Et ’stillbillede’ af døden som en social begivenhed i Bronzealderens Nedre Nubien
Grav N222 fra den nordlige C-Gruppe-gravplads i Aniba fra ca. 2000 f.Kr. Kvinden var dækket af dyreskind og sivmåtter og placeret i hockerstilling på en sengeramme af træ. Lertøj var deponeret i selve graven og ved siden af den (fra Steindorff, Aniba I, 1935).
Mødedato: Torsdag d. 3/9 2020 kl. 19:
Lokale: KUA1 23.0.49
Et ‘stillbillede’ af døden som en social begivenhed i Bronzealderens Nedre Nubien
Nye funddata og nyere tolkninger af gravfund fra Nedre Nubiens ‘C-Gruppe’-befolkning ca. 2400-1500 f.Kr. v. Uffe Steffensen, Ph.D.
Fra midten af Gamle Rige til begyndelsen af Nye Rige var Nildalen i Nedre Nubien, imellem den 2. katarakt ved Buhen og den 1. katarakt, beboet af pastoralske befolkningsgrupper, som vi kender under den arkæologiske betegnelse’ C-Gruppen’. De bosatte sig i perioder desuden steder langs Nilen i Øvre Ægypten så langt nord som Hierakonpolis.
Levnene fra C-Gruppen er veldokumenterede, grundet de talrige arkæologiske redningsudgravninger fortaget i kølvandet på de gradvise udvidelser af Nil-opdæmningen ved Aswan (Aswan Low Dam: 1899-1902; 1907-1912; 1930-1932, og Aswan High Dam 1960-1970). Men der er stadigt meget information at uddrage fra dette fundmateriale. En arkæologisk blotlæggelse af gravfund må ses som ‘et materielt stillbillede’ af et overgangsritual: fra levende til død – fra død til forfader/formoder. I modsætning til de samtidige ægyptiske gravfund, var de nubiske kulturer i Mellemste-Bronzealder skriftløse. Inden for nubisk arkæologi er man derfor i et endnu større omfang afhængig af tolkningsmodeller, når man vil analysere og forstå, hvilke sandsynlige, bagvedliggende sociale- og symbolske motiver, der udtrykkes i de nubiske gravfund fra denne periode.
Foredraget vil tage udgangspunkt i nedrenubiske gravfund fra bl.a. Gravplads Nord ved Aniba, Gravplads 179 og Gravplads B ved Serra Øst og Gravplads T ved Adindan. De vil blive sammenlignet med eksempler fra den samtidige store nekropol ved Kerma i Øvre Nubien. I forsøget på at belyse de forskellige sociale aspekter udtrykt i disse gravfund vil samtidige ægyptiske kilder blive inddraget, og etnoarkæologi vil blive benyttet som arbejdsmetode. Etnografiske cases fra nulevende folkeslag i Afrika og Asien bliver inddraget for at få indblik i lignende gravskikke samt de mange lag af rituelle adfærdsmønste, som med stor sandsynlighed udtrykkes i gravmaterialet fra Nubien i Mellemste Bronzealder.
Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste
| 21.9 fik universitetet nye retningslinjer omkring sociale arrangementer, hvor der bl.a. står følgende:
“Der vil fortsat være mulighed for at afholde kurser, interne seminarer og symposier fysisk, hvis disse lever op til gældende retningslinjer fx 1 meters krav.” Vi har også spurgt lokaleadministrationen, og vi kan stadig holde DÆS-foredrag i de store lokaler, hvor vi har god mulighed for at sidde langt fra hinanden. |
|---|
Paser (Glyptoteket ÆIN 50)
Mødedato: Torsdag d. 1/10 2020 kl. 18:
Lokale: KUA1 23.0.49
Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste, v. MA Bente Bladsgaard Jensen
I det gamle Ægyptens Ny Rige var der to vesirer på samme tid: en i Øvre Ægypten og en i Nedre Ægypten. Under Seti I og Ramesses IIs regeringstid hed den siddende vesir for Øvre Ægypten Paser.
Han er en ganske velkendt person, idet der er er fundet en stor mængde arkæologisk materiale, hvorpå hans navn og titler er indskrevet. Disse stammer fra forskellige steder i hele Ægypten og nogle er endog fundet udenfor landets grænser. Fundene inkluderer bygningsdele i Deltaet, et diplomatisk brev på en kileskrifttavle i Hattusha og en dørstolpe ved Buhenfortet i syd.
