Alexandria – og julefest efter foredraget
Mustafa Kamal gravpladsen
Mødedato: Torsdag 28. november 2024 kl. 18.00
Lokale: 23.0.49
Alexandria, v. ph.d. Ole Herslund
Ole har planlagt en rejse til Alexandria for DÆS i foråret 2025, så før julefesten vil han fortælle nærmere om dette spændende men for mange lidt oversete område. Rejsen vil udover et besøg i Wadi Natrun på vej til Alexandria inkludere:
- Det nyåbnede Græsk-Romerske Museum
- Kom el-Shuqafa, Mustafa Kamal, Chatby og Anfoushy med Hellenistiske og Romerske monumentalgrave
- Bibliotheka Alexandrina med de tre små, men meget fine, museer – et arkæologisk, et historisk fotografi- og kort-museum, og et museum viet til Ægyptens største filmskaber Shady Abd’el-Salam
- Serapeum, som var hovedtemplet til en af verdens mest udbredte religioner for Serapis-Isis-Harpocrates (fra London til Afghanistan)
- Nationalmuseet i Alexandria
- Qait Bey-fortet. Med gåtur langs Sharia Fouad mellem nationalmuseet og Qait Bey, og udsigten plus frokost på den Græske Klub
- Kom el-Dikka med et romersk teater og badeområde
Rejsen finder sted 24.04. – 01.05.25., og foredraget gentages på Antikmuseet i Århus i begyndelsen af 2025. Sæt kryds i kalenderen – mere information om rejsen og tilmelding sendes ud snarest.
DÆS julefest torsdag d. 28/11 2024
DÆS julefest Kl. 19.30 efter Ole Herslunds foredrag kl. 18
Mødedato: Torsdag d. 28/11 2024 efter foredraget
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)
Som traditionen byder vil der være fest efter sæsonens sidste foredrag. Vi følges efter foredraget, for at undgå låste døre.
Pris: Buffet til 175 kr. Drikkevarer tilkøbes ekstra (betal gerne med Mobilepay).
Tilmelding: Skriv til ziffjonker@hotmail.com og betal ved at indsætte 175 kr. pr. person på
Danske Bank kontonr. 1551-0007347383. Skriv ’fest’ og navn(e)!
Evt. betaling på dagen aftales pr. mail med Ziff. Tilmelding kan også ske i forbindelse med DÆS-arrangementer.
Seneste tilmelding: 15. november, men meld jer gerne i god tid, da vi har et begrænset antal pladser.
Vi glæder os til endnu et hyggeligt samvær med mange DÆS-medlemmer!
Ramses II og hans tid
Mødedato: Torsdag den 5. september 2024, kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Ramses II og hans tid, v. Louise Alkjær, cand. mag. i ægyptologi
Med udgangspunkt i den monumentale skulptur af Ramses II og Ptah-Tatenen på Glyptoteket, ser vi i dette foredrag nærmere på Ramessidetiden, det gamle Ægyptens 19. og 20. dynasti. Statuen har stået i Glyptotekets store sal siden i mere end 100 år og viser alle, der beskuer den, at Ramses II er den retmæssige hersker over gudens skaberværk.
Samlingen rummer andre større skulpturer og en række mindre skulpturer og genstande, der alle stammer fra Ramessidetiden. Mange af disse genstande er bragt til veje gennem W. M. F. Petries udgravninger i Memphis, og foredraget kommer derfor også kort rundt om Petries betydning for Glyptotekets ægyptiske samling. Vi ser også nærmere på religion, guder, embedsmænd og meget andet i Ramessidetiden.
Ramesside-tiden på Glyptoteket
Ramesside-tiden på Glyptoteket, omvisning v. Louise Alkjær, cand. mag. i ægyptologi
Mødedato: Lørdag den 21. september 2024. Glyptoteket kl. 10 og 12
Mødested: Info-lokalet til venstre i Glyptotekets forhal (modsat museumsbutikken)
TILMELDING direkte til Louise: louise_alkjaer@hotmail.com
senest onsdag 18. september. Husk at angive, om du vil med på omvisningen kl. 10.00 eller kl. 12.00, og OM DU HAR ÅRSKORT.
