Alexandria – og julefest efter foredraget
Mustafa Kamal gravpladsen
Mødedato: Torsdag 28. november 2024 kl. 18.00
Lokale: 23.0.49
Alexandria, v. ph.d. Ole Herslund
Ole har planlagt en rejse til Alexandria for DÆS i foråret 2025, så før julefesten vil han fortælle nærmere om dette spændende men for mange lidt oversete område. Rejsen vil udover et besøg i Wadi Natrun på vej til Alexandria inkludere:
- Det nyåbnede Græsk-Romerske Museum
- Kom el-Shuqafa, Mustafa Kamal, Chatby og Anfoushy med Hellenistiske og Romerske monumentalgrave
- Bibliotheka Alexandrina med de tre små, men meget fine, museer – et arkæologisk, et historisk fotografi- og kort-museum, og et museum viet til Ægyptens største filmskaber Shady Abd’el-Salam
- Serapeum, som var hovedtemplet til en af verdens mest udbredte religioner for Serapis-Isis-Harpocrates (fra London til Afghanistan)
- Nationalmuseet i Alexandria
- Qait Bey-fortet. Med gåtur langs Sharia Fouad mellem nationalmuseet og Qait Bey, og udsigten plus frokost på den Græske Klub
- Kom el-Dikka med et romersk teater og badeområde
Rejsen finder sted 24.04. – 01.05.25., og foredraget gentages på Antikmuseet i Århus i begyndelsen af 2025. Sæt kryds i kalenderen – mere information om rejsen og tilmelding sendes ud snarest.
Egypten – besat af livet
Mødedato: Lørdag d. 16/3-2024 kl. 14
Mødested: Indgangen til Moesgaard Museum. I skal selv købe billet – vi har desværre ikke gratis adgang. Pris: 180 kr.
https://shop.moesgaardmuseum.dk/dk/billetter
Tilmelding kræves – direkte til Ole på herslund@hotmail.com. Hvis der kommer for mange tilmeldinger, vil Ole vise rundt 2 gange.
Egypten – besat af livet. Omvisning i særudstillingen på Moesgaard, v. Ph.d. Ole Herslund
Da Moesgaard ønskede at lave en ægyptisk udstilling, projektansatte de Ole som konsulent, og han kom på idéen med at vise, hvordan ægypterne ikke var besat af døden men af livet, som skulle forsætte efter døden. Med baggrund i Oles viden gik Moesgaards udstillingshold i gang med at stable en udstilling på benene, hvor de giver et indblik i de ægyptiske efterlivsforestillinger og tilhørende ritualer og mulighed for at følge med lige fra det øjeblik, den døde udånder, til balsameringen og videre på rejsen som mumie mod graven, ned i underverdenen og tilbage igen. I udstillingen præsenteres bl.a. ny viden om balsamering, som er kommet frem gennem læsning af tekster og fundet af et mumieværksted.
Meningen med at omdanne de døde til mumier var at transformere de afdøde til guden Osiris, guden for altings genfødsel, og ved at gravfæste mumien dybt nede i et skaktgravkammer kunne den afdøde bevæge sig fra denne verden og videre ind i underverdenen, hjælpe guderne og opretholde verdensordenen så alle kunne leve videre. Mumien er på en gang en person, en guddom og en genstand, som bygger bro mellem det levende og det døde, personen og universets livgivende kredsløb – en guddommelig genstand, som krævede mange dyre materialer og anatomisk og rituel viden.
Ole viser rundt og fortæller om tankerne bag udstillingen og samarbejdet med Moesgaard.
Særudstillingen kan ses frem til d. 18. august 2024.
Oldægypten i København: De Dødes By
Obelisk på Frederiksberg Gamle Kirkegård © www.gravsted.dk (foto:fl)
Mødedato: Lørdag d. 13. maj Kl. 14
Mødested: Nørrebros Runddel ved indgangen til Assistens Kirkegård.
Oldægypten i København: De Dødes By. Gåtur med Ph.d. Ole Herslund
Vigtigt! Husk at medbringe et Rejsekort eller lign., da turen delvist går via Metroen. Turen slutter ved Frederiksberg Gamle Kirkegård.
På tværs af landet kan man på diverse kirkegårde se historiske gravmonumenter, der er direkte inspireret af faraonisk arkitektur og symbolik.
