Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten
.
Mødedato: Torsdag 24.11 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Nogle væsentlige slanger i Oldtidens Ægypten, v. Mette Gregersen, Cand.phil.
I Oldtidens Ægypten har slanger i lighed med andre dyr spillet en vigtig rolle. Generelt gennemsyrer Dualismen mange forhold i landet, og ikke overraskende gør den sig også gældende, når det drejer sig om slangerne i religion og mytologi.
Således er de to køn repræsenteret både i form af venligsindede, beskyttende eksemplarer og det stik modsatte. Disse ærefrygtindgydende og skræmmende skabninger er først og fremmest afbildet i grave, på tempelvægge og på steler; men forekommer eksempelvis også som symbol på kongemagten i form af en kobraslange på kongens pande.
Foredraget vil på baggrund af kildemateriale i form af tekster og billeder belyse nogle af disse specielle væsener, først og fremmest Wadjet, Apophis og Mehen som nok de kendteste, men også mindre kendte som bl.a. Ouroboros, Meretseger, Renenutet og Sa-Ta. Eksempler fra litteraturen og her i blandt forskellige myter med slanger som væsentlige aktører berøres også.
I Nordens fodspor
.
Mødedato: Torsdag 10.3 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen
To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737. Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.
En fremtid for fortiden
.
Mødedato: Torsdag 21.4 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
En fremtid for fortiden – om forsøget på at bevare ”il-zimaan il-gamiil”, v. Katrine Mandrup Bach, Cand.scient.anth., ph.d.- studerende, Antropoligi, Aarhus Universitet
I Ægypten bliver historiske bygninger revet ned, nye motorveje sendes gennem gamle islamiske kirkegårde og grønne områder forsvinder til fordel for parkeringspladser. Imens bygger staten en ny storslået hovedstad kun 50 km udenfor Cairo. Store byggeprojekter er ikke noget nyt i landet, men den nye administrative hovedstad og massive nedrivninger har fået flere til at spørge: ”Hvad skal der dog ske med Cairo?”
Siden revolutionen i 2011 er der blevet dannet en lang række initiativer, som alle forsøger at bevare nogle af de gamle bygninger og byområder, som er truet med nedrivning. Det er særligt bygninger fra perioden 1850-1950, som er kendt som il-zimaan il-gamiil, den smukke tid, som bliver revet ned til fordel for nye tætpakkede højhuse.
Ægyptens kulturarvslovgivning definerer nemlig ’kulturarv’ som bygninger, ting eller steder, der er mere end 100 år gamle, hvilket betyder at meget af landets moderne og yngre kulturarv er kommet i en særligt prekær situation.
Katrine Bach er i gang med at skrive afhandling om en gruppe af kulturarvsinitiativer, der arbejder på at ændre definitionen af ’kulturarv’. Med afsæt i ni måneders etnografisk feltarbejde i Cairo og Port Said vil hun fortælle om de helt særlige omstændigheder, der har gjort det svært at sikre bevaringsværdige bygninger i Ægypten – fra lovgivningen og interessen i den ægyptiske oldtid til kolonihistorien og den nuværende politiske situation.
Demotic Medical Papyri in Denmark
Amber Jacob
Mødedato: Torsdag 2.6 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Demotic Medical Papyri in Denmark: Insights into Medical Practice in Graeco-Roman Egypt, v. Amber Jacob, Institute for the Study of the Ancient World, NY
This paper will present an overview of an unpublished corpus of Demotic medical texts currently being edited for publication by the author. The corpus comprises the largest collection worldwide of Egyptian medical texts from the Graeco-Roman period, deriving from the well-documented Tebtunis Temple Library in the Fayum Oasis.
The majority of this material is held in the Papyrus Carlsberg Collection at the University of Copenhagen, with a smaller number of fragments in other collections. Having a known archaeological context for these texts is in itself unique amongst medical papyri from Egypt, and the corpus affords opportunities for research goals in largely unexplored avenues of ancient medicine.
