Foredrag

Champollion og 1500 års hieroglyfstudier

Champollion

Mødedato: Torsdag 31.3 2022 kl. 19.00

Lokale: KUA – 23.0.49

Champollion og 1500 års hieroglyfstudier, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

For præcis 200 år siden blev hieroglyfskriften endelig dechifreret. Forud for denne bedrift var der gået 1500 år med undertiden intense forsøg på at forstå ægypternes skrift. Foredraget handler om hvorfor man i Antikken, Renæssancen og Oplysningstidens i det hele taget interesserede sig for denne skrift og hvordan man greb studierne af den an. Og så handler det naturligvis også om fundet af Rosettestenen, der blev nøglen til dechifreringen, som Champollion med rette fik æren af.

Til foredraget vil der være mulighed for at drikke et glas vin.

Lørdagsseminar om Post-Amarna-grave

Mødedato: Lørdag 30.4 2022 kl. 11-16

Lokale: KUA – 23.0.49

Meryra

.

Kl. 11 – Lise Manniche, mag art., PhD
Variationer over et tema. Musikalske billeder i og efter Amarnatiden

I Amarna-tidens billedkunst møder vi både tradition, nyfortolkning og radikale ændringer. Blandt mange, markante eksempler præsenteres her et enkelt: musikken som den afspejles i kunsten i de 17 turbulente år af Akhenatens regering.

I hvilket omfang overlevede kongens straksløsninger under hans umiddelbare efterfølgere i gravene i Theben og Memphis? I relief og maleri lå der et stort ansvar hos omridstegneren, som gengav det, han anså som korrekt her og nu i forhold til opgaven, men vi kan ikke forvente, at han også havde kendskab til alle detaljer i instrumenter og opførelsespraksis.

Kl. 12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)

Huy

.

Kl. 13 – Gabriele Pieke, Curator, Reiss-Engelhorn-Museen, Mannheim
Finding a New Balance. Non-Royal Tombs of the Post Amarna Period in Western Thebes

The paper gives an overview on the development of non-royal funerary monuments at Thebes from the reign of Tutankhamun to Horemheb in terms of social stratum of owners, the location of the monuments in the necropolis, and the architecture of the cult chapels. The changes in tomb decoration will be illustrated by some selected chapels, which were built shortly after the Amarna period such as Parennefer/ Wennenfer, Amenhotep Huy, or Neferhotep.

These tombs exhibit iconographic programs, which rely on traditional images on the one hand but also integrate new concepts and even Amarna motifs. The concept and composition of some of these chapels appear to be strongly influenced by the Amarna period, while at the same time explicit image quotations link the tombs to their pre-Amarna neighbours at Thebes. The preserved funerary sculpture likewise attests traditional Theban forms but also certain shifts.

Kl. 14.15 – Pause

NicoStaring

.

Kl. 14.45 – Nico Staring, F.R.S.-FNRS / Université de Liège
Saqqara during the post-Amarna period

The Amarna period presents an exciting episode in pharaonic history. The period spans less than two decades yet witnessed major social and religious transformations. Akhenaten, ordered the construction of a rock-cut tomb east of his new city, and the highest palace officials and administrators (the ‘elite’) followed his example. In so doing, they left the necropolises associated with the traditional foremost cities of the kingdom, Thebes and Memphis.

Soon after king Akhenaten died, his city, Akhetaten, entered a process of abandonment. The elite moved north to Memphis and built their tombs on the desert plateau west of the old city. This lecture focuses on the Memphite necropolis of Saqqara during the post-Amarna period, and explores what effects the events of the Amarna and post-Amarna period had on the cemetery’s development and tomb art.

 

Archive or not? Amarna letters in Egyptian perspective

Amarna – Central city plan

Mødedato: Onsdag 11.5 2022  kl. 19.00

Lokale: KUA – 23.0.49

Archive or not? Amarna letters in Egyptian perspective, v. Jana Mynářová, Associate Professor of Egyptology, Charles University, Prague

Because of the richness of details and the very nature of the individual texts, the Amarna letters traditionally occupy a very prominent position in the discussion of relations between Egypt and its partners in the ancient Near East, especially in the second half of the second millennium BCE.