De gamle kirkegårde i København og på Frederiksberg er ingen undtagelse, så endnu engang er det tid til at snøre vandreskoene og denne gang besøge nogle af de gravanlæg, som har hentet inspiration fra det oldægyptiske formsprog. Turen tager os delvist igennem vores egen historie og kulturarv men giver også mulighed for at opridse både paralleller og kontraster mellem dansk gravskik og den faraoniske verden.
En verden, der jo er så kendt for sine elaborerede og ofte monumentale begravelser. I punktnedslag vil der være fokus på såkaldt mausoleum-kultur, gravbesøg, ihukommelse af forfædre og hvorledes monumentale gravanlæg kan være med til at skabe en fælles kulturel hukommelse.
Oldægypten i København: De Levendes By
Rundetårn 1912
Mødedato: Onsdag 17.8 2022 kl. 17.30 v Rundetårn
Oldægypten i København: De Levendes By. En byvandring v. Ole Herslund
Turen starter ved Rundetårn og slutter ved Hovedbanegården KBH H
Igennem de sidste 400 år har Ægyptens arkitektoniske formsprog og symbolik tjent som inspirationskilde til en række bygninger og monumenter opført på tværs af det historiske København.
Så vi snører vandreskoene, drager gennem Indre By og besøger de steder der bærer referencer til oldtidens Ægypten. Her kommer vi på en tur gennem vores egen historie, kulturarv og fælles hukommelse, mens de enkelte arkitektoniske værker afslører fortidens skiftende ideologier, viden, forventninger og fordomme om den faraoniske verden.
En verden som danskerne historisk set, og til stadighed, forbinder med guddommelig kongemagt og civilisation, okkultisme, magi og mystisk, slaveri og udfrielse, orientalisme og underholdning, mens byen samtidig rummer monumenter over ægyptologisk forskning, ekspeditioner og samlinger i verdensklasse. – Ole vil på et senere tidspunkt arrangere en gåtur i de dødes København.
Stokke og stave fra Tutankhamons grav
Stokke fra Tutankhamons grav
Foredraget bliver holdt online – via zoom – onsdag 3.6.2020 kl. 18.00.
Vi sender link ud via vores mailing-liste. Meld dig til – hvis du ikke allerede er på:
Stokke og stave fra Tutankhamons grav, v. Ole Herslund, Ph.D. Ægyptologi
Ægyptolog ved The Tutankhamun’s Sticks and Staves Project
Fra oldtiden og frem til i dag har stokke og stave haft en vigtig kulturel betydning i Ægypten. I den oldægyptiske kunst ser man ofte personer, konger, guder og dæmoner udstyret med stokke og stave, og man finder ofte stokke og stave som del af gravudstyr. Særligt Tutankhamons gravudstyr er rigt hvad angår stokke og stave – ikke mindre end 130 eksempler er blevet fundet i hans grav. korpusset indeholder spadserestokke, der støttede den halte barnekonge, når han bevægede sig rundt til fods, men også en række andre stokke og stave der tjente helt andre formål og betydninger. Ved at sammenstille de arkæologiske levn, de ikonografiske afbildninger og en række tekster kommer vi tæt på kongen i hans dagligdag, gøremål og roller, og får samtidigt kastet lys over stokkenes og stavenes funktioner, meninger og symbolisme.
Den Løvehovede Gudindes Tempel i Athribis
Mødedato: Torsdag d. 23/5 2019 kl 19
Lokale: KUA1 23.0.49
Den Løvehovede Gudindes Tempel i Athribis: udgravningen af Ægyptens sidste store stentempel, v. Ole Herslund, Ph.D.
Omkring år 100 fvt. opførte farao Ptolemæus XII et stort stentempel i byen Athribis, placeret i det 9. øvreægyptiske nome. Templet blev viet til den såkaldte Panopolis Triade, der omfatter gudeparret Min og Repit og deres gudesøn Kolantes.
Efter de gamle guder og deres tilhørende kult var blevet opgivet til fordel for kristendommen, blev Ptolemæus XIIs tempel i Athribis genbrugt til forskellige formål og industri af koptiske nonner, som opførte et kloster rundt om templet.
