Generalforsamling og Akhenaten i Nubien
Amenhotep IV’s (Akhenatens) tempel i Sesebi, Nordsudan
Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19
Mødedato: Torsdag d. 24/1 2019 kl 18
Lokale: KUA1 23.0.49
Akhenaten i Nubien, v. mag.art., PhD Lise Manniche
De fleste forbinder nok Akhenaten med hans perfekt planlagte by ”Solens Horisont”, det nuværende Amarna. Men i de første omkring 6 af hans 17 regeringsår var hans hovedkvarter i enten Memfis eller Theben. Trods det at hans efterfølgere gjorde deres bedste for at skjule dem, markerer hans omfattende byggerier i Karnak hans tilstedeværelse. Gennem indflydelse fra faderen, Amenhotep III, i hans tidlige leveår, rakte hans interesser dog langt videre. Det manifesterer sig dels i hans diplomatiske korrespondance med fyrsterne i det østlige Middelhav, dels i hans mindre kendte militære fremstød i både nord og syd og ikke mindst i hans byggeprojekter i Nubien. Lise, der to gange har haft medlemmer af DÆS med på rejse i Nordsudan, forsøger i foredraget at samle trådene omkring hans aktiviteter i området.
Tales from Egypt
Mødedato: Torsdag d. 14/3 2019, kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Understanding ‘real-life’ Heritage issues: Tales from Egypt, v. Wesam Mohamed, PhD Fellow Aarhus University
The high significance of Egypt’s cultural heritage has widely influenced the academic fields since centuries. However, stories beyond the formal research might shed light on more crucial contexts.
This talk discusses critical ideas about Egyptian antiquities and their value using real-life examples. It presents different patterns of conceptions and behaviours concerning heritage; aiming to offer an in-depth view from inside the issues of value, ownership and identity.
Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen
Mødedato: Torsdag d. 21/3 2019 kl 18
Lokale: KUA 15A.0.13
Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen i det 3-4 århundrede e.v.t., v. Anna
Buchardt, Specialestuderende, ToRS, Københavns Universitet
Transport af varer mellem oaserne og Nildalen i det 3.-4. århundrede e.v.t. vil fokusere på en landsby i Dakhla Oasen, Kellis og de koptiske breve, der er fundet i Hus 1-3.
Disse breve er korrespondancer mellem familiemedlemmer og handelspartnere, der befinder sig i Kellis og Nildalen. Særligt for disse individer er, at de tilhørte den religiøse kult, Manikæisme, en gnostisk frelsesreligion stiftet af den iranske profet Mani i c. 200 e.v.t. Emnet for disse korrespondancer er forsendelser eller anmodninger om en række produkter, så som olie og tekstiler.
Denne præsentation vil med udgangspunkt i disse tekster præsentere det lille samfund af manikæere i Kellis, der i det 3-4 århundrede e.v.t. levede af at transporterer varer til og fra Nildalen. Anna afleverer sit speciale om emnet i marts 2019.
Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen
Mødedato: Torsdag d. 4/4 2019 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen i det 3-4 århundrede e.v.t., v. Anna
Buchardt, Specialestuderende, ToRS, Københavns Universitet
Transport af varer mellem oaserne og Nildalen i det 3.-4. århundrede e.v.t. vil fokusere på en landsby i Dakhla Oasen, Kellis og de koptiske breve, der er fundet i Hus 1-3.
Disse breve er korrespondancer mellem familiemedlemmer og handelspartnere, der befinder sig i Kellis og Nildalen. Særligt for disse individer er, at de tilhørte den religiøse kult, Manikæisme, en gnostisk frelsesreligion stiftet af den iranske profet Mani i c. 200 e.v.t. Emnet for disse korrespondancer er forsendelser eller anmodninger om en række produkter, så som olie og tekstiler.
Denne præsentation vil med udgangspunkt i disse tekster præsentere det lille samfund af manikæere i Kellis, der i det 3-4 århundrede e.v.t. levede af at transporterer varer til og fra Nildalen. Anna afleverer sit speciale om emnet i marts 2019.
