MØDER

Tak for forårssæsonen. Jeg håber, vi ses igen til efteråret. Papyrus er lidt forsinket. I får en nyhedsmail når det sendes ud. Hilsen Elin

DÆS på Facebook

Møder

DÆS arrangerer et seminar hvert halvår, enkelte foredrag og klubaftner samt bogauktioner

Lokaleændring!!! I Nordens fodspor

...

Mødedato: Tirsdag d. 7/12 2021 Kl. 18.00
Lokale ændret til: KUA1 4A.0.69

I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737.

Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.

JULEFEST efter foredraget. Vi følges til frokoststuen i TORS.

Ægypten før faraonernes tid – et tekstilhistorisk synspunkt

Kjole fra Tarkhan

Mødedato: Torsdag d. 28/10 2021 Kl. 18.00

Lokale: KUA1 15a.0.13

Ægypten før faraonernes tid – et tekstilhistorisk synspunkt, v. Anne Drewsen, cand.mag. Nærorientalsk Arkæologi, gæsteforsker Centre for Textile Research

Grundstenen til det faraoniske Ægypten, vi kender, blev lagt i den prædynastiske periode i tiden før 3000 f.Kr. Aftenens foredrag fortæller historien ud fra tekstilhistoriens synspunkt og kommer ind på rituelt brug af tekstil, tekstilfremstilling og handel med tekstiler samt trækker tråde til det faraoniske rige.

I historien indgår også begravelsen af elefanter, krokodiller og en flodhest svøbt i tekstil, de første forsøg på mumificering, og hvorfor det er interessant, hvor råvaren til tekstil, hør, kommer fra.

Ingeniøren og de ægyptiske mumier: En kioskbasker fra 1910’erne

Mødedato: Tirsdag d. 2/11 2021 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Ingeniøren og de ægyptiske mumier: En kioskbasker fra 1910’erne, v. Thomas Christiansen, PhD i ægyptologi

En barok historie, der omhandler antikvitetshandel, en anløben ingeniør og tre ægyptiske mumier og deres kister, udfoldede sig i København i starten 1910’erne. Den vakte stor opsigt i samtiden og blev rapporteret i en lang række dagblade, men er sidenhen hensunket i glemsel.

Historien fortjener at blive genfortalt nøje, da den udover sin iboende underholdningsværdi indeholder vigtige og hidtil ukendte informationer om betydningsfulde ægyptiske antikviteter, der i dag er udstillet på henholdsvis Ny Carlsberg Glyptotek og Antikmuseet i Aarhus.

Bogauktion og Ingeniøren og de ægyptiske mumier

Mødedato: Torsdag d. 4/11 2021 kl 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)

Først bogauktion (bogliste kommer senere)

Derefter:

Ingeniøren og de ægyptiske mumier: En kioskbasker fra 1910’erne, v. Thomas Christiansen, PhD i ægyptologi

En barok historie, der omhandler antikvitetshandel, en anløben ingeniør og tre ægyptiske mumier og deres kister, udfoldede sig i København i starten 1910’erne. Den vakte stor opsigt i samtiden og blev rapporteret i en lang række dagblade, men er sidenhen hensunket i glemsel.

Historien fortjener at blive genfortalt nøje, da den udover sin iboende underholdningsværdi indeholder vigtige og hidtil ukendte informationer om betydningsfulde ægyptiske antikviteter, der i dag er udstillet på henholdsvis Ny Carlsberg Glyptotek og Antikmuseet i Aarhus.

 

Sociale netværk blandt gravejere i det Ny Rige

Amenemhets grav (TT82)

Mødedato: Torsdag d. 18/11 2021 Kl. 18.00

Lokale: KUA1 15a.0.13

Sociale netværk blandt gravejere i det Ny Rige – en præliminær udredning af trådene, v. Rune Olsen, Research Associate, McDonald Institute for Archaeological Research

Dette foredrag fokuserer på det igangværende projekt “Navigating new economic networks in ancient Egypt”, som er sponseret af Carlsbergfondet, og som huses af McDonald Institute for Archaeological Research på University of Cambridge.

Projektet forsøger at kortlægge de sociale og økonomiske netværk, som eksisterede mellem gravejere af monumentale klippegrave i det Ny Rige. Store mængder af ressourcer og arbejdskraft blev tydeligvis brugt i konstruktionen af disse grave, men det er ikke tydeligt, hvorfra disse investeringer kom. De fleste af de private gravejere repræsenterede dog de statslige institutioner og administration, og det er tænkeligt, at man har udnyttet sin position til at omdirigere arbejdskraft og ressourcer fra kongelige/statslige byggeprojekter til egne formål.

