Generalforsamling

Generalforsamling og Nyt fra Ægypten

Mødedato: Torsdag d. 1/2 2024 kl. 18.00 – Lokale 23.0.49

Først generalforsamling fulgt af foredrag ca. kl. 19.

Nyt fra Ægypten v. Tine Bagh, ph.d., museumsinspektør på Glyptoteket

Efter generalforsamlingen vil jeg tage jer med på min rejse til de museer og steder, jeg besøgte i Ægypten i slutningen af november, så I får et indblik i, hvad en museumsægyptolog oplever udenfor museet.

Min rejse startede i Cairo med en dag i Heliopolis ved Sesostris I’s obelisk og besøg i Baron Empains palads i indisk stil, som man kører forbi til lufthavnen, og den sluttede to uger senere med en dag på Vestbredden i Luxor. Formålet med at tage til Ægypten var at deltage i CIPEGs årlige møde, der i 2023 skulle holdes i Luxor. Jeg er formand for CIPEG, som er den internationale komite for ægyptiske samlinger inden for det internationale museums-samarbejde ICOM.

Efter nogle dage i Cairo på egen hånd var der arrangeret en før-konferencebustur ned til Luxor med en overnatning i Minia og besøg på forskellige lokale museer på vejen, bl.a. i Sohag, som åbnede i 2018. Under konferencen i Luxor havde vi også arrangeret to morgenudflugter, hvor vi besøgte franskmændene, der arbejder i Karnaktemplet og Hourig Sourouzian i Kom el Hettan (v. Memnonkolosserne) på Vestbredden samt Carters Hus, der blev renoveret og nyindrettet i 2022.

Vi tilbragte hele den sidste konferencedag i Esna, hvor det meste af loftet og de øverste dele af søjlerne i templet er blevet renset, så man meget bedre kan se reliefferne med de flotte farver. Esna er dog også mere end Khnumtemplet, da Takween Project i flere år har arbejdet med bl.a. USAID for at restaurere bygninger og forskønne byen, så den fremstår som et godt eksempel på en ægyptisk by. Takween havde inviteret os, og de viste os rundt og fortalte om byen og projektet. Den sidste dag inden hjemrejsen var jeg på Vestbredden, hvor jeg bl.a. gerne ville se nærmere på Aten i Ramoses grav TT55.

 

Generalforsamling og Kongelister og annaler fra oldtidens Ægypten

EA 117 List of the Kings of Egypt

Mødedato: Torsdag d. 19. januar 2023 kl. 18.00 – Lokale 22.0.11

Først generalforsamling fulgt af foredrag ca. kl. 19.

Kongelister og annaler fra oldtidens Ægypten v. Professor Kim Ryholt, ToRS, Københavns Universitet

En række kongelister og annaler er overleveret fra oldtidens Ægypten. Nogen er deciderede kongelister, andre blev brugt i forbindelse med anekult og til administrative formål. Foredraget vil præsentere dette spændende historiske kildemateriale, der strækker sig fra det 30. årh. f.Kr. og frem til Ptolemæertiden. Derpå vil Kim give en præsentation af sit igangværende arbejde med den berømte Turin Kongepapyrus fra Ramses IIs tid, hvor selve rekonstruktionen netop er afsluttet.

Generalforsamling og astrologiske manualer fra tempelbiblioteket i Tebtunis

Loftdekoration fra Senmuts grav (Neugebauer og Parker 1969, Egyptian Astronomical Texts III, pl. 1)

Mødedato: tirsdag d. 18.01 2022 kl. 18.00 – Lokale 22.0.11

Først generalforsamling fulgt af foredrag ca. kl. 19.

HUSK Coronapas og mundbind !!! Vi opfordrer også til, at du bliver testet før vi mødes. Også selvom du er vaccineret. Vi skulle nødigt smitte hinanden.

Astrologiske manualer fra tempelbiblioteket i Tebtunis, v. Ida Adsbøl Christensen, PhD Student at ISAW, New York University

Astrologi og andre former for varselstagning var særdeles populært i det græsk-romerske Ægypten, hvor det lader til at have spillet en vigtig rolle i mange ægyptiske templer. Et stort antal astrologiske papyri skrevet på græsk og demotisk har overlevet frem til i dag, men kun en brøkdel af især det ægyptiske materiale er endnu blevet studeret.

Tempelbiblioteket i Tebtunis indeholder mere end 50 manualer i astrologisk praksis, dvs. teoretiske tekster, der angiver og forklarer, hvordan forskellige himmellegemers positioner bør fortolkes. Disse manuskripter repræsenterer den suverænt største gruppe af videnskabelig litteratur i tempelbiblioteket. I nutiden bliver astrologi som oftest anset for at være pseudovidenskab, men denne praksis udgjorde en yderst central form for videnskab blandt mange oldtidskulturer i Mellemøsten og Middelhavsområdet.

