på dansk

Kvinderne der forlod haremmerne

jesper
Mødedato: Søndag d. 13/3 2016, kl. 13.00

Antikmuseet er åbent søndage kl. 12-16.

Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. cand. mag. Jesper Petersen

I sommeren 1923 trådte Huda Sharawi ud af toget på banegården i Kairo – hun fjernede ansigtssløret i fuld offentlighed, og de mange haremskvinder, der var mødt op for at modtage den Egyptiske Feministunions formand, jublede, mens flere af dem i trods mod haremskulturen rev sløret af og smed det på jorden. Kvindekampen var skudt i gang i Egypten, og de næste år blev et dramatisk opgør med samfundets patriarkalske normer. Kvinderne forlod haremmerne og fyldte gaderne i protest imod et system, der havde undertrykt dem i århundreder. I dette foredrag fortælles historien om kvindernes vækkelse i slutningen af 1800-tallet frem til shariadomstolenes nedlæggelse i 1955. Det bliver et spændende foredrag med nedslag i kvindernes egne beskrivelser af kampen mod en kultur, der havde undertrykt dem i århundreder.

Dagligdag og overlevelse på fortet ved Zawiyet Umm el-Rakham

Nicky

Mødedato: Torsdag d. 17/3 2016, Kl. 18
Lokale: KUA2 15A.0.13

ved Nicky Nielsen MA, PhD Candidate Egyptology, University of Liverpool

I begyndelsen af sin lange regeringsperiode beordrede Ramesses II en række forter bygget langs Ægyptens nordlige kyst. Det fjerneste af disse forter, Zawiyet Umm el-Rakham, ligger mere end 300 km vest for Alexandria.

K165-NickyMeningen bag disse forter – bygget lang inde i libysk territorium – er et omdiskuteret emne. Teorier har forklaret deres eksistens som strategiske flaskehalse, der skulle stoppe en libysk invasion af Ægypten eller advarselsposter, hvis job det var at sende beskeder fra fort til fort og advare kongen om libysk aggression.

Undersøgelser af det arkæologiske materiale fra Zawiyet Umm el-Rakham har dog skabt et meget mindre aggressivt billede af fortets eksistens. Dette foredrag omhandler, hvordan fortets indbyggere levede fra dag til dag, hvordan de skaffede mad, fremstillede værktøjer, og i hvor høj grad deres eksistens afhang af hjælp og støtte fra den ægyptiske stat. Foredraget vil foreslå en genfortolkning af meningen bag konstruktionen af Zawiyet Umm el-Rakham i det fjerneste hjørne af Ægyptens interessesfære.

Camel, O Camel, come and fetch and carry

Mødedato: Tirsdag d. 7/6 2016 kl. 18.00
Lokale: KUA1 22.0.11

camel-o-camel-1Camel, O Camel, come and fetch and carry
ved Dr. Jennifer Cromwell, Post.Doc. ToRS, Københavns Universitet

Fulgt af sommerfesten kl. 19.30

After the introduction of the camel (dromedary) into Egypt at the end of the first millennium BC, it became the most important beast of burden in the country. They were used by the Roman military, for transport to the quarries and ports of the eastern desert, by monasteries throughout the land, and a camel is central to the life and cult of St Mena. Yet, before the Ptolemaic period, the camel is barely attested in Egypt, despite being perfectly designed for life in the desert and along the cultivation’s edge.

This paper will fall in two parts. The first deals with the scant evidence for camels in Egypt during the Pharaonic Period, even though it had been domesticated in the Arabian peninsula at least by the start of the second millennium. The second part examines the importance of camels within a monastic context: the roles camels played, who was responsible for their care, and who benefited from their by-products. Two main cases studies illustrate the different uses of camels, depending on location and need: the monastery of Wadi Sarga, south of Asyut, and the monastic communities along the Theban west bank.

 

Tekstilernes skjulte betydning i det gamle Ægypten

tut


Mødedato: Torsdag d. 24/9
kl. 18.00
Lokale: KUA1 15a.0.13

v. cand. mag. Ziff Julie Jonker

Ægyptiske tekstiler havde mange forskellige formål i livet såvel som i døden, hvilket også er grunden til deres hyppige forekomst i gravkontekster. Nogle typer tekstiler findes ofte i kister, som klæder eller mumiebind, mens andre ses svøbt om forskellige objekter. De gamle ægyptere anså tydeligvis tekstilerne som vigtige og betydningsfulde, men desværre har de fleste moderne forskere ikke forstået deres vigtighed. Dette betyder, at selvom mange tekstiler er velbevarede, så bliver disse sjældent beskrevet detaljeret, fotograferet eller forsøgt bevaret. Med udgangspunkt i fund fra Tutankhamons grav vil foredraget berøre spørgsmålet om, hvilke objekter der var indhyllet i tekstiler, og hvordan dette ændrede objekternes brug, formål og udtryk.

