Lørdagsseminar om Amarna
Mødedato: lørdag d. 25. marts 2023 kl. 11-16
Kl. 11 – Gravpladserne i Akhetaten, v. Ph.d. Sofie Schiodt, Postdoc Eberhard Karls Universität, Tübingen
Siden 2006 har et internationalt hold af forskere foretaget udgravninger af en række gravpladser i Amarna (oldtidens Akhetaten). Denne by blev grundlagt af farao Akhenaten, som kun regerede i 17 år, hvorefter byen blev forladt, og den giver dermed et enestående øjebliksbillede af Ægypten i det 14. århundrede f.v.t. I december 2022 færdiggjorde vi den sidste udgravningssæson ved gravpladserne, og mens der stadig ligger meget databehandlingsarbejde forude, har udgravningerne allerede givet os et fascinerende indblik i, hvordan livet så ud for den almene ægypter under Akhenaten. I dette foredrag vil jeg fortælle om de opdagelser, vi har gjort i løbet af det årelange arbejde, og hvilken ny viden det bidrager med.
Kl. 12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)
Kl. 13 -The Great Aten Temple at Amarna: 2012-2022, v. Barry Kemp – zoom i lokalet
The Great Aten Temple at Amarna: 2012-2022, v. Barry Kemp, Director of the Amarna Project, Senior Research Fellow at the McDonald Institute for Archaeological Research and Professor Emeritus at Cambridge University
The Amarna Project commenced its work at the site of the Great Aten Temple in 2012 and has continued until now. The temple comprises a space measuring 750 x 270 m, surrounded by a thick mud-brick wall. Inside are the remains of two stone temples: the Long Temple towards the front (in the past identified with the building with the ancient name Gempa-aten) and the Sanctuary towards the back. This leaves the greater part of the space within the enclosure unaccounted for.
Most of the expedition’s work so far has been concentrated on the Long Temple and the ground in front. It had previously been excavated by the Egypt Exploration Society in 1932 (the director being John Pendlebury). In further pursuit of an answer, in 2021 and 2022 a new excavation was begun at the very back of the temple enclosure (carried out by Fabien Balestra, a member of the expedition). It began with a re-examination of a wide gateway flanked by buttresses attached to the enclosure wall, first identified in 1932. Beyond it and within the temple enclosure, two adjacent areas have been excavated.
The programme of the expedition includes the rebuilding of the outlines of the temple in new stone blocks once an area has been cleaned and recorded by drawing and photography. The costs of the stone blocks (purchased from a fine limestone quarry at El-Tura) are partly borne by public subscription.
For details of how to become engaged see:
https://www.gofundme.com/f/be-part-of-the-great-aten-temple
Reports on the work at the temple can be found (freely available) at:
https://www.amarnaproject.com/pages/recent_projects/excavation/great_aten_temple/
The Amarna Project’s free newsletter, Horizon, can be found at:
https://www.amarnaproject.com/downloadable_resources.shtml
The digital reconstructions of the temple which appear in the lecture are the work of Paul Docherty.
Kl. 14.15 – Pause
Kl. 14.45 – Colours for the Aten: The Manufacture of Glass and Faience in the workshops of Amarna, v. Anna K. Hodgkinson
When the new capital city of Akhetaten was established, workshops and craftspeople were required to furnish and embellish the palaces, temples and the villas of the elite. Colourful inlays from faience, glass and stone were produced, and these would adorn architecture, wooden furniture and burial equipment, creating beautiful marshland scenes and images of royal power.
Jewellery, and cosmetic vessels from faience and glass, were popular throughout the population and produced in great numbers. Focussing on the results of recent fieldwork at Amarna site M50.14-16 and glass-working experiments, this lecture will discuss both how glass- and faience objects were made, and what role a domestic workshop had in the city of Amarna.
En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten
Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.
Mødedato: Torsdag d. 4/3 2021 kl 18.00
Mødet foregår online via programmet zoom. Link er sendt ud på nyhedsmail til medlemmerne.
Hvis du mangler linket, så skriv til elin@daes.dk
En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, ph.d.-stipendiat, ToRS, Københavns Universitet
Særligt ét aspekt af oldægyptisk kultur vedbliver at fascinere, nemlig mumier. De repræsenterer et håndgribeligt og relaterbart levn fra oldtiden, som for mange fremkalder en følelse af forbundethed med de mennesker, som levede for tusinder af år siden.
Den primære kilde til vores viden om mumier er mumierne selv; af mere sekundær betydning er de skriftlige kilder, hvoraf kun meget få specifikt omhandler mumificeringsprocessen.
Det drejer sig udelukkende om to kilder fra den Græsk-romerske periode, hvoraf den ene beskriver mumificeringen af den hellige Apis-tyr, og den anden omhandler de rituelle handlinger forbundet med mumificering af mennesker (bevaret i tre eksemplarer).
For nyligt erhvervede Carlsbergsamlingen en ny medicinsk papyrus (pCarlsberg 917) fra det Ny Rige (ca. 1450 f.v.t.), som sammen med en papyrus fra Louvremuseet (pLouvre E 32847) udgør den næststørste medicinske tekst bevaret fra det gamle Ægypten. Manuskriptet indeholder en afhandling om mumificering, som altså udgør den tidligste balsameringsmanual fra Ægypten.
Teksten beskriver dele af balsameringsprocessen i detaljer, som hverken er kendt fra andre tekstlige kilder eller fra arkæologiske levn. Dermed giver pLouvre-Carlsberg et unikt indblik i de praktiske aspekter af mumificeringsprocessen i det Ny Rige. I dette foredrag vil jeg præsentere balsameringsmanualen i sin helhed, og diskutere hvad teksten betyder for vores viden om denne ikoniske del af oldægyptisk kultur.
