Klubaften

Medicin og sygdomsforståelse

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).

Mødedato: Torsdag d. 27/9 2018, kl. 18.00
Lokale: 15a.1.13

Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.

En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.

Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.

Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.

 

Frøens rolle

ÆIN-1804-Frø_MetteMødedato: Torsdag d. 11/10 2018, kl. 18.00
Lokale: KUA 15a.1.13

Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen

I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.

De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.

Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.

Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.

 

Travellers and Pilgrims

Mødedato: Torsdag d. 8/2 2018 Kl. 18.00

Lokale: 15A.0.13

Travellers and Pilgrims at the Time of the Ptolemies: Recent Investigations by the Oxford Expedition to Elkab, ved Luigi Prada, Visiting Associate Professor in Egyptology, University of Copenhagen & University of Oxford

The site of Elkab, in Upper Egypt, is renowned for the decorated tombs of its governors, dating to the New Kingdom, and for the colossal walls surrounding its ancient town, particularly the temple complex of the vulture-goddess Nekhbet.

Under field-director Vivian Davies, Oxford University’s expedition has recently extended its investigation of the site to the study of the reuse of its pharaonic monuments in the Late and Graeco-Roman Periods, at a time when pilgrims and travellers on the caravan routes of the Eastern Desert stopped-like today’s tourists-to visit the necropolis’ tombs and the temples of the nearby Wadi Hilal, leaving testimony of their visit in graffiti and inscriptions.

This lecture will offer an overview of the results of the work of the Oxford Expedition to Elkab, showing how a city that had seen the acme of its power in the New Kingdom was thriving with a second life a millennium later, at the time of the Ptolemies.

Biens rolle i det gamle Ægypten

Mødedato: Torsdag d. 22/2 2018 Kl. 18.00

Lokale: 15A.0.13

Biens rolle i det gamle Ægypten, ved cand.phil. Mette Gregersen

Ifølge den ptolemæiske Papyrus Salt 825 (B.M. 10051) opstod bien fra Res tårer, og såvel bien som de vigtige produkter, som den frembringer, spillede allerede en væsentlig rolle så langt tilbage som i Gamle Rige.

I Dendera- og Edfutemplet er “at spise honning” bwt, noget som ikke under nogen omstændigheder må foregå, hvorimod honning godt kan indgå i de fødevarer, som ofres i templet til Hathor og Horus.

I hieroglyfskriften møder vi bien som et tegn, der naturligt nok bruges til at skrive bi og honning med, men måske mere overraskende også til at skrive titlen “Konge af Nedre Ægypten” med. Foredraget vil belyse de mange forskellige aspekter af dette fantastiske lille dyr og dets produkter, som man bl.a. kan finde afbildet på grav- og tempelvægge, og som for den søde honnings vedkommende også har været anvendt i fødevarer og medicin.

 

Hvordan øl ændrede verden

Mødedato: Torsdag d. 19/4 2018 Kl. 18.00

Lokale: Ny Carlsberg Glyptotek, sal 26. NB: gratis adgang for DÆS-medlemmer
(Sal 26 er øverst oppe th fra Forhallen, hvor Petrie-udstillingen var i sin tid)

Det er nødvendigt, at I tilmelder jer arrangementet, da kun medlemmer af DÆS har gratis adgang. Ikke-medlemmer skal betale entré!
Tilmelding sker ved at skrive dit navn i en mail direkte til Glyptotekets arrangementskoordinator Astrid asor@glyptoteket.dk .
Skriv ”DÆS” i emnefeltet.
Tilmeldingen skal ske senest en uge før foredraget, dvs. senest torsdag d. 12. april.

Hvordan øl ændrede verden, ved Lise Manniche, mag. art., PhD

Uden øl havde der, ifølge en populær myte, slet ikke været nogen gamle ægyptere. Øl spillede en afgørende rolle blandt både guder og mennesker.

Lise har for nylig været på en filmopgave i Cairo og Luxor med ovennævnte arbejdstitel og har hjembragt nye billeder til at illustrere øllets kulturhistorie og beruselsens betydning i kulten og i dagliglivet langs Nilen.

Hestenes Hus i Kom Wasit

Ole

Mødedato: Torsdag d. 7/9 Kl. 18.00

Lokale: 15A.1.11

Hestenes Hus i Kom Wasit – Overklassens Dagligliv i det Tidlige Ptolemæiske Vestdelta, v. Ph.d. Ole Herslund

I 2016 foretog et hold af internationale arkæologer udgravninger af et overklassehus i Kom Wasit, Beheira, Egypten, bygget med traditionelle ægyptiske teknikker og soltørrede lersten men opført som en hellenistisk hustype kaldet ’tårnhus’.