Gebel Silsila

Maria-Gebel-Silsila
Mødedato: Torsdag d. 10/9, kl. 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

v. Dr. Maria Nilsson, postdoc Inst. for Arkæologi og Antik Historie, Lund Univ.

Gebel Silsila er nok især kendt for ‘Horemhebs speos’ (klippetempel), og den generelle opfattelse er, at stedet blot fungerede som et sandstens-stenbrud. I virkeligheden gemmer det på flere tusind års forskellige menneskelige aktiviteter. Siden 2012 har et svensk arkæologisk projekt afsløret områdets store betydning, og foredraget vil præsentere et overblik over opdagelserne. Vi skal bl.a. høre om en usædvanlig stele med Amon-Ra og Thoth, et korpus bestående af omkring 5000 stenbrudstegn samt om ‘Tiberius’ Stalde’, undersøgelser af ‘Pottery Hill’ og genopdagelsen af et tempel.

Foredraget holdes på svensk.

Jagten på Metelis og Deltaets sidste by

Ole
Mødedato: Torsdag d. 8/10,
kl. 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

v. Ole Herslund, Ph.D.

I Beheira-provinsen i det vestlige Nildelta ligger to høje, Kom al-Ahmar og Kom Wasit. I old-tiden var området en del af det syvende Nedreægyptiske nome, hvis hovedstad Metelis kun kendes fra tekster. Igennem moderne højteknologiske undersøgelser kombineret med godt gammeldags arkiv-, museums- og arkæologisk feltarbejde er det lykkedes et internationalt forskningsprojekt at påvise, hvorledes de to høje indeholder levnene af en hel by, der fungerede fra den Græsk/Romerske Periode og langt op i den tidlige Islamiske Periode. Tilstedeværelsen af en enorm og centralt anlagt bygning som udgangspunkt for selve byplanen, samt indskrifter og genstande fra det Græsk/Romerske Museum giver os god grund til at tro, at byen faktisk er resterne af Metelis, og gennem foredraget præsenteres beviserne for dette samt resultaterne af de seneste udgravninger, foretaget i foråret 2015.

Hathors Grotte

Lise_Århus
Mødedato: Torsdag d. 1/10, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. mag. art. Lise Manniche, Ph.d.

Lise har i snart mange år forsket i forskellige aspekter af de gamle ægypteres seksualitet. Dette nye foredrag vil præsentere nogle eksempler på, hvordan den kvindelige anatomi blev anvendt til at visualisere komplekse forestillinger om livets begyndelse og ende både i gudernes og kongernes sfære og hos almindelige dødelige. Hun vil endvidere give eksempler på, hvordan dette vil blive udbygget i kommende studier.

På sporet af en romersk obelisks historie

Lise_Kbh
Mødedato: Torsdag d. 29/10,
kl. 19.00
Lokale: KUA1 23.0.49

v. mag. art. Lise Manniche, Ph.D.

Obelisken på Montecelio i Rom, der også har en fortid på Capitol, er den mest gådefulde af alle byens obelisker. Det er den eneste, der har tilhørt en privatperson, og kun obelisken på Peterspladsen har en historie efter antikken, der går længere tilbage. Men hvor langt tilbage? Og hvorfor består den af to dele, der ikke oprindelig har hørt sammen? Det vil foredraget søge at afklare

Seminar: Thebanske studier – grave, præster og graffiti

Dimitri
Mødedato: Lør. d. 7/11, kl. 11 – 16.

Lokale: 23.0.49, KUA1

KL. 11. The Belgian Archaeological Mission in the Theban Necropolis, v. Dr Dimitri Laboury, Senior Research Associate of the FNRS, Associate Professor University of Liège.

kl. 12.15 Frokostpause – (tag selv mad med)

kl. 13.00 Deir el-Medinas kapeller og usædvanlige præsteskab, v. cand. mag. Anne-Christine Valentine Schnoor.

kl. 14.15 Kaffepause (medbring selv kaffe)

kl. 14.45 “Jeg var her” – Udvalgte Ny Rige graffiti fra de Thebanske bjerge i et nyt perspektiv, v. cand. mag. Amanda Berntsen.

slutter ca. kl. 16.

