Dansk Ægyptologisk Selskab

Foto: DFI/Det Danske Filminstitut

Mødedato: lørdag d. 20/4 2024 kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

Kl. 11 – Voltaires opfattelse af Oldtidens Ægypten, v. Cand.phil. Mette Gregersen

Voltaire var en af de mest betydningsfulde filosoffer i 1700-tallet. Foruden filosofiske værker udgav han også romaner, poesi og ikke mindst det store historieværk i to bind, Essai sur les Moeurs et l’ Esprit des Nations, hvori han i 1. bind bl.a. beskæftiger sig med Oldtidens Ægypten. Voltaires værk udkom i 1756, og han kunne teoretisk set derfor have haft kendskab til Frederik Ludvig Nordens rejseberetning, der først udkom i 1755. Hans kilder er dog for de flestes vedkommende langt ældre, og det får selvsagt betydning for hans opfattelse af Ægypten. Foredraget vil se nærmere på, hvordan Voltaires forståelse af landet, historiske forhold, skriftsproget, monumenter, ritualer og mysterier forholder sig til den viden, man har i dag.

Kl. 12.15 Frokost (medbring selv mad og drikke)
KL. 13 Mumien og sfinksen i milen, v. Thomas Christiansen, ph.d.
Faraoernes Ægypten var et så yndet sujet i stumfilm, at filmhistorikere har konkluderet, at filmen i sin barndom led af et svært tilfælde af ægyptomani. Det kan således ikke overraske, at Nordisk Film indspillede to film i 1915, hvor handlingen var henlagt til Ægypten: Mumiens Halsbaand og Sfinxens Hemmelighed, der havde premiere i henholdsvis 1916 og 1918.

Da det dog hverken var muligt eller rentabelt at optage filmene i Ægypten, blev de indspillet i Råbjerg Mile, hvor ægyptiske templer og grave blev opført, ja, sågar en 27 meter høj sfinks og pyramide. Begge film blev sat i scene af den drevne instruktør Robert Dinesen (1874-1972), og de to mandlige hovedroller spillet af tidens største stjerne Valdemar Psilander (1884-1917), der i en af filmene gestalter den sexede (sic!) og handlekraftige ægyptolog Robin Gray.

Filmene er desværre gået tabt, ironisk nok formentlig fordi de var meget populære, men derefter hensank i glemsel. Men heldigvis gør det bevarede arkivmateriale – såsom filmprogrammer, manuskripter og stillbilleder – det muligt at genopleve dem i dette rigt illustrerede foredrag.

Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)

Kl. 14.45 Ægyptomanien og frimureriet, v. Niels Peter Lemche, professor emeritus, dr.theol.

Skulle der være nogen, som er i tvivl om sammenhængen mellem frimureri og ægyptomani, bedes vedkommende se nærmere på dette billede af salen i en loge i Bruxelles. Egentlig behøvede man ikke sige mere; men der er inden for frimureriet nogle hovedretninger med forskellige ideer om det gamle Ægypten. Man vil aldrig finde en dansk logesal med en tilsvarende udsmykning; men de ægyptiske elementer er der stadigvæk. Det kan jeg i dette forum ikke gennemgå i detaljer, men fra Stamhusets festsal, som også bruges til offentlige koncerter, kan man finde sfinxen i en ganske markant position.

Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)

Foredraget, der bygger på et foredrag, jeg holdt i 2018 i Den Danske Frimurerordens forskningsloge Friederich Münter, som jeg er ordførende mester for, vil give en skitse af oprindelsen til ægyptomanien i frimureriet, og sætte det ind i en sammenhæng med ægyptomaniens udvikling siden antikken, med hovedvægt på renæssancen og oplysningstiden, som jo også var den periode, hvor frimureriet kom til verden. Kunstnerisk nåede ægyptomanien sit klimaks i br. Wolfgang Amadeus Mozarts frimureropera Tryllefløjten fra 1791, som for en frimurer ikke bereder nogen vanskeligheder. Handlingen er helt frimurerisk, og der var bestemt grund til, at ikke alle Mozarts frimurerbrødre var glade for, at han fortalte så meget om indvielsen i ordenen.

Litteratur,
Niels Peter Lemche, ”Ægyptomanien og frimureriet”, Acta Masonica Scandinavica 22, 2019, s. 9-68
Niels Peter Lemche, Hermes Trismegistos, et foredrag i Friederich Münter fra 2020, udgivet for medlemmerne af Friederich Münter i Lejlighedsvise Publikationer nr. 2, 2020