på dansk

Mumieportrætter og den portrætteredes alder

ÆIN-0682

Mødedato: Torsdag d. 22/9 2016, kl. 18

Lokale: KUA 15a.0.13

v. Bjarne Purup, cand. mag. i klassisk arkæologi, SAXO Instituttet, Københavns Universitet

Tidligere studier af de ægyptiske mumieportrætter har ikke tidligere beskæftiget sig med kønsfordelingen og den portrætterede alder.

Bjarne Purup stiller i dette foredrag spørgsmålet om, hvilken påvirkning det græsk-romerske samfund har haft på mumieportrætternes aldersgrupper og kønsfordeling. Der er en overvægt af unge kvinder blandt de kvindelige mumieportrætter, hvilket kan skyldes denne alders status i samfundet.

En status, der ikke blev afmålt ud fra en politisk eller elitær karriere, som den mandlige elites status blev, men ud fra kvindens plads i familien, som datter, ægtefælle og moder. I modsætning hertil er der blandt mandsportrætterne en mere jævn fordeling mellem de forskellige aldersgrupper.

Bjarne vil argumentere for, at denne portrættering afspejler den græsk-romerske etniske og kulturelle gruppe, som mumieportrætterne ifølge forskningen tilhører. Det er yderligere muligt at analysere, hvor mange mænd og kvinder, der er portrætteret i de forskellige perioder. Dermed kan man dokumentere en kronologisk ændring i mumieportrætterne mod de ældre aldersgrupper i 2. årh. e.Kr. – mere markant for mænd end for kvinder.

Hvad denne ændring i mumieportrætternes aldersgrupper afspejler, vil Bjarne også give svar på.

Seminar: Glas fra fjerne egne

Glasperler

 

Mødedato: Lør. d. 26/11, 2016, kl. 11 – 15.
Lokale: KUA 23.0.49

Frokostpause kl. 12.30-13.30 (tag selv mad og drikke med)

v. Seniorforsker Flemming Kaul, Nationalmuseet og Museumsinspektør Jeanette Varberg, Moesgaard Museum

Citat fra historie-online.dk: ”Et internationalt samarbejde mellem Moesgaard Museum, Nationalmuseet og Institut de Recherche sur les Archéomateriaux (CNRS) i Orléans, Frankrig, har resulteret i nye opdagelser om handelsvejene mellem Danmark og oldtidskulturerne i Ægypten og Mesopotamien i Bronzealderen for 3400 år siden.Opdagelsen bringer også banebrydende nyt om solkulten i den nordiske bronzealder.”

Der er sikkert mange, som har hørt eller læst om dette, og det er en stor glæde, at Jeanette og Flemming vil komme og fortælle DÆS om deres opdagelser. Der vil også være mulighed for spørgsmål og diskussioner, og mellem de to foredrag holder vi en frokostpause.

H.O. Lange og drømmen om et dansk institut i Cairo

H-O-Lange

Mødedato: Tirsdag d. 6/12 2016, kl. 18

Lokale: KUA 23.0.49
Julefest efter foredraget i 10.3.28 (frokoststuen på TORS).
Vi går som sædvanligt samlet fra foredrag til fest.

v. cand. mag. Lars Schreiber Pedersen, Vicestadsarkivar, Frederiksberg Stadsarkiv

I begyndelsen af august 1938 modtog den danske ægyptolog H.O. Lange et brev fra sin kollega og mangeårige ven, den tysk-jødiske ægyptolog Ludwig Borchardt.

Borchardt var tidligere direktør for det tyske arkæologiske institut i Ægypten, men havde efter sin pensionering oprettet sit eget institut i Cairo, finansieret af en til lejligheden oprettet stiftelse i Schweiz. I brevet til Lange berettede Borchardt om den seneste stramning i det nationalsocialistiske Tysklands kurs over for jødiske statsborgere. For at beskytte såvel instituttet i Cairo som sig selv og hustruen Mimi, tilbød Ludwig Borchardt at overdrage instituttet til en videnskabelig institution i Danmark, mod at han og hustruen fik tildelt dansk indfødsret.

H.O. Lange forstod vigtigheden af vennens brev og forelagde personligt sagen for den danske udenrigsminister P. Munch. H.O. Lange ønskede dels at hjælpe sin gamle ven ud af hans vanskelige situation, og dels så Lange muligheden for at sikre Danmark et værdifuldt videnskabeligt institut i Ægypten, der ikke blot ville sikre men også udbygge Københavns Universitets position som det ægyptologiske centrum i Skandinavien, et emne, der lå den aldrende H.O. Lange stærkt på sinde.