At the same time, however, these texts, written in cuneiform on clay tablets, form an integral part of the rich body of Egyptian material culture from Tell el-Amarna (ancient Akhetaten).

The aim of this lecture is to present the historical and social context in which cuneiform and Egyptian cultures interacted on Egyptian soil and what their immediate cultural and political relationship was. Based on the analysis of archaeological and written sources, the background of this largely hybrid tradition will be reconstructed.

Lørdagsseminar om Bes

Bes. Glyptoteket ÆIN 220 (foto: Anders Sune Berg)

Mødedato: Lørdag d. 25/9 2021 kl. 11-16
Lokale: KUA1 22.0.11

11.00 – Foredrag 1, v. Lise Manniche, mag art., PhD
12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00 – Foredrag 2 v. Olaf Kaper, Professor of Egyptology, Leiden University
14.15 – Pause
14.45 – Foredrag 3, v. Christian E. Loeben, August Kestner Museum Hannover

I forbindelse med BES-udstillingen på Glyptoteket (30/4-31/10 2021) vil lørdagsseminaret handle om Bes. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Allard Pierson Museet i Amsterdam og August Kestner Museet i Hannover.

I Amsterdam var Olaf Kaper gæstekurator for udstillingen, og i Hannover, hvor udstillingen rejser til efter København, er Christian E. Loeben kurator. Det er således disse to, der sammen med Lise vil fortælle den lille, grimme, kære dæmongud Bes.

Lyden af Bes v. mag.art., PhD. Lise Manniche

I de senere år er der kommet fokus på “lyde” i det gamle Ægypten, ikke bare klangen af musikinstrumenter, men lyd generelt. Dette særlige fagområde kaldes nu for “arkæoakustik” eller “soundscapes” (modsat “landscapes”). Efter at have beskæftiget mig med Bes’ udseende, hans betydning for fertilitet og fødsler, og i et vist omfang med hans musikinstrumenter er det derfor nærliggende at præsentere “Lyden af Bes” i en lidt bredere sammenhæng og med særlig fokus på hans stemme, og hvordan han brugte den.

The small gods of Ancient Egypt: examining Bes and Tutu v. Olaf Kaper, Professor of Egyptology, Leiden University

The gods of the ancient Egyptians were very many indeed, and the gods were grouped together in many different ways. Bes belongs to a class of gods that we may call “small gods”, with the use of an ancient Egyptian term. This lecture will discuss the place of Bes in the pantheon and compare him to the god Tutu, with whom Bes is sometimes depicted together.

By looking at the role of the small gods, we can understand better how the Egyptians saw their world and how they dealt with the overwhelming amount of divine beings that could help or threaten them.

Bes and Thoeris, two “small gods” in Ancient Egypt: same competence – different careers v. Christian Loeben, Museum August Kestner, Hannover

It is a remarkable phenomenon: The goddess Thoeris, Egyptian Ta-Weret (“The-Great-One”), has enjoyed adoration for the longest time in Egyptian history. However, Bes who really became Bes only as late as in Dynasty 26 (c. 600 B.C.E.) would very quickly supersede the venerable goddess as the most popular deity in the realm of Egyptian private life.

The lecture will analyse the mechanisms behind it and will finally show that the career of Bes in the later phases of Egyptian religion was not only an extraordinary one but was also exceedingly diverse.

Professional weavers and their looms in Roman Egypt

Romersk tunika

Mødedato: Torsdag d. 14/10 2021, kl. 19.00
Lokale: KUA1 22.0.11

Professional weavers and their looms in Roman Egypt, v. Maria Mossakowska-Gaubert, Post-Doc. Research Fellow, Centre for Textile Research (CTR), Københavns Universitet

In addition to agriculture, textile production was one of the most important branches of the Egyptian economy from the Pharaonic era to the medieval Arab period. The question of the different types of looms and the specialised weavers is one of the most crucial issues for understanding the evolution of textile production and its technological development in the Nile Valley.

