på dansk

– – – – – – – efterår 2018 – – – – – – –

Udstillingen First Movers med Dan Svarth

Dan-SvarthMødedato: Torsdag d. 30/8 2018, kl. 17.00-19.00
Lokale: A. Petersen, Kløvermarksvej 70, 2300 København S 

Besøg på udstillingen First Movers med arkitekt Dan Svarths kopier af ægyptiske møbler og stridsvogne.

Det er en meget fin udstilling med mange møbler i forskellige størrelser, de fleste er 1:5, men der er også større versioner af bl.a. Hetepheres gravudstyr og nogle fine nakkestøtter. De er lavet efter fundene i Tutankhamon, Yuya og Tuya, Kha og Merit samt Hetepheres’ grave.

Der er også en del om, hvordan de blev lavet samt moderne møbler med referencer til de gamle ægyptiske.

Dan Svarth kommer, så vi kan snakke med ham.
Vi skal alle betale entré 60 kr., som inkluderer vin og vand.

Om udstillingen: https://apetersen.dk/da/events/first-movers/

Adresse (hvor vi mødes) A. Petersen, Kløvermarksvej 70, 2300 København S
Bus 37 kører fra Hovedbanen (ca. 20 min.)
Tilmelding senest 26. august til tine.bagh@gmail.com  (så de kan beregne vin/vand)

Medicin og sygdomsforståelse

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Mødedato: Torsdag d. 6/9 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.

En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.

Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.

Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.

Seminar – Tutankhamon

Trompet med trækerne fra Tutankhamons grav

Trompet med trækerne fra Tutankhamons grav

Tutankhamon i krig og fred

Mødedato: Lørdag d. 15/9, 2018, kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

Foredrag 1 kl. 11-12.15:

Trompeter i det gamle Ægypten, v. Lise Manniche, mag. art., PhD

I Ægypten var trompeten ikke et musikinstrument, men et signalinstrument, og dermed hører den også hjemme blandt stridsvogne og andre krigseffekter.

trompet-holdes

Lise vil gennem billederne præsentere trompetens historie i landet og ved hjælp at det unikke fund af to trompeter i Tutankhamons grav diskutere dels trompeternes klangmuligheder, dels deres historie gennem de seneste næsten 100 år.

Kl. 12.15 Frokostpause (medbring selv mad og drikke)

Foredrag 2 kl. 13.00-14.15:

Double compound bow, decorated with bark, object card (Griffith Institute)

Double compound bow, decorated with bark, object card (Griffith Institute)

Bull’s Eye! Bows from the Tomb of Tutankhamun, v. André J. Veldmeijer Visiting Research Scholar, American University in Cairo

A variety of weapons and related equipment was found in the tomb of Tutankhamun, such as bows and arrows (and their accompanying wrist-guards, quivers and bow-cases), chariots, throwing sticks, clubs and daggers. Bows in particular feature prominently. This talk presents the results of an initial study of some of the bows coming from Tutankhamun’s tomb, with a discussion about their manufacture and suggestions for comparison and further study.

Pause kl. 14.15-14.45

Foredrag 3 kl. 14.45-16.00:

Tutankhamon

Tutankhamon

“Hans Majestæt kommer til syne på sin stridsvogn ligesom Re” – Stridsvogne i Tutankhamons grav, v. Ole Herslund, PhD

I det Ny Rige blev stridsvogne en integreret del af det faraoniske kongedømme. Fundet af hele seks stridsvogne og tilhørerende udstyr i Tutankhamons grav kaster lys over Farao som kriger og feltherre. I samspil med andre kilder diskuteres stridsvognens forskellige roller på slagmarken og dens indvirkning på militæret, kongens aktiviteter, ikonografi og ideologi.

 

Medicin og sygdomsforståelse

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Mødedato: Torsdag d. 27/9 2018, kl. 18.00
Lokale: 15a.1.13

Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.

En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.

Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.

Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.

 

Frøens rolle

ÆIN-1804-Frø_MetteMødedato: Torsdag d. 4/10 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen

I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.

De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.

Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.

Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.

