Klubaften

Revisiting the treatment of the viscera: from organs to the Sons of Horus

Figures of the Four Sons of Horus found in the abdominal cavity of Nesenaset. Mud and wax. The Metropolitan Museum of Art, 25.3.156a–d.

Figures of the Four Sons of Horus found in the abdominal cavity of Nesenaset. Mud and wax. The Metropolitan Museum of Art, 25.3.156a–d.

Mødedato: Torsdag d. 18/2 2021 kl. 18.00
Lokale: KUA1 15A.0.13

Revisiting the treatment of the viscera: from organs to the Sons of Horus, v. Solène Klein, PhD student, Oriental Studies (Egyptology), University of Oxford

As part of the wider process of mummification, the removal and treatment of the viscera is traditionally regarded as a necessary step towards the preservation of the body.

This has been the dominant understanding for the last 150 years, despite being less supported by sources than we might imagine. In fact, it has not been the focus of detailed empirical research, being instead perpetuated as an overall explanatory framework—a framework that devalues the nuances and importance of viscera-related practices in the embalming ritual.

This paper offers a reassessment of existing conceptual and material perspectives and examines the role of viscera-related practices in transforming the human body into divine body and in protecting the newly created divine entity.

A number of new insights into evisceration and viscera-related practices are discussed. Firstly, that they are transformative and protective processes – where the internal organs are transformed into the Sons of Horus and where protection is enabled through their material representation.

Secondly, that there are no fundamental changes in practices, despite material differences observed in the canopic equipment, as the Sons of Hours remain a constant through their representation in burial context, across different sites.

En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten

Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.

Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.

Mødedato: Torsdag d. 4/3 2021 kl 18.00
Mødet foregår online via programmet zoom. Link er sendt ud på nyhedsmail til medlemmerne.
Hvis du mangler linket, så skriv til elin@daes.dk

En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, ph.d.-stipendiat, ToRS, Københavns Universitet

Særligt ét aspekt af oldægyptisk kultur vedbliver at fascinere, nemlig mumier. De repræsenterer et håndgribeligt og relaterbart levn fra oldtiden, som for mange fremkalder en følelse af forbundethed med de mennesker, som levede for tusinder af år siden.

Den primære kilde til vores viden om mumier er mumierne selv; af mere sekundær betydning er de skriftlige kilder, hvoraf kun meget få specifikt omhandler mumificeringsprocessen.

Det drejer sig udelukkende om to kilder fra den Græsk-romerske periode, hvoraf den ene beskriver mumificeringen af den hellige Apis-tyr, og den anden omhandler de rituelle handlinger forbundet med mumificering af mennesker (bevaret i tre eksemplarer).

For nyligt erhvervede Carlsbergsamlingen en ny medicinsk papyrus (pCarlsberg 917) fra det Ny Rige (ca. 1450 f.v.t.), som sammen med en papyrus fra Louvremuseet (pLouvre E 32847) udgør den næststørste medicinske tekst bevaret fra det gamle Ægypten. Manuskriptet indeholder en afhandling om mumificering, som altså udgør den tidligste balsameringsmanual fra Ægypten.

Teksten beskriver dele af balsameringsprocessen i detaljer, som hverken er kendt fra andre tekstlige kilder eller fra arkæologiske levn. Dermed giver pLouvre-Carlsberg et unikt indblik i de praktiske aspekter af mumificeringsprocessen i det Ny Rige. I dette foredrag vil jeg præsentere balsameringsmanualen i sin helhed, og diskutere hvad teksten betyder for vores viden om denne ikoniske del af oldægyptisk kultur.

Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë

Mødedato: Torsdag d. 10/10 2019 kl 18.00
Lokale: KUA1 15A.0.13

Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë: Dokumentering, visualisering og epigrafisk undersøgelse, v. Martin Malm Thygesen, MA, ekstern lektor ToRS

Genudgravningen, restaureringen og sikkerhedsklargøringen af pyramide Beg. N9 ved Bagrawiyah (Meroë) har siden 2018 været et af hovedprojekterne for Qatari Mission for the Pyramids of Sudan. Som et led i 2019-sæsonen blev arbejdet udvidet med en dybdegående dokumentering af det bemalede gravkammer.

