Handel, konflikt og lange tørkeperioder:
Handel, konflikt og lange tørkeperioder: demografiske ændringer i Nedre Nubien i slutningen af d. 3. årtusinde f.Kr.,
Mødedato: Torsdag d. 26/2 2026 kl. 18.00
Lokale 23.0.49
v. Uffe Steffensen, arkæolog, ph.d.
Foredraget vil give et historisk-arkæologisk overblik over kontaktflader imellem Ægypten og befolkningerne i Nedre Nubien, og hvordan disse blev påvirket både af naturmæssige og menneskelige (kommercielle og politiske) faktorer. Nedre Nubiens Nildal, fra granitklipperne i Batn el Haja ”Stenmaven” i syd, til området lige syd for Aswan i nord, udgjorde i mellembronzealderen grænselandet imellem det Øvre Ægypten og det Øvre Nubien.
Der vil være fokus på den gradvis øget befolkningsvækst i Nedre Nubien, og den samtidige immigration af nedre nubiske ’C-Gruppe’ befolkninger i Øvre Egypten, som kan ses i nubiske gravfund ved henholdsvis Kubanieh Nord og Hierakonpolis (Gravplads HK27C) i Øvre Ægypten, i perioden fra slutningen af første mellemperiode og tidlig mellemste rige i perioden fra 10. dynasti til 11. dynasti, under d. 22. årh. f.Kr. og d. 21. årh. f.Kr.
Ved at se nærmere på de samtidige ægyptiske kilder, og sammenligne disse med de arkæologiske fund fra ’nubiske’ fundsteder i Nedre Nubien og i Øvre Ægypten, samt samtidig at inddrage klimastudier baseret på geologiske boreprøver, er det her ønsket at belyse årsagerne til disse demografiske bevægelser, som fandt sted i Nildalen. For kronologisk, at perspektivere kulturmøderne mellem øvre ægyptiske og nedre nubiske befolkninger, som fandt sted i disse to århundreder, vil vi også her se på de begivenheder, som fandt sted lige op til- og lige efter denne periode.
Et ’stillbillede’ af døden som en social begivenhed i Bronzealderens Nedre Nubien
Grav N222 fra den nordlige C-Gruppe-gravplads i Aniba fra ca. 2000 f.Kr. Kvinden var dækket af dyreskind og sivmåtter og placeret i hockerstilling på en sengeramme af træ. Lertøj var deponeret i selve graven og ved siden af den (fra Steindorff, Aniba I, 1935).
Mødedato: Torsdag d. 3/9 2020 kl. 19:
Lokale: KUA1 23.0.49
Et ‘stillbillede’ af døden som en social begivenhed i Bronzealderens Nedre Nubien
Nye funddata og nyere tolkninger af gravfund fra Nedre Nubiens ‘C-Gruppe’-befolkning ca. 2400-1500 f.Kr. v. Uffe Steffensen, Ph.D.
Fra midten af Gamle Rige til begyndelsen af Nye Rige var Nildalen i Nedre Nubien, imellem den 2. katarakt ved Buhen og den 1. katarakt, beboet af pastoralske befolkningsgrupper, som vi kender under den arkæologiske betegnelse’ C-Gruppen’. De bosatte sig i perioder desuden steder langs Nilen i Øvre Ægypten så langt nord som Hierakonpolis.
Levnene fra C-Gruppen er veldokumenterede, grundet de talrige arkæologiske redningsudgravninger fortaget i kølvandet på de gradvise udvidelser af Nil-opdæmningen ved Aswan (Aswan Low Dam: 1899-1902; 1907-1912; 1930-1932, og Aswan High Dam 1960-1970). Men der er stadigt meget information at uddrage fra dette fundmateriale. En arkæologisk blotlæggelse af gravfund må ses som ‘et materielt stillbillede’ af et overgangsritual: fra levende til død – fra død til forfader/formoder. I modsætning til de samtidige ægyptiske gravfund, var de nubiske kulturer i Mellemste-Bronzealder skriftløse. Inden for nubisk arkæologi er man derfor i et endnu større omfang afhængig af tolkningsmodeller, når man vil analysere og forstå, hvilke sandsynlige, bagvedliggende sociale- og symbolske motiver, der udtrykkes i de nubiske gravfund fra denne periode.
Foredraget vil tage udgangspunkt i nedrenubiske gravfund fra bl.a. Gravplads Nord ved Aniba, Gravplads 179 og Gravplads B ved Serra Øst og Gravplads T ved Adindan. De vil blive sammenlignet med eksempler fra den samtidige store nekropol ved Kerma i Øvre Nubien. I forsøget på at belyse de forskellige sociale aspekter udtrykt i disse gravfund vil samtidige ægyptiske kilder blive inddraget, og etnoarkæologi vil blive benyttet som arbejdsmetode. Etnografiske cases fra nulevende folkeslag i Afrika og Asien bliver inddraget for at få indblik i lignende gravskikke samt de mange lag af rituelle adfærdsmønste, som med stor sandsynlighed udtrykkes i gravmaterialet fra Nubien i Mellemste Bronzealder.