på dansk

DÆS sommerfest tirsdag d. 23/5 2023

IriHerwNefer
DÆS sommerfest efter Aidan Dodsons foredrag kl. 18

Mødedato: Tirsdag d. 23/5 2023 kl. 19.30 efter foredraget
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)

Som traditionen byder vil der være fest efter sæsonens sidste foredrag. Vi følges efter foredraget, for at undgå låste døre.

Buffet til 175 kr. Drikkevarer tilkøbes ekstra (MobilePay).

Vi ser frem til hyggeligt samvær med mange DÆS-medlemmer!

Tilmelding SENEST 16/5 MEN HELST I GOD TID ved enten at

1) udfylde formularen (felter med * skal udfyldes) og betale ved at indsætte 175 kr. pr. person på mobilepay til Diana 61185923

Skriv ’fest’ og navn!

2) melde dig ved foredrag, klubaftener eller seminaret. Betaling kan ske ved samme lejlighed.

BEMÆRK AT VORES BANKKONTO VED EN FEJLTAGELSE ER BLEVET LUKKET. BETAL PÅ MOBILEPAY TIL Diana 6118 5923. Husk at skrive navn og antal.

Evt. betaling på dagen aftales pr. mail med Ziff – ziffjonker@hotmail.com. Men vi vil helst have penge på forhånd :)

Der er 50 pladser. Vi laver en venteliste (skriv til Ziff ziffjonker@hotmail.com), så husk også at melde afbud, hvis du er tilmeldt og ikke kommer alligevel.

– – – – – – – forår 2023 – – – – – – –

Generalforsamling og Kongelister og annaler fra oldtidens Ægypten

EA 117 List of the Kings of Egypt

Mødedato: Torsdag d. 19. januar 2023 kl. 18.00 – Lokale 22.0.11

Først generalforsamling fulgt af foredrag ca. kl. 19.

Kongelister og annaler fra oldtidens Ægypten v. Professor Kim Ryholt, ToRS, Københavns Universitet

En række kongelister og annaler er overleveret fra oldtidens Ægypten. Nogen er deciderede kongelister, andre blev brugt i forbindelse med anekult og til administrative formål. Foredraget vil præsentere dette spændende historiske kildemateriale, der strækker sig fra det 30. årh. f.Kr. og frem til Ptolemæertiden. Derpå vil Kim give en præsentation af sit igangværende arbejde med den berømte Turin Kongepapyrus fra Ramses IIs tid, hvor selve rekonstruktionen netop er afsluttet.

Grundkursus i ægyptologi

Mødedato: Torsdag d. 9. marts
kl. 16-19

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Grundkursus i ægyptologi, v. Cand.phil. Mette Gregersen

Ikke alle tilhørerne til Dansk Ægyptologisk Selskabs foredrag på Antikmuseet er medlemmer af DÆS, og det har vist sig, at flere ikke har den grundlæggende viden om Ægyptens oldtid.

Mette Gregersen vil derfor afholde en form for grundkursus, der vil være en historisk gennemgang af de forskellige perioder, en indføring i ægyptisk religion og en omtale af hieroglyfskriften og dens tydning. Der er afsat tre timer med pauser, og alle er velkomne, også hvis man bare vil have genopfrisket sin viden om dynastier, faraoner, ægyptiske guder og hieroglyffer.

Den svarta pyramiden

Norden Vue des Pyramides

Mødedato: Torsdag d. 16. 3 2023 kl. 18

Lokale: KUA – 15A.0.13

Den svarta pyramiden: Fakta och fiktion i nordisk tidigmodern egyptologi v. Joachim Östlund, docent och lektor i historia vid Lunds Universitet

I början av 1700-talet kom vetetenskapsresenärer från Sverige och Danmark att besöka Egypten i syfte att utforska dess fornhistoria. Dessa expeditioner genomfördes under en tid då nya vetenskapliga ideal kom att utmana äldre teorier om det forntida Egypten. Detta föredrag handlar om vilka teorier som överlevde, utmanades eller omvärderades samt vilken kunskap som producerades om det forntida Egypten i Norden.

