I Nordens fodspor
…
Mødedato: AFLYST – vis ses til efteråret. Foredraget bliver holdt til jul
Lokale: KUA1 23.0.49
I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen
To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737.
Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.
Vi håber på at kunne holde DÆS-sommerfest tirsdag d. 8/6 2021 efter Pauls foredrag, og vi sender besked på nyhedsmailen om dette, så snart vi ved mere.
Generalforsamling og Sothis-varsler fra det Gamle Ægypten
…
Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.00
Mødedato: Torsdag d. 4/2 2021 kl. 18.00
Virtuelt via zoom da vi ikke må mødes.
Link til mødet er sendt på nyhedsmailen tirsdag aften.
Landets Skæbne: Sothis-varsler fra det Gamle Ægypten, v. Professor Kim Ryholt, Københavns Universitet
Kim har for nyligt opdaget den ægyptiske originale tekst til en tekst om astrologi baseret på Sothis, som tidligere kun var kendt i græske oversættelser. Han har faktisk fundet ikke mindre end 30 papyri med denne form for varselstagning.
De vil blive sat ind i en bredere kontekst, og foredraget vil give en generel introduktion til oldægyptisk varselstagning, herunder bl.a. personlige horoskoper, orakelspørgsmål og drømmetydning.
Building textile archaeology in the Nile Valley
Cotton textiles from Qasr Ibrim (©Trustees of the British Museum) and textile tools from El-Hassa and Meinarti (Sudan National Museum). (Photos: Elsa Yvanez)
Mødedato: Torsdag d. 25/3 2021 kl. 19.00
via zoom. Link er sendt på nyhedsmail til medlemmerne.
Skriv til elin@daes.dk hvis du er medlem – og ikke har modtaget linket.
Building textile archaeology in the Nile Valley, v. PhD Elsa Yvanez, PostDoc, Marie Sklodowska-Curie fellow, Tekstilcentret, Københavns Universitet
Hundreds of years of excavations along the Nile Valley have yielded great amounts of ancient textiles from Egypt and Sudan, well preserved thanks to the arid climate. Settlement sites have shown textile fragments, archaeobotanical remains, fibres, and threads, as well as many implements used for textile manufacturing; but it is from graves that most of the material comes from.
The complex funerary rites of ancient Egypt and Sudan made great use of textile material, for wrapping human and animal remains, for offerings and for furnishing the tombs. From settlements to cemeteries, from iconography to textual sources, textiles were everywhere in the economy and society of the ancient Nile Valley.
Their omnipresence and important social role are often implied in scholarly literature, but this formidable textile material is still not studied and published to its full potential. Inspired by the current renewal of textile research in academia, new research projects are now emerging, advocating for a more inclusive and multi-disciplinary approach.
This lecture will propose a model to build textile archaeology in the Nile Valley, using material from Meroitic Sudan as a case-study (TexMeroe, Marie Skłodowska-Curie project 743420). It will then present new perspectives currently opening in the domain of Pharaonic textiles.
Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek
Bemalet relief fra Apries’ Palads i Memphis, ÆIN 1048. (Foto:Ole Haupt)
Mødedato: Torsdag d. 22/4 2021 kl. 19.00
Via zoom – link er udsendt til medlemmerne på nyhedsmailen.
Skriv til elin@daes.dk / 20192741 hvis du mangler linket – eller der er problemer med teknikken. Jeg skal nok holde mail og mobil åben til mødet er godt i gang.
Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek, v. PhD Cecilie Brøns, seniorforsker Ny Carlsberg Glyptotek
Glyptoteket har i løbet af de sidste mange år forsket i antikkens farver. Selvom fokus primært har været på græsk og romersk kunst, er også mange af museets ægyptiske genstande blevet undersøgt.
Og hvor farverne på de græske og romerske skulpturer som regel stort set er forsvundet, har de ægyptiske genstande ofte meget af den oprindelige farve bevaret. Dette gør det muligt at opnå langt mere dybdegående viden om oldtidens farvebrug.
Forskningsprojektet anvender forskellige metoder til at spore og identificere den antikke polykromi. En af disse er visible-induced-luminescence (VIL) fotografi, der kan spore det syntetiske pigment ægyptisk blåt, som blev anvendt til et utal af genstande i Ægypten, Den nære Orient og hele Middelhavsområdet.
Dette er dog kun ét af de mange pigmenter, oldtidens ægyptere anvendte til bemaling, og foredraget vil komme ind på, hvordan de havde adgang til en yderst farverig palette. Udgangspunktet vil være undersøgelserne af de arkitektoniske kalkstensfragmenter fra Apries’ Palads i Memphis, dateret til ca. 589-568 f.v.t., samt museets samling af mumieportrætter og panelmalerier fra det romerske Ægypten.