This presentation is an attempt to re-interpret some of the evidence, mainly papyrological and iconographic, which could add new data to the study of professional weavers and their looms in Egypt in the Roman period.

This research is conducted in the framework of the group ‘Egyptian weaving Tools and Looms’ of twelve experts coming from various horizons: archaeology, experimental archaeology, textile analysis, ethnographic research and Greek papyrology The goal of the project is to write a collective article on tools and looms in Egypt from the Ptolemaic to the early Arab period.

The group has been created in 2020 to continue our collective research started in 2017 with the workshop Egyptian Textiles and their Production: ‘Word’ and ‘Object’ (for the publication, see: https://digitalcommons.unl.edu/egyptextiles/), organised as part of the MONTEX project under the Marie Sklodowska-Curie grant agreement no MSCA 701479, hosted by Saxo-Institute: CTR.

Lokaleændring!!! I Nordens fodspor

...

Mødedato: Tirsdag d. 7/12 2021 Kl. 18.00
Lokale ændret til: KUA1 4A.0.69

I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737.

Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.

JULEFEST efter foredraget. Vi følges til frokoststuen i TORS.

Bogauktion og Ingeniøren og de ægyptiske mumier

Mødedato: Torsdag d. 4/11 2021 kl 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)

Først bogauktion (bogliste kommer senere)

Derefter:

Ingeniøren og de ægyptiske mumier: En kioskbasker fra 1910’erne, v. Thomas Christiansen, PhD i ægyptologi

En barok historie, der omhandler antikvitetshandel, en anløben ingeniør og tre ægyptiske mumier og deres kister, udfoldede sig i København i starten 1910’erne. Den vakte stor opsigt i samtiden og blev rapporteret i en lang række dagblade, men er sidenhen hensunket i glemsel.

Historien fortjener at blive genfortalt nøje, da den udover sin iboende underholdningsværdi indeholder vigtige og hidtil ukendte informationer om betydningsfulde ægyptiske antikviteter, der i dag er udstillet på henholdsvis Ny Carlsberg Glyptotek og Antikmuseet i Aarhus.

 

I Nordens fodspor

...

Mødedato: AFLYST – vis ses til efteråret. Foredraget bliver holdt til jul
Lokale: KUA1 23.0.49

I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737.

Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.

Vi håber på at kunne holde DÆS-sommerfest tirsdag d. 8/6 2021 efter Pauls foredrag, og vi sender besked på nyhedsmailen om dette, så snart vi ved mere.

Generalforsamling og Sothis-varsler fra det Gamle Ægypten

Kim om Sothis

Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.00

Mødedato: Torsdag d. 4/2 2021 kl. 18.00
Virtuelt v
ia zoom da vi ikke må mødes.
Link til mødet er sendt på nyhedsmailen tirsdag aften.

Landets Skæbne: Sothis-varsler fra det Gamle Ægypten, v. Professor Kim Ryholt, Københavns Universitet

Kim har for nyligt opdaget den ægyptiske originale tekst til en tekst om astrologi baseret på Sothis, som tidligere kun var kendt i græske oversættelser. Han har faktisk fundet ikke mindre end 30 papyri med denne form for varselstagning.

De vil blive sat ind i en bredere kontekst, og foredraget vil give en generel introduktion til oldægyptisk varselstagning, herunder bl.a. personlige horoskoper, orakelspørgsmål og drømmetydning.

Building textile archaeology in the Nile Valley

Elsa Yavanez

Cotton textiles from Qasr Ibrim (©Trustees of the British Museum) and textile tools from El-Hassa and Meinarti (Sudan National Museum). (Photos: Elsa Yvanez)

Mødedato: Torsdag d. 25/3 2021 kl. 19.00
via zoom. Link er sendt på nyhedsmail til medlemmerne.