Disse artefakter, sammen med Pasers grav i Sheikh Abd el-Qurna og hans kapel i Horemhebs ”Store Speos” i Gebel el-Silsila danner grundlaget for dette foredrag. I et mikrohistorisk studie udforskes det, hvordan Paser ydede indflydelse gennem den måde, han ønskede at præsentere sig selv på i sine monumenter, artefakter og inskriptioner. I et casestudie undersøges Pasers tempelstatuer, blandt andre Glyptotekets ÆIN 50, for at forstå hans motivation i præsentationen af sig selv i en tempelkontekst. Samtidig undersøges det, hvordan makrohistoriske begivenheder har påvirket mikrohistorien, specifikt i Pasers tilfælde. Her er hans grav, TT 106, et vigtigt omdrejningspunkt.
Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste
Paser (Glyptoteket ÆIN 50)
Mødedato: Torsdag d. 8/10 2020 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Vesiren Paser – et liv i kongens tjeneste, v. MA Bente Bladsgaard Jensen
I det gamle Ægyptens Ny Rige var der to vesirer på samme tid: en i Øvre Ægypten og en i Nedre Ægypten. Under Seti I og Ramesses IIs regeringstid hed den siddende vesir for Øvre Ægypten Paser.
Han er en ganske velkendt person, idet der er er fundet en stor mængde arkæologisk materiale, hvorpå hans navn og titler er indskrevet. Disse stammer fra forskellige steder i hele Ægypten og nogle er endog fundet udenfor landets grænser. Fundene inkluderer bygningsdele i Deltaet, et diplomatisk brev på en kileskrifttavle i Hattusha og en dørstolpe ved Buhenfortet i syd.
Disse artefakter, sammen med Pasers grav i Sheikh Abd el-Qurna og hans kapel i Horemhebs ”Store Speos” i Gebel el-Silsila danner grundlaget for dette foredrag. I et mikrohistorisk studie udforskes det, hvordan Paser ydede indflydelse gennem den måde, han ønskede at præsentere sig selv på i sine monumenter, artefakter og inskriptioner. I et casestudie undersøges Pasers tempelstatuer, blandt andre Glyptotekets ÆIN 50, for at forstå hans motivation i præsentationen af sig selv i en tempelkontekst. Samtidig undersøges det, hvordan makrohistoriske begivenheder har påvirket mikrohistorien, specifikt i Pasers tilfælde. Her er hans grav, TT 106, et vigtigt omdrejningspunkt.
Hvad går vi og laver? Lise, Paul og Tine fortæller…
Mødedato: Lørdag d. 24/10 2020 kl. 11-16:
Lokale: KUA1 23.0.49
Lørdagsseminar: Hvad går vi og laver?
Lise, Paul og Tine fortæller om deres seneste projekter
Program
11.00: Foredrag 1, v. Tine Bagh
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Lise Manniche
14.15: Kaffepause (medbring selv kaffe/te)
14.45: Foredrag 3, v. Paul John Frandsen
…
Ægyptologiens historie i de nordiske lande, v. Tine Bagh, PhD, Museumsinspektør Glyptoteket
I 2015 blev jeg spurgt, om jeg ville være med til at skrive om ægyptologiens historie i hele verden, hvor mit kapitel skulle omhandle de nordiske lande. Aidan Dodson, Andrew Bednarski og Salima Ikram var redaktører, og rammerne var 1831-1976. Fra året, hvor ægyptologi første gang blev etableret som et universitetsfag, til den første internationale ægyptologikonference blev afholdt i Cairo.
I slutningen af 2019 blev jeg endelig færdig med mit kapitel, og efter noget redigering er bogen nu på trapperne. Det var en spændende opgave med flere berøringspunkter mellem udviklingen i de forskellige nordiske lande, og jeg vil også fortælle nogle af de gode historier, der ikke alle kom med i bogens endelige version.
Fra Ramses VIs grav
At afbilde det usete, v. Lise Manniche, mag.art., PhD.
Ægypternes forestillingsevne var uden lige. I ord og i billeder har de efterladt os dokumentation for et imaginært univers, der tager sin begyndelse ved verdens skabelse og i kraft af sin cykliske natur ikke har nogen ende. I foredraget vil jeg fremlægge nogle af de aspekter, jeg har nærstuderet i sommerens løb.
Jeg vil demonstrere, hvordan kunstnerne afbildede en del af den kvindelige anatomi, som de aldrig havde set ved selvsyn: livmoderen, og hvordan nøglen til identifikationen i vid udstrækning kan findes i de ægyptiske tekster om Underverdenen. Med deres fokus på genfødsel efter livet på jorden var det et emne, der fik meget plads, især i udsmykningen af Nye Riges kongegrave.
Saint Shenoute of Atripe. Secco painting, ca. 7th century. North lobe of the sanctuary, Red Monastery Church, near Sohag, Egypt.
Klosterforstanderen Shenute og en dråbe honning i havet, ved mag.art. Paul John Frandsen, Lektor Emeritus, ToRS
Hvad går ægyptologer og laver for tiden?