For instance, Tebtunis has additionally yielded around thirteen Greek medical papyri, some of which were likely copied by the same bilingual Egyptian scribes responsible for the Demotic texts. The corpus thus provides an unprecedented opportunity for a case-study in the cross-cultural exchange of medical knowledge in antiquity. Further, the corpus reveals insights into previously unrecognized features of Egyptian medicine, including the first discovered Egyptian treatise on nephrology, the branch of medicine concerning the kidneys.
Dermatological treatises reveal a point of common concern between the Demotic and Greek texts and form connections with other papyri from the library concerning cult-hierarchy. The proctological material, however, represents a distinctly Egyptian tradition. The manuscripts also contain a trove of information on ancient pharmacy and botany. This paper will provide an overview of the main medical themes and methods of the texts while also seeking to illuminate their professional, social context and the manuscript tradition in which they were written.
Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre
Thomas Mann
Mødedato: Torsdag d. 7/10 2021 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre, v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab
Foredraget analyserer fremstillingen af egyptisk væsen og civilisation i den tyske forfatter Thomas Manns monumentale bibelgendigtning Josef og hans brødre (1933-1943).
På den ene side fungerer Egypten som eksplicit mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der ikke så få ligheder endda mellem ‘det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter.
Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på den digteriske forvaltning og fortolkning af dette oldtidshistoriske stof i Thomas Manns episke romantetralogi.
Ingeniøren og de ægyptiske mumier: En kioskbasker fra 1910’erne
Mødedato: Tirsdag d. 2/11 2021 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Ingeniøren og de ægyptiske mumier: En kioskbasker fra 1910’erne, v. Thomas Christiansen, PhD i ægyptologi
En barok historie, der omhandler antikvitetshandel, en anløben ingeniør og tre ægyptiske mumier og deres kister, udfoldede sig i København i starten 1910’erne. Den vakte stor opsigt i samtiden og blev rapporteret i en lang række dagblade, men er sidenhen hensunket i glemsel.
Historien fortjener at blive genfortalt nøje, da den udover sin iboende underholdningsværdi indeholder vigtige og hidtil ukendte informationer om betydningsfulde ægyptiske antikviteter, der i dag er udstillet på henholdsvis Ny Carlsberg Glyptotek og Antikmuseet i Aarhus.
El-Reis: Co-curated exhibitions
Mødedato: Torsdag d. 2/12 2021 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
El-Reis: Co-curated exhibitions as means of connecting to heritage, v. Wesam Mohamed, PhD-studerende Aarhus Universitet
Since the 19th century and until today, Egyptian local workmen proved to be very central to the success of all archaeological work, inside both sites and museums.
However, their work has been unrecognized for a long time and their history was kept in the shadow of other big names. El-Reis, is a co-curated exhibition which was recently organized in Luxor to introduce the Egyptian workmen as mediator between archaeology and the locals, to foster community engagement with archaeology, and to promote ownership and inclusiveness. More than 500 images were displayed at the exhibition, in addition to a variety of personal possessions. Most of which were brought to us by the workmen.
The exhibition focused on the use of exhibitions as ‘laboratories’ to locate and refine best practice in community engagement, with the aim of facilitating sustainable protection of heritage into the future. It gives understanding to multiple perspectives through the participation of the workmen, and the debates around identity, post-colonialism, the protection of antiquities, as well as contributing theoretical understanding of the value of heritage.
This talk will discuss means of community engagement to heritage through the work of the local workmen in archaeology, and how one exhibition could provide a rich platform of invaluable discussions.
En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten
Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.
Mødedato: Mødet aflyses og erstattes med zoom-mødet torsdag 4.3
En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, ph.d.-stipendiat, ToRS, Københavns Universitet
Særligt ét aspekt af oldægyptisk kultur vedbliver at fascinere, nemlig mumier. De repræsenterer et håndgribeligt og relaterbart levn fra oldtiden, som for mange fremkalder en følelse af forbundethed med de mennesker, som levede for tusinder af år siden.
Den primære kilde til vores viden om mumier er mumierne selv; af mere sekundær betydning er de skriftlige kilder, hvoraf kun meget få specifikt omhandler mumificeringsprocessen.