Ved hjælp af analysemetoden “Social Network Analysis” er det muligt at kvalificere denne påstand og identificere de sammenfald i strukturerne af gravejernes netværk, som indikerer adgang til de nødvendige ressourcer. Samtidig undersøger projektet tesen om, at de steder, hvor grupperinger af gravejere og deres familiemedlemmer forekommer i netværkene, faktisk udgjorde kernen i de statslige institutioner og administrationscentre i oldtidens Ægypten. Foredraget vil præsentere baggrunden for projektet, give en statusrapport på projektforløbet, og berette om nogle af de uventede udfordringer, det seneste år har budt på.

El-Reis: Co-curated exhibitions

Mødedato: Torsdag d. 25/11 2021 Kl. 17.30  – NY TID!!!!

Lokale: KUA1 15a.0.13

El-Reis: Co-curated exhibitions as means of connecting to heritage, v. Wesam Mohamed, PhD-studerende Aarhus Universitet

Efter foredraget vil vi se livestreaming af åbningen af sfinxalleen mellem Luxor og Karnak – Opetfesten genskabt.

Since the 19th century and until today, Egyptian local workmen proved to be very central to the success of all archaeological work, inside both sites and museums.

However, their work has been unrecognized for a long time and their history was kept in the shadow of other big names. El-Reis, is a co-curated exhibition which was recently organized in Luxor to introduce the Egyptian workmen as mediator between archaeology and the locals, to foster community engagement with archaeology, and to promote ownership and inclusiveness. More than 500 images were displayed at the exhibition, in addition to a variety of personal possessions. Most of which were brought to us by the workmen.

The exhibition focused on the use of exhibitions as ‘laboratories’ to locate and refine best practice in community engagement, with the aim of facilitating sustainable protection of heritage into the future. It gives understanding to multiple perspectives through the participation of the workmen, and the debates around identity, post-colonialism, the protection of antiquities, as well as contributing theoretical understanding of the value of heritage.

This talk will discuss means of community engagement to heritage through the work of the local workmen in archaeology, and how one exhibition could provide a rich platform of invaluable discussions.

El-Reis: Co-curated exhibitions

Mødedato: Torsdag d. 2/12 2021 kl. 17.20 – døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

El-Reis: Co-curated exhibitions as means of connecting to heritage, v. Wesam Mohamed, PhD-studerende Aarhus Universitet
Since the 19th century and until today, Egyptian local workmen proved to be very central to the success of all archaeological work, inside both sites and museums.

However, their work has been unrecognized for a long time and their history was kept in the shadow of other big names. El-Reis, is a co-curated exhibition which was recently organized in Luxor to introduce the Egyptian workmen as mediator between archaeology and the locals, to foster community engagement with archaeology, and to promote ownership and inclusiveness. More than 500 images were displayed at the exhibition, in addition to a variety of personal possessions. Most of which were brought to us by the workmen.

The exhibition focused on the use of exhibitions as ‘laboratories’ to locate and refine best practice in community engagement, with the aim of facilitating sustainable protection of heritage into the future. It gives understanding to multiple perspectives through the participation of the workmen, and the debates around identity, post-colonialism, the protection of antiquities, as well as contributing theoretical understanding of the value of heritage.

This talk will discuss means of community engagement to heritage through the work of the local workmen in archaeology, and how one exhibition could provide a rich platform of invaluable discussions.

I Nordens fodspor

...

Mødedato: AFLYST – vis ses til efteråret. Foredraget bliver holdt til jul
Lokale: KUA1 23.0.49

I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737.

Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.

Vi håber på at kunne holde DÆS-sommerfest tirsdag d. 8/6 2021 efter Pauls foredrag, og vi sender besked på nyhedsmailen om dette, så snart vi ved mere.

Generalforsamling og Sothis-varsler fra det Gamle Ægypten

Kim om Sothis

Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.00

Mødedato: Torsdag d. 4/2 2021 kl. 18.00
Virtuelt v
ia zoom da vi ikke må mødes.
Link til mødet er sendt på nyhedsmailen tirsdag aften.

Landets Skæbne: Sothis-varsler fra det Gamle Ægypten, v. Professor Kim Ryholt, Københavns Universitet

Kim har for nyligt opdaget den ægyptiske originale tekst til en tekst om astrologi baseret på Sothis, som tidligere kun var kendt i græske oversættelser. Han har faktisk fundet ikke mindre end 30 papyri med denne form for varselstagning.

De vil blive sat ind i en bredere kontekst, og foredraget vil give en generel introduktion til oldægyptisk varselstagning, herunder bl.a. personlige horoskoper, orakelspørgsmål og drømmetydning.

Revisiting the treatment of the viscera: from organs to the Sons of Horus

Figures of the Four Sons of Horus found in the abdominal cavity of Nesenaset. Mud and wax. The Metropolitan Museum of Art, 25.3.156a–d.

