på dansk

DÆS sommerfest mandag d. 3/6 2024

IriHerwNeferDÆS sommerfest Kl. 19.30 efter Carl Graves’ foredrag kl. 18

Mødedato: Mandag d. 3/6 2024 efter foredraget
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)

Som traditionen byder vil der være fest efter sæsonens sidste foredrag. Vi følges efter foredraget, for at undgå låste døre.

Pris: Buffet til 175 kr. Drikkevarer tilkøbes ekstra (betal gerne med Mobilepay).

Tilmelding: Skriv til ziffjonker@hotmail.com og betal ved at indsætte 175 kr. pr. person på
Danske Bank kontonr. 1551-0007347383. Skriv ’fest’ og navn(e)!

Evt. betaling d. 3. juni aftales pr. mail med Ziff. Tilmelding kan også ske i forbindelse med DÆS-arrangementer.

Seneste tilmelding: 27. maj, men meld jer gerne i god tid, da vi har et begrænset antal pladser.

Vi glæder os til endnu et hyggeligt samvær med mange DÆS-medlemmer!

 

– – – – – – – forår 2024 – – – – – – –

Generalforsamling og Nyt fra Ægypten

Mødedato: Torsdag d. 1/2 2024 kl. 18.00 – Lokale 23.0.49

Først generalforsamling fulgt af foredrag ca. kl. 19.

Nyt fra Ægypten v. Tine Bagh, ph.d., museumsinspektør på Glyptoteket

Efter generalforsamlingen vil jeg tage jer med på min rejse til de museer og steder, jeg besøgte i Ægypten i slutningen af november, så I får et indblik i, hvad en museumsægyptolog oplever udenfor museet.

Min rejse startede i Cairo med en dag i Heliopolis ved Sesostris I’s obelisk og besøg i Baron Empains palads i indisk stil, som man kører forbi til lufthavnen, og den sluttede to uger senere med en dag på Vestbredden i Luxor. Formålet med at tage til Ægypten var at deltage i CIPEGs årlige møde, der i 2023 skulle holdes i Luxor. Jeg er formand for CIPEG, som er den internationale komite for ægyptiske samlinger inden for det internationale museums-samarbejde ICOM.

Efter nogle dage i Cairo på egen hånd var der arrangeret en før-konferencebustur ned til Luxor med en overnatning i Minia og besøg på forskellige lokale museer på vejen, bl.a. i Sohag, som åbnede i 2018. Under konferencen i Luxor havde vi også arrangeret to morgenudflugter, hvor vi besøgte franskmændene, der arbejder i Karnaktemplet og Hourig Sourouzian i Kom el Hettan (v. Memnonkolosserne) på Vestbredden samt Carters Hus, der blev renoveret og nyindrettet i 2022.

Vi tilbragte hele den sidste konferencedag i Esna, hvor det meste af loftet og de øverste dele af søjlerne i templet er blevet renset, så man meget bedre kan se reliefferne med de flotte farver. Esna er dog også mere end Khnumtemplet, da Takween Project i flere år har arbejdet med bl.a. USAID for at restaurere bygninger og forskønne byen, så den fremstår som et godt eksempel på en ægyptisk by. Takween havde inviteret os, og de viste os rundt og fortalte om byen og projektet. Den sidste dag inden hjemrejsen var jeg på Vestbredden, hvor jeg bl.a. gerne ville se nærmere på Aten i Ramoses grav TT55.

 

Mumieliv – de fire mumier på Glyptoteket

Mødedato: Onsdag 7/2-2024 kl. 17.30– døren låses 17.20!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Mumieliv – de fire mumier på Glyptoteket, v. Ph.d. Tine Bagh, Museumsinspektør Glyptoteket

På Glyptoteket er den såkaldte mumiekælder et af de mest populære steder på museet. Her er udstillet to mumier sammen med forskellige kister, sarkofager og seks romerske mumieportrætter. På et magasin opbevares yderligere to mumier, der er meget skrøbelige.