Det første foredrag er på engelsk!

The Belgian Archaeological Mission in the Theban Necropolis, v. Dr Dimitri Laboury, Senior Research Associate of the FNRS, Associate Professor University of Liège.

The Belgian Archaeological Expedition has since 1999 undertaken the study, publication, and conservation of the Theban tombs, TT 29 of the vizier Amenemope and TT 96 of his alleged brother Sennefer, “prince” of the city of Thebes. In 2009, the funerary structure TT C3 was discovered, the lost tomb of Amenhotep, deputy and son-in-law of an overseer of seal-bearers of the reign of Thutmose III, Senneferi (TT 99), and in 2013, in the courtyard of TT C3, the mud-brick pyramid of the vizier Khay, of the time of Ramses II. The lecture will present the main results of the research undertaken by the expedition, with a special focus on the historical and art-historical exploitation that can be made of those monuments.

Efter frokostpausen skal vi høre om

Deir el-Medinas kapeller og usædvanlige præsteskab,

v. cand. mag. Anne-Christine Valentine Schnoor.

Deir el-Medina var beboet af de veluddannede håndværkere, der byggede kongegravene i Kongernes Dal, og deres familier. De levede et isoleret liv og var derved også isoleret fra templerne og præsteskabet, som ved deres opretholdelse af den religiøse kult hjalp til opretholdelsen af kosmos. Indbyggerne i Deir el-Medina var derfor nødt til at være kreative, hvis de ønskede kult-praksis. Foredraget handler om det usædvanlige præsteskab, der servicerede kapellerne i Deir el-Medina, og hvordan den religiøse kult foregik der.

Seminarets sidste foredrag bliver

“Jeg var her” – Udvalgte Ny Rige graffiti fra de Thebanske bjerge i et nyt perspektiv,

v. cand. mag. Amanda Berntsen.

I bjergene omkring Kongernes Dal og Deir el-Medina findes graffiti i tusindevis efterladt af de mennesker, der havde deres daglige gang i området. Amanda har i forbindelse med sit speciale været på feltarbejde i de Thebanske bjerge, og foredraget omhandler graffiti efterladt af de tre skrivere Ramose, Qenherkhepshef og Butehamun fra Deir el-Medina i det Ny Rige. Hun vil komme ind på, hvad de kan fortælle os i kraft af deres geografiske placering i området. Desuden skal vi høre om selve begrebet graffiti, den ægyptologiske forskningshistorie knyttet til emnet samt vores viden om de tre skrivere fra historiske kilder.ters første erfaring som arkæolog, der endte som en ren fiasko.

Rejse i Sudan

Tine_Århus
Mødedato: Torsdag d. 5/11, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Rejse i Sudan, v. Ph.d. Tine Bagh, museumsinspektør, Ny Carlsberg Glyptotek I november 2014 var Tine på en rejse til Sudan med fotografen Janne Klerk for at tage billeder til udstillingen ‘Taharqa – den sorte farao’ på Glyptoteket. Det bragte dem fra hovedstaden Khartoum, hvor den Hvide og Blå Nil mødes og nordpå til den 3. katarakt. Rejsen førte gennem forskelligartede smukke landskaber, til møder med venlige mennesker og stop ved maleriske ruiner. De små pyramider fra 25. dynasti og senere og steder som Meroë, Nuri og Gebel Barkal, hvor også det ikoniske bjerg med templer for sin fod ligger. Navne som Kerma med den vestlig såkaldte Defufa lyder nærmest mytiske, som når man aldrig har set pyramiderne i Giza, men en rejse til Sudan gjorde drømmen til virkelighed.

 

Kvinderne der forlod haremmerne

jesper
Mødedato: Torsdag d. 19/11, kl. 18.00
Lokale: KUA2 15A.0.13

v. cand. mag. Jesper Petersen

I sommeren 1923 trådte Huda Sharawi ud af toget på banegården i Kairo – hun fjernede ansigtssløret i fuld offentlighed, og de mange haremskvinder, der var mødt op for at modtage den Egyptiske Feministunions formand, jublede, mens flere af dem i trods mod haremskulturen rev sløret af og smed det på jorden. Kvindekampen var skudt i gang i Egypten, og de næste år blev et dramatisk opgør med samfundets patriarkalske normer. Kvinderne forlod haremmerne og fyldte gaderne i protest imod et system, der havde undertrykt dem i århundreder. I dette foredrag fortælles historien om kvindernes vækkelse i slutningen af 1800-tallet frem til shariadomstolenes nedlæggelse i 1955. Det bliver et spændende foredrag med nedslag i kvindernes egne beskrivelser af kampen mod en kultur, der havde undertrykt dem i århundreder.