Dokumenteringen, der primært består af digitalfotografering med forskellige typer kameraer, ligger til grund for den videre digitale visualisering af gravkammeret og dertil også den epigrafiske undersøgelse af dekorationen.

Foredraget præsenterer kort gravens historiske kontekst, samt (gen)udgravningen af pyramiden i henholdsvis 1923 og 2018. Derefter vil det primært dreje sig om selve arbejdet med dokumenteringen og visualiseringen, for til slut at præsentere nogle af de tidlige opdagelser gjort under det igangværende epigrafiske arbejde.

 

Bogauktion – og Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep

Mødedato: Torsdag d. 7/11 2019 kl 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)

Først bogauktion (bogliste ses her – undskyld det sene tidspunkt). Derefter:

Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep, v. Linda Rebecca Komperud, MA-studerende i Ægyptologi, KU

Præsentationen fokuserer på den seksuelle tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep i Sakkara fra 5. Dynasti i det Gamle Rige i Oldtidens Ægypten. I det Gamle Rige er ikonografien i grave fortrinsvis afbildninger af ægtefæller, nærmere bestemt, en mand og en kvinde.

Graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep derimod, repræsenterer en afvigelse fra denne generelle ikonografiske norm. Graven blev fremstillet til to mænd og ikke til en mand og hans hustru. Igennem en præsentation af udvalgte elementer fra graven, der bliver anset for at være unormale i en grav fra det 5. Dynasti, bliver forholdet mellem Niankhkhnum og Khnumhotep debatteret, og dermed også begrebet køn i det oldægyptiske samfund.

 

Skrivertavler i det gamle Ægypten

BM EA29558, Side A og B (upubliceret)

Mødedato: Onsdag d. 4/12 2019 kl 18.00 (før julefesten)
Lokale: KUA1 23.0.49

Skrivertavler i det gamle Ægypten, v. Sika Skytte Odsbjerg Pedersen, MA

I dette foredrag vil vi se nærmere på brugen af skrivertavler i det gamle Ægypten i perioden 3200-1000 f.Kr. Skrivertavler har i forhold til andre skrivermaterialer (papyrus, ostraka, sten) ikke tidligere fået meget akademisk opmærksomhed.

Dette hænger måske sammen med, at tavlerne ofte er blevet klassificeret som værende primært eller udelukkende brugt i øvelsessammenhænge. Der har dermed været en tendens til at afskrive tavlerne som værende mindre betydelige historisk set. Visse ting tyder dog på at skrivertavler, udover at være blevet brugt i øvelsessammenhænge, har haft en mere prominent rolle i samfundet som en standarddel af den professionelle skrivers udstyr.

Sika har i sit speciale arbejdet med skrivertavler med udgangspunkt i et upubliceret eksempel på British Museum (BM EA29558).

DÆS-julefest onsdag d. 4/12 2019 efter foredraget. Vi følges derover – dørene er låst.

Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen

Anna kamelerMødedato: Torsdag d. 21/3 2019 kl 18
Lokale: KUA 15A.0.13

Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen i det 3-4 århundrede e.v.t., v. Anna
Buchardt, Specialestuderende, ToRS, Københavns Universitet

Transport af varer mellem oaserne og Nildalen i det 3.-4. århundrede e.v.t. vil fokusere på en landsby i Dakhla Oasen, Kellis og de koptiske breve, der er fundet i Hus 1-3.

Disse breve er korrespondancer mellem familiemedlemmer og handelspartnere, der befinder sig i Kellis og Nildalen. Særligt for disse individer er, at de tilhørte den religiøse kult, Manikæisme, en gnostisk frelsesreligion stiftet af den iranske profet Mani i c. 200 e.v.t. Emnet for disse korrespondancer er forsendelser eller anmodninger om en række produkter, så som olie og tekstiler.

Denne præsentation vil med udgangspunkt i disse tekster præsentere det lille samfund af manikæere i Kellis, der i det 3-4 århundrede e.v.t. levede af at transporterer varer til og fra Nildalen. Anna afleverer sit speciale om emnet i marts 2019.

