på dansk

Lørdagsseminar om Bes

Bes. Glyptoteket ÆIN 220 (foto: Anders Sune Berg)

Mødedato: Lørdag d. 25/9 2021 kl. 11-16
Lokale: KUA1 22.0.11

11.00 – Foredrag 1, v. Lise Manniche, mag art., PhD
12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00 – Foredrag 2 v. Olaf Kaper, Professor of Egyptology, Leiden University
14.15 – Pause
14.45 – Foredrag 3, v. Christian E. Loeben, August Kestner Museum Hannover

I forbindelse med BES-udstillingen på Glyptoteket (30/4-31/10 2021) vil lørdagsseminaret handle om Bes. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Allard Pierson Museet i Amsterdam og August Kestner Museet i Hannover.

I Amsterdam var Olaf Kaper gæstekurator for udstillingen, og i Hannover, hvor udstillingen rejser til efter København, er Christian E. Loeben kurator. Det er således disse to, der sammen med Lise vil fortælle den lille, grimme, kære dæmongud Bes.

Lyden af Bes v. mag.art., PhD. Lise Manniche

I de senere år er der kommet fokus på “lyde” i det gamle Ægypten, ikke bare klangen af musikinstrumenter, men lyd generelt. Dette særlige fagområde kaldes nu for “arkæoakustik” eller “soundscapes” (modsat “landscapes”). Efter at have beskæftiget mig med Bes’ udseende, hans betydning for fertilitet og fødsler, og i et vist omfang med hans musikinstrumenter er det derfor nærliggende at præsentere “Lyden af Bes” i en lidt bredere sammenhæng og med særlig fokus på hans stemme, og hvordan han brugte den.

The small gods of Ancient Egypt: examining Bes and Tutu v. Olaf Kaper, Professor of Egyptology, Leiden University

The gods of the ancient Egyptians were very many indeed, and the gods were grouped together in many different ways. Bes belongs to a class of gods that we may call “small gods”, with the use of an ancient Egyptian term. This lecture will discuss the place of Bes in the pantheon and compare him to the god Tutu, with whom Bes is sometimes depicted together.

By looking at the role of the small gods, we can understand better how the Egyptians saw their world and how they dealt with the overwhelming amount of divine beings that could help or threaten them.

Bes and Thoeris, two “small gods” in Ancient Egypt: same competence – different careers v. Christian Loeben, Museum August Kestner, Hannover

It is a remarkable phenomenon: The goddess Thoeris, Egyptian Ta-Weret (“The-Great-One”), has enjoyed adoration for the longest time in Egyptian history. However, Bes who really became Bes only as late as in Dynasty 26 (c. 600 B.C.E.) would very quickly supersede the venerable goddess as the most popular deity in the realm of Egyptian private life.

The lecture will analyse the mechanisms behind it and will finally show that the career of Bes in the later phases of Egyptian religion was not only an extraordinary one but was also exceedingly diverse.

Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre

Thomas Mann

Mødedato: Torsdag d. 7/10 2021 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre, v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab

Foredraget analyserer fremstillingen af egyptisk væsen og civilisation i den tyske forfatter Thomas Manns monumentale bibelgendigtning Josef og hans brødre (1933-1943).

På den ene side fungerer Egypten som eksplicit mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der ikke så få ligheder endda mellem ‘det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter.

Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på den digteriske forvaltning og fortolkning af dette oldtidshistoriske stof i Thomas Manns episke romantetralogi.

Ægypten før faraonernes tid – et tekstilhistorisk synspunkt

Kjole fra Tarkhan

Mødedato: Torsdag d. 28/10 2021 Kl. 18.00

Lokale: KOMMER SENERE

Ægypten før faraonernes tid – et tekstilhistorisk synspunkt, v. Anne Drewsen, cand.mag. Nærorientalsk Arkæologi, gæsteforsker Centre for Textile Research

Grundstenen til det faraoniske Ægypten, vi kender, blev lagt i den prædynastiske periode i tiden før 3000 f.Kr. Aftenens foredrag fortæller historien ud fra tekstilhistoriens synspunkt og kommer ind på rituelt brug af tekstil, tekstilfremstilling og handel med tekstiler samt trækker tråde til det faraoniske rige.