Det drejer sig udelukkende om to kilder fra den Græsk-romerske periode, hvoraf den ene beskriver mumificeringen af den hellige Apis-tyr, og den anden omhandler de rituelle handlinger forbundet med mumificering af mennesker (bevaret i tre eksemplarer).
For nyligt erhvervede Carlsbergsamlingen en ny medicinsk papyrus (pCarlsberg 917) fra det Ny Rige (ca. 1450 f.v.t.), som sammen med en papyrus fra Louvremuseet (pLouvre E 32847) udgør den næststørste medicinske tekst bevaret fra det gamle Ægypten. Manuskriptet indeholder en afhandling om mumificering, som altså udgør den tidligste balsameringsmanual fra Ægypten.
Teksten beskriver dele af balsameringsprocessen i detaljer, som hverken er kendt fra andre tekstlige kilder eller fra arkæologiske levn. Dermed giver pLouvre-Carlsberg et unikt indblik i de praktiske aspekter af mumificeringsprocessen i det Ny Rige. I dette foredrag vil jeg præsentere balsameringsmanualen i sin helhed, og diskutere hvad teksten betyder for vores viden om denne ikoniske del af oldægyptisk kultur.
Det abeagtige Egypterland
Thomas Mann
Mødedato: AFLYST
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre, v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab
Foredraget fokuserer på fremstillingen af ’egyptisk væsen og civilisation’ i Thomas Manns monumentale bibelhistoriske romanværk Josef og hans brødre (1933-1943). Egypten fungerer på den ene side som et decideret mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der dybest set ikke så få ligheder mellem ’det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter.
Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på dette traditionsrige stofs transformerede funktion og betydning i Manns mytopoetiske roman.
Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek
Bemalet relief fra Apries’ Palads i Memphis, ÆIN 1048. (Foto:Ole Haupt)
Flyttet – foredraget holdes via zoom d. 22.4.
Ægyptens polykromi: Farverig forskning fra Ny Carlsberg Glyptotek, v. PhD Cecilie Brøns, seniorforsker Ny Carlsberg Glyptotek
Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste
Paser (Glyptoteket ÆIN 50)
Mødedato: Torsdag d. 8/10 2020 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste, v. MA Bente Bladsgaard Jensen
I det gamle Ægyptens Ny Rige var der to vesirer på samme tid: en i Øvre Ægypten og en i Nedre Ægypten. Under Seti I og Ramesses IIs regeringstid hed den siddende vesir for Øvre Ægypten Paser.
Han er en ganske velkendt person, idet der er er fundet en stor mængde arkæologisk materiale, hvorpå hans navn og titler er indskrevet. Disse stammer fra forskellige steder i hele Ægypten og nogle er endog fundet udenfor landets grænser. Fundene inkluderer bygningsdele i Deltaet, et diplomatisk brev på en kileskrifttavle i Hattusha og en dørstolpe ved Buhenfortet i syd.
Disse artefakter, sammen med Pasers grav i Sheikh Abd el-Qurna og hans kapel i Horemhebs ”Store Speos” i Gebel el-Silsila danner grundlaget for dette foredrag. I et mikrohistorisk studie udforskes det, hvordan Paser ydede indflydelse gennem den måde, han ønskede at præsentere sig selv på i sine monumenter, artefakter og inskriptioner. I et casestudie undersøges Pasers tempelstatuer, blandt andre Glyptotekets ÆIN 50, for at forstå hans motivation i præsentationen af sig selv i en tempelkontekst. Samtidig undersøges det, hvordan makrohistoriske begivenheder har påvirket mikrohistorien, specifikt i Pasers tilfælde. Her er hans grav, TT 106, et vigtigt omdrejningspunkt.
Romernes glas fra Alexandria
Romerne lavede glas i Levanten og Ægypten. Her er en 9 tons tung glasplade, som aldrig kom i brug på grund af for højt indhold af kalk. Foto: Ian Freestone
Mødedato: Torsdag d. 5/11 2020 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Romernes glas fra Alexandria, v. Gry Hoffmann Barfod, Ph.d., Adjunkt Århus Univ.
