Tutankhamons næstyderste gyldne kapel
Mødedato: Torsdag d. 12/9 2019 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49
Tutankhamons næstyderste gyldne kapel, v. mag art., PhD Lise Manniche
Tutankhamons mumie lå godt beskyttet bag hans maske, tre gyldne kister, en sarkofag af sten og fire gyldne kapeller. Det andet kapel (bedst kendt som ‘the second shrine’) er af ganske særlig interesse både fra et teologisk som et historisk synspunkt.
De to ydre langsider er udsmykket med en usædvanlig, illustreret underverdensbeskrivelse, der kun kendes i uddrag fra to ramessidiske kongegrave. På kapellet har den ansvarlige layouter imidlertid indflettet kapitler af Dødebogen, der var populær blandt almindelige ægyptere. Yderligere rejser inkonsekvenser i udsmykningen af kapellets komponenter spørgsmålet om, hvorvidt det blev fremstillet til Tutankhamons begravelse, eller om det blev tilpasset denne begivenhed, og foregik dette så i værkstedet eller på skrivebordet.
Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë
Mødedato: Torsdag d. 19/9 2019 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë: Dokumentering, visualisering og epigrafisk undersøgelse, v. Martin Malm Thygesen, MA, ekstern lektor ToRS
Genudgravningen, restaureringen og sikkerhedsklargøringen af pyramide Beg. N9 ved Bagrawiyah (Meroë) har siden 2018 været et af hovedprojekterne for Qatari Mission for the Pyramids of Sudan. Som et led i 2019-sæsonen blev arbejdet udvidet med en dybdegående dokumentering af det bemalede gravkammer.
Dokumenteringen, der primært består af digitalfotografering med forskellige typer kameraer, ligger til grund for den videre digitale visualisering af gravkammeret og dertil også den epigrafiske undersøgelse af dekorationen.
Foredraget præsenterer kort gravens historiske kontekst, samt (gen)udgravningen af pyramiden i henholdsvis 1923 og 2018. Derefter vil det primært dreje sig om selve arbejdet med dokumenteringen og visualiseringen, for til slut at præsentere nogle af de tidlige opdagelser gjort under det igangværende epigrafiske arbejde.
The Treasury of Thutmosis I at Karnak
Arbejdet med fragmenter i Karnak Nord
Mødedato: Torsdag d. 26/9 2019 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49
The Treasury of Thutmosis I at Karnak: Finds in the storerooms, v. Ass. Prof. Dr. Irmgard Hein, Wien
The treasury of Thutmosis I is located within the wider area of Karnak North and was investigated by IFAO (Institut Français d’Archéologie Orientale) under Jean Jacquet 1970-1978.
Kalkstensfragment fra Thutmosis Is Skatkammer
Materials and some groups of finds have been already published in six volumes by the excavator and his wife Helen Jacquet-Gordon, working on site until 2010. The find material from the area covers a large timespan, from the early Middle Kingdom, until the Ptolemaic and Roman era. A large part of the finds was left in the storerooms, which were built on site in Karnak North.
This material became the subject of a new study at the request of the Egyptian authorities. Under the umbrella of the IFAO the University of Vienna is working since 2013 in yearly campaigns to remove all find material from the site, in order to save and to protect the objects. The process is demanding because of new activities on site, however, it offers an opportunity to check the inventories, to provide digital photographic records and finally to study some hitherto unpublished material, before all objects are stored again in new massive facilities.
The variety of finds includes ceramics, small objects, or the very fine worked limestone relief fragments, that were once part of the decoration in the treasury of Thutmosis I, and which were cleaned and saved during the last two years. Not all finds are published, and so we now have the unique chance to complete the records for the hitherto unregistered and unpublished finds.
Cf. Homepage IFAO: https://www.ifao.egnet.net/recherche/archeologie/karnak-nord/
Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë
Mødedato: Torsdag d. 10/10 2019 kl 18.00
Lokale: KUA1 15A.0.13
Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë: Dokumentering, visualisering og epigrafisk undersøgelse, v. Martin Malm Thygesen, MA, ekstern lektor ToRS
Genudgravningen, restaureringen og sikkerhedsklargøringen af pyramide Beg. N9 ved Bagrawiyah (Meroë) har siden 2018 været et af hovedprojekterne for Qatari Mission for the Pyramids of Sudan. Som et led i 2019-sæsonen blev arbejdet udvidet med en dybdegående dokumentering af det bemalede gravkammer.
Dokumenteringen, der primært består af digitalfotografering med forskellige typer kameraer, ligger til grund for den videre digitale visualisering af gravkammeret og dertil også den epigrafiske undersøgelse af dekorationen.
Foredraget præsenterer kort gravens historiske kontekst, samt (gen)udgravningen af pyramiden i henholdsvis 1923 og 2018. Derefter vil det primært dreje sig om selve arbejdet med dokumenteringen og visualiseringen, for til slut at præsentere nogle af de tidlige opdagelser gjort under det igangværende epigrafiske arbejde.
Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep
Mødedato: Torsdag d. 24/10 2019 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep, v. Linda Rebecca Komperud, MA-studerende i Ægyptologi, KU
Præsentationen fokuserer på den seksuelle tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep i Sakkara fra 5. Dynasti i det Gamle Rige i Oldtidens Ægypten. I det Gamle Rige er ikonografien i grave fortrinsvis afbildninger af ægtefæller, nærmere bestemt, en mand og en kvinde.
Graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep derimod, repræsenterer en afvigelse fra denne generelle ikonografiske norm. Graven blev fremstillet til to mænd og ikke til en mand og hans hustru. Igennem en præsentation af udvalgte elementer fra graven, der bliver anset for at være unormale i en grav fra det 5. Dynasti, bliver forholdet mellem Niankhkhnum og Khnumhotep debatteret, og dermed også begrebet køn i det oldægyptiske samfund.
