Mette Gregersen

Lørdagsseminar om Ægyptomani

Foto: DFI/Det Danske Filminstitut

Mødedato: lørdag d. 20/4 2024 kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

Kl. 11 – Voltaires opfattelse af Oldtidens Ægypten, v. Cand.phil. Mette Gregersen

Voltaire var en af de mest betydningsfulde filosoffer i 1700-tallet. Foruden filosofiske værker udgav han også romaner, poesi og ikke mindst det store historieværk i to bind, Essai sur les Moeurs et l’ Esprit des Nations, hvori han i 1. bind bl.a. beskæftiger sig med Oldtidens Ægypten. Voltaires værk udkom i 1756, og han kunne teoretisk set derfor have haft kendskab til Frederik Ludvig Nordens rejseberetning, der først udkom i 1755. Hans kilder er dog for de flestes vedkommende langt ældre, og det får selvsagt betydning for hans opfattelse af Ægypten. Foredraget vil se nærmere på, hvordan Voltaires forståelse af landet, historiske forhold, skriftsproget, monumenter, ritualer og mysterier forholder sig til den viden, man har i dag.

Kl. 12.15 Frokost (medbring selv mad og drikke)
KL. 13 Mumien og sfinksen i milen, v. Thomas Christiansen, ph.d.
Faraoernes Ægypten var et så yndet sujet i stumfilm, at filmhistorikere har konkluderet, at filmen i sin barndom led af et svært tilfælde af ægyptomani. Det kan således ikke overraske, at Nordisk Film indspillede to film i 1915, hvor handlingen var henlagt til Ægypten: Mumiens Halsbaand og Sfinxens Hemmelighed, der havde premiere i henholdsvis 1916 og 1918.

Da det dog hverken var muligt eller rentabelt at optage filmene i Ægypten, blev de indspillet i Råbjerg Mile, hvor ægyptiske templer og grave blev opført, ja, sågar en 27 meter høj sfinks og pyramide. Begge film blev sat i scene af den drevne instruktør Robert Dinesen (1874-1972), og de to mandlige hovedroller spillet af tidens største stjerne Valdemar Psilander (1884-1917), der i en af filmene gestalter den sexede (sic!) og handlekraftige ægyptolog Robin Gray.

Filmene er desværre gået tabt, ironisk nok formentlig fordi de var meget populære, men derefter hensank i glemsel. Men heldigvis gør det bevarede arkivmateriale – såsom filmprogrammer, manuskripter og stillbilleder – det muligt at genopleve dem i dette rigt illustrerede foredrag.

Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)

Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)

Kl. 14.45 Ægyptomanien og frimureriet, v. Niels Peter Lemche, professor emeritus, dr.theol.

Skulle der være nogen, som er i tvivl om sammenhængen mellem frimureri og ægyptomani, bedes vedkommende se nærmere på dette billede af salen i en loge i Bruxelles. Egentlig behøvede man ikke sige mere; men der er inden for frimureriet nogle hovedretninger med forskellige ideer om det gamle Ægypten. Man vil aldrig finde en dansk logesal med en tilsvarende udsmykning; men de ægyptiske elementer er der stadigvæk. Det kan jeg i dette forum ikke gennemgå i detaljer, men fra Stamhusets festsal, som også bruges til offentlige koncerter, kan man finde sfinxen i en ganske markant position.

Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)

Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)

Foredraget, der bygger på et foredrag, jeg holdt i 2018 i Den Danske Frimurerordens forskningsloge Friederich Münter, som jeg er ordførende mester for, vil give en skitse af oprindelsen til ægyptomanien i frimureriet, og sætte det ind i en sammenhæng med ægyptomaniens udvikling siden antikken, med hovedvægt på renæssancen og oplysningstiden, som jo også var den periode, hvor frimureriet kom til verden. Kunstnerisk nåede ægyptomanien sit klimaks i br. Wolfgang Amadeus Mozarts frimureropera Tryllefløjten fra 1791, som for en frimurer ikke bereder nogen vanskeligheder. Handlingen er helt frimurerisk, og der var bestemt grund til, at ikke alle Mozarts frimurerbrødre var glade for, at han fortalte så meget om indvielsen i ordenen.

