DÆS julefest mandag d. 4/12 2023
DÆS julefest efter Kim Ryholts foredrag kl. 18
ALT UDSOLGT – OG VENTELISTEN ER LUKKET
Mødedato: Mandag d. 4/12 2023 kl. 19.30 efter foredraget
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)
Som traditionen byder vil der være fest efter sæsonens sidste foredrag. Vi følges efter foredraget, for at undgå låste døre.
Buffet til 175 kr. Drikkevarer tilkøbes ekstra (MobilePay).
Vi ser frem til hyggeligt samvær med mange DÆS-medlemmer!
Gebel Silsila – de senaste årens utgrävningar och upptäckter
Mødedato: Torsdag d. 21/9 2023 kl. 18
Lokale: KUA1 23.0.49
Gebel Silsila – de senaste årens utgrävningar och upptäckter,
v. Dr. Maria Nilsson, Associate Professor, Lund University och Mission Director for the Gebel el-Silsila Project
Den svenska expeditionen till Gebel el-Silsila har sedan dess start år 2012, dokumenterat antika Egyptens största sandstensbrott och omgivande arkeologiska landskap längs med Nilen, inklusive Nag el-Hammam och Shatt el-Rigal.
Projektet studerar hällristningar, inskrifter, och stenbrottsinfrastruktur generellt, och med aktiva utgrävningar i Sobek-templet, stenverkstäder, bosättningar, liksom begravningsplatser. Över 10 års arbete har resulterat i insikter i arbetsklassens dagliga liv och lokala seder, och denna föreläsningen har som mål att sammanfatta preliminära resultat, med fokus på de senaste årens utgrävningar och upptäckter, inklusive Sobek-templet, nekropolen och Amarna-relaterade lämningar.
Læs om Maria og Gebel Silsila her: https://portal.research.lu.se/sv/persons/maria-nilsson
Foredraget holdes på svensk.
Grundkursus 2 i ægyptologi
Mødedato: Torsdag d. 5/10-2023- kl. 16-19 – bemærk døren låses! Kom til tiden.
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Grundkursus 2 i ægyptologi, v. Cand.phil. Mette Gregersen
I foråret 2023 blev der afholdt et grundkursus for DÆS på Antikmuseet med fokus på de store historiske perioder i det gamle Ægypten.
Nu er tiden kommet til at behandle skabelsesmyter, guder, de komplicerede forberedelser til efterlivet, gravene og et besøg i den lillle by, Deir el-Medina, hvor de fremragende gravarbejdere, som skabte såvel konge- som privatgrave i Ny Rige, boede. Gennem de mange overleverede tekster får man et enestående indblik i livet i byen.
Grundkursus i ægyptologi
Mødedato: Lørdag d. 25/11-2023 kl. 14-17
(trykfjel rettet)
Lokale 15A.1.11
Grundkursus i ægyptologi, v. cand.phil. Mette Gregersen
I foråret 2023 afholdt Mette med stor succes det første grundkursus i Ægyptologi på Antikmuseet i Århus, så nu gentager vi det i København.
Der vil være en historisk gennemgang af de forskellige perioder, en indføring i ægyptisk religion og en omtale af hieroglyfskriften og dens tydning. Der er afsat tre timer med pauser, og alle DÆS-medlemmer er velkomne, også hvis man bare vil have genopfrisket sin viden om dynastier, faraoner, ægyptiske guder og hieroglyffer. I Århus nåede Mette ikke hele programmet, så vi får se, om der også her er behov for et opfølgende arrangement næste forår.
Generalforsamling og Kongelister og annaler fra oldtidens Ægypten
EA 117 List of the Kings of Egypt
Mødedato: Torsdag d. 19. januar 2023 kl. 18.00 – Lokale 22.0.11
Først generalforsamling fulgt af foredrag ca. kl. 19.
Kongelister og annaler fra oldtidens Ægypten v. Professor Kim Ryholt, ToRS, Københavns Universitet
En række kongelister og annaler er overleveret fra oldtidens Ægypten. Nogen er deciderede kongelister, andre blev brugt i forbindelse med anekult og til administrative formål. Foredraget vil præsentere dette spændende historiske kildemateriale, der strækker sig fra det 30. årh. f.Kr. og frem til Ptolemæertiden. Derpå vil Kim give en præsentation af sit igangværende arbejde med den berømte Turin Kongepapyrus fra Ramses IIs tid, hvor selve rekonstruktionen netop er afsluttet.
