Grundkursus i ægyptologi
Mødedato: Torsdag d. 9. marts
kl. 16-19
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Grundkursus i ægyptologi, v. Cand.phil. Mette Gregersen
Ikke alle tilhørerne til Dansk Ægyptologisk Selskabs foredrag på Antikmuseet er medlemmer af DÆS, og det har vist sig, at flere ikke har den grundlæggende viden om Ægyptens oldtid.
Mette Gregersen vil derfor afholde en form for grundkursus, der vil være en historisk gennemgang af de forskellige perioder, en indføring i ægyptisk religion og en omtale af hieroglyfskriften og dens tydning. Der er afsat tre timer med pauser, og alle er velkomne, også hvis man bare vil have genopfrisket sin viden om dynastier, faraoner, ægyptiske guder og hieroglyffer.
Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten
.
Mødedato: Torsdag 27.10 2022 kl. 18.00
Lokale: KUA – 15A.0.13
Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten, v. Mette Gregersen, Cand.phil.
I Oldtidens Ægypten har slanger i lighed med andre dyr spillet en vigtig rolle. Generelt gennemsyrer Dualismen mange forhold i landet, og ikke overraskende gør den sig også gældende, når det drejer sig om slangerne i religion og mytologi.
Således er de to køn repræsenteret både i form af venligsindede, beskyttende eksemplarer og det stik modsatte. Disse ærefrygtindgydende og skræmmende skabninger er først og fremmest afbildet i grave, på tempelvægge og på steler; men forekommer eksempelvis også som symbol på kongemagten i form af en kobraslange på kongens pande.
Foredraget vil på baggrund af kildemateriale i form af tekster og billeder belyse nogle af disse specielle væsener, først og fremmest Wadjet, Apophis og Mehen som nok de kendteste, men også mindre kendte som bl.a. Ouroboros, Meretseger, Renenutet og Sa-Ta. Eksempler fra litteraturen og her i blandt forskellige myter med slanger som væsentlige aktører berøres også.
Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten
.
Mødedato: Torsdag 24.11 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten, v. Mette Gregersen, Cand.phil.
I Oldtidens Ægypten har slanger i lighed med andre dyr spillet en vigtig rolle. Generelt gennemsyrer Dualismen mange forhold i landet, og ikke overraskende gør den sig også gældende, når det drejer sig om slangerne i religion og mytologi.
Således er de to køn repræsenteret både i form af venligsindede, beskyttende eksemplarer og det stik modsatte. Disse ærefrygtindgydende og skræmmende skabninger er først og fremmest afbildet i grave, på tempelvægge og på steler; men forekommer eksempelvis også som symbol på kongemagten i form af en kobraslange på kongens pande.
Foredraget vil på baggrund af kildemateriale i form af tekster og billeder belyse nogle af disse specielle væsener, først og fremmest Wadjet, Apophis og Mehen som nok de kendteste, men også mindre kendte som bl.a. Ouroboros, Meretseger, Renenutet og Sa-Ta. Eksempler fra litteraturen og her i blandt forskellige myter med slanger som væsentlige aktører berøres også.
Papyrus årgang 42 nr. 1 2022
Indhold:
Meroë – et musikalsk øjebliksbillede Lise Manniche
Ægyptiske smittebølger Francois Tonic
At ryste papyrus Mette Gregersen
Nogle ord om afviklingen af en mumie i København i 1895 Thomas Christiansen
Mindeord: Christian Tilly, Annette Lerstrup og Geoffrey T. Martin
Indhold – abstracts – redaktionelt
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714
Papyrus årgang 40 nr. 1 2020
Indhold:
Billedet af Bes Lise Manniche
Den upåagtede mumie i Cambridge Mette Gregersen
Fækalier i ægyptisk lægekunst Lise Manniche
Helvedes Magter: En dødelig forbandelse fra middelalderens Ægypten Korshi Dosoo
Nekrolog: John Richard Harris Paul John Frandsen
Indhold – abstracts – redaktionelt
Siden sidst
For at kunne læse disse skal du bruge det gratis program Adobe Acrobat Reader – som du kan hente her…
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714
Papyrus årgang 39 nr. 2 2019
Indhold:
Tutankhamons evighed Lise Manniche
Verden i en skål. Bemalet fajance fra det Ny Rige Rune Nyord
Frøens rolle i det gamle Ægypten Mette Gregersen
To konferencer i London Tine Bagh og Lise Manniche
Indhold – abstracts – redaktionelt
Siden sidst
For at kunne læse disse skal du bruge det gratis program Adobe Acrobat Reader – som du kan hente her…
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714
Seminar om Glyptoteket
Mødedato: lørdag d. 23/11 2019 kl. 11-16
Lokale: KUA1 22.0.11
11.00: Foredrag 1, v. Louise Alkjær
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Mette Gregersen
14.45: Foredrag 3, v. Tine Bagh
I det første foredrag ser Louise nærmere på brygger Jacobsen og grundlæggelsen af Glyptotekets ægyptiske samling. Hun kommer blandt andet ind på bryggerens kunstsyn, Valdemar Schmidts ægyptiske indkøb og ikke mindst Bryggerens egen rejse til Ægypten få år før sin død.
