på dansk

Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë

Mødedato: Torsdag d. 19/9 2019 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë: Dokumentering, visualisering og epigrafisk undersøgelse, v. Martin Malm Thygesen, MA, ekstern lektor ToRS

Genudgravningen, restaureringen og sikkerhedsklargøringen af pyramide Beg. N9 ved Bagrawiyah (Meroë) har siden 2018 været et af hovedprojekterne for Qatari Mission for the Pyramids of Sudan. Som et led i 2019-sæsonen blev arbejdet udvidet med en dybdegående dokumentering af det bemalede gravkammer.

Dokumenteringen, der primært består af digitalfotografering med forskellige typer kameraer, ligger til grund for den videre digitale visualisering af gravkammeret og dertil også den epigrafiske undersøgelse af dekorationen.

Foredraget præsenterer kort gravens historiske kontekst, samt (gen)udgravningen af pyramiden i henholdsvis 1923 og 2018. Derefter vil det primært dreje sig om selve arbejdet med dokumenteringen og visualiseringen, for til slut at præsentere nogle af de tidlige opdagelser gjort under det igangværende epigrafiske arbejde.

 

Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë

Mødedato: Torsdag d. 10/10 2019 kl 18.00
Lokale: KUA1 15A.0.13

Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë: Dokumentering, visualisering og epigrafisk undersøgelse, v. Martin Malm Thygesen, MA, ekstern lektor ToRS

Genudgravningen, restaureringen og sikkerhedsklargøringen af pyramide Beg. N9 ved Bagrawiyah (Meroë) har siden 2018 været et af hovedprojekterne for Qatari Mission for the Pyramids of Sudan. Som et led i 2019-sæsonen blev arbejdet udvidet med en dybdegående dokumentering af det bemalede gravkammer.

Dokumenteringen, der primært består af digitalfotografering med forskellige typer kameraer, ligger til grund for den videre digitale visualisering af gravkammeret og dertil også den epigrafiske undersøgelse af dekorationen.

Foredraget præsenterer kort gravens historiske kontekst, samt (gen)udgravningen af pyramiden i henholdsvis 1923 og 2018. Derefter vil det primært dreje sig om selve arbejdet med dokumenteringen og visualiseringen, for til slut at præsentere nogle af de tidlige opdagelser gjort under det igangværende epigrafiske arbejde.

 

Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep

Mødedato: Torsdag d. 24/10 2019 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep, v. Linda Rebecca Komperud, MA-studerende i Ægyptologi, KU

Præsentationen fokuserer på den seksuelle tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep i Sakkara fra 5. Dynasti i det Gamle Rige i Oldtidens Ægypten. I det Gamle Rige er ikonografien i grave fortrinsvis afbildninger af ægtefæller, nærmere bestemt, en mand og en kvinde.

Graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep derimod, repræsenterer en afvigelse fra denne generelle ikonografiske norm. Graven blev fremstillet til to mænd og ikke til en mand og hans hustru. Igennem en præsentation af udvalgte elementer fra graven, der bliver anset for at være unormale i en grav fra det 5. Dynasti, bliver forholdet mellem Niankhkhnum og Khnumhotep debatteret, og dermed også begrebet køn i det oldægyptiske samfund.

 

Bogauktion – og Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep

Mødedato: Torsdag d. 7/11 2019 kl 18.00
Lokale: KUA1 15A.0.13

Først bogauktion (bogliste kommer snarest). Derefter:

Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep, v. Linda Rebecca Komperud, MA-studerende i Ægyptologi, KU

Præsentationen fokuserer på den seksuelle tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep i Sakkara fra 5. Dynasti i det Gamle Rige i Oldtidens Ægypten. I det Gamle Rige er ikonografien i grave fortrinsvis afbildninger af ægtefæller, nærmere bestemt, en mand og en kvinde.

Graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep derimod, repræsenterer en afvigelse fra denne generelle ikonografiske norm. Graven blev fremstillet til to mænd og ikke til en mand og hans hustru. Igennem en præsentation af udvalgte elementer fra graven, der bliver anset for at være unormale i en grav fra det 5. Dynasti, bliver forholdet mellem Niankhkhnum og Khnumhotep debatteret, og dermed også begrebet køn i det oldægyptiske samfund.