Louise sender en bekræftelse til alle, der tilmelder sig, og har du tilmeldt dig, men ikke fået denne bekræftelse inden for 24 timer, så send Louise en sms på 27 28 24 76 – for så er din mail nok røget i spam eller forsvundet i cyberspace.
Omvisningen varer en time, og vi mødes i info-loungen i forhallen over for museumsbutikken.
Det er tid til endnu en omvisning i Glyptotekets ægyptiske samling, og denne gang handler det om det 19. og det 20. dynasti, Ramessidetiden.
Vi ser nærmere på flere af kongerne fra denne tid, og kommer selvfølgelig ikke uden om Ramses II. Den mægtige statue af kongen og skaberguden Ptah-Tatenen har stået i Glyptotekets store sal i mere end 100 år og viser alle, der beskuer den, at Ramses II er den retmæssige hersker over gudens skaberværk.
Samlingen rummer andre større skulpturer og en række mindre skulpturer og genstande, der alle stammer fra Ramessidetiden. Mange af disse genstande er bragt til veje gennem W. M. F. Petries udgravninger i Memphis, og omvisningen kommer derfor også kort rundt om Petries betydning for Glyptotekets ægyptiske samling. Vi ser også på religion, guder, embedsmænd og meget andet i Ramessidetiden.
Tilmelding:
Som de forrige gange tilbyder vi to tidspunkter, klokken 10 og klokken 12. Omvisningen varer cirka en time. Vi kan være max 20 på hver omvisning.
Tilmeld dig til Louise på louise_alkjaer@hotmail.com og husk at notere, hvilket tidspunkt, du ønsker, og om du evt. har årskort til Glyptoteket. Der bliver arrangeret gratisbilletter til medlemmer uden årskort. Sidste frist for tilmelding er onsdag 18. september.
En Forsvundet Identitet: General Intefs Stele på Glyptoteket
Mødedato: Torsdag d. 3. oktober 2024 kl. 18.00
Lokale: 15A.1.11
En Forsvundet Identitet: General Intefs Stele på Glyptoteket, v. Julie Schwartzlose Christensen, stud.mag. og undervisningsassistent Københavns Universitet
Museum Münterianum var blandt de første offentlige samlinger i Danmark. Udstillingen befandt sig i Bispegården i København, hvor Biskop Münter gennem sin embedsperiode (1808-1830) samlede genstande fra den antikke verden. Han havde en særlig interesse for antikkens skriftsprog og erhvervede sig i den forbindelse 12 ægyptiske steler.
Særligt én stele udmærkede sig fra de andre, og i 1829 gav Münter selv en beskrivelse af stelen: ”Den ene forestiller Osiris siddende på fin Trone med en Lotusblomst i hånden, for hvilke en Præst frembærer Offere… under ham syv Linier Hieroglyphisk Skrivt, mærkelig ved den Nøjagtighed og Skarphed, med hvilken den er huggen i Stene”. Stelen, som han omtaler, er i dag permanent udlånt til Glyptoteket og bedre kendt som General Intefs Stele (ÆIN 963).
Desværre har stelen haft en hård tilværelse i Danmark, og det har sat sine spor. Denne præsentation vil først introducere erhvervelseshistorien og stelens første tid i Danmark samt give et bud på, hvor den oprindeligt stammer fra. Efterfølgende vil identiteten af de to personer, der er afbildet i offerscenen blive undersøgt. Der har gennem tiden været flere forskellige bud, både på kontekst og identitet, men desværre ofte uden at inkludere et solidt bevisgrundlag. Ved en nærmere undersøgelse af stelen viste det sig, at der er to tidligere ukendte sekundære indskrifter på den, som også vil blive diskuteret.
En Forsvundet Identitet: General Intefs Stele på Glyptoteket
Mødedato: Tirsdag d. 8. oktober 2024, kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
En Forsvundet Identitet: General Intefs Stele på Glyptoteket, v. Julie Schwartzlose Christensen, stud.mag. og undervisningsassistent Københavns Universitet
Museum Münterianum var blandt de første offentlige samlinger i Danmark. Udstillingen befandt sig i Bispegården i København, hvor Biskop Münter gennem sin embedsperiode (1808-1830) samlede genstande fra den antikke verden. Han havde en særlig interesse for antikkens skriftsprog og erhvervede sig i den forbindelse 12 ægyptiske steler.