De astrologiske manualer fra Tebtunis er endnu upublicerede, men igangværende studier af materialet har vist, at håndbøgerne bl.a. indeholder instruktioner til udarbejdelsen af horoskoper og detaljerede beskrivelser af astrologiske fænomener og deres betydninger for menneskelige skæbner. Dette foredrag giver et overblik over disse emner med udgangspunkt i en gruppe astrologiske manualer fra Tebtunis, der hver især giver forskellige indblik i, hvordan oldtidens ægyptere forsøgte at tilegne sig viden om, hvad fremtiden ville bringe.

Generalforsamling og Sothis-varsler fra det Gamle Ægypten

Kim om Sothis

Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.00

Mødedato: Torsdag d. 4/2 2021 kl. 18.00
Virtuelt v
ia zoom da vi ikke må mødes.
Link til mødet er sendt på nyhedsmailen tirsdag aften.

Landets Skæbne: Sothis-varsler fra det Gamle Ægypten, v. Professor Kim Ryholt, Københavns Universitet

Kim har for nyligt opdaget den ægyptiske originale tekst til en tekst om astrologi baseret på Sothis, som tidligere kun var kendt i græske oversættelser. Han har faktisk fundet ikke mindre end 30 papyri med denne form for varselstagning.

De vil blive sat ind i en bredere kontekst, og foredraget vil give en generel introduktion til oldægyptisk varselstagning, herunder bl.a. personlige horoskoper, orakelspørgsmål og drømmetydning.

Generalforsamling og et nyligt opdaget arkiv fra Thutmosis IIIs dødetempel

P-15666-4

P-15666-4

Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.00

Mødedato: Onsdag d. 29/1 2020 kl 18.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Et nyligt opdaget arkiv fra Thutmosis IIIs dødetempel (ca. 1400 f.Kr.), v. Professor Fredrik Hagen, Københavns Universitet

Nyere udgravninger i Thutmosis IIIs dødetempel i Theben har resulteret i en langt bedre forståelse af denne institution. Selve templet er dårligt bevaret, men udgravningerne har afdækket resterne af det eneste bevarede tempelarkiv fra Ny Rige.

Da fundet er unikt og desuden fragmentarisk, har det været en stor udfordring at sætte det ind i en sammenhæng. Sammenligninger med tempel-arkiver fra tidligere perioder, som det fra Abusir (ca. 2450 f.Kr.) og fra Lahun (ca. 1800 f.Kr.) samt senere rituelle tekster, har dog hjulpet med at kaste lys over de forskellige rituelle handlinger, der er attesteret i disse dokumenter.

Foredraget vil præsentere et overblik over materialet og komme med nogle indledende tanker vedrørende fortolkningen og betydningen af dette spændende arkiv.

Generalforsamling og Akhenaten i Nubien

Sesebi

Amenhotep IV’s (Akhenatens) tempel i Sesebi, Nordsudan


Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19

Mødedato: Torsdag d. 24/1 2019 kl 18
Lokale: KUA1 23.0.49

Akhenaten i Nubien, v. mag.art., PhD Lise Manniche

De fleste forbinder nok Akhenaten med hans perfekt planlagte by ”Solens Horisont”, det nuværende Amarna. Men i de første omkring 6 af hans 17 regeringsår var hans hovedkvarter i enten Memfis eller Theben. Trods det at hans efterfølgere gjorde deres bedste for at skjule dem, markerer hans omfattende byggerier i Karnak hans tilstedeværelse. Gennem indflydelse fra faderen, Amenhotep III, i hans tidlige leveår, rakte hans interesser dog langt videre. Det manifesterer sig dels i hans diplomatiske korrespondance med fyrsterne i det østlige Middelhav, dels i hans mindre kendte militære fremstød i både nord og syd og ikke mindst i hans byggeprojekter i Nubien. Lise, der to gange har haft medlemmer af DÆS med på rejse i Nordsudan, forsøger i foredraget at samle trådene omkring hans aktiviteter i området.

 

Alexandria og Pharos – og generalforsamling


Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19

Mødedato: Onsdag d. 24/1 2018 kl 18
Lokale: KUA1 22.0.11

Alexandria og Pharos: hvor alverdens kulturer mødes og fortiden smelter sammen med fremtiden, v. Ph.d. Niels Bargfeldt, Forskningsassistent, Aarhus Universitet.