 

Skrivertavler i det gamle Ægypten

BM EA29558, Side A og B (upubliceret)

Mødedato: Torsdag d. 14/11 2019 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Skrivertavler i det gamle Ægypten, v. Sika Skytte Odsbjerg Pedersen, MA

I dette foredrag vil vi se nærmere på brugen af skrivertavler i det gamle Ægypten i perioden 3200-1000 f.Kr. Skrivertavler har i forhold til andre skrivermaterialer (papyrus, ostraka, sten) ikke tidligere fået meget akademisk opmærksomhed.

Dette hænger måske sammen med, at tavlerne ofte er blevet klassificeret som værende primært eller udelukkende brugt i øvelsessammenhænge. Der har dermed været en tendens til at afskrive tavlerne som værende mindre betydelige historisk set. Visse ting tyder dog på at skrivertavler, udover at være blevet brugt i øvelsessammenhænge, har haft en mere prominent rolle i samfundet som en standarddel af den professionelle skrivers udstyr.

Sika har i sit speciale arbejdet med skrivertavler med udgangspunkt i et upubliceret eksempel på British Museum (BM EA29558).

 

Seminar om Glyptoteket

glyptoteketMødedato: lørdag d. 23/11 2019 kl. 11-16
Lokale: KUA1 22.0.11

11.00: Foredrag 1, v. Louise Alkjær
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Mette Gregersen
14.45: Foredrag 3, v. Tine Bagh

I det første foredrag ser Louise nærmere på brygger Jacobsen og grundlæggelsen af Glyptotekets ægyptiske samling. Hun kommer blandt andet ind på bryggerens kunstsyn, Valdemar Schmidts ægyptiske indkøb og ikke mindst Bryggerens egen rejse til Ægypten få år før sin død.

Mette undersøger, hvordan samlingen voksede via Ny Carlsberg Fondets sponsering af vigtige udgravninger, og kommer især ind på Petries betydning for museet og ser på historien bag nogle af de mest kendte genstande, den engelske arkæolog bragte til Glyptoteket.

Tine slutter dagens seminar med at præsentere museets nyere historie om Glyptotekets ægyptologer efter Valdemar Schmidt, og hvad de har betydet for samlingen. Hun vil bl.a. komme ind på, hvordan den lille, men betydningsfulde, Amarnasamling blev til og også kort, hvad fremtiden vil byde på for det gamle museum.

 

– – – – – – – efterår 2019 – – – – – – –

Tutankhamons næstyderste gyldne kapel

Mødedato: Torsdag d. 12/9 2019 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Tutankhamons næstyderste gyldne kapel, v. mag art., PhD Lise Manniche
Tutankhamons mumie lå godt beskyttet bag hans maske, tre gyldne kister, en sarkofag af sten og fire gyldne kapeller. Det andet kapel (bedst kendt som ‘the second shrine’) er af ganske særlig interesse både fra et teologisk som et historisk synspunkt.

De to ydre langsider er udsmykket med en usædvanlig, illustreret underverdensbeskrivelse, der kun kendes i uddrag fra to ramessidiske kongegrave. På kapellet har den ansvarlige layouter imidlertid indflettet kapitler af Dødebogen, der var populær blandt almindelige ægyptere. Yderligere rejser inkonsekvenser i udsmykningen af kapellets komponenter spørgsmålet om, hvorvidt det blev fremstillet til Tutankhamons begravelse, eller om det blev tilpasset denne begivenhed, og foregik dette så i værkstedet eller på skrivebordet.

 

Generalforsamling og Akhenaten i Nubien

Sesebi

Amenhotep IV’s (Akhenatens) tempel i Sesebi, Nordsudan


Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19

Mødedato: Torsdag d. 24/1 2019 kl 18
Lokale: KUA1 23.0.49

Akhenaten i Nubien, v. mag.art., PhD Lise Manniche

De fleste forbinder nok Akhenaten med hans perfekt planlagte by ”Solens Horisont”, det nuværende Amarna. Men i de første omkring 6 af hans 17 regeringsår var hans hovedkvarter i enten Memfis eller Theben. Trods det at hans efterfølgere gjorde deres bedste for at skjule dem, markerer hans omfattende byggerier i Karnak hans tilstedeværelse. Gennem indflydelse fra faderen, Amenhotep III, i hans tidlige leveår, rakte hans interesser dog langt videre. Det manifesterer sig dels i hans diplomatiske korrespondance med fyrsterne i det østlige Middelhav, dels i hans mindre kendte militære fremstød i både nord og syd og ikke mindst i hans byggeprojekter i Nubien. Lise, der to gange har haft medlemmer af DÆS med på rejse i Nordsudan, forsøger i foredraget at samle trådene omkring hans aktiviteter i området.