Denne ægyptolog læser korrektur på en stor bog om den tidlige ægyptiske – koptiske kirke – og munkebevægelsens opståen. Jeg har tidligere talt om flere forskellige aspekter af dette store emne, men nu er tiden kommet til at fokusere på klosterforstanderen Shenute, en af den tidlige histories vigtigste skikkelser og den, der har fået mig til at skrive bogen, der bærer titlen En dråbe honning i havet. Kristendommen og munkevæsnet i det tidlige Ægypten.
Den er i øvrigt planlagt til at udkomme lige før jul.
Romernes glas fra Alexandria
Romerne lavede glas i Levanten og Ægypten. Her er en 9 tons tung glasplade, som aldrig kom i brug på grund af for højt indhold af kalk. Foto: Ian Freestone
Mødedato: Torsdag d. 5/11 2020 kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Romernes glas fra Alexandria, v. Gry Hoffmann Barfod, Ph.d., Adjunkt Århus Univ.
Den romerske kejser Diocletian udstedte i 301 e.Kr. et dekret med en liste over priserne på handelsvarer, og hvor meget de højst måtte koste. Her henviser han bl.a. til en særlig fin type krystalklar glas som ‘Alexandrinsk’. Forskere har længe diskuteret, om romernes klare glas, der således var kendt som Alexandriaglas, virkelig kom fra Ægypten.
Gry har sammen med Rubina Raja (Centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Urbane Netværksudviklinger, UrbNet) og Achim Lichtenberger (Westfälische Wilhelms Universität Münster) stået for et forskningsprojekt, hvor de har analyseret glasprøver fra nordvestkvarteret i oldtidsbyen Gerasa for at løse denne gåde.
I romersk tid blev glas produceret med natron og nilsand langs kysten i både Levanten og Ægypten, og det har derfor været yderst udfordrende at skelne glasset fra de to regioner fra hinanden og vi skal høre, hvordan de kom frem til, at tilsætningen af metallet hafnium er forskellig i de to typer glas.
Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre.
Thomas Mann
Mødedato: Torsdag d. 19/11 2020 kl 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49
Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre, v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab
Foredraget fokuserer på fremstillingen af ‘egyptisk væsen og civilisation’ i Thomas Manns monumentale bibelhistoriske romanværk Josef og hans brødre (1933-1943).
Egypten fungerer på den ene side som et decideret mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der dybest set ikke så få ligheder mellem ‘det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter.
Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på dette traditionsrige stofs transformerede funktion og betydning i Manns mytopoetiske roman.
Romernes glas fra Alexandria
Romerne lavede glas i Levanten og Ægypten. Her er en 9 tons tung glasplade, som aldrig kom i brug på grund af for højt indhold af kalk. Foto: Ian Freestone
Mødedato: Tirsdag d. 1/12 2020 kl. 18:
Lokale: KUA1 22.0.11 – men i år bliver det uden julefest. Universitetet tillader ingen sociale arrangementer – og vi må ikke engang skåle på et godt år. Der er totalt alkoholforbud…
Romernes glas fra Alexandria, v. Gry Hoffmann Barfod, Ph.d., Adjunkt Århus Univ.
Den romerske kejser Diocletian udstedte i 301 e.Kr. et dekret med en liste over priserne på handelsvarer, og hvor meget de højst måtte koste. Her henviser han bl.a. til en særlig fin type krystalklar glas som ‘Alexandrinsk’. Forskere har længe diskuteret, om romernes klare glas, der således var kendt som Alexandriaglas, virkelig kom fra Ægypten.
Gry har sammen med Rubina Raja (Centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Urbane Netværksudviklinger, UrbNet) og Achim Lichtenberger (Westfälische Wilhelms Universität Münster) stået for et forskningsprojekt, hvor de har analyseret glasprøver fra nordvestkvarteret i oldtidsbyen Gerasa for at løse denne gåde.
I romersk tid blev glas produceret med natron og nilsand langs kysten i både Levanten og Ægypten, og det har derfor været yderst udfordrende at skelne glasset fra de to regioner fra hinanden og vi skal høre, hvordan de kom frem til, at tilsætningen af metallet hafnium er forskellig i de to typer glas.
AFLYST pga. sygdom: Det abeagtige Egypterland.
Thomas Mann
AFLYST PGA. SYGDOM. FLYTTES TIL FORÅRET.
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Det abeagtige Egypterland. Fordom og fascination i Thomas Manns Josef og hans brødre, v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab
Foredraget analyserer fremstillingen af egyptisk væsen og civilisation i den tyske forfatter Thomas Manns monumentale bibelgendigtning Josef og hans brødre (1933-1943).
På den ene side fungerer Egypten som eksplicit mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der ikke så få ligheder endda mellem ‘det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter. Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på den digteriske forvaltning og fortolkning af dette oldtidshistoriske stof i Thomas Manns episke romantetralogi.