Beretningerne om disse fire mumier er alle gode historier, både hvordan de fandt deres vej til Glyptoteket for mere end 100 år siden, og hvad de siden har være igennem. En mumie havnede sandsynligvis i en forkert kiste, en anden blev pakket ud og mangler nu sit hoved, mens de to sidste mumier kom fra Flinders Petries udgravninger i Hawara og var med på hans sommerudstilling i London, før de blev sendt til København. Siden er mumierne blevet videnskabeligt undersøgt, men vi kender stadig ikke alle deres hemmeligheder.

Mumieportrætter

Mødedato: Lørdag d. 17/2-2024 kl. 10 og 12
Mødested: Infolokalet til venstre i Glyptotekets forhal (modsat museumsbutikken)

Mumieportrætter. Omvisning på Glyptoteket, v. cand. mag. Louise Alkjær  TILMELDING direkte til Louise: louise_alkjaer@hotmail.com
Husk at angive, om du vil med på omvisningen kl. 10.00 eller kl. 12.00.

Louise sender en bekræftelse til alle, der tilmelder sig, og har du tilmeldt dig, men ikke fået denne bekræftelse inden for 24 timer, så send Louise en sms på 27 28 24 76 – for så er din mail nok røget i spam eller forsvundet i cyberspace.

Omvisningen varer en time, og vi mødes i info-loungen i forhallen over for museumsbutikken.

Der skulle gå adskillige år, førend nogen rigtigt gad at beskæftige sig med de romerske portrætter, som der blev fundet flere hundrede af i Ægypten i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Det ægyptologiske, det klassiske og det kunsthistoriske establishment var til at begynde med ikke sikre på, om portrætterne var ægte. Selv da der senere blev præsenteret portrætter, som stadig var fæstnet til deres mumie, var det ikke noget, man rigtigt ville røre ved. Ægyptologerne var mere interesserede i den faraoniske periode og opfattede portrætterne som noget romersk og halvmoderne pjank, klassikerne vidste ikke rigtigt, hvad de skulle stille op med dem, og kunsthistorikerne kom heller ikke på banen med det samme.

En reklamekampagne forestået af den østrigske kunsthandler Theodor Graf fik dog sat skub i de europæiske kunstmæcener og museumsdirektører. Brygger Carl Jacobsen erhvervede en række velbevarede og udtryksfulde mumieportrætter fra Theodor Grafs samling, og få år senere ankom to mumier med portrætter og et portræt til Glyptoteket via W. M. F. Petrie og de udgravninger, Brygger Jacobsen sponsorerede. Siden da – eller i hvert fald siden efter 2. verdenskrig – har både ægyptologer, klassikere, kunsthistorikere og andre faggrupper ivrigt diskuteret en lang række spørgsmål, der knytter sig til portrætterne på både Glyptoteket og andre museer. På omvisningen prøver vi at besvare nogle af disse spørgsmål, fx hvordan man kan datere portrætterne, hvem det var, der fik malet de fornemme portrætter, hvor de blev lavet, hvad deres funktion var, og ikke mindst: var der lighed mellem portrættet og den døde?

 

Egypten – besat af livet

 

Mødedato: Lørdag d. 16/3-2024 kl. 14

Mødested: Indgangen til Moesgaard Museum. I skal selv købe billet – vi har desværre ikke gratis adgang. Pris: 180 kr.
https://shop.moesgaardmuseum.dk/dk/billetter

Tilmelding kræves  – direkte til Ole på herslund@hotmail.com. Hvis der kommer for mange tilmeldinger, vil Ole vise rundt 2 gange.

Ole på MoesgaardEgypten – besat af livet. Omvisning i særudstillingen på Moesgaard, v. Ph.d. Ole Herslund

Da Moesgaard ønskede at lave en ægyptisk udstilling, projektansatte de Ole som konsulent, og han kom på idéen med at vise, hvordan ægypterne ikke var besat af døden men af livet, som skulle forsætte efter døden. Med baggrund i Oles viden gik Moesgaards udstillingshold i gang med at stable en udstilling på benene, hvor de giver et indblik i de ægyptiske efterlivsforestillinger og tilhørende ritualer og mulighed for at følge med lige fra det øjeblik, den døde udånder, til balsameringen og videre på rejsen som mumie mod graven, ned i underverdenen og tilbage igen. I udstillingen præsenteres bl.a. ny viden om balsamering, som er kommet frem gennem læsning af tekster og fundet af et mumieværksted.