Tilmelding til DÆS julefest finder du her

Afsides koptiske kirker i Etiopien

Ivar 1
Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.

Mødedato: Torsdag d. 28/1 2016 kl 18
Lokale: KUA1 22.0.11

ved læge Ivar Aagaard-Hansen

Ivar, Susanne og Henrik var med Paul John Frandsen på DÆS’ tur til Etiopien i 2003. Ved Pauls foredrag i foråret blev de inspireret til at tage til Etiopien igen og gå i dybden med de koptiske kirker i Tigray.

Etiopien blev koptisk kristent omkring 350 e.Kr. Den koptiske kirke blev ekskluderet af de andre kirker ved kirkemødet i Chalchedon i 451, og siden har troen udviklet sig forholdsvis isoleret i Etiopien, med patriarken i Alexandria som øverste (fjerne) religiøse instans. Troen præger landet og hverdagen, og det er bevægende at se den uendelige mængde af pilgrimme, der vandrer gennem landet på pilgrimsfærd til kirkefester. I oktober 2015 tog Ivar Aagaard-Hansen sin kone Susanne Brammer og den trofaste rejsefælle Henrik Bjerresø til Nord-Etiopien, hvor Tigray-kirkerne var hovedmålet. Kirkernes malerier er fra 16-1800-tallet, fra en periode, hvor muslimerne ofte trængte hærgende ind i landet, og de kristne måtte gemme sig. Fortællingen om kirkerne går dog uvægerligt tilbage til de mytiske tvillingekonger, som indførte kristendommen. Kirkerne ligger oftest på utilgængelige steder i bjergene, og man må for det meste vandre og klatre i timer for at nå dem. Vi kommer med på disse ture, også til kirkerne i Lalibela, til svovlsøer i saltørkenen i Danakil, og op til aberne i Simien Nationalpark.

 

Jagten på Metelis og Deltaets sidste by

Ole

Mødedato: Torsdag d. 11/2 2016, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. Ole Herslund, Ph.D.

I Beheira-provinsen i det vestlige Nildelta ligger to høje, Kom al-Ahmar og Kom Wasit. I old-tiden var området en del af det syvende Nedreægyptiske nome, hvis hovedstad Metelis kun kendes fra tekster. Igennem moderne højteknologiske undersøgelser kombineret med godt gammeldags arkiv-, museums- og arkæologisk feltarbejde er det lykkedes et internationalt forskningsprojekt at påvise, hvorledes de to høje indeholder levnene af en hel by, der fungerede fra den Græsk/Romerske Periode og langt op i den tidlige Islamiske Periode. Tilstedeværelsen af en enorm og centralt anlagt bygning som udgangspunkt for selve byplanen, samt indskrifter og genstande fra det Græsk/Romerske Museum giver os god grund til at tro, at byen faktisk er resterne af Metelis, og gennem foredraget præsenteres beviserne for dette samt resultaterne af de seneste udgravninger, foretaget i foråret 2015.

Bogauktion med foredrag: Kongelige ammer i Det Ny Rige

Amme-Julie

Mødedato: Torsdag d. 25/2, 2016
kl. 18.00  KUA2 10.3.28

Boglisten er færdig nu

Kongelige ammer i Det Ny Rige, ved cand. mag. Julie Friis
Mennesket har komplicerede sociale forbindelser og familiemønstre, og jeg valgte som specialeemne at undersøge to af disse særegne forbindelser i oldtidens Ægypten.

Det ene er forholdet mellem ammer og de kongelige børn. I oldtidens Ægypten kunne det
vise sig at være en god beskæftigelse at lade sig hyre som amme, og der findes kontrakter, som ligefrem specificerer, både hvor længe et barn skulle ammes, og hvad ammen kunne forvente i betaling for ydelsen.

I velhavende familier kunne ammen være afbildet på gravmonumenter sammen med familien, hun tjente hos. De kongelige ammer, som ammede børn fra kongehuset, kom dog selv fra prominente familier, og her finder vi ikke kontrakter på denne ydelse. Som noget ganske nyt ses det kongelige barn i fysisk kontakt med et medlem af hoffet og ikke-kongelige. Hvad kunne denne forbindelse til kongefamilien betyde for ammen? Og hvad kan vi sige om en ammes status i hendes egen familie?