Siden 2005 har Eberhard Karls Universität Tübingen foretaget omfattende udgravninger af templet og har gennem både arkæologiske og filologiske studier kastet lys over hele templets historie. Derved er Athribis-templet enestående i ægyptisk arkæologi, da det er det eneste faraoniske tempel, i hvilket der er lavet en fuld optegnelse over bygningens opførsel og brug i den Ptolemæiske og Romerske Periode, og senere genbrug i Koptisk og Tidlig Islamisk Periode.
Seminar – Tutankhamon
Trompet med trækerne fra Tutankhamons grav
Tutankhamon i krig og fred
Mødedato: Lørdag d. 15/9, 2018, kl. 11-16
Lokale: 23.0.49
Foredrag 1 kl. 11-12.15:
Trompeter i det gamle Ægypten, v. Lise Manniche, mag. art., PhD
I Ægypten var trompeten ikke et musikinstrument, men et signalinstrument, og dermed hører den også hjemme blandt stridsvogne og andre krigseffekter.
Lise vil gennem billederne præsentere trompetens historie i landet og ved hjælp at det unikke fund af to trompeter i Tutankhamons grav diskutere dels trompeternes klangmuligheder, dels deres historie gennem de seneste næsten 100 år.
Kl. 12.15 Frokostpause (medbring selv mad og drikke)
Foredrag 2 kl. 13.00-14.15:
Double compound bow, decorated with bark, object card (Griffith Institute)
Bull’s Eye! Bows from the Tomb of Tutankhamun, v. André J. Veldmeijer Visiting Research Scholar, American University in Cairo
A variety of weapons and related equipment was found in the tomb of Tutankhamun, such as bows and arrows (and their accompanying wrist-guards, quivers and bow-cases), chariots, throwing sticks, clubs and daggers. Bows in particular feature prominently. This talk presents the results of an initial study of some of the bows coming from Tutankhamun’s tomb, with a discussion about their manufacture and suggestions for comparison and further study.
Pause kl. 14.15-14.45
Foredrag 3 kl. 14.45-16.00:
Tutankhamon
“Hans Majestæt kommer til syne på sin stridsvogn ligesom Re” – Stridsvogne i Tutankhamons grav, v. Ole Herslund, PhD
I det Ny Rige blev stridsvogne en integreret del af det faraoniske kongedømme. Fundet af hele seks stridsvogne og tilhørerende udstyr i Tutankhamons grav kaster lys over Farao som kriger og feltherre. I samspil med andre kilder diskuteres stridsvognens forskellige roller på slagmarken og dens indvirkning på militæret, kongens aktiviteter, ikonografi og ideologi.
Hestenes Hus i Kom Wasit
Mødedato: Torsdag d. 7/9 Kl. 18.00
Lokale: 15A.1.11
Hestenes Hus i Kom Wasit – Overklassens Dagligliv i det Tidlige Ptolemæiske Vestdelta, v. Ph.d. Ole Herslund
I 2016 foretog et hold af internationale arkæologer udgravninger af et overklassehus i Kom Wasit, Beheira, Egypten, bygget med traditionelle ægyptiske teknikker og soltørrede lersten men opført som en hellenistisk hustype kaldet ’tårnhus’.
Ligesom selve huset er resultatet af kulturmødet mellem grækere og ægyptere, giver materialkulturen fra Hestenes Hus et direkte indblik i den hellenistiske overklasses hybride materialkultur, og hvorledes familien omgav sig med former og typer hentet fra ikke bare Nedre og Øvre Ægypten, men også fra Attika, Cypern, Libanon, Persien, Rødehavsregionen, Samos, Sudan, osv. Det brede regionale udsyn afspejler også en række ændringer i de ideologiske sider af dagliglivet i huset så som den nye kongemagt og økonomi, ihukommelsen af Alexander og perserne, kropskultur og ’den nye stil’, ægyptisk tradition og ortodokse amuletter, til hvordan man kommer af med dæmonerne i kælderen.
Jagten på Metelis og Deltaets sidste by
Mødedato: Torsdag d. 11/2 2016, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414
v. Ole Herslund, Ph.D.