Skriv til elin@daes.dk hvis du er medlem – og ikke har modtaget linket.

Building textile archaeology in the Nile Valley, v. PhD Elsa Yvanez, PostDoc, Marie Sklodowska-Curie fellow, Tekstilcentret, Københavns Universitet

Hundreds of years of excavations along the Nile Valley have yielded great amounts of ancient textiles from Egypt and Sudan, well preserved thanks to the arid climate. Settlement sites have shown textile fragments, archaeobotanical remains, fibres, and threads, as well as many implements used for textile manufacturing; but it is from graves that most of the material comes from.

The complex funerary rites of ancient Egypt and Sudan made great use of textile material, for wrapping human and animal remains, for offerings and for furnishing the tombs. From settlements to cemeteries, from iconography to textual sources, textiles were everywhere in the economy and society of the ancient Nile Valley.

Their omnipresence and important social role are often implied in scholarly literature, but this formidable textile material is still not studied and published to its full potential. Inspired by the current renewal of textile research in academia, new research projects are now emerging, advocating for a more inclusive and multi-disciplinary approach.

This lecture will propose a model to build textile archaeology in the Nile Valley, using material from Meroitic Sudan as a case-study (TexMeroe, Marie Skłodowska-Curie project 743420). It will then present new perspectives currently opening in the domain of Pharaonic textiles.

Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek

Bemalet relief fra Apries’ Palads i Memphis, ÆIN 1048. (Foto:Ole Haupt)

Bemalet relief fra Apries’ Palads i Memphis, ÆIN 1048. (Foto:Ole Haupt)

Mødedato: Torsdag d. 22/4 2021 kl. 19.00
Via zoom – link er udsendt til medlemmerne på nyhedsmailen.

Skriv til elin@daes.dk / 20192741 hvis du mangler linket – eller der er problemer med teknikken. Jeg skal nok holde mail og mobil åben til mødet er godt i gang.

Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek, v. PhD Cecilie Brøns, seniorforsker Ny Carlsberg Glyptotek

Glyptoteket har i løbet af de sidste mange år forsket i antikkens farver. Selvom fokus primært har været på græsk og romersk kunst, er også mange af museets ægyptiske genstande blevet undersøgt.

Og hvor farverne på de græske og romerske skulpturer som regel stort set er forsvundet, har de ægyptiske genstande ofte meget af den oprindelige farve bevaret. Dette gør det muligt at opnå langt mere dybdegående viden om oldtidens farvebrug.

Forskningsprojektet anvender forskellige metoder til at spore og identificere den antikke polykromi. En af disse er visible-induced-luminescence (VIL) fotografi, der kan spore det syntetiske pigment ægyptisk blåt, som blev anvendt til et utal af genstande i Ægypten, Den nære Orient og hele Middelhavsområdet.

Dette er dog kun ét af de mange pigmenter, oldtidens ægyptere anvendte til bemaling, og foredraget vil komme ind på, hvordan de havde adgang til en yderst farverig palette. Udgangspunktet vil være undersøgelserne af de arkitektoniske kalkstensfragmenter fra Apries’ Palads i Memphis, dateret til ca. 589-568 f.v.t., samt museets samling af mumieportrætter og panelmalerier fra det romerske Ægypten.

Lørdagsseminar om Bes

Bes. Glyptoteket ÆIN 220 (foto: Anders Sune Berg)

Mødedato: Lørdag d. 29/5 2021 kl. 14 via zoom

På grund af rejserestriktioner er de to udenlandske foredragsholdere desværre forhindret i at deltage. Men Lise holder sit foredrag via zoom kl. 14. Link fremsendes senere på nyhedsmailen. 

I forbindelse med BES-udstillingen på Glyptoteket (åbner 20. maj) vil lørdagsseminaret handle om Bes. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Allard Pierson Museet i Amsterdam og August Kestner Museet i Hannover.

Bes på kanten v. Lise Manniche

Bes har en vigtig rolle at spille ikke blot som en lille ”husgud” for almindelige ægyptere, men også som statist i den officielle religion som den afspejler sig i arkitekturen.