Tales from Egypt
Mødedato: Torsdag d. 11/4 2019 kl 18
Lokale: KUA 15A.0.13
Understanding ‘real-life’ Heritage issues: Tales from Egypt, v. Wesam Mohamed, PhD Fellow Aarhus University
The high significance of Egypt’s cultural heritage has widely influenced the academic fields since centuries. However, stories beyond the formal research might shed light on more crucial contexts.
This talk discusses critical ideas about Egyptian antiquities and their value using real-life examples. It presents different patterns of conceptions and behaviours concerning heritage; aiming to offer an in-depth view from inside the issues of value, ownership and identity.
Excavations in museums stores
Hermann Junker i Turah 1910
Mødedato: Torsdag d. 25/4 2019 kl 19
Lokale: KUA1 23.0.49
Excavations in museums stores – Updating the cemetery of Turah, v. Dr. Vera Müller, OREA – Institute for Oriental and European Archaeology, Austrian Academy of Sciences, Vienna
At the time when Hermann Junker excavated the cemetery of Turah in 1910 it was very easy to receive permission to export excavated objects from Egypt, especially if they were not considered as unique or precious. The latter was especially true for the items from Turah, as they consist in their majority of pottery vessels and some stone vessels, whereas personal articles such as jewellery, cosmetic object or tools were rare.
Junker was nevertheless very happy about this disinterest, as the period from the late Predynastic and Early Dynastic Periods (end of 4th – beginning of 3rd mill. BC) were not yet represented in the Kunsthistorisches Museum in Vienna. Ever since its publication in 1912, the cemetery of Turah has been considered as one of the key sites of this period.
After more than a hundred years, the publication needs, however, an update based on modern methods. What Junker did not anticipate, was a similar disinterest of his colleagues in Austrian and some other museums, which means that nowadays a lot of effort has to be undertaken to even identify the material in the museum’s stores.
Hjemmeside (tysk): https://www.khm.at/en/learn/research/projects-and-results/aegyptisch-orientalische-sammlung/der-friedhof-von-turah/
Ekspeditioner i Ægyptens oldtid
Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat
Mødedato: Torsdag d. 2/5 2019, kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Ekspeditioner i Ægyptens oldtid, v. Rune Olsen, Ekstern Lektor, ToRS, Københavns Universitet
Ordet ekspedition bruges til at beskrive en række aktiviteter i oldtidens Ægypten, der dog i de fleste tilfælde blev udført på foranledning af den regerende konge.Det drejer sig især om handels-, mine-, og militære ekspeditioner.
I dette foredrag ser vi på formålet for og organisation af en række ekspeditioner, hvor resultatet også er (nogenlunde) kendt hvad angår den økonomiske og politiske effekt en given ekspedition havde for Ægypten. De personer, der stod for den praktiske organisering af den omfattende og komplicerede logistik, ofte højtstående embedsmænd i statsapparatet, ser også ud til at have nydt godt af de nye ressourcer, en ekspedition tilførte.
Spørgsmålet om den enkelte arbejder eller soldat så fik noget ud af at deltage i en ekspedition, eller om de havde noget reelt valg, er dog ikke helt så tydeligt.
Ekspeditioner – hvorfor drog de ud?
Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat
Mødedato: lørdag d. 4.5 2019 kl. 11-16
Lokale: 23.0.49
11.00: Foredrag 1, v. Rune Olsen, Ekstern Lektor, ToRS, Københavns Universitet
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Adam Bülow Jacobsen, Professor Emeritus
14.15: Pause
14.45: Foredrag 3, v. Anne Haslund Hansen, Ph.d. Nationalmuseet
Videbegær, handel, undertvingelse. Hvorfor tager eller sendes folk på ekspeditioner i mere eller mindre ukendt terræn. Det spørgsmål vil Rune Olsen, Adam Bülow-Jacobsen og Anne Haslund Hansen forsøge at belyse gennem tre punktnedslag i historien.
