Udstillingen First Movers med Dan Svarth
Mødedato: Torsdag d. 30/8 2018, kl. 17.00-19.00
Lokale: A. Petersen, Kløvermarksvej 70, 2300 København S
Besøg på udstillingen First Movers med arkitekt Dan Svarths kopier af ægyptiske møbler og stridsvogne.
Det er en meget fin udstilling med mange møbler i forskellige størrelser, de fleste er 1:5, men der er også større versioner af bl.a. Hetepheres gravudstyr og nogle fine nakkestøtter. De er lavet efter fundene i Tutankhamon, Yuya og Tuya, Kha og Merit samt Hetepheres’ grave.
Der er også en del om, hvordan de blev lavet samt moderne møbler med referencer til de gamle ægyptiske.
Dan Svarth kommer, så vi kan snakke med ham.
Vi skal alle betale entré 60 kr., som inkluderer vin og vand.
Om udstillingen: https://apetersen.dk/da/events/first-movers/
Adresse (hvor vi mødes) A. Petersen, Kløvermarksvej 70, 2300 København S
Bus 37 kører fra Hovedbanen (ca. 20 min.)
Tilmelding senest 26. august til tine.bagh@gmail.com (så de kan beregne vin/vand)
Medicin og sygdomsforståelse
Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).
Mødedato: Torsdag d. 6/9 2018, kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS
Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.
En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.
Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.
Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.
Seminar – Tutankhamon
Trompet med trækerne fra Tutankhamons grav
Tutankhamon i krig og fred
Mødedato: Lørdag d. 15/9, 2018, kl. 11-16
Lokale: 23.0.49
Foredrag 1 kl. 11-12.15:
Trompeter i det gamle Ægypten, v. Lise Manniche, mag. art., PhD
I Ægypten var trompeten ikke et musikinstrument, men et signalinstrument, og dermed hører den også hjemme blandt stridsvogne og andre krigseffekter.
Lise vil gennem billederne præsentere trompetens historie i landet og ved hjælp at det unikke fund af to trompeter i Tutankhamons grav diskutere dels trompeternes klangmuligheder, dels deres historie gennem de seneste næsten 100 år.
Kl. 12.15 Frokostpause (medbring selv mad og drikke)
Foredrag 2 kl. 13.00-14.15:
Double compound bow, decorated with bark, object card (Griffith Institute)
Bull’s Eye! Bows from the Tomb of Tutankhamun, v. André J. Veldmeijer Visiting Research Scholar, American University in Cairo
A variety of weapons and related equipment was found in the tomb of Tutankhamun, such as bows and arrows (and their accompanying wrist-guards, quivers and bow-cases), chariots, throwing sticks, clubs and daggers. Bows in particular feature prominently. This talk presents the results of an initial study of some of the bows coming from Tutankhamun’s tomb, with a discussion about their manufacture and suggestions for comparison and further study.
Pause kl. 14.15-14.45
Foredrag 3 kl. 14.45-16.00:
Tutankhamon
“Hans Majestæt kommer til syne på sin stridsvogn ligesom Re” – Stridsvogne i Tutankhamons grav, v. Ole Herslund, PhD
I det Ny Rige blev stridsvogne en integreret del af det faraoniske kongedømme. Fundet af hele seks stridsvogne og tilhørerende udstyr i Tutankhamons grav kaster lys over Farao som kriger og feltherre. I samspil med andre kilder diskuteres stridsvognens forskellige roller på slagmarken og dens indvirkning på militæret, kongens aktiviteter, ikonografi og ideologi.
Medicin og sygdomsforståelse
Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).
Mødedato: Torsdag d. 27/9 2018, kl. 18.00
Lokale: 15a.1.13
Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS
Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.
En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.
Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.
Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.
Frøens rolle
Mødedato: Torsdag d. 4/10 2018, kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen
I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.
De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.
Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.
Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.
Frøens rolle
Mødedato: Torsdag d. 11/10 2018, kl. 18.00
Lokale: KUA 15a.1.13
Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen
I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.
De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.
Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.
Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.
Kultur og litteratur
Mødedato: Torsdag d. 25/10 2018 kl. 19
Lokale: KUA 23.0.49
Kultur og litteratur i Ægypten efter 2011, v. Ulla Prien, Studielektor, ToRS, Københavns Universitet
Det arabiske forår i Ægypten i 2011 og den efterfølgende uro samt hærens magtovertagelse har sat sit præg på det kulturelle klima i Ægypten. Foredraget vil med udgangspunkt i samfundsudviklingen i Ægypten siden 2011 præsentere den kulturelle scene i Ægypten. Hovedvægten vil ligge på den nye ægyptisk litteratur fra perioden 2011 -2018, men også teater, kunst, film og journalistik vil blive inddraget.
Kultur og litteratur
Mødedato: Torsdag d. 1/11 2018, kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Kultur og litteratur i Ægypten efter 2011, v. Ulla Prien, Studielektor, ToRS, Københavns Universitet
Det arabiske forår i Ægypten i 2011 og den efterfølgende uro samt hærens magtovertagelse har sat sit præg på det kulturelle klima i Ægypten. Foredraget vil med udgangspunkt i samfundsudviklingen i Ægypten siden 2011 præsentere den kulturelle scene i Ægypten. Hovedvægten vil ligge på den nye ægyptisk litteratur fra perioden 2011 -2018, men også teater, kunst, film og journalistik vil blive inddraget.
Khufu’s harbour and papyri on the Red Sea
Mødedato: Tirsdag d. 20/11 2018, kl. 19.00
Lokale: KUA 21.0.54
Khufu’s harbour and papyri on the Red Sea: excavations at Wadi el-Jarf, v. Pierre Tallet, Professor of Egyptology – Sorbonne University, Paris
The Wadi el-Jarf site, excavated since 2011 by a team of the Paris-Sorbonne University, is a harbour on the Red Sea shore that was used at the beginning of the 4th dynasty to reach the copper and turquoise mines of the south-western part of Sinai Peninsula.
During the 2013 archaeological campaign, hundreds of fragments of papyrus from the end of Khufu’s reign were collected at the entrance of one of the storage galleries that are one of the most remarkable features of the site. This is, from now on, the oldest papyrus archive ever found in Egypt. This material was produced by a team of sailors which is already well known for its work on the harbour, and it mainly includes two categories of documents: accounts of commodities delivered to the workers, and logbooks recording their daily activities over several months.
Most surprisingly those last documents, for what is preserved of them, do not report to the activity of this group on the Wadi el-Jarf site. They describe previous missions led under the direction of the « inspector Merer », mainly devoted to the transport of limestone blocks from the quarries of Tura to the Great Pyramid of Khufu at Giza, then under construction on the opposite bank of the Nile.
DÆS 40 år – tilbageblik
Da DÆS fyldte 30 år
Mødedato: Tirsdag d. 4/12 2018, kl. 18.00 (før julefesten)
Lokale: 21.0.54
DÆS 40 år – tilbageblik
Med et glimt i øjet ser vi tilbage på Dansk Ægyptologisk Selskabs historie. Det hele skal ikke afsløres her, men det bliver underholdende. Gå ikke glip af dette!
Hvem kan huske, da vi fejrede DÆS’ 30 års jubilæum (heb-sed)? – se foto