Litteratur, som vil blive gjort elektronisk tilgængelig for selskabets medlemmer:
Niels Peter Lemche, ”Ægyptomanien og frimureriet”, Acta Masonica Scandinavica 22, 2019, s. 9-68
Niels Peter Lemche, Hermes Trismegistos, et foredrag i Friederich Münter fra 2020, udgivet for medlemmerne af Friederich Münter i Lejlighedsvise Publikationer nr. 2, 2020

Grundkursus 2 i ægyptologi

Mødedato: Torsdag d. 5/10-2023- kl. 16-19 – bemærk døren låses! Kom til tiden.

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Grundkursus 2 i ægyptologi, v. Cand.phil. Mette Gregersen

I foråret 2023 blev der afholdt et grundkursus for DÆS på Antikmuseet med fokus på de store historiske perioder i det gamle Ægypten.

Nu er tiden kommet til at behandle skabelsesmyter, guder, de komplicerede forberedelser til efterlivet, gravene og et besøg i den lillle by, Deir el-Medina, hvor de fremragende gravarbejdere, som skabte såvel konge- som privatgrave i Ny Rige, boede. Gennem de mange overleverede tekster får man et enestående indblik i livet i byen.

Grundkursus i ægyptologi

Mødedato: Lørdag d. 25/11-2023 kl. 14-17

(trykfjel rettet)

Lokale 15A.1.11

Grundkursus i ægyptologi, v. cand.phil. Mette Gregersen

I foråret 2023 afholdt Mette med stor succes det første grundkursus i Ægyptologi på Antikmuseet i Århus, så nu gentager vi det i København.

Der vil være en historisk gennemgang af de forskellige perioder, en indføring i ægyptisk religion og en omtale af hieroglyfskriften og dens tydning. Der er afsat tre timer med pauser, og alle DÆS-medlemmer er velkomne, også hvis man bare vil have genopfrisket sin viden om dynastier, faraoner, ægyptiske guder og hieroglyffer. I Århus nåede Mette ikke hele programmet, så vi får se, om der også her er behov for et opfølgende arrangement næste forår.

 

Grundkursus i ægyptologi

Mødedato: Torsdag d. 9. marts
kl. 16-19

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Grundkursus i ægyptologi, v. Cand.phil. Mette Gregersen

Ikke alle tilhørerne til Dansk Ægyptologisk Selskabs foredrag på Antikmuseet er medlemmer af DÆS, og det har vist sig, at flere ikke har den grundlæggende viden om Ægyptens oldtid.

Mette Gregersen vil derfor afholde en form for grundkursus, der vil være en historisk gennemgang af de forskellige perioder, en indføring i ægyptisk religion og en omtale af hieroglyfskriften og dens tydning. Der er afsat tre timer med pauser, og alle er velkomne, også hvis man bare vil have genopfrisket sin viden om dynastier, faraoner, ægyptiske guder og hieroglyffer.

Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten

.

Mødedato: Torsdag 27.10 2022 kl. 18.00

Lokale: KUA – 15A.0.13

Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten, v. Mette Gregersen, Cand.phil.

I Oldtidens Ægypten har slanger i lighed med andre dyr spillet en vigtig rolle. Generelt gennemsyrer Dualismen mange forhold i landet, og ikke overraskende gør den sig også gældende, når det drejer sig om slangerne i religion og mytologi.

Således er de to køn repræsenteret både i form af venligsindede, beskyttende eksemplarer og det stik modsatte. Disse ærefrygtindgydende og skræmmende skabninger er først og fremmest afbildet i grave, på tempelvægge og på steler; men forekommer eksempelvis også som symbol på kongemagten i form af en kobraslange på kongens pande.