Lørdagsseminar om Amarna

Mødedato: lørdag d. 25. marts 2023 kl. 11-16

Lokale: KUA – 23.0.49

Kl. 11 – Gravpladserne i Akhetaten, v. Ph.d. Sofie Schiodt, Postdoc Eberhard Karls Universität, Tübingen

Siden 2006 har et internationalt hold af forskere foretaget udgravninger af en række gravpladser i Amarna (oldtidens Akhetaten). Denne by blev grundlagt af farao Akhenaten, som kun regerede i 17 år, hvorefter byen blev forladt, og den giver dermed et enestående øjebliksbillede af Ægypten i det 14. århundrede f.v.t. I december 2022 færdiggjorde vi den sidste udgravningssæson ved gravpladserne, og mens der stadig ligger meget databehandlingsarbejde forude, har udgravningerne allerede givet os et fascinerende indblik i, hvordan livet så ud for den almene ægypter under Akhenaten. I dette foredrag vil jeg fortælle om de opdagelser, vi har gjort i løbet af det årelange arbejde, og hvilken ny viden det bidrager med.

Kl. 12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)

Kl. 13 -The Great Aten Temple at Amarna: 2012-2022, v. Barry Kemp – zoom i lokalet

The Great Aten Temple at Amarna: 2012-2022, v. Barry Kemp, Director of the Amarna Project, Senior Research Fellow at the McDonald Institute for Archaeological Research and Professor Emeritus at Cambridge University

The Amarna Project commenced its work at the site of the Great Aten Temple in 2012 and has continued until now. The temple comprises a space measuring 750 x 270 m, surrounded by a thick mud-brick wall. Inside are the remains of two stone temples: the Long Temple towards the front (in the past identified with the building with the ancient name Gempa-aten) and the Sanctuary towards the back. This leaves the greater part of the space within the enclosure unaccounted for.

Most of the expedition’s work so far has been concentrated on the Long Temple and the ground in front. It had previously been excavated by the Egypt Exploration Society in 1932 (the director being John Pendlebury). In further pursuit of an answer, in 2021 and 2022 a new excavation was begun at the very back of the temple enclosure (carried out by Fabien Balestra, a member of the expedition). It began with a re-examination of a wide gateway flanked by buttresses attached to the enclosure wall, first identified in 1932. Beyond it and within the temple enclosure, two adjacent areas have been excavated.

The programme of the expedition includes the rebuilding of the outlines of the temple in new stone blocks once an area has been cleaned and recorded by drawing and photography. The costs of the stone blocks (purchased from a fine limestone quarry at El-Tura) are partly borne by public subscription.

For details of how to become engaged see:
https://www.gofundme.com/f/be-part-of-the-great-aten-temple

Reports on the work at the temple can be found (freely available) at:
https://www.amarnaproject.com/pages/recent_projects/excavation/great_aten_temple/

The Amarna Project’s free newsletter, Horizon, can be found at:
https://www.amarnaproject.com/downloadable_resources.shtml

The digital reconstructions of the temple which appear in the lecture are the work of Paul Docherty.

Kl. 14.15 – Pause

Kl. 14.45 – Colours for the Aten: The Manufacture of Glass and Faience in the workshops of Amarna, v. Anna K. Hodgkinson

When the new capital city of Akhetaten was established, workshops and craftspeople were required to furnish and embellish the palaces, temples and the villas of the elite. Colourful inlays from faience, glass and stone were produced, and these would adorn architecture, wooden furniture and burial equipment, creating beautiful marshland scenes and images of royal power.
Jewellery, and cosmetic vessels from faience and glass, were popular throughout the population and produced in great numbers. Focussing on the results of recent fieldwork at Amarna site M50.14-16 and glass-working experiments, this lecture will discuss both how glass- and faience objects were made, and what role a domestic workshop had in the city of Amarna.