Drama i det gamle Ægypten

Lena
Mødedato: Torsdag d. 12/2, kl. 18.00
Lokale: KUA2 15A.0.13

v. cand. mag. Lena Tambs, Københavns Universitet

Oldtidens drama og dramatiske forestillinger associeres ofte med græske og romerske teaterforestillinger, men nyere videnskabelig forskning har påvist, at disse i realiteten var fjernere fra ‘drama som vi kender det’ end tidligere antaget.

Vores forståelse af drama i oldtiden bør altså revurderes og redefineres. Ved at anerkende vigtigheden af religiøse, rituelle, rumlige, sociale, politiske, og funktionelle aspekter, der i tillæg til den oftere fremhævede underholdningsværdi var inkorporeret i tidlige dramatiske udtryksformer, åbnes der for en bredere definition af ‘drama’, som tillader iscenesættelse også i andre oldtidskulturer.

Disse havde blot en anden form, tilpasset deres respektive lokale forhold. Med udgangspunkt i en særlig dramatisk religiøs festival, navnligt den nationale Khoiak-festival for Osiris, vil jeg her berøre spørgsmålet om, hvad der karakteriserede drama og dramatiske forestillinger i det gamle Ægypten, samt hvordan viden herom bidrager til en bredere forståelse af drama i oldtiden som sådan.

Drama i det gamle Ægypten

Lena
Mødedato: Torsdag d. 19/2, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. cand. mag. Lena Tambs, Københavns Universitet

Oldtidens drama og dramatiske forestillinger associeres ofte med græske og romerske teaterforestillinger, men nyere videnskabelig forskning har påvist, at disse i realiteten var fjernere fra ‘drama som vi kender det’ end tidligere antaget.

Vores forståelse af drama i oldtiden bør altså revurderes og redefineres. Ved at anerkende vigtigheden af religiøse, rituelle, rumlige, sociale, politiske, og funktionelle aspekter, der i tillæg til den oftere fremhævede underholdningsværdi var inkorporeret i tidlige dramatiske udtryksformer, åbnes der for en bredere definition af ‘drama’, som tillader iscenesættelse også i andre oldtidskulturer.

Disse havde blot en anden form, tilpasset deres respektive lokale forhold. Med udgangspunkt i en særlig dramatisk religiøs festival, navnligt den nationale Khoiak-festival for Osiris, vil jeg her berøre spørgsmålet om, hvad der karakteriserede drama og dramatiske forestillinger i det gamle Ægypten, samt hvordan viden herom bidrager til en bredere forståelse af drama i oldtiden som sådan.

Den gode, den onde og den forførende.

Rana
Mødedato: Torsdag d. 19/3,
kl. 17.30.
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Den gode, den onde og den forførende. Portrættering af kvinder i oldægyptisk litteratur
v. Ph.d Rana Sérida, Post.Doc. ToRS, Københavns Universitet

Nefret, Ruddjedet og Tabubu er alle sammen kvinder, vi er bekendte med fra fortællinger som Den Veltalende Bonde, Papyrus Westcar og historierne om magikeren Setna.

Men hvad kan litteraturen fortælle os om de sociale normer, der kommer til udtryk i litteraturen omkring kvinden og hendes rolle i samfundet? I hvilket omfang kan disse ideologier genkendes i samtidens virkelige verden? Og hvor modstands-dygtige var disse tanker igennem tiden?

I foredraget vil jeg præsentere mit bud på, hvordan disse spørgsmål kan besvares, og bl.a. diskutere, hvad resultaterne kan fortælle os om teksternes forfattere og deres sociale kontekst.

Munke, eneboere og klostre

Onnophrius og daddelpalmen
Mødedato: Torsdag d. 26/3,
kl. 18.00
Lokale: KUA2 15A.0.13

v. mag.art. Paul John Frandsen, lektor emeritus

Hvad fik mennesker i det 3. århundrede til at blive munke og nonner? Hvad betyder askesen for den enkelte? Og hvad betyder klosterbevægelsen for samfundet? Vi skal se nærmere på disse spørgsmål, således som de blandt andet besvares gennem to helgen-biografier, Den hellige Antonius (og hans fristelser) og Den hellige Onnofrius.