En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten
Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.
Mødedato: Mødet aflyses og erstattes med zoom-mødet torsdag 4.3
En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, ph.d.-stipendiat, ToRS, Københavns Universitet
Særligt ét aspekt af oldægyptisk kultur vedbliver at fascinere, nemlig mumier. De repræsenterer et håndgribeligt og relaterbart levn fra oldtiden, som for mange fremkalder en følelse af forbundethed med de mennesker, som levede for tusinder af år siden.
Den primære kilde til vores viden om mumier er mumierne selv; af mere sekundær betydning er de skriftlige kilder, hvoraf kun meget få specifikt omhandler mumificeringsprocessen.
Det drejer sig udelukkende om to kilder fra den Græsk-romerske periode, hvoraf den ene beskriver mumificeringen af den hellige Apis-tyr, og den anden omhandler de rituelle handlinger forbundet med mumificering af mennesker (bevaret i tre eksemplarer).
For nyligt erhvervede Carlsbergsamlingen en ny medicinsk papyrus (pCarlsberg 917) fra det Ny Rige (ca. 1450 f.v.t.), som sammen med en papyrus fra Louvremuseet (pLouvre E 32847) udgør den næststørste medicinske tekst bevaret fra det gamle Ægypten. Manuskriptet indeholder en afhandling om mumificering, som altså udgør den tidligste balsameringsmanual fra Ægypten.
Teksten beskriver dele af balsameringsprocessen i detaljer, som hverken er kendt fra andre tekstlige kilder eller fra arkæologiske levn. Dermed giver pLouvre-Carlsberg et unikt indblik i de praktiske aspekter af mumificeringsprocessen i det Ny Rige. I dette foredrag vil jeg præsentere balsameringsmanualen i sin helhed, og diskutere hvad teksten betyder for vores viden om denne ikoniske del af oldægyptisk kultur.
Medicin og sygdomsforståelse
Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).
Mødedato: Torsdag d. 6/9 2018, kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS
Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.
En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.
Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.
Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.
Medicin og sygdomsforståelse
Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).
Mødedato: Torsdag d. 27/9 2018, kl. 18.00
Lokale: 15a.1.13
Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS
Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.
En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.
Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.
Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.
Ægyptisk medicin og dets rolle i verdens videnskabshistorie
Bartisch entropion
Mødedato: Torsdag d. 9/3 2017, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414
v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS
De primære kilder til viden om ægyptisk medicin er en række ægyptiske papyri, der opstiller behandlinger for et væld af sygdomme, lige fra knoglebrud og maveonder til slangebid og gynækologiske problemer.
Dog består dette korpus af færre end 20 tekster, som repræsenterer mere end 1000 års medicinhistorie, og vores viden om ægyptisk medicin og sygdomsbehandling er derfor påvirket af den lille mængde tekstmateriale. Dog kender vi en del til ægypternes medicin fra f.eks. græske kilder, som beskriver, at ægypternes medicinske kunnen var vidt kendt og lovprist i den antikke verden.
Af denne grund adopterede mange kulturer elementer af ægyptisk medicin, et fænomen som fremgår af de mange paralleller mellem ægyptiske medicinske papyri og medicinsk litteratur fra andre kulturer, såsom antikkens Grækenland, middelalderens Mellemøsten og renæssancens Europa. Dette foredrag præsenterer en række eksempler på disse paralleller, primært ift. fødselsprognoser og øjensygdomme, og hvad de fortæller os om hvordan viden blev adopteret fra Ægypten og tilpasset andre kulturer og senere perioder.
Ægyptisk medicin og dets rolle i verdens videnskabshistorie
Bartisch entropion
Mødedato: Onsdag d. 7/6 2017, kl. 18
Lokale: 23.0.49
v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS
De primære kilder til viden om ægyptisk medicin er en række ægyptiske papyri, der opstiller behandlinger for et væld af sygdomme, lige fra knoglebrud og maveonder til slangebid og gynækologiske problemer.
Dog består dette korpus af færre end 20 tekster, som repræsenterer mere end 1000 års medicinhistorie, og vores viden om ægyptisk medicin og sygdomsbehandling er derfor påvirket af den lille mængde tekstmateriale. Dog kender vi en del til ægypternes medicin fra f.eks. græske kilder, som beskriver, at ægypternes medicinske kunnen var vidt kendt og lovprist i den antikke verden.
Af denne grund adopterede mange kulturer elementer af ægyptisk medicin, et fænomen som fremgår af de mange paralleller mellem ægyptiske medicinske papyri og medicinsk litteratur fra andre kulturer, såsom antikkens Grækenland, middelalderens Mellemøsten og renæssancens Europa. Dette foredrag præsenterer en række eksempler på disse paralleller, primært ift. fødselsprognoser og øjensygdomme, og hvad de fortæller os om hvordan viden blev adopteret fra Ægypten og tilpasset andre kulturer og senere perioder.
DÆS-sommerfest onsdag d. 7. juni 2017 efter Sofie Schiødts foredrag
Papyrus årgang 36 nr. 2 2016
Indhold:
Skaktgravene i Wadi Bairiya. Den Glitrende Atens hustruer og hofdamer og deres familiegrave Piers Litherland
Papyrus Carlsberg 8: Ægyptiske øjenremedier i den senere medicinske tradition Sofie Schiødt
Barselstrommer Lise Manniche
Nekrolog: Anne Zeeberg Paul John Frandsen
Tilbage til Sesebi Lise Manniche
Indhold – abstracts – redaktionelt
Boganmeldelser
Siden sidst
For at kunne læse disse skal du bruge det gratis program Adobe Acrobat Reader – som du kan hente her…
Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere.
ISSN 0903-4714