Ligesom selve huset er resultatet af kulturmødet mellem grækere og  ægyptere, giver materialkulturen fra Hestenes Hus et direkte indblik i den hellenistiske overklasses hybride materialkultur, og hvorledes familien omgav sig med former og typer hentet fra ikke bare Nedre og Øvre Ægypten, men også fra Attika, Cypern, Libanon, Persien, Rødehavsregionen, Samos, Sudan, osv. Det brede regionale udsyn afspejler også en række ændringer i de ideologiske sider af dagliglivet i huset så som den nye kongemagt og økonomi, ihukommelsen af Alexander og perserne, kropskultur og ’den nye stil’, ægyptisk tradition og ortodokse amuletter, til hvordan man kommer af med dæmonerne i kælderen.

Gravkonstruktion i Ny Rige


Mødedato: Torsdag d. 02/11, kl. 18.00

Lokale 15A.1.11

Gravkonstruktion i Ny Rige, v. Rune Olsen, Ph.d.-studerende, ToRS, Københavns Univ.

”Hvordan byggede ægypterne pyramiderne”? Spørgsmålet er de fleste mennesker nok stødt på, og mange har nok også indset, at det ikke er så ligetil at svare på. Dette foredrag handler ikke om pyramiderne, men om de private grave i Theben og Sakkara. Det er dog det samme spørgsmål, og svaret er lige så kompliceret. Konstruktionen af gravene til Ægyptens elite handlede bestemt ikke bare om at udhule en klippe eller stable sten sam-men i en mur, men involverede en betragtelig mængde planlægning, organisering, logistik og konfliktløsning. Med udgangspunkt i de arkæologiske, arkitektoniske og tekstuelle kilder vil foredraget forsøge at synliggøre en lille del af forskellene, lighederne, og problemerne ved at anlægge en grav i henholdsvis det 18. dynastis Theben og det 20. dynastis Sakkara.

Livet som munk: Askese i praksis

Paul-Sankt-Antonius

Mødedato: Torsdag d. 16/2 2016, kl. 18
Lokale: 15A.1.11

ved mag.art. Paul John Frandsen, Lektor Emeritus

Ifølge Euseb, der i det tidlige 300-tal skrev den første fremstilling af kristendommens historie, findes der to måder at leve på:

’Den ene er over naturen og uden for den sædvanlige måde, mennesker lever på. Den tillader ikke, at man gifter sig, får børn, at man ejer eller besidder noget, men kræver at man helt og fuldt skiller sig fra menneskenes normale liv og vier sig selv alene til Guds tjeneste i den himmelske kærligheds rigdom.

Den anden, mere beskedne, mere menneskelige måde, tillader mennesker til rene at indgå ægteskaber, at få børn’, osv.

I foredraget vil Paul give en bred indføring i munkenes liv, således som det reelt formede sig, når man skulle have mad i munden og fungere på randen af det almindelige samfund.

Gammelt og nyt fra el-Kurru

DÆS-el-Kurru-Foredrag-Martin

Mødedato: Torsdag d. 6/4 2017, kl. 18
Lokale: 15A.1.11

ved Martin Malm Thygesen, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

Martin har tidligere arbejdet med Rachael Dann i el-Kurru, og han skal sammen med hende dertil igen til februar. Når han er tilbage, vil han fortælle os om udgravningslivet i el-Kurru og deres forskellige projekter i pyramiden [kurru1], dødetemplet, ved bymuren mm. samt om arbejdet i de to bemalede royale grave, og hvad nyt de er kommet frem til, siden DÆS besøgte el-Kurru i januar 2015.

Ægyptisk medicin og dets rolle i verdens videnskabshistorie

Bartisch entropion

Mødedato: Onsdag d. 7/6 2017, kl. 18
Lokale: 23.0.49

v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS

De primære kilder til viden om ægyptisk medicin er en række ægyptiske papyri, der opstiller behandlinger for et væld af sygdomme, lige fra knoglebrud og maveonder til slangebid og gynækologiske problemer.

Dog består dette korpus af færre end 20 tekster, som repræsenterer mere end 1000 års medicinhistorie, og  vores viden om ægyptisk medicin og sygdomsbehandling er derfor påvirket af den lille mængde tekstmateriale. Dog kender vi en del til ægypternes medicin fra f.eks. græske kilder, som beskriver, at ægypternes medicinske kunnen var vidt kendt og lovprist i den antikke verden.

