på dansk

Seminar: Thebanske studier – grave, præster og graffiti

Dimitri
Mødedato: Lør. d. 7/11, kl. 11 – 16.

Lokale: 23.0.49, KUA1

KL. 11. The Belgian Archaeological Mission in the Theban Necropolis, v. Dr Dimitri Laboury, Senior Research Associate of the FNRS, Associate Professor University of Liège.

kl. 12.15 Frokostpause – (tag selv mad med)

kl. 13.00 Deir el-Medinas kapeller og usædvanlige præsteskab, v. cand. mag. Anne-Christine Valentine Schnoor.

kl. 14.15 Kaffepause (medbring selv kaffe)

kl. 14.45 “Jeg var her” – Udvalgte Ny Rige graffiti fra de Thebanske bjerge i et nyt perspektiv, v. cand. mag. Amanda Berntsen.

slutter ca. kl. 16.

Det første foredrag er på engelsk!

The Belgian Archaeological Mission in the Theban Necropolis, v. Dr Dimitri Laboury, Senior Research Associate of the FNRS, Associate Professor University of Liège.

The Belgian Archaeological Expedition has since 1999 undertaken the study, publication, and conservation of the Theban tombs, TT 29 of the vizier Amenemope and TT 96 of his alleged brother Sennefer, “prince” of the city of Thebes. In 2009, the funerary structure TT C3 was discovered, the lost tomb of Amenhotep, deputy and son-in-law of an overseer of seal-bearers of the reign of Thutmose III, Senneferi (TT 99), and in 2013, in the courtyard of TT C3, the mud-brick pyramid of the vizier Khay, of the time of Ramses II. The lecture will present the main results of the research undertaken by the expedition, with a special focus on the historical and art-historical exploitation that can be made of those monuments.

Efter frokostpausen skal vi høre om

Deir el-Medinas kapeller og usædvanlige præsteskab,

v. cand. mag. Anne-Christine Valentine Schnoor.

Deir el-Medina var beboet af de veluddannede håndværkere, der byggede kongegravene i Kongernes Dal, og deres familier. De levede et isoleret liv og var derved også isoleret fra templerne og præsteskabet, som ved deres opretholdelse af den religiøse kult hjalp til opretholdelsen af kosmos. Indbyggerne i Deir el-Medina var derfor nødt til at være kreative, hvis de ønskede kult-praksis. Foredraget handler om det usædvanlige præsteskab, der servicerede kapellerne i Deir el-Medina, og hvordan den religiøse kult foregik der.

Seminarets sidste foredrag bliver

“Jeg var her” – Udvalgte Ny Rige graffiti fra de Thebanske bjerge i et nyt perspektiv,

v. cand. mag. Amanda Berntsen.

I bjergene omkring Kongernes Dal og Deir el-Medina findes graffiti i tusindevis efterladt af de mennesker, der havde deres daglige gang i området. Amanda har i forbindelse med sit speciale været på feltarbejde i de Thebanske bjerge, og foredraget omhandler graffiti efterladt af de tre skrivere Ramose, Qenherkhepshef og Butehamun fra Deir el-Medina i det Ny Rige. Hun vil komme ind på, hvad de kan fortælle os i kraft af deres geografiske placering i området. Desuden skal vi høre om selve begrebet graffiti, den ægyptologiske forskningshistorie knyttet til emnet samt vores viden om de tre skrivere fra historiske kilder.ters første erfaring som arkæolog, der endte som en ren fiasko.

Rejse i Sudan

Tine_Århus
Mødedato: Torsdag d. 5/11, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Rejse i Sudan, v. Ph.d. Tine Bagh, museumsinspektør, Ny Carlsberg Glyptotek I november 2014 var Tine på en rejse til Sudan med fotografen Janne Klerk for at tage billeder til udstillingen ‘Taharqa – den sorte farao’ på Glyptoteket. Det bragte dem fra hovedstaden Khartoum, hvor den Hvide og Blå Nil mødes og nordpå til den 3. katarakt. Rejsen førte gennem forskelligartede smukke landskaber, til møder med venlige mennesker og stop ved maleriske ruiner. De små pyramider fra 25. dynasti og senere og steder som Meroë, Nuri og Gebel Barkal, hvor også det ikoniske bjerg med templer for sin fod ligger. Navne som Kerma med den vestlig såkaldte Defufa lyder nærmest mytiske, som når man aldrig har set pyramiderne i Giza, men en rejse til Sudan gjorde drømmen til virkelighed.

 

Kvinderne der forlod haremmerne

jesper
Mødedato: Torsdag d. 19/11, kl. 18.00
Lokale: KUA2 15A.0.13

v. cand. mag. Jesper Petersen

I sommeren 1923 trådte Huda Sharawi ud af toget på banegården i Kairo – hun fjernede ansigtssløret i fuld offentlighed, og de mange haremskvinder, der var mødt op for at modtage den Egyptiske Feministunions formand, jublede, mens flere af dem i trods mod haremskulturen rev sløret af og smed det på jorden. Kvindekampen var skudt i gang i Egypten, og de næste år blev et dramatisk opgør med samfundets patriarkalske normer. Kvinderne forlod haremmerne og fyldte gaderne i protest imod et system, der havde undertrykt dem i århundreder. I dette foredrag fortælles historien om kvindernes vækkelse i slutningen af 1800-tallet frem til shariadomstolenes nedlæggelse i 1955. Det bliver et spændende foredrag med nedslag i kvindernes egne beskrivelser af kampen mod en kultur, der havde undertrykt dem i århundreder.