I historien indgår også begravelsen af elefanter, krokodiller og en flodhest svøbt i tekstil, de første forsøg på mumificering, og hvorfor det er interessant, hvor råvaren til tekstil, hør, kommer fra.

Ingeniøren og de ægyptiske mumier: En kioskbasker fra 1910’erne

Mødedato: Tirsdag d. 2/11 2021 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Ingeniøren og de ægyptiske mumier: En kioskbasker fra 1910’erne, v. Thomas Christiansen, PhD i ægyptologi

En barok historie, der omhandler antikvitetshandel, en anløben ingeniør og tre ægyptiske mumier og deres kister, udfoldede sig i København i starten 1910’erne. Den vakte stor opsigt i samtiden og blev rapporteret i en lang række dagblade, men er sidenhen hensunket i glemsel.

Historien fortjener at blive genfortalt nøje, da den udover sin iboende underholdningsværdi indeholder vigtige og hidtil ukendte informationer om betydningsfulde ægyptiske antikviteter, der i dag er udstillet på henholdsvis Ny Carlsberg Glyptotek og Antikmuseet i Aarhus.

Bogauktion og Ingeniøren og de ægyptiske mumier

Mødedato: Torsdag d. 4/11 2021 kl 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)

Først bogauktion (bogliste kommer senere)

Derefter:

Ingeniøren og de ægyptiske mumier: En kioskbasker fra 1910’erne, v. Thomas Christiansen, PhD i ægyptologi

En barok historie, der omhandler antikvitetshandel, en anløben ingeniør og tre ægyptiske mumier og deres kister, udfoldede sig i København i starten 1910’erne. Den vakte stor opsigt i samtiden og blev rapporteret i en lang række dagblade, men er sidenhen hensunket i glemsel.

Historien fortjener at blive genfortalt nøje, da den udover sin iboende underholdningsværdi indeholder vigtige og hidtil ukendte informationer om betydningsfulde ægyptiske antikviteter, der i dag er udstillet på henholdsvis Ny Carlsberg Glyptotek og Antikmuseet i Aarhus.

 

Sociale netværk blandt gravejere i det Ny Rige

Amenemhets grav (TT82)

Mødedato: Torsdag d. 18/11 2021 Kl. 18.00

Lokale: KOMMER SENERE

Sociale netværk blandt gravejere i det Ny Rige – en præliminær udredning af trådene, v. Rune Olsen, Research Associate, McDonald Institute for Archaeological Research

Dette foredrag fokuserer på det igangværende projekt “Navigating new economic networks in ancient Egypt”, som er sponseret af Carlsbergfondet, og som huses af McDonald Institute for Archaeological Research på University of Cambridge.

Projektet forsøger at kortlægge de sociale og økonomiske netværk, som eksisterede mellem gravejere af monumentale klippegrave i det Ny Rige. Store mængder af ressourcer og arbejdskraft blev tydeligvis brugt i konstruktionen af disse grave, men det er ikke tydeligt, hvorfra disse investeringer kom. De fleste af de private gravejere repræsenterede dog de statslige institutioner og administration, og det er tænkeligt, at man har udnyttet sin position til at omdirigere arbejdskraft og ressourcer fra kongelige/statslige byggeprojekter til egne formål.

Ved hjælp af analysemetoden “Social Network Analysis” er det muligt at kvalificere denne påstand og identificere de sammenfald i strukturerne af gravejernes netværk, som indikerer adgang til de nødvendige ressourcer. Samtidig undersøger projektet tesen om, at de steder, hvor grupperinger af gravejere og deres familiemedlemmer forekommer i netværkene, faktisk udgjorde kernen i de statslige institutioner og administrationscentre i oldtidens Ægypten. Foredraget vil præsentere baggrunden for projektet, give en statusrapport på projektforløbet, og berette om nogle af de uventede udfordringer, det seneste år har budt på.

I Nordens fodspor

...