Det 3. og 2. årtusindes ægyptere drog på talrige ekspeditioner til alle områder omkring dem. Vi har et kæmpe materiale om deres rejser, og hovedtrækkene i dette er emnet for Runes foredrag.
I græsk-romersk tid findes talrige skrifter om etnologi og geografi. Herodot, Strabon og Diodor har skrevet om Ægypten set fra den udefra kommendes synspunkt. Foredragets tyngdepunkt vil dog være Perilplous Maris Erythraei, som hverken er geografi eller erobring, men en handelsmands optegnelser over hvad der er at købe og sælge mellem Ægypten og Indien, og lidt om, hvordan man kommer rundt i de egne.
I 1700-tallet sendte de danske konger to ekspeditioner til Mellemøsten. Begge kom til at yde vægtige bidrag til Europas viden Ægyptens oldtid og nutid, om end de var udsendt med hver sit formål. Anne Haslund Hansen, som er specialist på dette felt, er afrunder dagen med beretningen om Norden og Niebuhr – og hvad verden fik set gennem deres blik.
Den Løvehovede Gudindes Tempel i Athribis
Mødedato: Torsdag d. 23/5 2019 kl 19
Lokale: KUA1 23.0.49
Den Løvehovede Gudindes Tempel i Athribis: udgravningen af Ægyptens sidste store stentempel, v. Ole Herslund, Ph.D.
Omkring år 100 fvt. opførte farao Ptolemæus XII et stort stentempel i byen Athribis, placeret i det 9. øvreægyptiske nome. Templet blev viet til den såkaldte Panopolis Triade, der omfatter gudeparret Min og Repit og deres gudesøn Kolantes.
Efter de gamle guder og deres tilhørende kult var blevet opgivet til fordel for kristendommen, blev Ptolemæus XIIs tempel i Athribis genbrugt til forskellige formål og industri af koptiske nonner, som opførte et kloster rundt om templet.
Siden 2005 har Eberhard Karls Universität Tübingen foretaget omfattende udgravninger af templet og har gennem både arkæologiske og filologiske studier kastet lys over hele templets historie. Derved er Athribis-templet enestående i ægyptisk arkæologi, da det er det eneste faraoniske tempel, i hvilket der er lavet en fuld optegnelse over bygningens opførsel og brug i den Ptolemæiske og Romerske Periode, og senere genbrug i Koptisk og Tidlig Islamisk Periode.
Från kunglig kuriosa till världskultur – Medelhavsmuseets egyptiska samling
Mødedato: Torsdag d. 6. juni 2019 Kl. 18
Lokale: KUA1 23.0.49
Från kunglig kuriosa till världskultur – Medelhavsmuseets egyptiska samling, v. Sofia Häggman, Museumsinspektør, Medelhavsmuseet, Stockholm
I år är det 90 år sedan Egyptiska museet i Stockholm öppnade sina dörrar i Stockholm. På museet deponerades egyptiska föremål som tidigare hade funnits på Nationalmuseum och de kungliga slotten. Museet genomförde också egna arkeologiska utgrävningar och köpte föremål från samlare och museer i Kairo. Målet var att skapa en attraktiv utställning som kunde berätta om Egypten för en bred allmänhet.
På 1950-talet sammanslogs Egyptiska museet med svenska Cypernsamlingen till Medelhavsmuseet, som 1982 flyttade in en tidigare banklokal i centrala Stockholm. Där ligger museet fortfarande, men utställningarna har förnyats, för att motsvara nya förväntningar och ändrade förutsättningar.
Våren 2014 öppnade Medelhavsmuseets nya fasta utställning om Egypten, som berättar Egyptens hela historia, från de första bosättningarna fram till modern tid.
Indendent Sofia Häggman berättar om Medehavsmuseets egyptiska samling, men även om arbetet med och tankarna bakom den nya egyptiska utställningen.