The Obelisks of the Caesars: Egyptomania in Ancient Rome v. Luigi Prada efterfulgt af auktion over Lises bøger og effekter

Mødedato: Tirsdag d. 18/4 2023 kl 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)

Først foredrag efterfulgt af auktion over Lises bøger og effekter

The Obelisks of the Caesars: Egyptomania in Ancient Rome v. Luigi Prada, Assistant Professor of Egyptology, Uppsala Universitet

Today, there are more obelisks standing in Rome than there are in any other city, including Egypt—with more to be found in other locations around Italy and what used to be the Roman Empire.

Starting with Augustus and for centuries since, the Romans removed from Egypt tens of obelisks to display them in their cities as monuments to their power. But the Roman interest in Egypt’s obelisks was not limited to their re-use as political propaganda. In several cases, the Romans themselves commissioned new obelisks, having them carved with unique and peculiar inscriptions.

Far from being spoils of war, such obelisks stand as ancient monuments of cultural appropriation, through which Rome’s emperors and notables claimed for themselves Egypt’s linguistic, religious, and artistic traditions.
This talk will present the story of Rome’s fascination with ancient Egypt and its obelisks, focusing on a number of particularly significant case studies. By integrating the study of their social and cultural context with newly prepared textual and epigraphic analyses of their inscriptions, it will show how Egyptian obelisks—commissioned by both emperors and private citizens—not only fitted in the Empire’s political agenda, but also constituted part of the cultural life of its elites.

Tutankhamons grav. Arkæologi og politik

Mødedato: Torsdag d. 27. april
kl. 17.20

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Tutankhamons grav. Arkæologi og politik, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

Fundet af Tutankhamons grav for 100 år siden var et højdepunkt udforskningen af den faraoniske kultur. Men det blev også et afgørende vendepunkt i vilkårene for al fremtidig arkæologisk virke i Ægypten, og vigtigst af alt blev det begyndelsen til nedsmeltningen af det britiske verdensherredømme.

Oldægypten i København: De Dødes By

Obelisk på Frederiksberg Gamle Kirkegård © www.gravsted.dk (foto:fl)

Mødedato: Lørdag d. 13. maj Kl. 14
Mødested: Nørrebros Runddel ved indgangen til Assistens Kirkegård.

Oldægypten i København: De Dødes By. Gåtur med Ph.d. Ole Herslund

Vigtigt! Husk at medbringe et Rejsekort eller lign., da turen delvist går via Metroen. Turen slutter ved Frederiksberg Gamle Kirkegård.

På tværs af landet kan man på diverse kirkegårde se historiske gravmonumenter, der er direkte inspireret af faraonisk arkitektur og symbolik.

De gamle kirkegårde i København og på Frederiksberg er ingen undtagelse, så endnu engang er det tid til at snøre vandreskoene og denne gang besøge nogle af de gravanlæg, som har hentet inspiration fra det oldægyptiske formsprog. Turen tager os delvist igennem vores egen historie og kulturarv men giver også mulighed for at opridse både paralleller og kontraster mellem dansk gravskik og den faraoniske verden.

En verden, der jo er så kendt for sine elaborerede og ofte monumentale begravelser. I punktnedslag vil der være fokus på såkaldt mausoleum-kultur, gravbesøg, ihukommelse af forfædre og hvorledes monumentale gravanlæg kan være med til at skabe en fælles kulturel hukommelse.

En fremtid for fortiden – og julefest

.

Mødedato: Tirsdag 6.12 2022 kl. 18.00

Lokale: KUA – 23.0.49

En fremtid for fortiden – om forsøget på at bevare ”il-zimaan il-gamiil”, v. Katrine Mandrup Bach, Cand.scient.anth., ph.d.- studerende, Antropoligi, Aarhus Universitet

I Ægypten bliver historiske bygninger revet ned, nye motorveje sendes gennem gamle islamiske kirkegårde og grønne områder forsvinder til fordel for parkeringspladser. Imens bygger staten en ny storslået hovedstad kun 50 km udenfor Cairo. Store byggeprojekter er ikke noget nyt i landet, men den nye administrative hovedstad og massive nedrivninger har fået flere til at spørge: ”Hvad skal der dog ske med Cairo?”