Lørdagsseminar om Bes
Bes. Glyptoteket ÆIN 220 (foto: Anders Sune Berg)
Mødedato: Lørdag d. 29/5 2021 kl. 14 via zoom
På grund af rejserestriktioner er de to udenlandske foredragsholdere desværre forhindret i at deltage. Men Lise holder sit foredrag via zoom kl. 14. Link fremsendes senere på nyhedsmailen.
I forbindelse med BES-udstillingen på Glyptoteket (åbner 20. maj) vil lørdagsseminaret handle om Bes. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Allard Pierson Museet i Amsterdam og August Kestner Museet i Hannover.
Bes på kanten v. Lise Manniche
Bes har en vigtig rolle at spille ikke blot som en lille ”husgud” for almindelige ægyptere, men også som statist i den officielle religion som den afspejler sig i arkitekturen.
I dette foredrag fokuserer Lise på tre forskellige tidspunkter i historien, hvor store Bes-figurer optræder i særlige rum i templer, der blev rejst i Ægyptens yderområder (Sakkara, Bahariya og Gebel Barkal).
Stokke og stave fra Tutankhamons grav
Stokke fra Tutankhamons grav
Foredraget bliver holdt online – via zoom – onsdag 3.6.2020 kl. 18.00.
Vi sender link ud via vores mailing-liste. Meld dig til – hvis du ikke allerede er på:
Stokke og stave fra Tutankhamons grav, v. Ole Herslund, Ph.D. Ægyptologi
Ægyptolog ved The Tutankhamun’s Sticks and Staves Project
Fra oldtiden og frem til i dag har stokke og stave haft en vigtig kulturel betydning i Ægypten. I den oldægyptiske kunst ser man ofte personer, konger, guder og dæmoner udstyret med stokke og stave, og man finder ofte stokke og stave som del af gravudstyr. Særligt Tutankhamons gravudstyr er rigt hvad angår stokke og stave – ikke mindre end 130 eksempler er blevet fundet i hans grav. korpusset indeholder spadserestokke, der støttede den halte barnekonge, når han bevægede sig rundt til fods, men også en række andre stokke og stave der tjente helt andre formål og betydninger. Ved at sammenstille de arkæologiske levn, de ikonografiske afbildninger og en række tekster kommer vi tæt på kongen i hans dagligdag, gøremål og roller, og får samtidigt kastet lys over stokkenes og stavenes funktioner, meninger og symbolisme.
Generalforsamling og et nyligt opdaget arkiv fra Thutmosis IIIs dødetempel
P-15666-4
Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.00
Mødedato: Onsdag d. 29/1 2020 kl 18.00
Lokale: KUA1 23.0.49
Et nyligt opdaget arkiv fra Thutmosis IIIs dødetempel (ca. 1400 f.Kr.), v. Professor Fredrik Hagen, Københavns Universitet
Nyere udgravninger i Thutmosis IIIs dødetempel i Theben har resulteret i en langt bedre forståelse af denne institution. Selve templet er dårligt bevaret, men udgravningerne har afdækket resterne af det eneste bevarede tempelarkiv fra Ny Rige.
Da fundet er unikt og desuden fragmentarisk, har det været en stor udfordring at sætte det ind i en sammenhæng. Sammenligninger med tempel-arkiver fra tidligere perioder, som det fra Abusir (ca. 2450 f.Kr.) og fra Lahun (ca. 1800 f.Kr.) samt senere rituelle tekster, har dog hjulpet med at kaste lys over de forskellige rituelle handlinger, der er attesteret i disse dokumenter.
Foredraget vil præsentere et overblik over materialet og komme med nogle indledende tanker vedrørende fortolkningen og betydningen af dette spændende arkiv.
Tutankhamons næstyderste gyldne kapel
Mødedato: Torsdag d. 12/9 2019 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49
Tutankhamons næstyderste gyldne kapel, v. mag art., PhD Lise Manniche
Tutankhamons mumie lå godt beskyttet bag hans maske, tre gyldne kister, en sarkofag af sten og fire gyldne kapeller. Det andet kapel (bedst kendt som ‘the second shrine’) er af ganske særlig interesse både fra et teologisk som et historisk synspunkt.
De to ydre langsider er udsmykket med en usædvanlig, illustreret underverdensbeskrivelse, der kun kendes i uddrag fra to ramessidiske kongegrave. På kapellet har den ansvarlige layouter imidlertid indflettet kapitler af Dødebogen, der var populær blandt almindelige ægyptere. Yderligere rejser inkonsekvenser i udsmykningen af kapellets komponenter spørgsmålet om, hvorvidt det blev fremstillet til Tutankhamons begravelse, eller om det blev tilpasset denne begivenhed, og foregik dette så i værkstedet eller på skrivebordet.