Særligt én stele udmærkede sig fra de andre, og i 1829 gav Münter selv en beskrivelse af stelen: ”Den ene forestiller Osiris siddende på fin Trone med en Lotusblomst i hånden, for hvilke en Præst frembærer Offere… under ham syv Linier Hieroglyphisk Skrivt, mærkelig ved den Nøjagtighed og Skarphed, med hvilken den er huggen i Stene”. Stelen, som han omtaler, er i dag permanent udlånt til Glyptoteket og bedre kendt som General Intefs Stele (ÆIN 963).
Desværre har stelen haft en hård tilværelse i Danmark, og det har sat sine spor. Denne præsentation vil først introducere erhvervelseshistorien og stelens første tid i Danmark samt give et bud på, hvor den oprindeligt stammer fra. Efterfølgende vil identiteten af de to personer, der er afbildet i offerscenen blive undersøgt. Der har gennem tiden været flere forskellige bud, både på kontekst og identitet, men desværre ofte uden at inkludere et solidt bevisgrundlag. Ved en nærmere undersøgelse af stelen viste det sig, at der er to tidligere ukendte sekundære indskrifter på den, som også vil blive diskuteret.
Fiktion og virkelighed – seminar om ægyptisk litteratur
Mødedato: Lørdag d. 26. oktober 2024 kl. 11.00-16.00
Lokale: 21.0.54
Seminar om ægyptisk litteratur, v. Paul John Frandsen, Louise Alkjær og Kim Ryholt
Sinuhe B 173-92, der viser kopien af kongens brev (P. Berlin 3022, Frame F) © Ägyptisches Museum und Papyrussamlung, Staatliche Museen zu Berlin
Fiktion og virkelighed er et emne, man aldrig bliver færdig med. Og efter 16 års pause tager vi igen den ægyptiske litteratur op til behandling i tre foredrag.
Paul John Frandsen står for den generelle indføring i emnet, mens Louise Alkjær vil behandle det særlige problem som udgøres af de tekster, der tilsyneladende har et historisk indhold, også kaldet narrativ litteratur. Og så vil Kim Ryholt ligesom for 16 år siden tale om forholdet mellem fiktion og historie.
Men denne gang er det på et helt specielt område, nemlig den græske historiker Herodots fantastiske beskrivelse af Ægypten, historiens første forsøg på at lave en samlet beskrivelse af et andet land. I nyere tid har man hævdet, at Herodot aldrig havde været i Ægypten. Men er det nu rigtigt?
11.00-12.15 Foredrag 1 v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen
12.15-13.00 Frokostpause (medbring selv mad)
13.00-14.15 Foredrag 2 v. Cand.mag. Louise Alkjær
14.15-14.45 Kaffepause
14.45-16.00 Foredrag 3 v. ph.d. Kim Ryholt
Grundkursus i ægyptologi del 2
Mødedato: Søndag d. 3. november 2024, kl. 14-17
Lokale: 15A.1.11
ved Mette Gregersen
Det har vist sig, at der er interesse for den grundlæggende viden om Ægyptens oldtid. I efteråret 2023 afholdt Mette derfor det første grundkursus i Ægyptologi i København, og nu kommer efterfølgeren til hendes historiske gennemgang af de forskellige perioder, indføring i ægyptisk religion og omtale af hieroglyfskriften og dens tydning. Nye deltagere er også velkomne til at få opdateret deres viden om oldtidens Ægypten.
DÆS sommerfest mandag d. 3/6 2024
DÆS sommerfest Kl. 19.30 efter Carl Graves’ foredrag kl. 18
Mødedato: Mandag d. 3/6 2024 efter foredraget
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)
Som traditionen byder vil der være fest efter sæsonens sidste foredrag. Vi følges efter foredraget, for at undgå låste døre.
Pris: Buffet til 175 kr. Drikkevarer tilkøbes ekstra (betal gerne med Mobilepay).
Tilmelding: Skriv til ziffjonker@hotmail.com og betal ved at indsætte 175 kr. pr. person på
Danske Bank kontonr. 1551-0007347383. Skriv ’fest’ og navn(e)!
Evt. betaling d. 3. juni aftales pr. mail med Ziff. Tilmelding kan også ske i forbindelse med DÆS-arrangementer.