Mette undersøger, hvordan samlingen voksede via Ny Carlsberg Fondets sponsering af vigtige udgravninger, og kommer især ind på Petries betydning for museet og ser på historien bag nogle af de mest kendte genstande, den engelske arkæolog bragte til Glyptoteket.
Tine slutter dagens seminar med at præsentere museets nyere historie om Glyptotekets ægyptologer efter Valdemar Schmidt, og hvad de har betydet for samlingen. Hun vil bl.a. komme ind på, hvordan den lille, men betydningsfulde, Amarnasamling blev til og også kort, hvad fremtiden vil byde på for det gamle museum.
Frøens rolle
Mødedato: Torsdag d. 4/10 2018, kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen
I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.
De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.
Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.
Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.
Frøens rolle
Mødedato: Torsdag d. 11/10 2018, kl. 18.00
Lokale: KUA 15a.1.13
Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen
I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.
De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.
Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.
Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.
Biens rolle i det gamle Ægypten
Mødedato: Torsdag d. 15/2 2018, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414
Biens rolle i det gamle Ægypten, ved cand.phil. Mette Gregersen
Ifølge den ptolemæiske Papyrus Salt 825 (B.M. 10051) opstod bien fra Res tårer, og såvel bien som de vigtige produkter, som den frembringer, spillede allerede en væsentlig rolle så langt tilbage som i Gamle Rige.
I Dendera- og Edfutemplet er “at spise honning” bwt, noget som ikke under nogen omstændigheder må foregå, hvorimod honning godt kan indgå i de fødevarer, som ofres i templet til Hathor og Horus.
I hieroglyfskriften møder vi bien som et tegn, der naturligt nok bruges til at skrive bi og honning med, men måske mere overraskende også til at skrive titlen “Konge af Nedre Ægypten” med. Foredraget vil belyse de mange forskellige aspekter af dette fantastiske lille dyr og dets produkter, som man bl.a. kan finde afbildet på grav- og tempelvægge, og som for den søde honnings vedkommende også har været anvendt i fødevarer og medicin.
Biens rolle i det gamle Ægypten
Mødedato: Torsdag d. 22/2 2018 Kl. 18.00
Lokale: 15A.0.13
Biens rolle i det gamle Ægypten, ved cand.phil. Mette Gregersen
Ifølge den ptolemæiske Papyrus Salt 825 (B.M. 10051) opstod bien fra Res tårer, og såvel bien som de vigtige produkter, som den frembringer, spillede allerede en væsentlig rolle så langt tilbage som i Gamle Rige.
I Dendera- og Edfutemplet er “at spise honning” bwt, noget som ikke under nogen omstændigheder må foregå, hvorimod honning godt kan indgå i de fødevarer, som ofres i templet til Hathor og Horus.
I hieroglyfskriften møder vi bien som et tegn, der naturligt nok bruges til at skrive bi og honning med, men måske mere overraskende også til at skrive titlen “Konge af Nedre Ægypten” med. Foredraget vil belyse de mange forskellige aspekter af dette fantastiske lille dyr og dets produkter, som man bl.a. kan finde afbildet på grav- og tempelvægge, og som for den søde honnings vedkommende også har været anvendt i fødevarer og medicin.