Grundkursus i ægyptologi
Mødedato: Torsdag d. 9. marts
kl. 16-19
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Grundkursus i ægyptologi, v. Cand.phil. Mette Gregersen
Ikke alle tilhørerne til Dansk Ægyptologisk Selskabs foredrag på Antikmuseet er medlemmer af DÆS, og det har vist sig, at flere ikke har den grundlæggende viden om Ægyptens oldtid.
Mette Gregersen vil derfor afholde en form for grundkursus, der vil være en historisk gennemgang af de forskellige perioder, en indføring i ægyptisk religion og en omtale af hieroglyfskriften og dens tydning. Der er afsat tre timer med pauser, og alle er velkomne, også hvis man bare vil have genopfrisket sin viden om dynastier, faraoner, ægyptiske guder og hieroglyffer.
Den svarta pyramiden
Norden Vue des Pyramides
Mødedato: Torsdag d. 16. 3 2023 kl. 18
Lokale: KUA – 15A.0.13
Den svarta pyramiden: Fakta och fiktion i nordisk tidigmodern egyptologi v. Joachim Östlund, docent och lektor i historia vid Lunds Universitet
I början av 1700-talet kom vetetenskapsresenärer från Sverige och Danmark att besöka Egypten i syfte att utforska dess fornhistoria. Dessa expeditioner genomfördes under en tid då nya vetenskapliga ideal kom att utmana äldre teorier om det forntida Egypten. Detta föredrag handlar om vilka teorier som överlevde, utmanades eller omvärderades samt vilken kunskap som producerades om det forntida Egypten i Norden.
Lørdagsseminar om Amarna
Mødedato: lørdag d. 25. marts 2023 kl. 11-16
Kl. 11 – Gravpladserne i Akhetaten, v. Ph.d. Sofie Schiodt, Postdoc Eberhard Karls Universität, Tübingen
Siden 2006 har et internationalt hold af forskere foretaget udgravninger af en række gravpladser i Amarna (oldtidens Akhetaten). Denne by blev grundlagt af farao Akhenaten, som kun regerede i 17 år, hvorefter byen blev forladt, og den giver dermed et enestående øjebliksbillede af Ægypten i det 14. århundrede f.v.t. I december 2022 færdiggjorde vi den sidste udgravningssæson ved gravpladserne, og mens der stadig ligger meget databehandlingsarbejde forude, har udgravningerne allerede givet os et fascinerende indblik i, hvordan livet så ud for den almene ægypter under Akhenaten. I dette foredrag vil jeg fortælle om de opdagelser, vi har gjort i løbet af det årelange arbejde, og hvilken ny viden det bidrager med.
Kl. 12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)
Kl. 13 -The Great Aten Temple at Amarna: 2012-2022, v. Barry Kemp – zoom i lokalet
The Great Aten Temple at Amarna: 2012-2022, v. Barry Kemp, Director of the Amarna Project, Senior Research Fellow at the McDonald Institute for Archaeological Research and Professor Emeritus at Cambridge University
The Amarna Project commenced its work at the site of the Great Aten Temple in 2012 and has continued until now. The temple comprises a space measuring 750 x 270 m, surrounded by a thick mud-brick wall. Inside are the remains of two stone temples: the Long Temple towards the front (in the past identified with the building with the ancient name Gempa-aten) and the Sanctuary towards the back. This leaves the greater part of the space within the enclosure unaccounted for.
Most of the expedition’s work so far has been concentrated on the Long Temple and the ground in front. It had previously been excavated by the Egypt Exploration Society in 1932 (the director being John Pendlebury). In further pursuit of an answer, in 2021 and 2022 a new excavation was begun at the very back of the temple enclosure (carried out by Fabien Balestra, a member of the expedition). It began with a re-examination of a wide gateway flanked by buttresses attached to the enclosure wall, first identified in 1932. Beyond it and within the temple enclosure, two adjacent areas have been excavated.
The programme of the expedition includes the rebuilding of the outlines of the temple in new stone blocks once an area has been cleaned and recorded by drawing and photography. The costs of the stone blocks (purchased from a fine limestone quarry at El-Tura) are partly borne by public subscription.