Seneste tilmelding: 27. maj, men meld jer gerne i god tid, da vi har et begrænset antal pladser.
Vi glæder os til endnu et hyggeligt samvær med mange DÆS-medlemmer!
Generalforsamling og Nyt fra Ægypten
Mødedato: Torsdag d. 1/2 2024 kl. 18.00 – Lokale 23.0.49
Først generalforsamling fulgt af foredrag ca. kl. 19.
Nyt fra Ægypten v. Tine Bagh, ph.d., museumsinspektør på Glyptoteket
Efter generalforsamlingen vil jeg tage jer med på min rejse til de museer og steder, jeg besøgte i Ægypten i slutningen af november, så I får et indblik i, hvad en museumsægyptolog oplever udenfor museet.
Min rejse startede i Cairo med en dag i Heliopolis ved Sesostris I’s obelisk og besøg i Baron Empains palads i indisk stil, som man kører forbi til lufthavnen, og den sluttede to uger senere med en dag på Vestbredden i Luxor. Formålet med at tage til Ægypten var at deltage i CIPEGs årlige møde, der i 2023 skulle holdes i Luxor. Jeg er formand for CIPEG, som er den internationale komite for ægyptiske samlinger inden for det internationale museums-samarbejde ICOM.
Efter nogle dage i Cairo på egen hånd var der arrangeret en før-konferencebustur ned til Luxor med en overnatning i Minia og besøg på forskellige lokale museer på vejen, bl.a. i Sohag, som åbnede i 2018. Under konferencen i Luxor havde vi også arrangeret to morgenudflugter, hvor vi besøgte franskmændene, der arbejder i Karnaktemplet og Hourig Sourouzian i Kom el Hettan (v. Memnonkolosserne) på Vestbredden samt Carters Hus, der blev renoveret og nyindrettet i 2022.
Vi tilbragte hele den sidste konferencedag i Esna, hvor det meste af loftet og de øverste dele af søjlerne i templet er blevet renset, så man meget bedre kan se reliefferne med de flotte farver. Esna er dog også mere end Khnumtemplet, da Takween Project i flere år har arbejdet med bl.a. USAID for at restaurere bygninger og forskønne byen, så den fremstår som et godt eksempel på en ægyptisk by. Takween havde inviteret os, og de viste os rundt og fortalte om byen og projektet. Den sidste dag inden hjemrejsen var jeg på Vestbredden, hvor jeg bl.a. gerne ville se nærmere på Aten i Ramoses grav TT55.
Mumieliv – de fire mumier på Glyptoteket
Mødedato: Onsdag 7/2-2024 kl. 17.30– døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Mumieliv – de fire mumier på Glyptoteket, v. Ph.d. Tine Bagh, Museumsinspektør Glyptoteket
På Glyptoteket er den såkaldte mumiekælder et af de mest populære steder på museet. Her er udstillet to mumier sammen med forskellige kister, sarkofager og seks romerske mumieportrætter. På et magasin opbevares yderligere to mumier, der er meget skrøbelige.
Beretningerne om disse fire mumier er alle gode historier, både hvordan de fandt deres vej til Glyptoteket for mere end 100 år siden, og hvad de siden har være igennem. En mumie havnede sandsynligvis i en forkert kiste, en anden blev pakket ud og mangler nu sit hoved, mens de to sidste mumier kom fra Flinders Petries udgravninger i Hawara og var med på hans sommerudstilling i London, før de blev sendt til København. Siden er mumierne blevet videnskabeligt undersøgt, men vi kender stadig ikke alle deres hemmeligheder.
Mumieportrætter
Mødedato: Lørdag d. 17/2-2024 kl. 10 og 12
Mødested: Infolokalet til venstre i Glyptotekets forhal (modsat museumsbutikken)
Mumieportrætter. Omvisning på Glyptoteket, v. cand. mag. Louise Alkjær TILMELDING direkte til Louise: louise_alkjaer@hotmail.com
Husk at angive, om du vil med på omvisningen kl. 10.00 eller kl. 12.00.
Louise sender en bekræftelse til alle, der tilmelder sig, og har du tilmeldt dig, men ikke fået denne bekræftelse inden for 24 timer, så send Louise en sms på 27 28 24 76 – for så er din mail nok røget i spam eller forsvundet i cyberspace.