The Treasury of Thutmosis I at Karnak
Arbejdet med fragmenter i Karnak Nord
Mødedato: Torsdag d. 26/9 2019 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49
The Treasury of Thutmosis I at Karnak: Finds in the storerooms, v. Ass. Prof. Dr. Irmgard Hein, Wien
The treasury of Thutmosis I is located within the wider area of Karnak North and was investigated by IFAO (Institut Français d’Archéologie Orientale) under Jean Jacquet 1970-1978.
Kalkstensfragment fra Thutmosis Is Skatkammer
Materials and some groups of finds have been already published in six volumes by the excavator and his wife Helen Jacquet-Gordon, working on site until 2010. The find material from the area covers a large timespan, from the early Middle Kingdom, until the Ptolemaic and Roman era. A large part of the finds was left in the storerooms, which were built on site in Karnak North.
This material became the subject of a new study at the request of the Egyptian authorities. Under the umbrella of the IFAO the University of Vienna is working since 2013 in yearly campaigns to remove all find material from the site, in order to save and to protect the objects. The process is demanding because of new activities on site, however, it offers an opportunity to check the inventories, to provide digital photographic records and finally to study some hitherto unpublished material, before all objects are stored again in new massive facilities.
The variety of finds includes ceramics, small objects, or the very fine worked limestone relief fragments, that were once part of the decoration in the treasury of Thutmosis I, and which were cleaned and saved during the last two years. Not all finds are published, and so we now have the unique chance to complete the records for the hitherto unregistered and unpublished finds.
Cf. Homepage IFAO: https://www.ifao.egnet.net/recherche/archeologie/karnak-nord/
Lost in Time & Space
Paul Dominique Philippoteaux 1891
Mødedato: Onsdag d. 30/10 2019 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49
Lost in Time & Space: unrolling Egypt’s ancient dead, v. John J. Johnston, The Egypt Exploration Society, London
A frequent souvenir of wealthy travelers, the mummified cadavers of ancient Egyptians were not confined merely to museums but became an increasingly popular feature of salons and lecture theatres throughout London and, indeed, the Western world during the mid-nineteenth century.
The practice of publicly ‘unrolling’ mummies has been viewed as both a ghoulish spectacle for affluent sensation seekers and as an early scientific approach to the emerging discipline of Egyptology. This lecture places the practice within its social, cultural, and historical contexts.
John ruller en næsten ‘rigtig’ mumie ud på Glyptoteket dagen efter foredraget, 31/10. Foredraget giver en mere detaljeret baggrund for dette og kan ses som en appetitvækker.
Seminar om Glyptoteket
Mødedato: lørdag d. 23/11 2019 kl. 11-16
Lokale: KUA1 22.0.11
11.00: Foredrag 1, v. Louise Alkjær
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Mette Gregersen
14.45: Foredrag 3, v. Tine Bagh
I det første foredrag ser Louise nærmere på brygger Jacobsen og grundlæggelsen af Glyptotekets ægyptiske samling. Hun kommer blandt andet ind på bryggerens kunstsyn, Valdemar Schmidts ægyptiske indkøb og ikke mindst Bryggerens egen rejse til Ægypten få år før sin død.
Mette undersøger, hvordan samlingen voksede via Ny Carlsberg Fondets sponsering af vigtige udgravninger, og kommer især ind på Petries betydning for museet og ser på historien bag nogle af de mest kendte genstande, den engelske arkæolog bragte til Glyptoteket.
Tine slutter dagens seminar med at præsentere museets nyere historie om Glyptotekets ægyptologer efter Valdemar Schmidt, og hvad de har betydet for samlingen. Hun vil bl.a. komme ind på, hvordan den lille, men betydningsfulde, Amarnasamling blev til og også kort, hvad fremtiden vil byde på for det gamle museum.
Generalforsamling og Akhenaten i Nubien
Amenhotep IV’s (Akhenatens) tempel i Sesebi, Nordsudan
Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19
Mødedato: Torsdag d. 24/1 2019 kl 18
Lokale: KUA1 23.0.49
Akhenaten i Nubien, v. mag.art., PhD Lise Manniche
De fleste forbinder nok Akhenaten med hans perfekt planlagte by ”Solens Horisont”, det nuværende Amarna. Men i de første omkring 6 af hans 17 regeringsår var hans hovedkvarter i enten Memfis eller Theben. Trods det at hans efterfølgere gjorde deres bedste for at skjule dem, markerer hans omfattende byggerier i Karnak hans tilstedeværelse. Gennem indflydelse fra faderen, Amenhotep III, i hans tidlige leveår, rakte hans interesser dog langt videre. Det manifesterer sig dels i hans diplomatiske korrespondance med fyrsterne i det østlige Middelhav, dels i hans mindre kendte militære fremstød i både nord og syd og ikke mindst i hans byggeprojekter i Nubien. Lise, der to gange har haft medlemmer af DÆS med på rejse i Nordsudan, forsøger i foredraget at samle trådene omkring hans aktiviteter i området.