Interaktiv mumie MoesgaardMeningen med at omdanne de døde til mumier var at transformere de afdøde til guden Osiris, guden for altings genfødsel, og ved at gravfæste mumien dybt nede i et skaktgravkammer kunne den afdøde bevæge sig fra denne verden og videre ind i underverdenen, hjælpe guderne og opretholde verdensordenen så alle kunne leve videre. Mumien er på en gang en person, en guddom og en genstand, som bygger bro mellem det levende og det døde, personen og universets livgivende kredsløb – en guddommelig genstand, som krævede mange dyre materialer og anatomisk og rituel viden.

Ole viser rundt og fortæller om tankerne bag udstillingen og samarbejdet med Moesgaard.

Særudstillingen kan ses frem til d. 18. august 2024.

Lørdagsseminar om Ægyptomani

Foto: DFI/Det Danske Filminstitut

Mødedato: lørdag d. 20/4 2024 kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

Kl. 11 – Voltaires opfattelse af Oldtidens Ægypten, v. Cand.phil. Mette Gregersen

Voltaire var en af de mest betydningsfulde filosoffer i 1700-tallet. Foruden filosofiske værker udgav han også romaner, poesi og ikke mindst det store historieværk i to bind, Essai sur les Moeurs et l’ Esprit des Nations, hvori han i 1. bind bl.a. beskæftiger sig med Oldtidens Ægypten. Voltaires værk udkom i 1756, og han kunne teoretisk set derfor have haft kendskab til Frederik Ludvig Nordens rejseberetning, der først udkom i 1755. Hans kilder er dog for de flestes vedkommende langt ældre, og det får selvsagt betydning for hans opfattelse af Ægypten. Foredraget vil se nærmere på, hvordan Voltaires forståelse af landet, historiske forhold, skriftsproget, monumenter, ritualer og mysterier forholder sig til den viden, man har i dag.

Kl. 12.15 Frokost (medbring selv mad og drikke)
KL. 13 Mumien og sfinksen i milen, v. Thomas Christiansen, ph.d.
Faraoernes Ægypten var et så yndet sujet i stumfilm, at filmhistorikere har konkluderet, at filmen i sin barndom led af et svært tilfælde af ægyptomani. Det kan således ikke overraske, at Nordisk Film indspillede to film i 1915, hvor handlingen var henlagt til Ægypten: Mumiens Halsbaand og Sfinxens Hemmelighed, der havde premiere i henholdsvis 1916 og 1918.

Da det dog hverken var muligt eller rentabelt at optage filmene i Ægypten, blev de indspillet i Råbjerg Mile, hvor ægyptiske templer og grave blev opført, ja, sågar en 27 meter høj sfinks og pyramide. Begge film blev sat i scene af den drevne instruktør Robert Dinesen (1874-1972), og de to mandlige hovedroller spillet af tidens største stjerne Valdemar Psilander (1884-1917), der i en af filmene gestalter den sexede (sic!) og handlekraftige ægyptolog Robin Gray.

Filmene er desværre gået tabt, ironisk nok formentlig fordi de var meget populære, men derefter hensank i glemsel. Men heldigvis gør det bevarede arkivmateriale – såsom filmprogrammer, manuskripter og stillbilleder – det muligt at genopleve dem i dette rigt illustrerede foredrag.

Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)

Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)

Kl. 14.45 Ægyptomanien og frimureriet, v. Niels Peter Lemche, professor emeritus, dr.theol.

Skulle der være nogen, som er i tvivl om sammenhængen mellem frimureri og ægyptomani, bedes vedkommende se nærmere på dette billede af salen i en loge i Bruxelles. Egentlig behøvede man ikke sige mere; men der er inden for frimureriet nogle hovedretninger med forskellige ideer om det gamle Ægypten. Man vil aldrig finde en dansk logesal med en tilsvarende udsmykning; men de ægyptiske elementer er der stadigvæk. Det kan jeg i dette forum ikke gennemgå i detaljer, men fra Stamhusets festsal, som også bruges til offentlige koncerter, kan man finde sfinxen i en ganske markant position.

Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)

Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)

Foredraget, der bygger på et foredrag, jeg holdt i 2018 i Den Danske Frimurerordens forskningsloge Friederich Münter, som jeg er ordførende mester for, vil give en skitse af oprindelsen til ægyptomanien i frimureriet, og sætte det ind i en sammenhæng med ægyptomaniens udvikling siden antikken, med hovedvægt på renæssancen og oplysningstiden, som jo også var den periode, hvor frimureriet kom til verden. Kunstnerisk nåede ægyptomanien sit klimaks i br. Wolfgang Amadeus Mozarts frimureropera Tryllefløjten fra 1791, som for en frimurer ikke bereder nogen vanskeligheder. Handlingen er helt frimurerisk, og der var bestemt grund til, at ikke alle Mozarts frimurerbrødre var glade for, at han fortalte så meget om indvielsen i ordenen.

Litteratur,
Niels Peter Lemche, ”Ægyptomanien og frimureriet”, Acta Masonica Scandinavica 22, 2019, s. 9-68
Niels Peter Lemche, Hermes Trismegistos, et foredrag i Friederich Münter fra 2020, udgivet for medlemmerne af Friederich Münter i Lejlighedsvise Publikationer nr. 2, 2020

Gebel Silsila – de senaste årens utgrävningar och upptäckter


Mødedato: Torsdag d. 21/9 2023 kl. 18
Lokale: KUA1 23.0.49

Gebel Silsila – de senaste årens utgrävningar och upptäckter,
v. Dr. Maria Nilsson, Associate Professor, Lund University och Mission Director for the Gebel el-Silsila Project

Den svenska expeditionen till Gebel el-Silsila har sedan dess start år 2012, dokumenterat antika Egyptens största sandstensbrott och omgivande arkeologiska landskap längs med Nilen, inklusive Nag el-Hammam och Shatt el-Rigal.

Projektet studerar hällristningar, inskrifter, och stenbrottsinfrastruktur generellt, och med aktiva utgrävningar i Sobek-templet, stenverkstäder, bosättningar, liksom begravningsplatser. Över 10 års arbete har resulterat i insikter i arbetsklassens dagliga liv och lokala seder, och denna föreläsningen har som mål att sammanfatta preliminära resultat, med fokus på de senaste årens utgrävningar och upptäckter, inklusive Sobek-templet, nekropolen och Amarna-relaterade lämningar.

Læs om Maria og Gebel Silsila her: https://portal.research.lu.se/sv/persons/maria-nilsson 

Foredraget holdes på svensk.

Grundkursus 2 i ægyptologi

Mødedato: Torsdag d. 5/10-2023- kl. 16-19 – bemærk døren låses! Kom til tiden.

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Grundkursus 2 i ægyptologi, v. Cand.phil. Mette Gregersen

I foråret 2023 blev der afholdt et grundkursus for DÆS på Antikmuseet med fokus på de store historiske perioder i det gamle Ægypten.

Nu er tiden kommet til at behandle skabelsesmyter, guder, de komplicerede forberedelser til efterlivet, gravene og et besøg i den lillle by, Deir el-Medina, hvor de fremragende gravarbejdere, som skabte såvel konge- som privatgrave i Ny Rige, boede. Gennem de mange overleverede tekster får man et enestående indblik i livet i byen.

Grundkursus i ægyptologi

Mødedato: Lørdag d. 25/11-2023 kl. 14-17

(trykfjel rettet)

Lokale 15A.1.11

Grundkursus i ægyptologi, v. cand.phil. Mette Gregersen

I foråret 2023 afholdt Mette med stor succes det første grundkursus i Ægyptologi på Antikmuseet i Århus, så nu gentager vi det i København.