 

Tales from Egypt

WesamMødedato: Torsdag d. 11/4 2019 kl 18
Lokale: KUA 15A.0.13

Understanding ‘real-life’ Heritage issues: Tales from Egypt, v. Wesam Mohamed, PhD Fellow Aarhus University

The high significance of Egypt’s cultural heritage has widely influenced the academic fields since centuries. However, stories beyond the formal research might shed light on more crucial contexts.

This talk discusses critical ideas about Egyptian antiquities and their value using real-life examples. It presents different patterns of conceptions and behaviours concerning heritage; aiming to offer an in-depth view from inside the issues of value, ownership and identity.

Medicin og sygdomsforståelse

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Mødedato: Torsdag d. 27/9 2018, kl. 18.00
Lokale: 15a.1.13

Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.

En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.

Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.

Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.

 

Frøens rolle

ÆIN-1804-Frø_MetteMødedato: Torsdag d. 11/10 2018, kl. 18.00
Lokale: KUA 15a.1.13

Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen

I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.

De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.

Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.

Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.

 

Travellers and Pilgrims

Mødedato: Torsdag d. 8/2 2018 Kl. 18.00

Lokale: 15A.0.13

Travellers and Pilgrims at the Time of the Ptolemies: Recent Investigations by the Oxford Expedition to Elkab, ved Luigi Prada, Visiting Associate Professor in Egyptology, University of Copenhagen & University of Oxford

The site of Elkab, in Upper Egypt, is renowned for the decorated tombs of its governors, dating to the New Kingdom, and for the colossal walls surrounding its ancient town, particularly the temple complex of the vulture-goddess Nekhbet.

Under field-director Vivian Davies, Oxford University’s expedition has recently extended its investigation of the site to the study of the reuse of its pharaonic monuments in the Late and Graeco-Roman Periods, at a time when pilgrims and travellers on the caravan routes of the Eastern Desert stopped-like today’s tourists-to visit the necropolis’ tombs and the temples of the nearby Wadi Hilal, leaving testimony of their visit in graffiti and inscriptions.

This lecture will offer an overview of the results of the work of the Oxford Expedition to Elkab, showing how a city that had seen the acme of its power in the New Kingdom was thriving with a second life a millennium later, at the time of the Ptolemies.

Biens rolle i det gamle Ægypten

Mødedato: Torsdag d. 22/2 2018 Kl. 18.00

Lokale: 15A.0.13

Biens rolle i det gamle Ægypten, ved cand.phil. Mette Gregersen

Ifølge den ptolemæiske Papyrus Salt 825 (B.M. 10051) opstod bien fra Res tårer, og såvel bien som de vigtige produkter, som den frembringer, spillede allerede en væsentlig rolle så langt tilbage som i Gamle Rige.

I Dendera- og Edfutemplet er “at spise honning” bwt, noget som ikke under nogen omstændigheder må foregå, hvorimod honning godt kan indgå i de fødevarer, som ofres i templet til Hathor og Horus.

I hieroglyfskriften møder vi bien som et tegn, der naturligt nok bruges til at skrive bi og honning med, men måske mere overraskende også til at skrive titlen “Konge af Nedre Ægypten” med. Foredraget vil belyse de mange forskellige aspekter af dette fantastiske lille dyr og dets produkter, som man bl.a. kan finde afbildet på grav- og tempelvægge, og som for den søde honnings vedkommende også har været anvendt i fødevarer og medicin.

 

Hvordan øl ændrede verden

Mødedato: Torsdag d. 19/4 2018 Kl. 18.00

Lokale: Ny Carlsberg Glyptotek, sal 26. NB: gratis adgang for DÆS-medlemmer
(Sal 26 er øverst oppe th fra Forhallen, hvor Petrie-udstillingen var i sin tid)

Det er nødvendigt, at I tilmelder jer arrangementet, da kun medlemmer af DÆS har gratis adgang. Ikke-medlemmer skal betale entré!
Tilmelding sker ved at skrive dit navn i en mail direkte til Glyptotekets arrangementskoordinator Astrid asor@glyptoteket.dk .
Skriv ”DÆS” i emnefeltet.
Tilmeldingen skal ske senest en uge før foredraget, dvs. senest torsdag d. 12. april.