Den romerske kejser Diocletian udstedte i 301 e.Kr. et dekret med en liste over priserne på handelsvarer, og hvor meget de højst måtte koste. Her henviser han bl.a. til en særlig fin type krystalklar glas som ‘Alexandrinsk’. Forskere har længe diskuteret, om romernes klare glas, der således var kendt som Alexandriaglas, virkelig kom fra Ægypten.
Gry har sammen med Rubina Raja (Centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Urbane Netværksudviklinger, UrbNet) og Achim Lichtenberger (Westfälische Wilhelms Universität Münster) stået for et forskningsprojekt, hvor de har analyseret glasprøver fra nordvestkvarteret i oldtidsbyen Gerasa for at løse denne gåde.
I romersk tid blev glas produceret med natron og nilsand langs kysten i både Levanten og Ægypten, og det har derfor været yderst udfordrende at skelne glasset fra de to regioner fra hinanden og vi skal høre, hvordan de kom frem til, at tilsætningen af metallet hafnium er forskellig i de to typer glas.
AFLYST pga. sygdom: Det abeagtige Egypterland.
Thomas Mann
AFLYST PGA. SYGDOM. FLYTTES TIL FORÅRET.
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre, v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab
Foredraget analyserer fremstillingen af egyptisk væsen og civilisation i den tyske forfatter Thomas Manns monumentale bibelgendigtning Josef og hans brødre (1933-1943).
På den ene side fungerer Egypten som eksplicit mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der ikke så få ligheder endda mellem ‘det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter. Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på den digteriske forvaltning og fortolkning af dette oldtidshistoriske stof i Thomas Manns episke romantetralogi.
Stokke og stave fra Tutankhamons grav
Stokke fra Tutankhamons grav
Foredraget bliver holdt online – via zoom – onsdag 3.6.2020 kl. 18.00.
Vi sender link ud via vores mailing-liste. Meld dig til – hvis du ikke allerede er på:
Stokke og stave fra Tutankhamons grav, v. Ole Herslund, Ph.D. Ægyptologi
Ægyptolog ved The Tutankhamun’s Sticks and Staves Project
Fra oldtiden og frem til i dag har stokke og stave haft en vigtig kulturel betydning i Ægypten. I den oldægyptiske kunst ser man ofte personer, konger, guder og dæmoner udstyret med stokke og stave, og man finder ofte stokke og stave som del af gravudstyr. Særligt Tutankhamons gravudstyr er rigt hvad angår stokke og stave – ikke mindre end 130 eksempler er blevet fundet i hans grav. korpusset indeholder spadserestokke, der støttede den halte barnekonge, når han bevægede sig rundt til fods, men også en række andre stokke og stave der tjente helt andre formål og betydninger. Ved at sammenstille de arkæologiske levn, de ikonografiske afbildninger og en række tekster kommer vi tæt på kongen i hans dagligdag, gøremål og roller, og får samtidigt kastet lys over stokkenes og stavenes funktioner, meninger og symbolisme.
Glyptotekets ægyptiske samling: den nyere historie
Sal 1 før 1912 med kister og Anubis i centrum
Mødedato: Torsdag d. 20/2 2020 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Glyptotekets ægyptiske samling: den nyere historie, v. Tine Bagh, Ph.d., Museumsinspektør, Glyptoteket
Historien om tilblivelsen af den ægyptiske samling på Glyptoteket gennem samarbejdet mellem brygger Carl Jacobsen og ægyptologen Valdemar Schmidt er velkendt ligesom de vigtige bidrag fra den verdensberømte arkæolog W.M.F. Petries udgravninger.
Foredraget vil præsentere den mindre kendte nyere historie, hvor bl.a. den lille, men betydningsfulde, Amarnasamling blev til. Persongalleriet inkluderer Danmarks første kvindelige ægyptolog og museumsinspektør, Maria Mogensen, som efterfulgte Schmidt.
Hendes efterfølger Otto Koefoed-Petersen blev siden også jurist, og i en kort periode arbejdede han som politifuldmægtig samtidig med, at han passede sin museumsstilling.
Samlingens historie hænger sammen med bygningens historie, og under Mogens Jørgensen som museumsinspektør blev den populære ‘mumiekælder’ til, da arkitekten Henning Larsens tilbygning opførtes i 1996.