Siden revolutionen i 2011 er der blevet dannet en lang række initiativer, som alle forsøger at bevare nogle af de gamle bygninger og byområder, som er truet med nedrivning. Det er særligt bygninger fra perioden 1850-1950, som er kendt som il-zimaan il-gamiil, den smukke tid, som bliver revet ned til fordel for nye tætpakkede højhuse.

Ægyptens kulturarvslovgivning definerer nemlig ’kulturarv’ som bygninger, ting eller steder, der er mere end 100 år gamle, hvilket betyder at meget af landets moderne og yngre kulturarv er kommet i en særligt prekær situation.

Katrine Bach er i gang med at skrive afhandling om en gruppe af kulturarvsinitiativer, der arbejder på at ændre definitionen af ’kulturarv’. Med afsæt i ni måneders etnografisk feltarbejde i Cairo og Port Said vil hun fortælle om de helt særlige omstændigheder, der har gjort det svært at sikre bevaringsværdige bygninger i Ægypten – fra lovgivningen og interessen i den ægyptiske oldtid til kolonihistorien og den nuværende politiske situation.

JULEFEST efter foredraget. Vi følges til frokoststuen i TORS.

Oldægypten i København: De Levendes By

Rundetårn 1912

Mødedato: Onsdag 17.8 2022 kl. 17.30 v Rundetårn

Oldægypten i København: De Levendes By. En byvandring v. Ole Herslund

Turen starter ved Rundetårn og slutter ved Hovedbanegården KBH H

Igennem de sidste 400 år har Ægyptens arkitektoniske formsprog og symbolik tjent som inspirationskilde til en række bygninger og monumenter opført på tværs af det historiske København.

Så vi snører vandreskoene, drager gennem Indre By og besøger de steder der bærer referencer til oldtidens Ægypten. Her kommer vi på en tur gennem vores egen historie, kulturarv og fælles hukommelse, mens de enkelte arkitektoniske værker afslører fortidens skiftende ideologier, viden, forventninger og fordomme om den faraoniske verden.

En verden som danskerne historisk set, og til stadighed, forbinder med guddommelig kongemagt og civilisation, okkultisme, magi og mystisk, slaveri og udfrielse, orientalisme og underholdning, mens byen samtidig rummer monumenter over ægyptologisk forskning, ekspeditioner og samlinger i verdensklasse. – Ole vil på et senere tidspunkt arrangere en gåtur i de dødes København.

Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten

.

Mødedato: Torsdag 27.10 2022 kl. 18.00

Lokale: KUA – 15A.0.13

Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten, v. Mette Gregersen, Cand.phil.

I Oldtidens Ægypten har slanger i lighed med andre dyr spillet en vigtig rolle. Generelt gennemsyrer Dualismen mange forhold i landet, og ikke overraskende gør den sig også gældende, når det drejer sig om slangerne i religion og mytologi.

Således er de to køn repræsenteret både i form af venligsindede, beskyttende eksemplarer og det stik modsatte. Disse ærefrygtindgydende og skræmmende skabninger er først og fremmest afbildet i grave, på tempelvægge og på steler; men forekommer eksempelvis også som symbol på kongemagten i form af en kobraslange på kongens pande.

Foredraget vil på baggrund af kildemateriale i form af tekster og billeder belyse nogle af disse specielle væsener, først og fremmest Wadjet, Apophis og Mehen som nok de kendteste, men også mindre kendte som bl.a. Ouroboros, Meretseger, Renenutet og Sa-Ta. Eksempler fra litteraturen og her i blandt forskellige myter med slanger som væsentlige aktører berøres også.