Seminar om ørkenen

Ørken

 

Mødedato: Lør. d. 12/3, 2016, kl. 11 – 16.
Lokale: Lokale 22.0.11, KUA1

kl. 11.00 PhD Ole Herslund, mag.art.,
kl. 12.15 Frokostpause (husk madpakke)
kl. 13.00 PhD Lise Manniche
kl. 14.15 Pause (husk kaffe)
kl. 14.45 mag.art. Paul John Frandsen, lektor emeritus
– slutter ca. kl. 16

Ingen landskabstype har været genstand for så mange forestillinger og projektioner som ørkenen. Her fristes mennesket, møder sagnomspundne byer, oplever karavanerejsens magi, drømmer om universets mangfoldighed, lider, ser fatamorganaer, og går til grunde.

Temadagens tre foredrag ser på aspekter af livet i ørken.

Ole Herslund vil se nærmere på de arkæologiske levn og berette om, hvad der rent faktisk møder den, der bevæger sig ud i de ægyptiske ørkener i dag.
Lise Manniche ser på ørkenen som kilde til rigdom. Her er fortælles om stenbrud, handel og de moderne oaser.
Paul John Frandsen ser på ørkenen som kilde til frygt og som civilisationskritisk spejlbillede på Nildalens civilisation, i faraonisk og kristen tid.

Kvinderne der forlod haremmerne

jesper
Mødedato: Søndag d. 13/3 2016, kl. 13.00

Antikmuseet er åbent søndage kl. 12-16.

Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. cand. mag. Jesper Petersen

I sommeren 1923 trådte Huda Sharawi ud af toget på banegården i Kairo – hun fjernede ansigtssløret i fuld offentlighed, og de mange haremskvinder, der var mødt op for at modtage den Egyptiske Feministunions formand, jublede, mens flere af dem i trods mod haremskulturen rev sløret af og smed det på jorden. Kvindekampen var skudt i gang i Egypten, og de næste år blev et dramatisk opgør med samfundets patriarkalske normer. Kvinderne forlod haremmerne og fyldte gaderne i protest imod et system, der havde undertrykt dem i århundreder. I dette foredrag fortælles historien om kvindernes vækkelse i slutningen af 1800-tallet frem til shariadomstolenes nedlæggelse i 1955. Det bliver et spændende foredrag med nedslag i kvindernes egne beskrivelser af kampen mod en kultur, der havde undertrykt dem i århundreder.

Dagligdag og overlevelse på fortet ved Zawiyet Umm el-Rakham

Nicky

Mødedato: Torsdag d. 17/3 2016, Kl. 18
Lokale: KUA2 15A.0.13

ved Nicky Nielsen MA, PhD Candidate Egyptology, University of Liverpool

I begyndelsen af sin lange regeringsperiode beordrede Ramesses II en række forter bygget langs Ægyptens nordlige kyst. Det fjerneste af disse forter, Zawiyet Umm el-Rakham, ligger mere end 300 km vest for Alexandria.

K165-NickyMeningen bag disse forter – bygget lang inde i libysk territorium – er et omdiskuteret emne. Teorier har forklaret deres eksistens som strategiske flaskehalse, der skulle stoppe en libysk invasion af Ægypten eller advarselsposter, hvis job det var at sende beskeder fra fort til fort og advare kongen om libysk aggression.

Undersøgelser af det arkæologiske materiale fra Zawiyet Umm el-Rakham har dog skabt et meget mindre aggressivt billede af fortets eksistens. Dette foredrag omhandler, hvordan fortets indbyggere levede fra dag til dag, hvordan de skaffede mad, fremstillede værktøjer, og i hvor høj grad deres eksistens afhang af hjælp og støtte fra den ægyptiske stat. Foredraget vil foreslå en genfortolkning af meningen bag konstruktionen af Zawiyet Umm el-Rakham i det fjerneste hjørne af Ægyptens interessesfære.

Camel, O Camel, come and fetch and carry

Mødedato: Tirsdag d. 7/6 2016 kl. 18.00
Lokale: KUA1 22.0.11

camel-o-camel-1Camel, O Camel, come and fetch and carry
ved Dr. Jennifer Cromwell, Post.Doc. ToRS, Københavns Universitet

Fulgt af sommerfesten kl. 19.30

After the introduction of the camel (dromedary) into Egypt at the end of the first millennium BC, it became the most important beast of burden in the country. They were used by the Roman military, for transport to the quarries and ports of the eastern desert, by monasteries throughout the land, and a camel is central to the life and cult of St Mena. Yet, before the Ptolemaic period, the camel is barely attested in Egypt, despite being perfectly designed for life in the desert and along the cultivation’s edge.