Hvordan øl ændrede verden, ved Lise Manniche, mag. art., PhD

Uden øl havde der, ifølge en populær myte, slet ikke været nogen gamle ægyptere. Øl spillede en afgørende rolle blandt både guder og mennesker.

Lise har for nylig været på en filmopgave i Cairo og Luxor med ovennævnte arbejdstitel og har hjembragt nye billeder til at illustrere øllets kulturhistorie og beruselsens betydning i kulten og i dagliglivet langs Nilen.

Hestenes Hus i Kom Wasit

Ole

Mødedato: Torsdag d. 7/9 Kl. 18.00

Lokale: 15A.1.11

Hestenes Hus i Kom Wasit – Overklassens Dagligliv i det Tidlige Ptolemæiske Vestdelta, v. Ph.d. Ole Herslund

I 2016 foretog et hold af internationale arkæologer udgravninger af et overklassehus i Kom Wasit, Beheira, Egypten, bygget med traditionelle ægyptiske teknikker og soltørrede lersten men opført som en hellenistisk hustype kaldet ’tårnhus’.

Ligesom selve huset er resultatet af kulturmødet mellem grækere og  ægyptere, giver materialkulturen fra Hestenes Hus et direkte indblik i den hellenistiske overklasses hybride materialkultur, og hvorledes familien omgav sig med former og typer hentet fra ikke bare Nedre og Øvre Ægypten, men også fra Attika, Cypern, Libanon, Persien, Rødehavsregionen, Samos, Sudan, osv. Det brede regionale udsyn afspejler også en række ændringer i de ideologiske sider af dagliglivet i huset så som den nye kongemagt og økonomi, ihukommelsen af Alexander og perserne, kropskultur og ’den nye stil’, ægyptisk tradition og ortodokse amuletter, til hvordan man kommer af med dæmonerne i kælderen.

Gravkonstruktion i Ny Rige


Mødedato: Torsdag d. 02/11, kl. 18.00

Lokale 15A.1.11

Gravkonstruktion i Ny Rige, v. Rune Olsen, Ph.d.-studerende, ToRS, Københavns Univ.

”Hvordan byggede ægypterne pyramiderne”? Spørgsmålet er de fleste mennesker nok stødt på, og mange har nok også indset, at det ikke er så ligetil at svare på. Dette foredrag handler ikke om pyramiderne, men om de private grave i Theben og Sakkara. Det er dog det samme spørgsmål, og svaret er lige så kompliceret. Konstruktionen af gravene til Ægyptens elite handlede bestemt ikke bare om at udhule en klippe eller stable sten sam-men i en mur, men involverede en betragtelig mængde planlægning, organisering, logistik og konfliktløsning. Med udgangspunkt i de arkæologiske, arkitektoniske og tekstuelle kilder vil foredraget forsøge at synliggøre en lille del af forskellene, lighederne, og problemerne ved at anlægge en grav i henholdsvis det 18. dynastis Theben og det 20. dynastis Sakkara.

Livet som munk: Askese i praksis

Paul-Sankt-Antonius

Mødedato: Torsdag d. 16/2 2016, kl. 18
Lokale: 15A.1.11

ved mag.art. Paul John Frandsen, Lektor Emeritus

Ifølge Euseb, der i det tidlige 300-tal skrev den første fremstilling af kristendommens historie, findes der to måder at leve på:

’Den ene er over naturen og uden for den sædvanlige måde, mennesker lever på. Den tillader ikke, at man gifter sig, får børn, at man ejer eller besidder noget, men kræver at man helt og fuldt skiller sig fra menneskenes normale liv og vier sig selv alene til Guds tjeneste i den himmelske kærligheds rigdom.

Den anden, mere beskedne, mere menneskelige måde, tillader mennesker til rene at indgå ægteskaber, at få børn’, osv.

I foredraget vil Paul give en bred indføring i munkenes liv, således som det reelt formede sig, når man skulle have mad i munden og fungere på randen af det almindelige samfund.