Nassersøen
Rejse på Nassersøen den første uge i marts 2016
med Mette Gregersen
På opfordring udbydes en rejse på Nassersøen i den første uge i marts 2016. Da der er indført skærpede regler for guidning i Ægypten, har vi måttet afvente besked på, om dette også gælder specielle ture. Vi har nu fået bekræftet, at disse ikke er omfattede af ændringerne, så derfor kan program udarbejdes. Dette vil foreligge snarest. 19 personer har vist deres interesse, og yderligere interesserede kan kontakte Mette på telefon: 46383904 / 21562837, eller e-mail: dalengen18@hotmail.com
Tilbring en optimal dag
Mødedato: Tors. d. 27/11 kl. 17.30 NB: Ny dato!
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!
Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet;
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414.
v cand.phil. Mette Gregersen
Udtrykket “Tilbring en optimal dag” (iri hrw nfr) figurerer både i thebanske grave fra Ny Rige og i litteraturen fra Mellemste Rige til Romersk Periode.
En nærmere analyse af de tekster, hvori udtrykket forekommer i de omtalte grave, gav det overraskende resultat, at iri hrw nfr ofte optræder i forbindelse med noget af det, som bruges ved mumificering og gravlæggelse. Eksempelvis antiw (der ofte oversættes som ’myrra’, hvilket det dog ikke er), olier og botanisk materiale.
Derudover træffes det i gravene i forbindelse med scener, som nævner boliger forbundet med efterlivet og Dalfesten. Det lader til, at udtrykkets tilstedeværelse i gravene er forbundet med efterlivet, mens det i litteraturen afspejler livet blandt de levende
Rejse til Cairo og Alexandria – aflyst
… 1.-8. november 2014 med Mette Gregersen.
Hvis forholdene tillader det, vil vi afholde denne tur, der måtte udsættes i marts måned 2014.
En rejse til de to lokaliteter Cairo og Alexandria spænder over næsten tre tusinde år. Cairo-området er sæde for de fleste tilbageværende tilgængelige pyramider i Ægypten, og vi skal besøge både Giza, Sakkara, Dahshur og Meidum. I Giza er et par af de talrige mastabagrave blevet åbnet for turister, og disse så vel som de åbne grave i Sakkara besøges. Sakkara har meget andet at byde på, nemlig Djosers trinpyramide, Tetipyramiden med nogle af de ældste pyramidetekster, det imponerende Serapeum, som var sæde for Apistyrenes begravelse og det relativt nye Imhotep Museum. Det ægyptiske museum og Det koptiske Museum skal naturligvis også ses.
Afslutningen på ægyptisk selvstændighed viser sig i det græsk-romerske Alexandria. Turen hertil strækker sig over to dage, hvorunder de antikke seværdigheder og det nye bibliotek besøges. På turen tilbage fra Alexandria til Cairo gør vi ophold i et koptisk kloster i den vestlige ørken, hvor munkene selv viser rundt.
Praktisk arrangør for turen er Atlantis Rejser, og program kan fås der af Kathrine Alkjær, som også modtager tilmelding. Faglige spørgsmål rettes til Mette Gregersen, som kan kontaktes på telefon 21562837 og efter 3. august på e-mail: dalengen18@hotmail.com. Kathrine Alkjær Atlantis Rejser kan kontaktes på grupper@atlantisrejser.dk.
Tilbring en optimal dag
Mødedato: Tors. d. 13 /11, kl. 18
Lokale: 15A.0.13 KUA2
v cand.phil. Mette Gregersen
Udtrykket “Tilbring en optimal dag” (iri hrw nfr) figurerer både i thebanske grave fra Ny Rige og i litteraturen fra Mellemste Rige til Romersk Periode.
En nærmere analyse af de tekster, hvori udtrykket forekommer i de omtalte grave, gav det overraskende resultat, at iri hrw nfr ofte optræder i forbindelse med noget af det, som bruges ved mumificering og gravlæggelse. Eksempelvis antiw (der ofte oversættes som ’myrra’, hvilket det dog ikke er), olier og botanisk materiale.
Derudover træffes det i gravene i forbindelse med scener, som nævner boliger forbundet med efterlivet og Dalfesten. Det lader til, at udtrykkets tilstedeværelse i gravene er forbundet med efterlivet, mens det i litteraturen afspejler livet blandt de levende