 

Frøens rolle

ÆIN-1804-Frø_MetteMødedato: Torsdag d. 11/10 2018, kl. 18.00
Lokale: KUA 15a.1.13

Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen

I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.

De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.

Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.

Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.

 

Kultur og litteratur

Mødedato: Torsdag d. 25/10 2018 kl. 19
Lokale: KUA 23.0.49

Kultur og litteratur i Ægypten efter 2011, v. Ulla Prien, Studielektor, ToRS, Københavns Universitet

Det arabiske forår i Ægypten i 2011 og den efterfølgende uro samt hærens magtovertagelse har sat sit præg på det kulturelle klima i Ægypten.  Foredraget vil med udgangspunkt i samfundsudviklingen i Ægypten siden 2011 præsentere den kulturelle scene i Ægypten.  Hovedvægten vil ligge på den nye ægyptisk litteratur fra perioden 2011 -2018, men også teater, kunst, film og journalistik vil blive inddraget.

 

Kultur og litteratur

Mødedato: Torsdag d. 1/11 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Kultur og litteratur i Ægypten efter 2011, v. Ulla Prien, Studielektor, ToRS, Københavns Universitet

Det arabiske forår i Ægypten i 2011 og den efterfølgende uro samt hærens magtovertagelse har sat sit præg på det kulturelle klima i Ægypten.  Foredraget vil med udgangspunkt i samfundsudviklingen i Ægypten siden 2011 præsentere den kulturelle scene i Ægypten.  Hovedvægten vil ligge på den nye ægyptisk litteratur fra perioden 2011 -2018, men også teater, kunst, film og journalistik vil blive inddraget.

 

Alexandria og Pharos – og generalforsamling


Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19

Mødedato: Onsdag d. 24/1 2018 kl 18
Lokale: KUA1 22.0.11

Alexandria og Pharos: hvor alverdens kulturer mødes og fortiden smelter sammen med fremtiden, v. Ph.d. Niels Bargfeldt, Forskningsassistent, Aarhus Universitet.

Alexandria vest for Nildeltaet blev udlagt som en storslået kulturhovedstad for det nye ptolemæiske herskerdynasti, som overtog herredømmet i Ægypten efter Alexander den Stores død.

Metropolen bar præg af nye fantastiske ideer, byggekomplekser og kulturtiltag, men helt bevidst skulle byen ligeledes afspejle for længst forgangne tiders storhed og bringe fortiden i spil på ny. Her blev det berømte fyrtårn, Pharos, opført, et af den antikke verdens syv vidundere, men hvad betød det for Alexandria, og hvordan husker vi det i dag?

Niels har skrevet om Pharos i bogen ‘Antikkens 7 Vidundere‘ udgivet af Aarhus Universitetsforlag, 2017.

 

Biens rolle i det gamle Ægypten

Mødedato: Torsdag d. 15/2 2018, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Biens rolle i det gamle Ægypten, ved cand.phil. Mette Gregersen

Ifølge den ptolemæiske Papyrus Salt 825 (B.M. 10051) opstod bien fra Res tårer, og såvel bien som de vigtige produkter, som den frembringer, spillede allerede en væsentlig rolle så langt tilbage som i Gamle Rige.

I Dendera- og Edfutemplet er “at spise honning” bwt, noget som ikke under nogen omstændigheder må foregå, hvorimod honning godt kan indgå i de fødevarer, som ofres i templet til Hathor og Horus.

I hieroglyfskriften møder vi bien som et tegn, der naturligt nok bruges til at skrive bi og honning med, men måske mere overraskende også til at skrive titlen “Konge af Nedre Ægypten” med. Foredraget vil belyse de mange forskellige aspekter af dette fantastiske lille dyr og dets produkter, som man bl.a. kan finde afbildet på grav- og tempelvægge, og som for den søde honnings vedkommende også har været anvendt i fødevarer og medicin.