I Beheira-provinsen i det vestlige Nildelta ligger to høje, Kom al-Ahmar og Kom Wasit. I old-tiden var området en del af det syvende Nedreægyptiske nome, hvis hovedstad Metelis kun kendes fra tekster. Igennem moderne højteknologiske undersøgelser kombineret med godt gammeldags arkiv-, museums- og arkæologisk feltarbejde er det lykkedes et internationalt forskningsprojekt at påvise, hvorledes de to høje indeholder levnene af en hel by, der fungerede fra den Græsk/Romerske Periode og langt op i den tidlige Islamiske Periode. Tilstedeværelsen af en enorm og centralt anlagt bygning som udgangspunkt for selve byplanen, samt indskrifter og genstande fra det Græsk/Romerske Museum giver os god grund til at tro, at byen faktisk er resterne af Metelis, og gennem foredraget præsenteres beviserne for dette samt resultaterne af de seneste udgravninger, foretaget i foråret 2015.
Seminar om ørkenen
Mødedato: Lør. d. 12/3, 2016, kl. 11 – 16.
Lokale: Lokale 22.0.11, KUA1
kl. 11.00 PhD Ole Herslund, mag.art.,
kl. 12.15 Frokostpause (husk madpakke)
kl. 13.00 PhD Lise Manniche
kl. 14.15 Pause (husk kaffe)
kl. 14.45 mag.art. Paul John Frandsen, lektor emeritus
– slutter ca. kl. 16
Ingen landskabstype har været genstand for så mange forestillinger og projektioner som ørkenen. Her fristes mennesket, møder sagnomspundne byer, oplever karavanerejsens magi, drømmer om universets mangfoldighed, lider, ser fatamorganaer, og går til grunde.
Temadagens tre foredrag ser på aspekter af livet i ørken.
Ole Herslund vil se nærmere på de arkæologiske levn og berette om, hvad der rent faktisk møder den, der bevæger sig ud i de ægyptiske ørkener i dag.
Lise Manniche ser på ørkenen som kilde til rigdom. Her er fortælles om stenbrud, handel og de moderne oaser.
Paul John Frandsen ser på ørkenen som kilde til frygt og som civilisationskritisk spejlbillede på Nildalens civilisation, i faraonisk og kristen tid.
Jagten på Metelis og Deltaets sidste by
Mødedato: Torsdag d. 8/10,
kl. 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49
v. Ole Herslund, Ph.D.
I Beheira-provinsen i det vestlige Nildelta ligger to høje, Kom al-Ahmar og Kom Wasit. I old-tiden var området en del af det syvende Nedreægyptiske nome, hvis hovedstad Metelis kun kendes fra tekster. Igennem moderne højteknologiske undersøgelser kombineret med godt gammeldags arkiv-, museums- og arkæologisk feltarbejde er det lykkedes et internationalt forskningsprojekt at påvise, hvorledes de to høje indeholder levnene af en hel by, der fungerede fra den Græsk/Romerske Periode og langt op i den tidlige Islamiske Periode. Tilstedeværelsen af en enorm og centralt anlagt bygning som udgangspunkt for selve byplanen, samt indskrifter og genstande fra det Græsk/Romerske Museum giver os god grund til at tro, at byen faktisk er resterne af Metelis, og gennem foredraget præsenteres beviserne for dette samt resultaterne af de seneste udgravninger, foretaget i foråret 2015.
Stridsvogne i dagliglivet
Mødedato: Torsdag d. 9/10 kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!
Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet;
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414.
v. Ph.d. Ole Herslund
Den oldægyptiske stridsvogn anses i dag som et af bronzealderens mest ikoniske våbensystemer, og særligt dens rolle på slagmarken har da også været genstand for en lang række studier indenfor ægyptologien og verdensarkælogien.
Gennem studiet af arkæologiske levn sammen med billedlige og skriftlige fremstillinger er det dog muligt at kaste lyste over stridsvognens rolle og funktion i den bredere, mere civile del af samfundet i det Ny Rige. Vi kommer på køretur rundt i landskaberne og byerne, på besøg i stridsvognsværkstedet, med vesiren på ’nytårskur’, til kongelige skuer, på jagt med overklassen og med budbringere og politifolk på arbejde.
Sidst men ikke mindst afslører kunst og tekster nogle af de mere dybtliggende meninger ægypterne forbandt stridsvognen med, både som genkendelige billeder på ’fart og tempo’, eller i sammenhængen mellem ’dyre køretøjer og social status’.