Romernes glas fra Alexandria

Romerne lavede glas i Levanten og Ægypten. Foto: Ian Freestone

Romerne lavede glas i Levanten og Ægypten. Her er en 9 tons tung glasplade, som aldrig kom i brug på grund af for højt indhold af kalk. Foto: Ian Freestone

Mødedato: Tirsdag d. 1/12 2020 kl. 18:
Lokale: KUA1 22.0.11  – efterfulgt af julefest (såvidt muligt…)

Romernes glas fra Alexandria, v. Gry Hoffmann Barfod, Ph.d., Adjunkt Århus Univ.

Den romerske kejser Diocletian udstedte i 301 e.Kr. et dekret med en liste over priserne på handelsvarer, og hvor meget de højst måtte koste. Her henviser han bl.a. til en særlig fin type krystalklar glas som ‘Alexandrinsk’. Forskere har længe diskuteret, om romernes klare glas, der således var kendt som Alexandriaglas, virkelig kom fra Ægypten.

Gry har sammen med Rubina Raja (Centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Urbane Netværksudviklinger, UrbNet) og Achim Lichtenberger (Westfälische Wilhelms Universität Münster) stået for et forskningsprojekt, hvor de har analyseret glasprøver fra nordvestkvarteret i oldtidsbyen Gerasa for at løse denne gåde.

I romersk tid blev glas produceret med natron og nilsand langs kysten i både Levanten og Ægypten, og det har derfor været yderst udfordrende at skelne glasset fra de to regioner fra hinanden og vi skal høre, hvordan de kom frem til, at tilsætningen af metallet hafnium er forskellig i de to typer glas.