For details of how to become engaged see:
https://www.gofundme.com/f/be-part-of-the-great-aten-temple
Reports on the work at the temple can be found (freely available) at:
https://www.amarnaproject.com/pages/recent_projects/excavation/great_aten_temple/
The Amarna Project’s free newsletter, Horizon, can be found at:
https://www.amarnaproject.com/downloadable_resources.shtml
The digital reconstructions of the temple which appear in the lecture are the work of Paul Docherty.
Kl. 14.15 – Pause
Kl. 14.45 – Colours for the Aten: The Manufacture of Glass and Faience in the workshops of Amarna, v. Anna K. Hodgkinson
When the new capital city of Akhetaten was established, workshops and craftspeople were required to furnish and embellish the palaces, temples and the villas of the elite. Colourful inlays from faience, glass and stone were produced, and these would adorn architecture, wooden furniture and burial equipment, creating beautiful marshland scenes and images of royal power.
Jewellery, and cosmetic vessels from faience and glass, were popular throughout the population and produced in great numbers. Focussing on the results of recent fieldwork at Amarna site M50.14-16 and glass-working experiments, this lecture will discuss both how glass- and faience objects were made, and what role a domestic workshop had in the city of Amarna.
The Obelisks of the Caesars: Egyptomania in Ancient Rome v. Luigi Prada efterfulgt af auktion over Lises bøger og effekter
Mødedato: Tirsdag d. 18/4 2023 kl 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)
Først foredrag efterfulgt af auktion over Lises bøger og effekter
The Obelisks of the Caesars: Egyptomania in Ancient Rome v. Luigi Prada, Assistant Professor of Egyptology, Uppsala Universitet
Today, there are more obelisks standing in Rome than there are in any other city, including Egypt—with more to be found in other locations around Italy and what used to be the Roman Empire.
Starting with Augustus and for centuries since, the Romans removed from Egypt tens of obelisks to display them in their cities as monuments to their power. But the Roman interest in Egypt’s obelisks was not limited to their re-use as political propaganda. In several cases, the Romans themselves commissioned new obelisks, having them carved with unique and peculiar inscriptions.
Far from being spoils of war, such obelisks stand as ancient monuments of cultural appropriation, through which Rome’s emperors and notables claimed for themselves Egypt’s linguistic, religious, and artistic traditions.
This talk will present the story of Rome’s fascination with ancient Egypt and its obelisks, focusing on a number of particularly significant case studies. By integrating the study of their social and cultural context with newly prepared textual and epigraphic analyses of their inscriptions, it will show how Egyptian obelisks—commissioned by both emperors and private citizens—not only fitted in the Empire’s political agenda, but also constituted part of the cultural life of its elites.
Tutankhamons grav. Arkæologi og politik
Mødedato: Torsdag d. 27. april
kl. 17.20
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Tutankhamons grav. Arkæologi og politik, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen
Fundet af Tutankhamons grav for 100 år siden var et højdepunkt udforskningen af den faraoniske kultur. Men det blev også et afgørende vendepunkt i vilkårene for al fremtidig arkæologisk virke i Ægypten, og vigtigst af alt blev det begyndelsen til nedsmeltningen af det britiske verdensherredømme.
Oldægypten i København: De Dødes By
Obelisk på Frederiksberg Gamle Kirkegård © www.gravsted.dk (foto:fl)
Mødedato: Lørdag d. 13. maj Kl. 14
Mødested: Nørrebros Runddel ved indgangen til Assistens Kirkegård.
Oldægypten i København: De Dødes By. Gåtur med Ph.d. Ole Herslund
Vigtigt! Husk at medbringe et Rejsekort eller lign., da turen delvist går via Metroen. Turen slutter ved Frederiksberg Gamle Kirkegård.
På tværs af landet kan man på diverse kirkegårde se historiske gravmonumenter, der er direkte inspireret af faraonisk arkitektur og symbolik.
De gamle kirkegårde i København og på Frederiksberg er ingen undtagelse, så endnu engang er det tid til at snøre vandreskoene og denne gang besøge nogle af de gravanlæg, som har hentet inspiration fra det oldægyptiske formsprog. Turen tager os delvist igennem vores egen historie og kulturarv men giver også mulighed for at opridse både paralleller og kontraster mellem dansk gravskik og den faraoniske verden.
En verden, der jo er så kendt for sine elaborerede og ofte monumentale begravelser. I punktnedslag vil der være fokus på såkaldt mausoleum-kultur, gravbesøg, ihukommelse af forfædre og hvorledes monumentale gravanlæg kan være med til at skabe en fælles kulturel hukommelse.