 

Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen

Anna kamelerMødedato: Torsdag d. 21/3 2019 kl 18
Lokale: KUA 15A.0.13

Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen i det 3-4 århundrede e.v.t., v. Anna
Buchardt, Specialestuderende, ToRS, Københavns Universitet

Transport af varer mellem oaserne og Nildalen i det 3.-4. århundrede e.v.t. vil fokusere på en landsby i Dakhla Oasen, Kellis og de koptiske breve, der er fundet i Hus 1-3.

Disse breve er korrespondancer mellem familiemedlemmer og handelspartnere, der befinder sig i Kellis og Nildalen. Særligt for disse individer er, at de tilhørte den religiøse kult, Manikæisme, en gnostisk frelsesreligion stiftet af den iranske profet Mani i c. 200 e.v.t. Emnet for disse korrespondancer er forsendelser eller anmodninger om en række produkter, så som olie og tekstiler.

Denne præsentation vil med udgangspunkt i disse tekster præsentere det lille samfund af manikæere i Kellis, der i det 3-4 århundrede e.v.t. levede af at transporterer varer til og fra Nildalen. Anna afleverer sit speciale om emnet i marts 2019.

 

Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen

Anna kamelerMødedato: Torsdag d. 4/4 2019 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen i det 3-4 århundrede e.v.t., v. Anna
Buchardt, Specialestuderende, ToRS, Københavns Universitet

Transport af varer mellem oaserne og Nildalen i det 3.-4. århundrede e.v.t. vil fokusere på en landsby i Dakhla Oasen, Kellis og de koptiske breve, der er fundet i Hus 1-3.

Disse breve er korrespondancer mellem familiemedlemmer og handelspartnere, der befinder sig i Kellis og Nildalen. Særligt for disse individer er, at de tilhørte den religiøse kult, Manikæisme, en gnostisk frelsesreligion stiftet af den iranske profet Mani i c. 200 e.v.t. Emnet for disse korrespondancer er forsendelser eller anmodninger om en række produkter, så som olie og tekstiler.

Denne præsentation vil med udgangspunkt i disse tekster præsentere det lille samfund af manikæere i Kellis, der i det 3-4 århundrede e.v.t. levede af at transporterer varer til og fra Nildalen. Anna afleverer sit speciale om emnet i marts 2019.

Ekspeditioner i Ægyptens oldtid

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Mødedato: Torsdag d. 2/5 2019, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Ekspeditioner i Ægyptens oldtid, v. Rune Olsen, Ekstern Lektor, ToRS, Københavns Universitet

Ordet ekspedition bruges til at beskrive en række aktiviteter i oldtidens Ægypten, der dog i de fleste tilfælde blev udført på foranledning af den regerende konge.Det drejer sig især om handels-, mine-, og militære ekspeditioner.

I dette foredrag ser vi på formålet for og organisation af en række ekspeditioner, hvor resultatet også er (nogenlunde) kendt hvad angår den økonomiske og politiske effekt en given ekspedition havde for Ægypten. De personer, der stod for den praktiske organisering af den omfattende og komplicerede logistik, ofte højtstående embedsmænd i statsapparatet, ser også ud til at have nydt godt af de nye ressourcer, en ekspedition tilførte.

Spørgsmålet om den enkelte arbejder eller soldat så fik noget ud af at deltage i en ekspedition, eller om de havde noget reelt valg, er dog ikke helt så tydeligt.

 

Ekspeditioner – hvorfor drog de ud?

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Mødedato: lørdag d. 4.5 2019 kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

11.00: Foredrag 1, v. Rune Olsen, Ekstern Lektor, ToRS, Københavns Universitet
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Adam Bülow Jacobsen, Professor Emeritus
14.15: Pause
14.45: Foredrag 3, v. Anne Haslund Hansen, Ph.d. Nationalmuseet

Videbegær, handel, undertvingelse. Hvorfor tager eller sendes folk på ekspeditioner i mere eller mindre ukendt terræn. Det spørgsmål vil Rune Olsen, Adam Bülow-Jacobsen og Anne Haslund Hansen forsøge at belyse gennem tre punktnedslag i historien.

