Ramesside-tiden på Glyptoteket
Ramesside-tiden på Glyptoteket, omvisning v. Louise Alkjær, cand. mag. i ægyptologi
Mødedato: Lørdag den 21. september 2024. Glyptoteket kl. 10 og 12
Mødested: Info-lokalet til venstre i Glyptotekets forhal (modsat museumsbutikken)
TILMELDING direkte til Louise: louise_alkjaer@hotmail.com
senest onsdag 18. september. Husk at angive, om du vil med på omvisningen kl. 10.00 eller kl. 12.00, og OM DU HAR ÅRSKORT.
Louise sender en bekræftelse til alle, der tilmelder sig, og har du tilmeldt dig, men ikke fået denne bekræftelse inden for 24 timer, så send Louise en sms på 27 28 24 76 – for så er din mail nok røget i spam eller forsvundet i cyberspace.
Omvisningen varer en time, og vi mødes i info-loungen i forhallen over for museumsbutikken.
Det er tid til endnu en omvisning i Glyptotekets ægyptiske samling, og denne gang handler det om det 19. og det 20. dynasti, Ramessidetiden.
Vi ser nærmere på flere af kongerne fra denne tid, og kommer selvfølgelig ikke uden om Ramses II. Den mægtige statue af kongen og skaberguden Ptah-Tatenen har stået i Glyptotekets store sal i mere end 100 år og viser alle, der beskuer den, at Ramses II er den retmæssige hersker over gudens skaberværk.
Samlingen rummer andre større skulpturer og en række mindre skulpturer og genstande, der alle stammer fra Ramessidetiden. Mange af disse genstande er bragt til veje gennem W. M. F. Petries udgravninger i Memphis, og omvisningen kommer derfor også kort rundt om Petries betydning for Glyptotekets ægyptiske samling. Vi ser også på religion, guder, embedsmænd og meget andet i Ramessidetiden.
Tilmelding:
Som de forrige gange tilbyder vi to tidspunkter, klokken 10 og klokken 12. Omvisningen varer cirka en time. Vi kan være max 20 på hver omvisning.
Tilmeld dig til Louise på louise_alkjaer@hotmail.com og husk at notere, hvilket tidspunkt, du ønsker, og om du evt. har årskort til Glyptoteket. Der bliver arrangeret gratisbilletter til medlemmer uden årskort. Sidste frist for tilmelding er onsdag 18. september.