Omvisningen varer en time, og vi mødes i info-loungen i forhallen over for museumsbutikken.
Der skulle gå adskillige år, førend nogen rigtigt gad at beskæftige sig med de romerske portrætter, som der blev fundet flere hundrede af i Ægypten i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Det ægyptologiske, det klassiske og det kunsthistoriske establishment var til at begynde med ikke sikre på, om portrætterne var ægte. Selv da der senere blev præsenteret portrætter, som stadig var fæstnet til deres mumie, var det ikke noget, man rigtigt ville røre ved. Ægyptologerne var mere interesserede i den faraoniske periode og opfattede portrætterne som noget romersk og halvmoderne pjank, klassikerne vidste ikke rigtigt, hvad de skulle stille op med dem, og kunsthistorikerne kom heller ikke på banen med det samme.
En reklamekampagne forestået af den østrigske kunsthandler Theodor Graf fik dog sat skub i de europæiske kunstmæcener og museumsdirektører. Brygger Carl Jacobsen erhvervede en række velbevarede og udtryksfulde mumieportrætter fra Theodor Grafs samling, og få år senere ankom to mumier med portrætter og et portræt til Glyptoteket via W. M. F. Petrie og de udgravninger, Brygger Jacobsen sponsorerede. Siden da – eller i hvert fald siden efter 2. verdenskrig – har både ægyptologer, klassikere, kunsthistorikere og andre faggrupper ivrigt diskuteret en lang række spørgsmål, der knytter sig til portrætterne på både Glyptoteket og andre museer. På omvisningen prøver vi at besvare nogle af disse spørgsmål, fx hvordan man kan datere portrætterne, hvem det var, der fik malet de fornemme portrætter, hvor de blev lavet, hvad deres funktion var, og ikke mindst: var der lighed mellem portrættet og den døde?
Egypten – besat af livet
Mødedato: Lørdag d. 16/3-2024 kl. 14
Mødested: Indgangen til Moesgaard Museum. I skal selv købe billet – vi har desværre ikke gratis adgang. Pris: 180 kr.
https://shop.moesgaardmuseum.dk/dk/billetter
Tilmelding kræves – direkte til Ole på herslund@hotmail.com. Hvis der kommer for mange tilmeldinger, vil Ole vise rundt 2 gange.
Egypten – besat af livet. Omvisning i særudstillingen på Moesgaard, v. Ph.d. Ole Herslund
Da Moesgaard ønskede at lave en ægyptisk udstilling, projektansatte de Ole som konsulent, og han kom på idéen med at vise, hvordan ægypterne ikke var besat af døden men af livet, som skulle forsætte efter døden. Med baggrund i Oles viden gik Moesgaards udstillingshold i gang med at stable en udstilling på benene, hvor de giver et indblik i de ægyptiske efterlivsforestillinger og tilhørende ritualer og mulighed for at følge med lige fra det øjeblik, den døde udånder, til balsameringen og videre på rejsen som mumie mod graven, ned i underverdenen og tilbage igen. I udstillingen præsenteres bl.a. ny viden om balsamering, som er kommet frem gennem læsning af tekster og fundet af et mumieværksted.
Meningen med at omdanne de døde til mumier var at transformere de afdøde til guden Osiris, guden for altings genfødsel, og ved at gravfæste mumien dybt nede i et skaktgravkammer kunne den afdøde bevæge sig fra denne verden og videre ind i underverdenen, hjælpe guderne og opretholde verdensordenen så alle kunne leve videre. Mumien er på en gang en person, en guddom og en genstand, som bygger bro mellem det levende og det døde, personen og universets livgivende kredsløb – en guddommelig genstand, som krævede mange dyre materialer og anatomisk og rituel viden.
Ole viser rundt og fortæller om tankerne bag udstillingen og samarbejdet med Moesgaard.
Særudstillingen kan ses frem til d. 18. august 2024.