Lost in Time & Space
Paul Dominique Philippoteaux 1891
Mødedato: Onsdag d. 30/10 2019 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49
Lost in Time & Space: unrolling Egypt’s ancient dead, v. John J. Johnston, The Egypt Exploration Society, London
A frequent souvenir of wealthy travelers, the mummified cadavers of ancient Egyptians were not confined merely to museums but became an increasingly popular feature of salons and lecture theatres throughout London and, indeed, the Western world during the mid-nineteenth century.
The practice of publicly ‘unrolling’ mummies has been viewed as both a ghoulish spectacle for affluent sensation seekers and as an early scientific approach to the emerging discipline of Egyptology. This lecture places the practice within its social, cultural, and historical contexts.
John ruller en næsten ‘rigtig’ mumie ud på Glyptoteket dagen efter foredraget, 31/10. Foredraget giver en mere detaljeret baggrund for dette og kan ses som en appetitvækker.
Bogauktion – og Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep
Mødedato: Torsdag d. 7/11 2019 kl 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)
Først bogauktion (bogliste ses her – undskyld det sene tidspunkt). Derefter:
Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep, v. Linda Rebecca Komperud, MA-studerende i Ægyptologi, KU
Præsentationen fokuserer på den seksuelle tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep i Sakkara fra 5. Dynasti i det Gamle Rige i Oldtidens Ægypten. I det Gamle Rige er ikonografien i grave fortrinsvis afbildninger af ægtefæller, nærmere bestemt, en mand og en kvinde.
Graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep derimod, repræsenterer en afvigelse fra denne generelle ikonografiske norm. Graven blev fremstillet til to mænd og ikke til en mand og hans hustru. Igennem en præsentation af udvalgte elementer fra graven, der bliver anset for at være unormale i en grav fra det 5. Dynasti, bliver forholdet mellem Niankhkhnum og Khnumhotep debatteret, og dermed også begrebet køn i det oldægyptiske samfund.
Skrivertavler i det gamle Ægypten
BM EA29558, Side A og B (upubliceret)
Mødedato: Torsdag d. 14/11 2019 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Skrivertavler i det gamle Ægypten, v. Sika Skytte Odsbjerg Pedersen, MA
I dette foredrag vil vi se nærmere på brugen af skrivertavler i det gamle Ægypten i perioden 3200-1000 f.Kr. Skrivertavler har i forhold til andre skrivermaterialer (papyrus, ostraka, sten) ikke tidligere fået meget akademisk opmærksomhed.
Dette hænger måske sammen med, at tavlerne ofte er blevet klassificeret som værende primært eller udelukkende brugt i øvelsessammenhænge. Der har dermed været en tendens til at afskrive tavlerne som værende mindre betydelige historisk set. Visse ting tyder dog på at skrivertavler, udover at være blevet brugt i øvelsessammenhænge, har haft en mere prominent rolle i samfundet som en standarddel af den professionelle skrivers udstyr.
Sika har i sit speciale arbejdet med skrivertavler med udgangspunkt i et upubliceret eksempel på British Museum (BM EA29558).
Seminar om Glyptoteket
Mødedato: lørdag d. 23/11 2019 kl. 11-16
Lokale: KUA1 22.0.11
11.00: Foredrag 1, v. Louise Alkjær
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Mette Gregersen
14.45: Foredrag 3, v. Tine Bagh
I det første foredrag ser Louise nærmere på brygger Jacobsen og grundlæggelsen af Glyptotekets ægyptiske samling. Hun kommer blandt andet ind på bryggerens kunstsyn, Valdemar Schmidts ægyptiske indkøb og ikke mindst Bryggerens egen rejse til Ægypten få år før sin død.
Mette undersøger, hvordan samlingen voksede via Ny Carlsberg Fondets sponsering af vigtige udgravninger, og kommer især ind på Petries betydning for museet og ser på historien bag nogle af de mest kendte genstande, den engelske arkæolog bragte til Glyptoteket.
Tine slutter dagens seminar med at præsentere museets nyere historie om Glyptotekets ægyptologer efter Valdemar Schmidt, og hvad de har betydet for samlingen. Hun vil bl.a. komme ind på, hvordan den lille, men betydningsfulde, Amarnasamling blev til og også kort, hvad fremtiden vil byde på for det gamle museum.
Skrivertavler i det gamle Ægypten
BM EA29558, Side A og B (upubliceret)
Mødedato: Onsdag d. 4/12 2019 kl 18.00 (før julefesten)
Lokale: KUA1 23.0.49
Skrivertavler i det gamle Ægypten, v. Sika Skytte Odsbjerg Pedersen, MA
I dette foredrag vil vi se nærmere på brugen af skrivertavler i det gamle Ægypten i perioden 3200-1000 f.Kr. Skrivertavler har i forhold til andre skrivermaterialer (papyrus, ostraka, sten) ikke tidligere fået meget akademisk opmærksomhed.
Dette hænger måske sammen med, at tavlerne ofte er blevet klassificeret som værende primært eller udelukkende brugt i øvelsessammenhænge. Der har dermed været en tendens til at afskrive tavlerne som værende mindre betydelige historisk set. Visse ting tyder dog på at skrivertavler, udover at være blevet brugt i øvelsessammenhænge, har haft en mere prominent rolle i samfundet som en standarddel af den professionelle skrivers udstyr.
Sika har i sit speciale arbejdet med skrivertavler med udgangspunkt i et upubliceret eksempel på British Museum (BM EA29558).
DÆS-julefest onsdag d. 4/12 2019 efter foredraget. Vi følges derover – dørene er låst.