Af denne grund adopterede mange kulturer elementer af ægyptisk medicin, et fænomen som fremgår af de mange paralleller mellem ægyptiske medicinske papyri og medicinsk litteratur fra andre kulturer, såsom antikkens Grækenland, middelalderens Mellemøsten og renæssancens Europa. Dette foredrag præsenterer en række eksempler på disse paralleller, primært ift. fødselsprognoser og øjensygdomme, og hvad de fortæller os om hvordan viden blev adopteret fra Ægypten og tilpasset andre kulturer og senere perioder.

DÆS-sommerfest onsdag d. 7. juni 2017 efter Sofie Schiødts foredrag

Kristne motiver på ægyptiske tekstiler

ÆIN-0949-tekstiler
Mødedato: Torsdag d. 8/9 2016, kl. 18.00
Lokale: KUA 15a.0.13

ved mag.art. Anne Hedeager Krag, tekstilforsker

Fra 300-årene til 639-40 var Ægypten en del af Det byzantinske Rige, og fra denne periode kendes en del tekstiler med kristne motiver, de såkaldte koptiske tekstiler, som er en betegnelse for tekstiler produceret i Ægypten i det første årtusinde e.Kr.

I dag skelnes mellem en romersk, en byzantinsk og en islamisk periode indenfor disse tekstiler.

Danske museer har en betydelig samling af ægyptiske tekstiler, blandt andet Ny Carlsberg Glyptotek.

Motiverne på tekstilerne er ofte kraftfulde, ansigterne frontale med store øjne og ører, og der kendes også plante- og dyremotiver. Materialet er hør og uld. Motiver fra Det Gamle Testamente var mere almindelige end dem fra Det Nye Testamente.

Mest populære var motiver med Josef fra Det Gamle Testamente, den næstyngste af patriarken Jakobs tolv sønner og Jakobs foretrukne søn. På grund af jalousi solgte hans brødre ham som slave til Ægypten.

Fra Det Nye Testamente er det mest populære motiv flugten til Ægypten. De kristne ægyptere var stolte over, at Josef og Maria flygtede til Ægypten fra kong Herodes med det nyfødte Jesusbarn.

Efter den arabiske invasion af Ægypten i 641 blev den koptiske kunst til en vis grad påvirket af islamisk kunst.

I foredraget vil der blive vist eksempler på ægyptiske tekstiler fra alle tre perioder med hovedvægt på de kristne motiver.

Mumieportrætter og den portrætteredes alder

ÆIN-0682

Mødedato: Torsdag d. 22/9 2016, kl. 18

Lokale: KUA 15a.0.13

v. Bjarne Purup, cand. mag. i klassisk arkæologi, SAXO Instituttet, Københavns Universitet

Tidligere studier af de ægyptiske mumieportrætter har ikke tidligere beskæftiget sig med kønsfordelingen og den portrætterede alder.

Bjarne Purup stiller i dette foredrag spørgsmålet om, hvilken påvirkning det græsk-romerske samfund har haft på mumieportrætternes aldersgrupper og kønsfordeling. Der er en overvægt af unge kvinder blandt de kvindelige mumieportrætter, hvilket kan skyldes denne alders status i samfundet.

En status, der ikke blev afmålt ud fra en politisk eller elitær karriere, som den mandlige elites status blev, men ud fra kvindens plads i familien, som datter, ægtefælle og moder. I modsætning hertil er der blandt mandsportrætterne en mere jævn fordeling mellem de forskellige aldersgrupper.

Bjarne vil argumentere for, at denne portrættering afspejler den græsk-romerske etniske og kulturelle gruppe, som mumieportrætterne ifølge forskningen tilhører. Det er yderligere muligt at analysere, hvor mange mænd og kvinder, der er portrætteret i de forskellige perioder. Dermed kan man dokumentere en kronologisk ændring i mumieportrætterne mod de ældre aldersgrupper i 2. årh. e.Kr. – mere markant for mænd end for kvinder.

Hvad denne ændring i mumieportrætternes aldersgrupper afspejler, vil Bjarne også give svar på.