Lørdagsseminar om Ægyptomani
Foto: DFI/Det Danske Filminstitut
Mødedato: lørdag d. 20/4 2024 kl. 11-16
Lokale: 23.0.49
Kl. 11 – Voltaires opfattelse af Oldtidens Ægypten, v. Cand.phil. Mette Gregersen
Voltaire var en af de mest betydningsfulde filosoffer i 1700-tallet. Foruden filosofiske værker udgav han også romaner, poesi og ikke mindst det store historieværk i to bind, Essai sur les Moeurs et l’ Esprit des Nations, hvori han i 1. bind bl.a. beskæftiger sig med Oldtidens Ægypten. Voltaires værk udkom i 1756, og han kunne teoretisk set derfor have haft kendskab til Frederik Ludvig Nordens rejseberetning, der først udkom i 1755. Hans kilder er dog for de flestes vedkommende langt ældre, og det får selvsagt betydning for hans opfattelse af Ægypten. Foredraget vil se nærmere på, hvordan Voltaires forståelse af landet, historiske forhold, skriftsproget, monumenter, ritualer og mysterier forholder sig til den viden, man har i dag.
Kl. 12.15 Frokost (medbring selv mad og drikke)
KL. 13 Mumien og sfinksen i milen, v. Thomas Christiansen, ph.d.
Faraoernes Ægypten var et så yndet sujet i stumfilm, at filmhistorikere har konkluderet, at filmen i sin barndom led af et svært tilfælde af ægyptomani. Det kan således ikke overraske, at Nordisk Film indspillede to film i 1915, hvor handlingen var henlagt til Ægypten: Mumiens Halsbaand og Sfinxens Hemmelighed, der havde premiere i henholdsvis 1916 og 1918.
Da det dog hverken var muligt eller rentabelt at optage filmene i Ægypten, blev de indspillet i Råbjerg Mile, hvor ægyptiske templer og grave blev opført, ja, sågar en 27 meter høj sfinks og pyramide. Begge film blev sat i scene af den drevne instruktør Robert Dinesen (1874-1972), og de to mandlige hovedroller spillet af tidens største stjerne Valdemar Psilander (1884-1917), der i en af filmene gestalter den sexede (sic!) og handlekraftige ægyptolog Robin Gray.
Filmene er desværre gået tabt, ironisk nok formentlig fordi de var meget populære, men derefter hensank i glemsel. Men heldigvis gør det bevarede arkivmateriale – såsom filmprogrammer, manuskripter og stillbilleder – det muligt at genopleve dem i dette rigt illustrerede foredrag.
Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)
Kl. 14.45 Ægyptomanien og frimureriet, v. Niels Peter Lemche, professor emeritus, dr.theol.
Skulle der være nogen, som er i tvivl om sammenhængen mellem frimureri og ægyptomani, bedes vedkommende se nærmere på dette billede af salen i en loge i Bruxelles. Egentlig behøvede man ikke sige mere; men der er inden for frimureriet nogle hovedretninger med forskellige ideer om det gamle Ægypten. Man vil aldrig finde en dansk logesal med en tilsvarende udsmykning; men de ægyptiske elementer er der stadigvæk. Det kan jeg i dette forum ikke gennemgå i detaljer, men fra Stamhusets festsal, som også bruges til offentlige koncerter, kan man finde sfinxen i en ganske markant position.
Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)
Foredraget, der bygger på et foredrag, jeg holdt i 2018 i Den Danske Frimurerordens forskningsloge Friederich Münter, som jeg er ordførende mester for, vil give en skitse af oprindelsen til ægyptomanien i frimureriet, og sætte det ind i en sammenhæng med ægyptomaniens udvikling siden antikken, med hovedvægt på renæssancen og oplysningstiden, som jo også var den periode, hvor frimureriet kom til verden. Kunstnerisk nåede ægyptomanien sit klimaks i br. Wolfgang Amadeus Mozarts frimureropera Tryllefløjten fra 1791, som for en frimurer ikke bereder nogen vanskeligheder. Handlingen er helt frimurerisk, og der var bestemt grund til, at ikke alle Mozarts frimurerbrødre var glade for, at han fortalte så meget om indvielsen i ordenen.
Litteratur,
Niels Peter Lemche, ”Ægyptomanien og frimureriet”, Acta Masonica Scandinavica 22, 2019, s. 9-68
Niels Peter Lemche, Hermes Trismegistos, et foredrag i Friederich Münter fra 2020, udgivet for medlemmerne af Friederich Münter i Lejlighedsvise Publikationer nr. 2, 2020