Der vil være en historisk gennemgang af de forskellige perioder, en indføring i ægyptisk religion og en omtale af hieroglyfskriften og dens tydning. Der er afsat tre timer med pauser, og alle DÆS-medlemmer er velkomne, også hvis man bare vil have genopfrisket sin viden om dynastier, faraoner, ægyptiske guder og hieroglyffer. I Århus nåede Mette ikke hele programmet, så vi får se, om der også her er behov for et opfølgende arrangement næste forår.

 

Generalforsamling og Kongelister og annaler fra oldtidens Ægypten

EA 117 List of the Kings of Egypt

Mødedato: Torsdag d. 19. januar 2023 kl. 18.00 – Lokale 22.0.11

Først generalforsamling fulgt af foredrag ca. kl. 19.

Kongelister og annaler fra oldtidens Ægypten v. Professor Kim Ryholt, ToRS, Københavns Universitet

En række kongelister og annaler er overleveret fra oldtidens Ægypten. Nogen er deciderede kongelister, andre blev brugt i forbindelse med anekult og til administrative formål. Foredraget vil præsentere dette spændende historiske kildemateriale, der strækker sig fra det 30. årh. f.Kr. og frem til Ptolemæertiden. Derpå vil Kim give en præsentation af sit igangværende arbejde med den berømte Turin Kongepapyrus fra Ramses IIs tid, hvor selve rekonstruktionen netop er afsluttet.

Grundkursus i ægyptologi

Mødedato: Torsdag d. 9. marts
kl. 16-19

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Grundkursus i ægyptologi, v. Cand.phil. Mette Gregersen

Ikke alle tilhørerne til Dansk Ægyptologisk Selskabs foredrag på Antikmuseet er medlemmer af DÆS, og det har vist sig, at flere ikke har den grundlæggende viden om Ægyptens oldtid.

Mette Gregersen vil derfor afholde en form for grundkursus, der vil være en historisk gennemgang af de forskellige perioder, en indføring i ægyptisk religion og en omtale af hieroglyfskriften og dens tydning. Der er afsat tre timer med pauser, og alle er velkomne, også hvis man bare vil have genopfrisket sin viden om dynastier, faraoner, ægyptiske guder og hieroglyffer.

Den svarta pyramiden

Norden Vue des Pyramides

Mødedato: Torsdag d. 16. 3 2023 kl. 18

Lokale: KUA – 15A.0.13

Den svarta pyramiden: Fakta och fiktion i nordisk tidigmodern egyptologi v. Joachim Östlund, docent och lektor i historia vid Lunds Universitet

I början av 1700-talet kom vetetenskapsresenärer från Sverige och Danmark att besöka Egypten i syfte att utforska dess fornhistoria. Dessa expeditioner genomfördes under en tid då nya vetenskapliga ideal kom att utmana äldre teorier om det forntida Egypten. Detta föredrag handlar om vilka teorier som överlevde, utmanades eller omvärderades samt vilken kunskap som producerades om det forntida Egypten i Norden.

Lørdagsseminar om Amarna

Mødedato: lørdag d. 25. marts 2023 kl. 11-16

Lokale: KUA – 23.0.49

Kl. 11 – Gravpladserne i Akhetaten, v. Ph.d. Sofie Schiodt, Postdoc Eberhard Karls Universität, Tübingen

Siden 2006 har et internationalt hold af forskere foretaget udgravninger af en række gravpladser i Amarna (oldtidens Akhetaten). Denne by blev grundlagt af farao Akhenaten, som kun regerede i 17 år, hvorefter byen blev forladt, og den giver dermed et enestående øjebliksbillede af Ægypten i det 14. århundrede f.v.t. I december 2022 færdiggjorde vi den sidste udgravningssæson ved gravpladserne, og mens der stadig ligger meget databehandlingsarbejde forude, har udgravningerne allerede givet os et fascinerende indblik i, hvordan livet så ud for den almene ægypter under Akhenaten. I dette foredrag vil jeg fortælle om de opdagelser, vi har gjort i løbet af det årelange arbejde, og hvilken ny viden det bidrager med.