Alexandria vest for Nildeltaet blev udlagt som en storslået kulturhovedstad for det nye ptolemæiske herskerdynasti, som overtog herredømmet i Ægypten efter Alexander den Stores død.

Metropolen bar præg af nye fantastiske ideer, byggekomplekser og kulturtiltag, men helt bevidst skulle byen ligeledes afspejle for længst forgangne tiders storhed og bringe fortiden i spil på ny. Her blev det berømte fyrtårn, Pharos, opført, et af den antikke verdens syv vidundere, men hvad betød det for Alexandria, og hvordan husker vi det i dag?

Niels har skrevet om Pharos i bogen ‘Antikkens 7 Vidundere‘ udgivet af Aarhus Universitetsforlag, 2017.

 

Niebuhrs Museum – og generalforsamling


Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.30

Mødedato: Torsdag d. 26/1 2017 kl 18
Lokale: KUA1 22.0.11

Anne Haslund Hansen, Ph.D., Nationalmuseet

Anne Haslund Hansen fortæller om sit arbejde med bogen Niebuhrs Museum. Souvenirs og sjældenheder fra Den Arabiske Rejse 1761-1767.

Hvilke genstande kom med hjem fra den danske ekspedition og hvorfor? Anne vil især se nærmere på ekspeditionens tid i Ægypten.

Se mere om bogen, hvor den også kan købes:
http://www.forlagetvandkunsten.dk/111591/
https://www.plusbog.dk/niebuhrs-museum-anne-haslund-hansen-9788776953201/

 

Afsides koptiske kirker i Etiopien

Ivar 1
Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.

Mødedato: Torsdag d. 28/1 2016 kl 18
Lokale: KUA1 22.0.11

ved læge Ivar Aagaard-Hansen

Ivar, Susanne og Henrik var med Paul John Frandsen på DÆS’ tur til Etiopien i 2003. Ved Pauls foredrag i foråret blev de inspireret til at tage til Etiopien igen og gå i dybden med de koptiske kirker i Tigray.

Etiopien blev koptisk kristent omkring 350 e.Kr. Den koptiske kirke blev ekskluderet af de andre kirker ved kirkemødet i Chalchedon i 451, og siden har troen udviklet sig forholdsvis isoleret i Etiopien, med patriarken i Alexandria som øverste (fjerne) religiøse instans. Troen præger landet og hverdagen, og det er bevægende at se den uendelige mængde af pilgrimme, der vandrer gennem landet på pilgrimsfærd til kirkefester. I oktober 2015 tog Ivar Aagaard-Hansen sin kone Susanne Brammer og den trofaste rejsefælle Henrik Bjerresø til Nord-Etiopien, hvor Tigray-kirkerne var hovedmålet. Kirkernes malerier er fra 16-1800-tallet, fra en periode, hvor muslimerne ofte trængte hærgende ind i landet, og de kristne måtte gemme sig. Fortællingen om kirkerne går dog uvægerligt tilbage til de mytiske tvillingekonger, som indførte kristendommen. Kirkerne ligger oftest på utilgængelige steder i bjergene, og man må for det meste vandre og klatre i timer for at nå dem. Vi kommer med på disse ture, også til kirkerne i Lalibela, til svovlsøer i saltørkenen i Danakil, og op til aberne i Simien Nationalpark.

 

Generalforsamling fulgt af foredrag

JoRowland
Mødedato: Tirsdag d. 27/1 2015,
efter generalforsamlingen der begynder kl. 18.00
Lokale: KUA1 23.0.50

The sacred site of ‘Quesna’: multi-disciplinary investigations and analyses in the Ptolemaic-Roman cemetery and the falcon necropolis, v. Joanne Rowland, Juniorprofessor, Freie Universität Berlin

The archaeological area of Quesna lies c. 60km north of Cairo, and only 7km northeast of the site of ancient Athribis, with which Quesna can be linked by the Late Period.

The current investigations of the Egypt Exploration Society mission began in 2006 with a survey across the whole sites, which established the extent of the archaeology, and from which the excavations were targeted between 2007 and 2014.

Osteological investigations have informed us about the health of the population and diseases and illnesses with which they were afflicted, as well as providing interesting information about possible activities with which they were engaged. Zooarchaeological, archaeological and philological investigations have greatly increased our knowledge as to the foundation and use of the falcon necropolis at Quesna, and it can already be tentatively linked with an individual, Djed Hor, known from statues and statue bases found at Athribis.

The talk will summarise the key results up until now and show how the investigations have increased our knowledge about the uses of the site and, in particular, the people who were living in its vicinity and those who were involved in the sacred aspects of the site.