Foredraget vil på baggrund af kildemateriale i form af tekster og billeder belyse nogle af disse specielle væsener, først og fremmest Wadjet, Apophis og Mehen som nok de kendteste, men også mindre kendte som bl.a. Ouroboros, Meretseger, Renenutet og Sa-Ta. Eksempler fra litteraturen og her i blandt forskellige myter med slanger som væsentlige aktører berøres også.

 

Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten

.

Mødedato: Torsdag 24.11 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten, v. Mette Gregersen, Cand.phil.

I Oldtidens Ægypten har slanger i lighed med andre dyr spillet en vigtig rolle. Generelt gennemsyrer Dualismen mange forhold i landet, og ikke overraskende gør den sig også gældende, når det drejer sig om slangerne i religion og mytologi.

Således er de to køn repræsenteret både i form af venligsindede, beskyttende eksemplarer og det stik modsatte. Disse ærefrygtindgydende og skræmmende skabninger er først og fremmest afbildet i grave, på tempelvægge og på steler; men forekommer eksempelvis også som symbol på kongemagten i form af en kobraslange på kongens pande.

Foredraget vil på baggrund af kildemateriale i form af tekster og billeder belyse nogle af disse specielle væsener, først og fremmest Wadjet, Apophis og Mehen som nok de kendteste, men også mindre kendte som bl.a. Ouroboros, Meretseger, Renenutet og Sa-Ta. Eksempler fra litteraturen og her i blandt forskellige myter med slanger som væsentlige aktører berøres også.

 

Papyrus årgang 42 nr. 1 2022


Indhold:

Meroë – et musikalsk øjebliksbillede Lise Manniche
Ægyptiske smittebølger
Francois Tonic
At ryste papyrus
Mette Gregersen
Nogle ord om afviklingen af en mumie i København i 1895
Thomas Christiansen
Mindeord: Christian Tilly, Annette Lerstrup og Geoffrey T. Martin

Indhold – abstracts – redaktionelt

Siden sidst

Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714

Papyrus årgang 40 nr. 1 2020


Indhold:

Billedet af Bes Lise Manniche
Den upåagtede mumie i Cambridge Mette Gregersen
Fækalier i ægyptisk lægekunst Lise Manniche
Helvedes Magter: En dødelig forbandelse fra middelalderens Ægypten Korshi Dosoo
Nekrolog: John Richard Harris Paul John Frandsen

Indhold – abstracts – redaktionelt
Siden sidst

For at kunne læse disse skal du bruge det gratis program Adobe Acrobat Reader – som du kan hente her…

Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714

Papyrus årgang 39 nr. 2 2019

pap1902omslag
Indhold:

Tutankhamons evighed Lise Manniche
Verden i en skål. Bemalet fajance fra det Ny Rige Rune Nyord
Frøens rolle i det gamle Ægypten Mette Gregersen
To konferencer i London Tine Bagh og Lise Manniche

Indhold – abstracts – redaktionelt
Siden sidst

For at kunne læse disse skal du bruge det gratis program Adobe Acrobat Reader – som du kan hente her…

Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714

Seminar om Glyptoteket

glyptoteketMødedato: lørdag d. 23/11 2019 kl. 11-16
Lokale: KUA1 22.0.11

11.00: Foredrag 1, v. Louise Alkjær
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Mette Gregersen
14.45: Foredrag 3, v. Tine Bagh

I det første foredrag ser Louise nærmere på brygger Jacobsen og grundlæggelsen af Glyptotekets ægyptiske samling. Hun kommer blandt andet ind på bryggerens kunstsyn, Valdemar Schmidts ægyptiske indkøb og ikke mindst Bryggerens egen rejse til Ægypten få år før sin død.