Figures of the Four Sons of Horus found in the abdominal cavity of Nesenaset. Mud and wax. The Metropolitan Museum of Art, 25.3.156a–d.

Mødedato: Torsdag d. 18/2 2021 kl. 18.00
Lokale: KUA1 15A.0.13

Revisiting the treatment of the viscera: from organs to the Sons of Horus, v. Solène Klein, PhD student, Oriental Studies (Egyptology), University of Oxford

As part of the wider process of mummification, the removal and treatment of the viscera is traditionally regarded as a necessary step towards the preservation of the body.

This has been the dominant understanding for the last 150 years, despite being less supported by sources than we might imagine. In fact, it has not been the focus of detailed empirical research, being instead perpetuated as an overall explanatory framework—a framework that devalues the nuances and importance of viscera-related practices in the embalming ritual.

This paper offers a reassessment of existing conceptual and material perspectives and examines the role of viscera-related practices in transforming the human body into divine body and in protecting the newly created divine entity.

A number of new insights into evisceration and viscera-related practices are discussed. Firstly, that they are transformative and protective processes – where the internal organs are transformed into the Sons of Horus and where protection is enabled through their material representation.

Secondly, that there are no fundamental changes in practices, despite material differences observed in the canopic equipment, as the Sons of Hours remain a constant through their representation in burial context, across different sites.

En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten

Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.

Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.

Mødedato: Torsdag d. 4/3 2021 kl 18.00
Mødet foregår online via programmet zoom. Link er sendt ud på nyhedsmail til medlemmerne.
Hvis du mangler linket, så skriv til elin@daes.dk

En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, ph.d.-stipendiat, ToRS, Københavns Universitet

Særligt ét aspekt af oldægyptisk kultur vedbliver at fascinere, nemlig mumier. De repræsenterer et håndgribeligt og relaterbart levn fra oldtiden, som for mange fremkalder en følelse af forbundethed med de mennesker, som levede for tusinder af år siden.

Den primære kilde til vores viden om mumier er mumierne selv; af mere sekundær betydning er de skriftlige kilder, hvoraf kun meget få specifikt omhandler mumificeringsprocessen.

Det drejer sig udelukkende om to kilder fra den Græsk-romerske periode, hvoraf den ene beskriver mumificeringen af den hellige Apis-tyr, og den anden omhandler de rituelle handlinger forbundet med mumificering af mennesker (bevaret i tre eksemplarer).

For nyligt erhvervede Carlsbergsamlingen en ny medicinsk papyrus (pCarlsberg 917) fra det Ny Rige (ca. 1450 f.v.t.), som sammen med en papyrus fra Louvremuseet (pLouvre E 32847) udgør den næststørste medicinske tekst bevaret fra det gamle Ægypten. Manuskriptet indeholder en afhandling om mumificering, som altså udgør den tidligste balsameringsmanual fra Ægypten.

Teksten beskriver dele af balsameringsprocessen i detaljer, som hverken er kendt fra andre tekstlige kilder eller fra arkæologiske levn. Dermed giver pLouvre-Carlsberg et unikt indblik i de praktiske aspekter af mumificeringsprocessen i det Ny Rige. I dette foredrag vil jeg præsentere balsameringsmanualen i sin helhed, og diskutere hvad teksten betyder for vores viden om denne ikoniske del af oldægyptisk kultur.

En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten

Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.

Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.

Mødedato:  Mødet aflyses og erstattes med zoom-mødet torsdag 4.3

En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, ph.d.-stipendiat, ToRS, Københavns Universitet

Særligt ét aspekt af oldægyptisk kultur vedbliver at fascinere, nemlig mumier. De repræsenterer et håndgribeligt og relaterbart levn fra oldtiden, som for mange fremkalder en følelse af forbundethed med de mennesker, som levede for tusinder af år siden.

Den primære kilde til vores viden om mumier er mumierne selv; af mere sekundær betydning er de skriftlige kilder, hvoraf kun meget få specifikt omhandler mumificeringsprocessen.

Det drejer sig udelukkende om to kilder fra den Græsk-romerske periode, hvoraf den ene beskriver mumificeringen af den hellige Apis-tyr, og den anden omhandler de rituelle handlinger forbundet med mumificering af mennesker (bevaret i tre eksemplarer).

For nyligt erhvervede Carlsbergsamlingen en ny medicinsk papyrus (pCarlsberg 917) fra det Ny Rige (ca. 1450 f.v.t.), som sammen med en papyrus fra Louvremuseet (pLouvre E 32847) udgør den næststørste medicinske tekst bevaret fra det gamle Ægypten. Manuskriptet indeholder en afhandling om mumificering, som altså udgør den tidligste balsameringsmanual fra Ægypten.