En fremtid for fortiden – og julefest
.
Mødedato: Tirsdag 6.12 2022 kl. 18.00
Lokale: KUA – 23.0.49
En fremtid for fortiden – om forsøget på at bevare ”il-zimaan il-gamiil”, v. Katrine Mandrup Bach, Cand.scient.anth., ph.d.- studerende, Antropoligi, Aarhus Universitet
I Ægypten bliver historiske bygninger revet ned, nye motorveje sendes gennem gamle islamiske kirkegårde og grønne områder forsvinder til fordel for parkeringspladser. Imens bygger staten en ny storslået hovedstad kun 50 km udenfor Cairo. Store byggeprojekter er ikke noget nyt i landet, men den nye administrative hovedstad og massive nedrivninger har fået flere til at spørge: ”Hvad skal der dog ske med Cairo?”
Siden revolutionen i 2011 er der blevet dannet en lang række initiativer, som alle forsøger at bevare nogle af de gamle bygninger og byområder, som er truet med nedrivning. Det er særligt bygninger fra perioden 1850-1950, som er kendt som il-zimaan il-gamiil, den smukke tid, som bliver revet ned til fordel for nye tætpakkede højhuse.
Ægyptens kulturarvslovgivning definerer nemlig ’kulturarv’ som bygninger, ting eller steder, der er mere end 100 år gamle, hvilket betyder at meget af landets moderne og yngre kulturarv er kommet i en særligt prekær situation.
Katrine Bach er i gang med at skrive afhandling om en gruppe af kulturarvsinitiativer, der arbejder på at ændre definitionen af ’kulturarv’. Med afsæt i ni måneders etnografisk feltarbejde i Cairo og Port Said vil hun fortælle om de helt særlige omstændigheder, der har gjort det svært at sikre bevaringsværdige bygninger i Ægypten – fra lovgivningen og interessen i den ægyptiske oldtid til kolonihistorien og den nuværende politiske situation.
JULEFEST efter foredraget. Vi følges til frokoststuen i TORS.
Oldægypten i København: De Levendes By
Rundetårn 1912
Mødedato: Onsdag 17.8 2022 kl. 17.30 v Rundetårn
Oldægypten i København: De Levendes By. En byvandring v. Ole Herslund
Turen starter ved Rundetårn og slutter ved Hovedbanegården KBH H
Igennem de sidste 400 år har Ægyptens arkitektoniske formsprog og symbolik tjent som inspirationskilde til en række bygninger og monumenter opført på tværs af det historiske København.
Så vi snører vandreskoene, drager gennem Indre By og besøger de steder der bærer referencer til oldtidens Ægypten. Her kommer vi på en tur gennem vores egen historie, kulturarv og fælles hukommelse, mens de enkelte arkitektoniske værker afslører fortidens skiftende ideologier, viden, forventninger og fordomme om den faraoniske verden.
En verden som danskerne historisk set, og til stadighed, forbinder med guddommelig kongemagt og civilisation, okkultisme, magi og mystisk, slaveri og udfrielse, orientalisme og underholdning, mens byen samtidig rummer monumenter over ægyptologisk forskning, ekspeditioner og samlinger i verdensklasse. – Ole vil på et senere tidspunkt arrangere en gåtur i de dødes København.
Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten
.
Mødedato: Torsdag 27.10 2022 kl. 18.00
Lokale: KUA – 15A.0.13
Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten, v. Mette Gregersen, Cand.phil.
I Oldtidens Ægypten har slanger i lighed med andre dyr spillet en vigtig rolle. Generelt gennemsyrer Dualismen mange forhold i landet, og ikke overraskende gør den sig også gældende, når det drejer sig om slangerne i religion og mytologi.
Således er de to køn repræsenteret både i form af venligsindede, beskyttende eksemplarer og det stik modsatte. Disse ærefrygtindgydende og skræmmende skabninger er først og fremmest afbildet i grave, på tempelvægge og på steler; men forekommer eksempelvis også som symbol på kongemagten i form af en kobraslange på kongens pande.
Foredraget vil på baggrund af kildemateriale i form af tekster og billeder belyse nogle af disse specielle væsener, først og fremmest Wadjet, Apophis og Mehen som nok de kendteste, men også mindre kendte som bl.a. Ouroboros, Meretseger, Renenutet og Sa-Ta. Eksempler fra litteraturen og her i blandt forskellige myter med slanger som væsentlige aktører berøres også.