Det 3. og 2. årtusindes ægyptere drog på talrige ekspeditioner til alle områder omkring dem. Vi har et kæmpe materiale om deres rejser, og hovedtrækkene i dette er emnet for Runes foredrag.

I græsk-romersk tid findes talrige skrifter om etnologi og geografi. Herodot, Strabon og Diodor har skrevet om Ægypten set fra den udefra kommendes synspunkt. Foredragets tyngdepunkt vil dog være Perilplous Maris Erythraei, som hverken er geografi eller erobring, men en handelsmands optegnelser over hvad der er at købe og sælge mellem Ægypten og Indien, og lidt om, hvordan man kommer rundt i de egne.

I 1700-tallet sendte de danske konger to ekspeditioner til Mellemøsten. Begge kom til at yde vægtige bidrag til Europas viden Ægyptens oldtid og nutid, om end de var udsendt med hver sit formål. Anne Haslund Hansen, som er specialist på dette felt, er afrunder dagen med beretningen om Norden og Niebuhr – og hvad verden fik set gennem deres blik.

 

Den Løvehovede Gudindes Tempel i Athribis

Athribis
Mødedato: Torsdag d. 23/5 2019 kl 19
Lokale: KUA1 23.0.49

Den Løvehovede Gudindes Tempel i Athribis: udgravningen af Ægyptens sidste store stentempel, v. Ole Herslund, Ph.D.

Omkring år 100 fvt. opførte farao Ptolemæus XII et stort stentempel i byen Athribis, placeret i det 9. øvreægyptiske nome. Templet blev viet til den såkaldte Panopolis Triade, der omfatter gudeparret Min og Repit og deres gudesøn Kolantes.

Efter de gamle guder og deres tilhørende kult var blevet opgivet til fordel for kristendommen, blev Ptolemæus XIIs tempel i Athribis genbrugt til forskellige formål og industri af koptiske nonner, som opførte et kloster rundt om templet.

Siden 2005 har Eberhard Karls Universität Tübingen foretaget omfattende udgravninger af templet og har gennem både arkæologiske og filologiske studier kastet lys over hele templets historie. Derved er Athribis-templet enestående i ægyptisk arkæologi, da det er det eneste faraoniske tempel, i hvilket der er lavet en fuld optegnelse over bygningens opførsel og brug i den Ptolemæiske og Romerske Periode, og senere genbrug i Koptisk og Tidlig Islamisk Periode.

Från kunglig kuriosa till världskultur – Medelhavsmuseets egyptiska samling

MedelhavsmuseetMødedato: Torsdag d. 6. juni 2019 Kl. 18

Lokale: KUA1 23.0.49

Från kunglig kuriosa till världskultur – Medelhavsmuseets egyptiska samling, v. Sofia Häggman, Museumsinspektør, Medelhavsmuseet, Stockholm

I år är det 90 år sedan Egyptiska museet i Stockholm öppnade sina dörrar i Stockholm. På museet deponerades egyptiska föremål som tidigare hade funnits på Nationalmuseum och de kungliga slotten. Museet genomförde också egna arkeologiska utgrävningar och köpte föremål från samlare och museer i Kairo. Målet var att skapa en attraktiv utställning som kunde berätta om Egypten för en bred allmänhet.

Sesostris IPå 1950-talet sammanslogs Egyptiska museet med svenska Cypernsamlingen till Medelhavsmuseet, som 1982 flyttade in en tidigare banklokal i centrala Stockholm. Där ligger museet fortfarande, men utställningarna har förnyats, för att motsvara nya förväntningar och ändrade förutsättningar.

Våren 2014 öppnade Medelhavsmuseets nya fasta utställning om Egypten, som berättar Egyptens hela historia, från de första bosättningarna fram till modern tid.

Indendent Sofia Häggman berättar om Medehavsmuseets egyptiska samling, men även om arbetet med och tankarna bakom den nya egyptiska utställningen.

DÆS-sommerfest torsdag d. 6/6 2019 efter foredraget