Kl. 12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)

Kl. 13 -The Great Aten Temple at Amarna: 2012-2022, v. Barry Kemp – zoom i lokalet

The Great Aten Temple at Amarna: 2012-2022, v. Barry Kemp, Director of the Amarna Project, Senior Research Fellow at the McDonald Institute for Archaeological Research and Professor Emeritus at Cambridge University

The Amarna Project commenced its work at the site of the Great Aten Temple in 2012 and has continued until now. The temple comprises a space measuring 750 x 270 m, surrounded by a thick mud-brick wall. Inside are the remains of two stone temples: the Long Temple towards the front (in the past identified with the building with the ancient name Gempa-aten) and the Sanctuary towards the back. This leaves the greater part of the space within the enclosure unaccounted for.

Most of the expedition’s work so far has been concentrated on the Long Temple and the ground in front. It had previously been excavated by the Egypt Exploration Society in 1932 (the director being John Pendlebury). In further pursuit of an answer, in 2021 and 2022 a new excavation was begun at the very back of the temple enclosure (carried out by Fabien Balestra, a member of the expedition). It began with a re-examination of a wide gateway flanked by buttresses attached to the enclosure wall, first identified in 1932. Beyond it and within the temple enclosure, two adjacent areas have been excavated.

The programme of the expedition includes the rebuilding of the outlines of the temple in new stone blocks once an area has been cleaned and recorded by drawing and photography. The costs of the stone blocks (purchased from a fine limestone quarry at El-Tura) are partly borne by public subscription.

For details of how to become engaged see:
https://www.gofundme.com/f/be-part-of-the-great-aten-temple

Reports on the work at the temple can be found (freely available) at:
https://www.amarnaproject.com/pages/recent_projects/excavation/great_aten_temple/

The Amarna Project’s free newsletter, Horizon, can be found at:
https://www.amarnaproject.com/downloadable_resources.shtml

The digital reconstructions of the temple which appear in the lecture are the work of Paul Docherty.

Kl. 14.15 – Pause

Kl. 14.45 – Colours for the Aten: The Manufacture of Glass and Faience in the workshops of Amarna, v. Anna K. Hodgkinson

When the new capital city of Akhetaten was established, workshops and craftspeople were required to furnish and embellish the palaces, temples and the villas of the elite. Colourful inlays from faience, glass and stone were produced, and these would adorn architecture, wooden furniture and burial equipment, creating beautiful marshland scenes and images of royal power.
Jewellery, and cosmetic vessels from faience and glass, were popular throughout the population and produced in great numbers. Focussing on the results of recent fieldwork at Amarna site M50.14-16 and glass-working experiments, this lecture will discuss both how glass- and faience objects were made, and what role a domestic workshop had in the city of Amarna.

The Obelisks of the Caesars: Egyptomania in Ancient Rome v. Luigi Prada efterfulgt af auktion over Lises bøger og effekter

Mødedato: Tirsdag d. 18/4 2023 kl 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)

Først foredrag efterfulgt af auktion over Lises bøger og effekter

The Obelisks of the Caesars: Egyptomania in Ancient Rome v. Luigi Prada, Assistant Professor of Egyptology, Uppsala Universitet

Today, there are more obelisks standing in Rome than there are in any other city, including Egypt—with more to be found in other locations around Italy and what used to be the Roman Empire.

Starting with Augustus and for centuries since, the Romans removed from Egypt tens of obelisks to display them in their cities as monuments to their power. But the Roman interest in Egypt’s obelisks was not limited to their re-use as political propaganda. In several cases, the Romans themselves commissioned new obelisks, having them carved with unique and peculiar inscriptions.

Far from being spoils of war, such obelisks stand as ancient monuments of cultural appropriation, through which Rome’s emperors and notables claimed for themselves Egypt’s linguistic, religious, and artistic traditions.
This talk will present the story of Rome’s fascination with ancient Egypt and its obelisks, focusing on a number of particularly significant case studies. By integrating the study of their social and cultural context with newly prepared textual and epigraphic analyses of their inscriptions, it will show how Egyptian obelisks—commissioned by both emperors and private citizens—not only fitted in the Empire’s political agenda, but also constituted part of the cultural life of its elites.