Teksten beskriver dele af balsameringsprocessen i detaljer, som hverken er kendt fra andre tekstlige kilder eller fra arkæologiske levn. Dermed giver pLouvre-Carlsberg et unikt indblik i de praktiske aspekter af mumificeringsprocessen i det Ny Rige. I dette foredrag vil jeg præsentere balsameringsmanualen i sin helhed, og diskutere hvad teksten betyder for vores viden om denne ikoniske del af oldægyptisk kultur.

Building textile archaeology in the Nile Valley

Elsa Yavanez

Cotton textiles from Qasr Ibrim (©Trustees of the British Museum) and textile tools from El-Hassa and Meinarti (Sudan National Museum). (Photos: Elsa Yvanez)

Mødedato: Torsdag d. 25/3 2021 kl. 19.00
via zoom. Link er sendt på nyhedsmail til medlemmerne.

Skriv til elin@daes.dk hvis du er medlem – og ikke har modtaget linket.

Building textile archaeology in the Nile Valley, v. PhD Elsa Yvanez, PostDoc, Marie Sklodowska-Curie fellow, Tekstilcentret, Københavns Universitet

Hundreds of years of excavations along the Nile Valley have yielded great amounts of ancient textiles from Egypt and Sudan, well preserved thanks to the arid climate. Settlement sites have shown textile fragments, archaeobotanical remains, fibres, and threads, as well as many implements used for textile manufacturing; but it is from graves that most of the material comes from.

The complex funerary rites of ancient Egypt and Sudan made great use of textile material, for wrapping human and animal remains, for offerings and for furnishing the tombs. From settlements to cemeteries, from iconography to textual sources, textiles were everywhere in the economy and society of the ancient Nile Valley.

Their omnipresence and important social role are often implied in scholarly literature, but this formidable textile material is still not studied and published to its full potential. Inspired by the current renewal of textile research in academia, new research projects are now emerging, advocating for a more inclusive and multi-disciplinary approach.

This lecture will propose a model to build textile archaeology in the Nile Valley, using material from Meroitic Sudan as a case-study (TexMeroe, Marie Skłodowska-Curie project 743420). It will then present new perspectives currently opening in the domain of Pharaonic textiles.

Det abeagtige Egypterland

Thomas Mann

Mødedato: AFLYST

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre, v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab

Foredraget fokuserer på fremstillingen af ’egyptisk væsen og civilisation’ i Thomas Manns monumentale bibelhistoriske romanværk Josef og hans brødre (1933-1943). Egypten fungerer på den ene side som et decideret mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der dybest set ikke så få ligheder mellem ’det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter.

Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på dette traditionsrige stofs transformerede funktion og betydning i Manns mytopoetiske roman.

Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek

Bemalet relief fra Apries’ Palads i Memphis, ÆIN 1048. (Foto:Ole Haupt)

Bemalet relief fra Apries’ Palads i Memphis, ÆIN 1048. (Foto:Ole Haupt)

Mødedato: Torsdag d. 22/4 2021 kl. 19.00
Via zoom – link er udsendt til medlemmerne på nyhedsmailen.

Skriv til elin@daes.dk / 20192741 hvis du mangler linket – eller der er problemer med teknikken. Jeg skal nok holde mail og mobil åben til mødet er godt i gang.

Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek, v. PhD Cecilie Brøns, seniorforsker Ny Carlsberg Glyptotek

Glyptoteket har i løbet af de sidste mange år forsket i antikkens farver. Selvom fokus primært har været på græsk og romersk kunst, er også mange af museets ægyptiske genstande blevet undersøgt.

Og hvor farverne på de græske og romerske skulpturer som regel stort set er forsvundet, har de ægyptiske genstande ofte meget af den oprindelige farve bevaret. Dette gør det muligt at opnå langt mere dybdegående viden om oldtidens farvebrug.

Forskningsprojektet anvender forskellige metoder til at spore og identificere den antikke polykromi. En af disse er visible-induced-luminescence (VIL) fotografi, der kan spore det syntetiske pigment ægyptisk blåt, som blev anvendt til et utal af genstande i Ægypten, Den nære Orient og hele Middelhavsområdet.

Dette er dog kun ét af de mange pigmenter, oldtidens ægyptere anvendte til bemaling, og foredraget vil komme ind på, hvordan de havde adgang til en yderst farverig palette. Udgangspunktet vil være undersøgelserne af de arkitektoniske kalkstensfragmenter fra Apries’ Palads i Memphis, dateret til ca. 589-568 f.v.t., samt museets samling af mumieportrætter og panelmalerier fra det romerske Ægypten.