Mette undersøger, hvordan samlingen voksede via Ny Carlsberg Fondets sponsering af vigtige udgravninger, og kommer især ind på Petries betydning for museet og ser på historien bag nogle af de mest kendte genstande, den engelske arkæolog bragte til Glyptoteket.

Tine slutter dagens seminar med at præsentere museets nyere historie om Glyptotekets ægyptologer efter Valdemar Schmidt, og hvad de har betydet for samlingen. Hun vil bl.a. komme ind på, hvordan den lille, men betydningsfulde, Amarnasamling blev til og også kort, hvad fremtiden vil byde på for det gamle museum.

 

Frøens rolle

ÆIN-1804-Frø_MetteMødedato: Torsdag d. 4/10 2018, kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen

I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.

De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.

Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.

Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.

 

Frøens rolle

ÆIN-1804-Frø_MetteMødedato: Torsdag d. 11/10 2018, kl. 18.00
Lokale: KUA 15a.1.13

Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen

I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.

De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.

Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.

Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.

 

Biens rolle i det gamle Ægypten

Mødedato: Torsdag d. 15/2 2018, kl. 17.30

Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Biens rolle i det gamle Ægypten, ved cand.phil. Mette Gregersen

Ifølge den ptolemæiske Papyrus Salt 825 (B.M. 10051) opstod bien fra Res tårer, og såvel bien som de vigtige produkter, som den frembringer, spillede allerede en væsentlig rolle så langt tilbage som i Gamle Rige.

I Dendera- og Edfutemplet er “at spise honning” bwt, noget som ikke under nogen omstændigheder må foregå, hvorimod honning godt kan indgå i de fødevarer, som ofres i templet til Hathor og Horus.

I hieroglyfskriften møder vi bien som et tegn, der naturligt nok bruges til at skrive bi og honning med, men måske mere overraskende også til at skrive titlen “Konge af Nedre Ægypten” med. Foredraget vil belyse de mange forskellige aspekter af dette fantastiske lille dyr og dets produkter, som man bl.a. kan finde afbildet på grav- og tempelvægge, og som for den søde honnings vedkommende også har været anvendt i fødevarer og medicin.

 

Biens rolle i det gamle Ægypten

Mødedato: Torsdag d. 22/2 2018 Kl. 18.00

Lokale: 15A.0.13

Biens rolle i det gamle Ægypten, ved cand.phil. Mette Gregersen

Ifølge den ptolemæiske Papyrus Salt 825 (B.M. 10051) opstod bien fra Res tårer, og såvel bien som de vigtige produkter, som den frembringer, spillede allerede en væsentlig rolle så langt tilbage som i Gamle Rige.

I Dendera- og Edfutemplet er “at spise honning” bwt, noget som ikke under nogen omstændigheder må foregå, hvorimod honning godt kan indgå i de fødevarer, som ofres i templet til Hathor og Horus.

I hieroglyfskriften møder vi bien som et tegn, der naturligt nok bruges til at skrive bi og honning med, men måske mere overraskende også til at skrive titlen “Konge af Nedre Ægypten” med. Foredraget vil belyse de mange forskellige aspekter af dette fantastiske lille dyr og dets produkter, som man bl.a. kan finde afbildet på grav- og tempelvægge, og som for den søde honnings vedkommende også har været anvendt i fødevarer og medicin.

 

Nassersøen

 

AbuSimbel

Rejse på Nassersøen den første uge i marts 2016
med Mette Gregersen

På opfordring udbydes en rejse på Nassersøen i den første uge i marts 2016. Da der er indført skærpede regler for guidning i Ægypten, har vi måttet afvente besked på, om dette også gælder specielle ture. Vi har nu fået bekræftet, at disse ikke er omfattede af ændringerne, så derfor kan program udarbejdes. Dette vil foreligge snarest. 19 personer har vist deres interesse, og yderligere interesserede kan kontakte Mette på telefon: 46383904 / 21562837, eller e-mail: dalengen18@hotmail.com