 

Biens rolle i det gamle Ægypten

Mødedato: Torsdag d. 22/2 2018 Kl. 18.00

Lokale: 15A.0.13

Biens rolle i det gamle Ægypten, ved cand.phil. Mette Gregersen

Ifølge den ptolemæiske Papyrus Salt 825 (B.M. 10051) opstod bien fra Res tårer, og såvel bien som de vigtige produkter, som den frembringer, spillede allerede en væsentlig rolle så langt tilbage som i Gamle Rige.

I Dendera- og Edfutemplet er “at spise honning” bwt, noget som ikke under nogen omstændigheder må foregå, hvorimod honning godt kan indgå i de fødevarer, som ofres i templet til Hathor og Horus.

I hieroglyfskriften møder vi bien som et tegn, der naturligt nok bruges til at skrive bi og honning med, men måske mere overraskende også til at skrive titlen “Konge af Nedre Ægypten” med. Foredraget vil belyse de mange forskellige aspekter af dette fantastiske lille dyr og dets produkter, som man bl.a. kan finde afbildet på grav- og tempelvægge, og som for den søde honnings vedkommende også har været anvendt i fødevarer og medicin.

 

Turisme i Jesu Fodspor

Mødedato: 19/3 2018 Kl. 19.00 (Vi mødes i stueetagen lidt før kl. 19 og følges op til frokoststuen på 3. sal)

Lokale: ToRS’ frokoststue, KUA2, lokale 10.3.28

Turisme i Jesu Fodspor, ved Lektor emeritus Paul John Frandsen

Arrangementet er kun for medlemmer af Venneforeningen, men alle medlemmer af DÆS kan blive medlemmer af Venneforeningen ved at gøre opmærksom på ønsket om dette ved tilmelding til arrangementet. Læs mere her!

Tilmelding til arrangementet pr. e-mail til: tine.bagh@gmail.com  (eller telefon 2225 6903 efter 12/2).

Se hele invitationen her.

Glas fra fjerne egne

Mødedato: Torsdag d. 5/4 2018, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Glas fra fjerne egne, ved Museumsinspektør Jeanette Varberg, Moesgaard Museum/Nationalmuseet

Da Jeanette Varberg ved et tilfælde fandt nogle små blå glasperler i magasinerne under Moesgaard Museum, blev det startskuddet til en helt ny forståelse af, hvordan folk i den danske bronzealder levede og handlede.

Nationalmuseets Sophus Müller skrev allerede i 1882, at de blå perler kunne stamme fra Orienten, og han nævnte, at perler af ganske samme art kendtes fra Ægypten. Senere blev forskerne mere forsigtige og usikre, og når man ikke vidste, hvor perlerne kom fra, kunne man heller ikke sige noget om forbindelsesvejene.

Jeanette vil fortælle, hvordan nye analysemetoder har afsløret, at der er tale om glasperler fra Ægypten og Mesopotamien. Det har resulteret i nye opdagelser om handelsvejene mellem Danmark og disse oldtidskulturer for 3400 år siden.

Hvordan øl ændrede verden

Mødedato: Torsdag d. 19/4 2018 Kl. 18.00

Lokale: Ny Carlsberg Glyptotek, sal 26. NB: gratis adgang for DÆS-medlemmer
(Sal 26 er øverst oppe th fra Forhallen, hvor Petrie-udstillingen var i sin tid)

Det er nødvendigt, at I tilmelder jer arrangementet, da kun medlemmer af DÆS har gratis adgang. Ikke-medlemmer skal betale entré!
Tilmelding sker ved at skrive dit navn i en mail direkte til Glyptotekets arrangementskoordinator Astrid asor@glyptoteket.dk .
Skriv ”DÆS” i emnefeltet.
Tilmeldingen skal ske senest en uge før foredraget, dvs. senest torsdag d. 12. april.

Hvordan øl ændrede verden, ved Lise Manniche, mag. art., PhD

Uden øl havde der, ifølge en populær myte, slet ikke været nogen gamle ægyptere. Øl spillede en afgørende rolle blandt både guder og mennesker.

Lise har for nylig været på en filmopgave i Cairo og Luxor med ovennævnte arbejdstitel og har hjembragt nye billeder til at illustrere øllets kulturhistorie og beruselsens betydning i kulten og i dagliglivet langs Nilen.