Excavations in museums stores
Hermann Junker i Turah 1910
Mødedato: Torsdag d. 25/4 2019 kl 19
Lokale: KUA1 23.0.49
Excavations in museums stores – Updating the cemetery of Turah, v. Dr. Vera Müller, OREA – Institute for Oriental and European Archaeology, Austrian Academy of Sciences, Vienna
At the time when Hermann Junker excavated the cemetery of Turah in 1910 it was very easy to receive permission to export excavated objects from Egypt, especially if they were not considered as unique or precious. The latter was especially true for the items from Turah, as they consist in their majority of pottery vessels and some stone vessels, whereas personal articles such as jewellery, cosmetic object or tools were rare.
Junker was nevertheless very happy about this disinterest, as the period from the late Predynastic and Early Dynastic Periods (end of 4th – beginning of 3rd mill. BC) were not yet represented in the Kunsthistorisches Museum in Vienna. Ever since its publication in 1912, the cemetery of Turah has been considered as one of the key sites of this period.
After more than a hundred years, the publication needs, however, an update based on modern methods. What Junker did not anticipate, was a similar disinterest of his colleagues in Austrian and some other museums, which means that nowadays a lot of effort has to be undertaken to even identify the material in the museum’s stores.
Hjemmeside (tysk): https://www.khm.at/en/learn/research/projects-and-results/aegyptisch-orientalische-sammlung/der-friedhof-von-turah/
Ekspeditioner – hvorfor drog de ud?
Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat
Mødedato: lørdag d. 4.5 2019 kl. 11-16
Lokale: 23.0.49
11.00: Foredrag 1, v. Rune Olsen, Ekstern Lektor, ToRS, Københavns Universitet
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Adam Bülow Jacobsen, Professor Emeritus
14.15: Pause
14.45: Foredrag 3, v. Anne Haslund Hansen, Ph.d. Nationalmuseet
Videbegær, handel, undertvingelse. Hvorfor tager eller sendes folk på ekspeditioner i mere eller mindre ukendt terræn. Det spørgsmål vil Rune Olsen, Adam Bülow-Jacobsen og Anne Haslund Hansen forsøge at belyse gennem tre punktnedslag i historien.
Det 3. og 2. årtusindes ægyptere drog på talrige ekspeditioner til alle områder omkring dem. Vi har et kæmpe materiale om deres rejser, og hovedtrækkene i dette er emnet for Runes foredrag.
I græsk-romersk tid findes talrige skrifter om etnologi og geografi. Herodot, Strabon og Diodor har skrevet om Ægypten set fra den udefra kommendes synspunkt. Foredragets tyngdepunkt vil dog være Perilplous Maris Erythraei, som hverken er geografi eller erobring, men en handelsmands optegnelser over hvad der er at købe og sælge mellem Ægypten og Indien, og lidt om, hvordan man kommer rundt i de egne.
I 1700-tallet sendte de danske konger to ekspeditioner til Mellemøsten. Begge kom til at yde vægtige bidrag til Europas viden Ægyptens oldtid og nutid, om end de var udsendt med hver sit formål. Anne Haslund Hansen, som er specialist på dette felt, er afrunder dagen med beretningen om Norden og Niebuhr – og hvad verden fik set gennem deres blik.
Den Løvehovede Gudindes Tempel i Athribis
Mødedato: Torsdag d. 23/5 2019 kl 19
Lokale: KUA1 23.0.49
Den Løvehovede Gudindes Tempel i Athribis: udgravningen af Ægyptens sidste store stentempel, v. Ole Herslund, Ph.D.
Omkring år 100 fvt. opførte farao Ptolemæus XII et stort stentempel i byen Athribis, placeret i det 9. øvreægyptiske nome. Templet blev viet til den såkaldte Panopolis Triade, der omfatter gudeparret Min og Repit og deres gudesøn Kolantes.
Efter de gamle guder og deres tilhørende kult var blevet opgivet til fordel for kristendommen, blev Ptolemæus XIIs tempel i Athribis genbrugt til forskellige formål og industri af koptiske nonner, som opførte et kloster rundt om templet.
Siden 2005 har Eberhard Karls Universität Tübingen foretaget omfattende udgravninger af templet og har gennem både arkæologiske og filologiske studier kastet lys over hele templets historie. Derved er Athribis-templet enestående i ægyptisk arkæologi, da det er det eneste faraoniske tempel, i hvilket der er lavet en fuld optegnelse over bygningens opførsel og brug i den Ptolemæiske og Romerske Periode, og senere genbrug i Koptisk og Tidlig Islamisk Periode.