Mødedato: Tirsdag d. 7/12 2021 Kl. 18.00
Lokale: KUA1 22.0.11

I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737.

Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.

JULEFEST efter foredraget. Vi følges til frokoststuen i TORS.

– – – – – – – efterår 2021 – – – – – – –

I Nordens fodspor

...

Mødedato: AFLYST – vis ses til efteråret. Foredraget bliver holdt til jul
Lokale: KUA1 23.0.49

I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737.

Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.

Vi håber på at kunne holde DÆS-sommerfest tirsdag d. 8/6 2021 efter Pauls foredrag, og vi sender besked på nyhedsmailen om dette, så snart vi ved mere.

Generalforsamling og Sothis-varsler fra det Gamle Ægypten

Kim om Sothis

Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.00

Mødedato: Torsdag d. 4/2 2021 kl. 18.00
Virtuelt v
ia zoom da vi ikke må mødes.
Link til mødet er sendt på nyhedsmailen tirsdag aften.

Landets Skæbne: Sothis-varsler fra det Gamle Ægypten, v. Professor Kim Ryholt, Københavns Universitet

Kim har for nyligt opdaget den ægyptiske originale tekst til en tekst om astrologi baseret på Sothis, som tidligere kun var kendt i græske oversættelser. Han har faktisk fundet ikke mindre end 30 papyri med denne form for varselstagning.

De vil blive sat ind i en bredere kontekst, og foredraget vil give en generel introduktion til oldægyptisk varselstagning, herunder bl.a. personlige horoskoper, orakelspørgsmål og drømmetydning.

En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten

Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.

Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.

Mødedato: Torsdag d. 4/3 2021 kl 18.00
Mødet foregår online via programmet zoom. Link er sendt ud på nyhedsmail til medlemmerne.
Hvis du mangler linket, så skriv til elin@daes.dk

En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, ph.d.-stipendiat, ToRS, Københavns Universitet

Særligt ét aspekt af oldægyptisk kultur vedbliver at fascinere, nemlig mumier. De repræsenterer et håndgribeligt og relaterbart levn fra oldtiden, som for mange fremkalder en følelse af forbundethed med de mennesker, som levede for tusinder af år siden.

Den primære kilde til vores viden om mumier er mumierne selv; af mere sekundær betydning er de skriftlige kilder, hvoraf kun meget få specifikt omhandler mumificeringsprocessen.

Det drejer sig udelukkende om to kilder fra den Græsk-romerske periode, hvoraf den ene beskriver mumificeringen af den hellige Apis-tyr, og den anden omhandler de rituelle handlinger forbundet med mumificering af mennesker (bevaret i tre eksemplarer).

For nyligt erhvervede Carlsbergsamlingen en ny medicinsk papyrus (pCarlsberg 917) fra det Ny Rige (ca. 1450 f.v.t.), som sammen med en papyrus fra Louvremuseet (pLouvre E 32847) udgør den næststørste medicinske tekst bevaret fra det gamle Ægypten. Manuskriptet indeholder en afhandling om mumificering, som altså udgør den tidligste balsameringsmanual fra Ægypten.

Teksten beskriver dele af balsameringsprocessen i detaljer, som hverken er kendt fra andre tekstlige kilder eller fra arkæologiske levn. Dermed giver pLouvre-Carlsberg et unikt indblik i de praktiske aspekter af mumificeringsprocessen i det Ny Rige. I dette foredrag vil jeg præsentere balsameringsmanualen i sin helhed, og diskutere hvad teksten betyder for vores viden om denne ikoniske del af oldægyptisk kultur.

En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten

Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.

Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.

Mødedato:  Mødet aflyses og erstattes med zoom-mødet torsdag 4.3

En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, ph.d.-stipendiat, ToRS, Københavns Universitet

Særligt ét aspekt af oldægyptisk kultur vedbliver at fascinere, nemlig mumier. De repræsenterer et håndgribeligt og relaterbart levn fra oldtiden, som for mange fremkalder en følelse af forbundethed med de mennesker, som levede for tusinder af år siden.

Den primære kilde til vores viden om mumier er mumierne selv; af mere sekundær betydning er de skriftlige kilder, hvoraf kun meget få specifikt omhandler mumificeringsprocessen.