This paper will fall in two parts. The first deals with the scant evidence for camels in Egypt during the Pharaonic Period, even though it had been domesticated in the Arabian peninsula at least by the start of the second millennium. The second part examines the importance of camels within a monastic context: the roles camels played, who was responsible for their care, and who benefited from their by-products. Two main cases studies illustrate the different uses of camels, depending on location and need: the monastery of Wadi Sarga, south of Asyut, and the monastic communities along the Theban west bank.

 

Tekstilernes skjulte betydning i det gamle Ægypten

tut


Mødedato: Torsdag d. 24/9
kl. 18.00
Lokale: KUA1 15a.0.13

v. cand. mag. Ziff Julie Jonker

Ægyptiske tekstiler havde mange forskellige formål i livet såvel som i døden, hvilket også er grunden til deres hyppige forekomst i gravkontekster. Nogle typer tekstiler findes ofte i kister, som klæder eller mumiebind, mens andre ses svøbt om forskellige objekter. De gamle ægyptere anså tydeligvis tekstilerne som vigtige og betydningsfulde, men desværre har de fleste moderne forskere ikke forstået deres vigtighed. Dette betyder, at selvom mange tekstiler er velbevarede, så bliver disse sjældent beskrevet detaljeret, fotograferet eller forsøgt bevaret. Med udgangspunkt i fund fra Tutankhamons grav vil foredraget berøre spørgsmålet om, hvilke objekter der var indhyllet i tekstiler, og hvordan dette ændrede objekternes brug, formål og udtryk.

Gebel Silsila

Maria-Gebel-Silsila
Mødedato: Torsdag d. 10/9, kl. 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

v. Dr. Maria Nilsson, postdoc Inst. for Arkæologi og Antik Historie, Lund Univ.

Gebel Silsila er nok især kendt for ‘Horemhebs speos’ (klippetempel), og den generelle opfattelse er, at stedet blot fungerede som et sandstens-stenbrud. I virkeligheden gemmer det på flere tusind års forskellige menneskelige aktiviteter. Siden 2012 har et svensk arkæologisk projekt afsløret områdets store betydning, og foredraget vil præsentere et overblik over opdagelserne. Vi skal bl.a. høre om en usædvanlig stele med Amon-Ra og Thoth, et korpus bestående af omkring 5000 stenbrudstegn samt om ‘Tiberius’ Stalde’, undersøgelser af ‘Pottery Hill’ og genopdagelsen af et tempel.

Foredraget holdes på svensk.

Jagten på Metelis og Deltaets sidste by

Ole
Mødedato: Torsdag d. 8/10,
kl. 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

v. Ole Herslund, Ph.D.

I Beheira-provinsen i det vestlige Nildelta ligger to høje, Kom al-Ahmar og Kom Wasit. I old-tiden var området en del af det syvende Nedreægyptiske nome, hvis hovedstad Metelis kun kendes fra tekster. Igennem moderne højteknologiske undersøgelser kombineret med godt gammeldags arkiv-, museums- og arkæologisk feltarbejde er det lykkedes et internationalt forskningsprojekt at påvise, hvorledes de to høje indeholder levnene af en hel by, der fungerede fra den Græsk/Romerske Periode og langt op i den tidlige Islamiske Periode. Tilstedeværelsen af en enorm og centralt anlagt bygning som udgangspunkt for selve byplanen, samt indskrifter og genstande fra det Græsk/Romerske Museum giver os god grund til at tro, at byen faktisk er resterne af Metelis, og gennem foredraget præsenteres beviserne for dette samt resultaterne af de seneste udgravninger, foretaget i foråret 2015.

Hathors Grotte

Lise_Århus
Mødedato: Torsdag d. 1/10, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. mag. art. Lise Manniche, Ph.d.

Lise har i snart mange år forsket i forskellige aspekter af de gamle ægypteres seksualitet. Dette nye foredrag vil præsentere nogle eksempler på, hvordan den kvindelige anatomi blev anvendt til at visualisere komplekse forestillinger om livets begyndelse og ende både i gudernes og kongernes sfære og hos almindelige dødelige. Hun vil endvidere give eksempler på, hvordan dette vil blive udbygget i kommende studier.

På sporet af en romersk obelisks historie

Lise_Kbh
Mødedato: Torsdag d. 29/10,
kl. 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

v. mag. art. Lise Manniche, Ph.D.

Obelisken på Montecelio i Rom, der også har en fortid på Capitol, er den mest gådefulde af alle byens obelisker. Det er den eneste, der har tilhørt en privatperson, og kun obelisken på Peterspladsen har en historie efter antikken, der går længere tilbage. Men hvor langt tilbage? Og hvorfor består den af to dele, der ikke oprindelig har hørt sammen? Det vil foredraget søge at afklare