 

Champollion og 1500 års hieroglyfstudier

Champollion

Mødedato: Tirsdag 8.11 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Champollion og 1500 års hieroglyfstudier, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

For præcis 200 år siden blev hieroglyfskriften endelig dechifreret. Forud for denne bedrift var der gået 1500 år med undertiden intense forsøg på at forstå ægypternes skrift. Foredraget handler om hvorfor man i Antikken, Renæssancen og Oplysningstidens i det hele taget interesserede sig for denne skrift og hvordan man greb studierne af den an. Og så handler det naturligvis også om fundet af Rosettestenen, der blev nøglen til dechifreringen, som Champollion med rette fik æren af.

Lørdagsseminar om Tutankhamon og hans grav

’First steps of tomb found.’ 4. november1922

Mødedato: Lørdag 19.11 2022 kl. 11-16

Lokale: KUA – 22.0.11 og på zoom

Kl. 11 – Lektor Emeritus Paul John Frandsen
Tutankhamons grav. Arkæologi og politik

Fundet af Tutankhamons grav for 100 år siden var et højdepunkt udforskningen af den faraoniske kultur. Men det blev også et afgørende vendepunkt i vilkårene for al fremtidig arkæologisk virke i Ægypten, og vigtigst af alt blev det begyndelsen til nedsmeltningen af det britiske verdensherredømme.

Kl. 12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)

Kl. 13 – Regine Schulz, Executive Director of the Roemer and Pelizaeus Museum, Hildesheim
Thought on pictorial programs of Tut-ankh-Amun’s jewelry

Amulets and jewelry items with amulet functions were important in Ancient Egypt, not only in daily life but also for life after death. They mediate a variety of different religious aspects and functions.

Therefore, they also played an essential role in the richly equipped and well-preserved tomb of Tut-ankh-Amun. The objects placed on and at the mummy were especially important since they should protect the deceased king on his journey to and life after death in the heavenly sphere.

Kl. 14.15 – Pause

Kl. 14.45 – Tom Hardwick, Houston Museum of Natural Science
Tut-ankh-mammon: Howard Carter and the market for Egyptian art, 1920-1940.

Howard Carter and Lord Carnarvon’s discovery of the tomb of Tutankhamun in November 1922 was not just an archaeological landmark: it was also watched closely by the art market.

Carter and Carnarvon were not just excavators, but avid collectors and canny dealers in Egyptian objects at a time when their status and values were changing. Exhibitions and auctions brought Egyptian objects to eager audiences anxious for new sensations and potential profits.

One might think the tomb of Tutankhamun would be unaffected by this boom, but even excavated objects were subject to the vagaries of the market. Tutankhamun’s “wonderful things” were assessed and priced up from the moment the tomb was opened. Archival material reveals how objects from Tutankhamun’s tomb were monetized and offered for sale during Carter’s lifetime and after his death.

Tom Hardwick is a curator and Egyptologist who has curated collections and exhibitions in the UK, Egypt, and United States. He is a specialist in Egyptian art, the history of collecting, and the forgery of works of art.

Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten

.

Mødedato: Torsdag 24.11 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten, v. Mette Gregersen, Cand.phil.

I Oldtidens Ægypten har slanger i lighed med andre dyr spillet en vigtig rolle. Generelt gennemsyrer Dualismen mange forhold i landet, og ikke overraskende gør den sig også gældende, når det drejer sig om slangerne i religion og mytologi.

Således er de to køn repræsenteret både i form af venligsindede, beskyttende eksemplarer og det stik modsatte. Disse ærefrygtindgydende og skræmmende skabninger er først og fremmest afbildet i grave, på tempelvægge og på steler; men forekommer eksempelvis også som symbol på kongemagten i form af en kobraslange på kongens pande.

Foredraget vil på baggrund af kildemateriale i form af tekster og billeder belyse nogle af disse specielle væsener, først og fremmest Wadjet, Apophis og Mehen som nok de kendteste, men også mindre kendte som bl.a. Ouroboros, Meretseger, Renenutet og Sa-Ta. Eksempler fra litteraturen og her i blandt forskellige myter med slanger som væsentlige aktører berøres også.