Det drejer sig udelukkende om to kilder fra den Græsk-romerske periode, hvoraf den ene beskriver mumificeringen af den hellige Apis-tyr, og den anden omhandler de rituelle handlinger forbundet med mumificering af mennesker (bevaret i tre eksemplarer).

For nyligt erhvervede Carlsbergsamlingen en ny medicinsk papyrus (pCarlsberg 917) fra det Ny Rige (ca. 1450 f.v.t.), som sammen med en papyrus fra Louvremuseet (pLouvre E 32847) udgør den næststørste medicinske tekst bevaret fra det gamle Ægypten. Manuskriptet indeholder en afhandling om mumificering, som altså udgør den tidligste balsameringsmanual fra Ægypten.

Teksten beskriver dele af balsameringsprocessen i detaljer, som hverken er kendt fra andre tekstlige kilder eller fra arkæologiske levn. Dermed giver pLouvre-Carlsberg et unikt indblik i de praktiske aspekter af mumificeringsprocessen i det Ny Rige. I dette foredrag vil jeg præsentere balsameringsmanualen i sin helhed, og diskutere hvad teksten betyder for vores viden om denne ikoniske del af oldægyptisk kultur.

Det abeagtige Egypterland

Thomas Mann

Mødedato: AFLYST

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre, v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab

Foredraget fokuserer på fremstillingen af ’egyptisk væsen og civilisation’ i Thomas Manns monumentale bibelhistoriske romanværk Josef og hans brødre (1933-1943). Egypten fungerer på den ene side som et decideret mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der dybest set ikke så få ligheder mellem ’det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter.

Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på dette traditionsrige stofs transformerede funktion og betydning i Manns mytopoetiske roman.

Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek

Bemalet relief fra Apries’ Palads i Memphis, ÆIN 1048. (Foto:Ole Haupt)

Bemalet relief fra Apries’ Palads i Memphis, ÆIN 1048. (Foto:Ole Haupt)

Mødedato: Torsdag d. 22/4 2021 kl. 19.00
Via zoom – link er udsendt til medlemmerne på nyhedsmailen.

Skriv til elin@daes.dk / 20192741 hvis du mangler linket – eller der er problemer med teknikken. Jeg skal nok holde mail og mobil åben til mødet er godt i gang.

Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek, v. PhD Cecilie Brøns, seniorforsker Ny Carlsberg Glyptotek

Glyptoteket har i løbet af de sidste mange år forsket i antikkens farver. Selvom fokus primært har været på græsk og romersk kunst, er også mange af museets ægyptiske genstande blevet undersøgt.

Og hvor farverne på de græske og romerske skulpturer som regel stort set er forsvundet, har de ægyptiske genstande ofte meget af den oprindelige farve bevaret. Dette gør det muligt at opnå langt mere dybdegående viden om oldtidens farvebrug.

Forskningsprojektet anvender forskellige metoder til at spore og identificere den antikke polykromi. En af disse er visible-induced-luminescence (VIL) fotografi, der kan spore det syntetiske pigment ægyptisk blåt, som blev anvendt til et utal af genstande i Ægypten, Den nære Orient og hele Middelhavsområdet.

Dette er dog kun ét af de mange pigmenter, oldtidens ægyptere anvendte til bemaling, og foredraget vil komme ind på, hvordan de havde adgang til en yderst farverig palette. Udgangspunktet vil være undersøgelserne af de arkitektoniske kalkstensfragmenter fra Apries’ Palads i Memphis, dateret til ca. 589-568 f.v.t., samt museets samling af mumieportrætter og panelmalerier fra det romerske Ægypten.

Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek

Bemalet relief fra Apries’ Palads i Memphis, ÆIN 1048. (Foto:Ole Haupt)

Bemalet relief fra Apries’ Palads i Memphis, ÆIN 1048. (Foto:Ole Haupt)

Flyttet –  foredraget holdes via zoom d. 22.4.

Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek, v. PhD Cecilie Brøns, seniorforsker Ny Carlsberg Glyptotek