I dette foredrag fokuserer Lise på tre forskellige tidspunkter i historien, hvor store Bes-figurer optræder i særlige rum i templer, der blev rejst i Ægyptens yderområder (Sakkara, Bahariya og Gebel Barkal).

 

Stokke og stave fra Tutankhamons grav

Stokke fra Tutankhamons grav

Foredraget bliver holdt online – via zoom – onsdag 3.6.2020  kl. 18.00.

Vi sender link ud via vores mailing-liste. Meld dig til – hvis du ikke allerede er på:

Stokke og stave fra Tutankhamons grav, v. Ole Herslund, Ph.D. Ægyptologi

Ægyptolog ved The Tutankhamun’s Sticks and Staves Project

Fra oldtiden og frem til i dag har stokke og stave haft en vigtig kulturel betydning  i Ægypten.  I den oldægyptiske kunst ser man ofte personer, konger, guder og dæmoner udstyret med stokke og stave, og man finder ofte stokke og stave som del af gravudstyr. Særligt Tutankhamons gravudstyr er rigt hvad angår stokke og stave – ikke mindre end 130 eksempler er blevet fundet i hans grav. korpusset indeholder spadserestokke, der støttede den halte barnekonge, når han bevægede sig rundt til fods, men også en række andre stokke og stave der tjente helt andre formål og betydninger. Ved at sammenstille de arkæologiske levn, de ikonografiske afbildninger og en række tekster kommer vi tæt på kongen i hans dagligdag, gøremål og roller, og får samtidigt kastet lys over stokkenes og stavenes funktioner, meninger og symbolisme.

 

Generalforsamling og et nyligt opdaget arkiv fra Thutmosis IIIs dødetempel

P-15666-4

P-15666-4

Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.00

Mødedato: Onsdag d. 29/1 2020 kl 18.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Et nyligt opdaget arkiv fra Thutmosis IIIs dødetempel (ca. 1400 f.Kr.), v. Professor Fredrik Hagen, Københavns Universitet

Nyere udgravninger i Thutmosis IIIs dødetempel i Theben har resulteret i en langt bedre forståelse af denne institution. Selve templet er dårligt bevaret, men udgravningerne har afdækket resterne af det eneste bevarede tempelarkiv fra Ny Rige.

Da fundet er unikt og desuden fragmentarisk, har det været en stor udfordring at sætte det ind i en sammenhæng. Sammenligninger med tempel-arkiver fra tidligere perioder, som det fra Abusir (ca. 2450 f.Kr.) og fra Lahun (ca. 1800 f.Kr.) samt senere rituelle tekster, har dog hjulpet med at kaste lys over de forskellige rituelle handlinger, der er attesteret i disse dokumenter.

Foredraget vil præsentere et overblik over materialet og komme med nogle indledende tanker vedrørende fortolkningen og betydningen af dette spændende arkiv.

Tutankhamons næstyderste gyldne kapel

Mødedato: Torsdag d. 12/9 2019 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Tutankhamons næstyderste gyldne kapel, v. mag art., PhD Lise Manniche
Tutankhamons mumie lå godt beskyttet bag hans maske, tre gyldne kister, en sarkofag af sten og fire gyldne kapeller. Det andet kapel (bedst kendt som ‘the second shrine’) er af ganske særlig interesse både fra et teologisk som et historisk synspunkt.

De to ydre langsider er udsmykket med en usædvanlig, illustreret underverdensbeskrivelse, der kun kendes i uddrag fra to ramessidiske kongegrave. På kapellet har den ansvarlige layouter imidlertid indflettet kapitler af Dødebogen, der var populær blandt almindelige ægyptere. Yderligere rejser inkonsekvenser i udsmykningen af kapellets komponenter spørgsmålet om, hvorvidt det blev fremstillet til Tutankhamons begravelse, eller om det blev tilpasset denne begivenhed, og foregik dette så i værkstedet eller på skrivebordet.