon and compare him to the god Tutu, with whom Bes is sometimes depicted together.

By looking at the role of the small gods, we can understand better how the Egyptians saw their world and how they dealt with the overwhelming amount of divine beings that could help or threaten them.

Bes and Thoeris, two “small gods” in Ancient Egypt: same competence – different careers v. Christian Loeben, Museum August Kestner, Hannover

It is a remarkable phenomenon: The goddess Thoeris, Egyptian Ta-Weret (“The-Great-One”), has enjoyed adoration for the longest time in Egyptian history. However, Bes who really became Bes only as late as in Dynasty 26 (c. 600 B.C.E.) would very quickly supersede the venerable goddess as the most popular deity in the realm of Egyptian private life.

The lecture will analyse the mechanisms behind it and will finally show that the career of Bes in the later phases of Egyptian religion was not only an extraordinary one but was also exceedingly diverse.

Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre

Thomas Mann

Mødedato: Torsdag d. 7/10 2021 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre, v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab

Foredraget analyserer fremstillingen af egyptisk væsen og civilisation i den tyske forfatter Thomas Manns monumentale bibelgendigtning Josef og hans brødre (1933-1943).

På den ene side fungerer Egypten som eksplicit mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der ikke så få ligheder endda mellem ‘det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter.

Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på den digteriske forvaltning og fortolkning af dette oldtidshistoriske stof i Thomas Manns episke romantetralogi.

Lokaleændring!!! I Nordens fodspor

...

Mødedato: Tirsdag d. 7/12 2021 Kl. 18.00
Lokale ændret til: KUA1 4A.0.69

I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737.

Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.

JULEFEST efter foredraget. Vi følges til frokoststuen i TORS.

Ægypten før faraonernes tid – et tekstilhistorisk synspunkt

Kjole fra Tarkhan

Mødedato: Torsdag d. 28/10 2021 Kl. 18.00

Lokale: KUA1 15a.0.13

Ægypten før faraonernes tid – et tekstilhistorisk synspunkt, v. Anne Drewsen, cand.mag. Nærorientalsk Arkæologi, gæsteforsker Centre for Textile Research

Grundstenen til det faraoniske Ægypten, vi kender, blev lagt i den prædynastiske periode i tiden før 3000 f.Kr. Aftenens foredrag fortæller historien ud fra tekstilhistoriens synspunkt og kommer ind på rituelt brug af tekstil, tekstilfremstilling og handel med tekstiler samt trækker tråde til det faraoniske rige.

I historien indgår også begravelsen af elefanter, krokodiller og en flodhest svøbt i tekstil, de første forsøg på mumificering, og hvorfor det er interessant, hvor råvaren til tekstil, hør, kommer fra.

Ingeniøren og de ægyptiske mumier: En kioskbasker fra 1910’erne

Mødedato: Tirsdag d. 2/11 2021 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Ingeniøren og de ægyptiske mumier: En kioskbasker fra 1910’erne, v. Thomas Christiansen, PhD i ægyptologi

En barok historie, der omhandler antikvitetshandel, en anløben ingeniør og tre ægyptiske mumier og deres kister, udfoldede sig i København i starten 1910’erne. Den vakte stor opsigt i samtiden og blev rapporteret i en lang række dagblade, men er sidenhen hensunket i glemsel.

Historien fortjener at blive genfortalt nøje, da den udover sin iboende underholdningsværdi indeholder vigtige og hidtil ukendte informationer om betydningsfulde ægyptiske antikviteter, der i dag er udstillet på henholdsvis Ny Carlsberg Glyptotek og Antikmuseet i Aarhus.

Bogauktion og Ingeniøren og de ægyptiske mumier

Mødedato: Torsdag d. 4/11 2021 kl 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)

Først bogauktion (bogliste kommer senere)

Derefter:

Ingeniøren og de ægyptiske mumier: En kioskbasker fra 1910’erne, v. Thomas Christiansen, PhD i ægyptologi

En barok historie, der omhandler antikvitetshandel, en anløben ingeniør og tre ægyptiske mumier og deres kister, udfoldede sig i København i starten 1910’erne. Den vakte stor opsigt i samtiden og blev rapporteret i en lang række dagblade, men er sidenhen hensunket i glemsel.

Historien fortjener at blive genfortalt nøje, da den udover sin iboende underholdningsværdi indeholder vigtige og hidtil ukendte informationer om betydningsfulde ægyptiske antikviteter, der i dag er udstillet på henholdsvis Ny Carlsberg Glyptotek og Antikmuseet i Aarhus.

 

Sociale netværk blandt gravejere i det Ny Rige

Amenemhets grav (TT82)

Mødedato: Torsdag d. 18/11 2021 Kl. 18.00

Lokale: KUA1 15a.0.13

Sociale netværk blandt gravejere i det Ny Rige – en præliminær udredning af trådene, v. Rune Olsen, Research Associate, McDonald Institute for Archaeological Research

Dette foredrag fokuserer på det igangværende projekt “Navigating new economic networks in ancient Egypt”, som er sponseret af Carlsbergfondet, og som huses af McDonald Institute for Archaeological Research på University of Cambridge.

Projektet forsøger at kortlægge de sociale og økonomiske netværk, som eksisterede mellem gravejere af monumentale klippegrave i det Ny Rige. Store mængder af ressourcer og arbejdskraft blev tydeligvis brugt i konstruktionen af disse grave, men det er ikke tydeligt, hvorfra disse investeringer kom. De fleste af de private gravejere repræsenterede dog de statslige institutioner og administration, og det er tænkeligt, at man har udnyttet sin position til at omdirigere arbejdskraft og ressourcer fra kongelige/statslige byggeprojekter til egne formål.

Ved hjælp af analysemetoden “Social Network Analysis” er det muligt at kvalificere denne påstand og identificere de sammenfald i strukturerne af gravejernes netværk, som indikerer adgang til de nødvendige ressourcer. Samtidig undersøger projektet tesen om, at de steder, hvor grupperinger af gravejere og deres familiemedlemmer forekommer i netværkene, faktisk udgjorde kernen i de statslige institutioner og administrationscentre i oldtidens Ægypten. Foredraget vil præsentere baggrunden for projektet, give en statusrapport på projektforløbet, og berette om nogle af de uventede udfordringer, det seneste år har budt på.