H.O. Lange og drømmen om et dansk institut i Cairo

H-O-Lange

Mødedato: Tirsdag d. 6/12 2016, kl. 18

Lokale: KUA 23.0.49
Julefest efter foredraget i 10.3.28 (frokoststuen på TORS).
Vi går som sædvanligt samlet fra foredrag til fest.

v. cand. mag. Lars Schreiber Pedersen, Vicestadsarkivar, Frederiksberg Stadsarkiv

I begyndelsen af august 1938 modtog den danske ægyptolog H.O. Lange et brev fra sin kollega og mangeårige ven, den tysk-jødiske ægyptolog Ludwig Borchardt.

Borchardt var tidligere direktør for det tyske arkæologiske institut i Ægypten, men havde efter sin pensionering oprettet sit eget institut i Cairo, finansieret af en til lejligheden oprettet stiftelse i Schweiz. I brevet til Lange berettede Borchardt om den seneste stramning i det nationalsocialistiske Tysklands kurs over for jødiske statsborgere. For at beskytte såvel instituttet i Cairo som sig selv og hustruen Mimi, tilbød Ludwig Borchardt at overdrage instituttet til en videnskabelig institution i Danmark, mod at han og hustruen fik tildelt dansk indfødsret.

H.O. Lange forstod vigtigheden af vennens brev og forelagde personligt sagen for den danske udenrigsminister P. Munch. H.O. Lange ønskede dels at hjælpe sin gamle ven ud af hans vanskelige situation, og dels så Lange muligheden for at sikre Danmark et værdifuldt videnskabeligt institut i Ægypten, der ikke blot ville sikre men også udbygge Københavns Universitets position som det ægyptologiske centrum i Skandinavien, et emne, der lå den aldrende H.O. Lange stærkt på sinde.

Tilmelding til DÆS julefest finder du her

Bogauktion med foredrag: Kongelige ammer i Det Ny Rige

Amme-Julie

Mødedato: Torsdag d. 25/2, 2016
kl. 18.00  KUA2 10.3.28

Boglisten er færdig nu

Kongelige ammer i Det Ny Rige, ved cand. mag. Julie Friis
Mennesket har komplicerede sociale forbindelser og familiemønstre, og jeg valgte som specialeemne at undersøge to af disse særegne forbindelser i oldtidens Ægypten.

Det ene er forholdet mellem ammer og de kongelige børn. I oldtidens Ægypten kunne det
vise sig at være en god beskæftigelse at lade sig hyre som amme, og der findes kontrakter, som ligefrem specificerer, både hvor længe et barn skulle ammes, og hvad ammen kunne forvente i betaling for ydelsen.

I velhavende familier kunne ammen være afbildet på gravmonumenter sammen med familien, hun tjente hos. De kongelige ammer, som ammede børn fra kongehuset, kom dog selv fra prominente familier, og her finder vi ikke kontrakter på denne ydelse. Som noget ganske nyt ses det kongelige barn i fysisk kontakt med et medlem af hoffet og ikke-kongelige. Hvad kunne denne forbindelse til kongefamilien betyde for ammen? Og hvad kan vi sige om en ammes status i hendes egen familie?

Dagligdag og overlevelse på fortet ved Zawiyet Umm el-Rakham

Nicky

Mødedato: Torsdag d. 17/3 2016, Kl. 18
Lokale: KUA2 15A.0.13

ved Nicky Nielsen MA, PhD Candidate Egyptology, University of Liverpool

I begyndelsen af sin lange regeringsperiode beordrede Ramesses II en række forter bygget langs Ægyptens nordlige kyst. Det fjerneste af disse forter, Zawiyet Umm el-Rakham, ligger mere end 300 km vest for Alexandria.

K165-NickyMeningen bag disse forter – bygget lang inde i libysk territorium – er et omdiskuteret emne. Teorier har forklaret deres eksistens som strategiske flaskehalse, der skulle stoppe en libysk invasion af Ægypten eller advarselsposter, hvis job det var at sende beskeder fra fort til fort og advare kongen om libysk aggression.

Undersøgelser af det arkæologiske materiale fra Zawiyet Umm el-Rakham har dog skabt et meget mindre aggressivt billede af fortets eksistens. Dette foredrag omhandler, hvordan fortets indbyggere levede fra dag til dag, hvordan de skaffede mad, fremstillede værktøjer, og i hvor høj grad deres eksistens afhang af hjælp og støtte fra den ægyptiske stat. Foredraget vil foreslå en genfortolkning af meningen bag konstruktionen af Zawiyet Umm el-Rakham i det fjerneste hjørne af Ægyptens interessesfære.