Drama i det gamle Ægypten

Lena
Mødedato: Torsdag d. 12/2, kl. 18.00
Lokale: KUA2 15A.0.13

v. cand. mag. Lena Tambs, Københavns Universitet

Oldtidens drama og dramatiske forestillinger associeres ofte med græske og romerske teaterforestillinger, men nyere videnskabelig forskning har påvist, at disse i realiteten var fjernere fra ‘drama som vi kender det’ end tidligere antaget.

Vores forståelse af drama i oldtiden bør altså revurderes og redefineres. Ved at anerkende vigtigheden af religiøse, rituelle, rumlige, sociale, politiske, og funktionelle aspekter, der i tillæg til den oftere fremhævede underholdningsværdi var inkorporeret i tidlige dramatiske udtryksformer, åbnes der for en bredere definition af ‘drama’, som tillader iscenesættelse også i andre oldtidskulturer.

Disse havde blot en anden form, tilpasset deres respektive lokale forhold. Med udgangspunkt i en særlig dramatisk religiøs festival, navnligt den nationale Khoiak-festival for Osiris, vil jeg her berøre spørgsmålet om, hvad der karakteriserede drama og dramatiske forestillinger i det gamle Ægypten, samt hvordan viden herom bidrager til en bredere forståelse af drama i oldtiden som sådan.

Drama i det gamle Ægypten

Lena
Mødedato: Torsdag d. 19/2, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. cand. mag. Lena Tambs, Københavns Universitet

Oldtidens drama og dramatiske forestillinger associeres ofte med græske og romerske teaterforestillinger, men nyere videnskabelig forskning har påvist, at disse i realiteten var fjernere fra ‘drama som vi kender det’ end tidligere antaget.

Vores forståelse af drama i oldtiden bør altså revurderes og redefineres. Ved at anerkende vigtigheden af religiøse, rituelle, rumlige, sociale, politiske, og funktionelle aspekter, der i tillæg til den oftere fremhævede underholdningsværdi var inkorporeret i tidlige dramatiske udtryksformer, åbnes der for en bredere definition af ‘drama’, som tillader iscenesættelse også i andre oldtidskulturer.

Disse havde blot en anden form, tilpasset deres respektive lokale forhold. Med udgangspunkt i en særlig dramatisk religiøs festival, navnligt den nationale Khoiak-festival for Osiris, vil jeg her berøre spørgsmålet om, hvad der karakteriserede drama og dramatiske forestillinger i det gamle Ægypten, samt hvordan viden herom bidrager til en bredere forståelse af drama i oldtiden som sådan.

Den gode, den onde og den forførende.

Rana
Mødedato: Torsdag d. 19/3,
kl. 17.30.
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

Den gode, den onde og den forførende. Portrættering af kvinder i oldægyptisk litteratur
v. Ph.d Rana Sérida, Post.Doc. ToRS, Københavns Universitet

Nefret, Ruddjedet og Tabubu er alle sammen kvinder, vi er bekendte med fra fortællinger som Den Veltalende Bonde, Papyrus Westcar og historierne om magikeren Setna.

Men hvad kan litteraturen fortælle os om de sociale normer, der kommer til udtryk i litteraturen omkring kvinden og hendes rolle i samfundet? I hvilket omfang kan disse ideologier genkendes i samtidens virkelige verden? Og hvor modstands-dygtige var disse tanker igennem tiden?

I foredraget vil jeg præsentere mit bud på, hvordan disse spørgsmål kan besvares, og bl.a. diskutere, hvad resultaterne kan fortælle os om teksternes forfattere og deres sociale kontekst.

Munke, eneboere og klostre

Onnophrius og daddelpalmen
Mødedato: Torsdag d. 26/3,
kl. 18.00
Lokale: KUA2 15A.0.13

v. mag.art. Paul John Frandsen, lektor emeritus

Hvad fik mennesker i det 3. århundrede til at blive munke og nonner? Hvad betyder askesen for den enkelte? Og hvad betyder klosterbevægelsen for samfundet? Vi skal se nærmere på disse spørgsmål, således som de blandt andet besvares gennem to helgen-biografier, Den hellige Antonius (og hans fristelser) og Den hellige Onnofrius.

En aften med Peder Mortensen

Peder-Mortensen
Mødedato: Torsdag d. 16/4, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. Peder Mortensen, adjungeret professor i nærorientalsk arkæologi, ToRS, Københavns Universitet

Mange af vores medlemmer kender sikkert Peder Mortensen eller har hørt om nogle af hans meritter.

Hvis man slår ham op i Gyldendals åbne encyklopædi, får man den officielle version, at han er ’dansk nærorientalsk arkæolog med speciale i den ældste bondestenalder. Mortensen har deltaget i og ledet flere ekspeditioner til Vestasien, fx Bahrain, Tepe Guran (Luristan) og Nebo (Jordan).

1982-96 var han direktør for Forhistorisk Museum Moesgård, 1996-2001 direktør for Det Danske Institut i Damaskus og fra 2001 adjungeret professor ved Carsten Niebuhr Afdelingen på Københavns Universitet.’

Denne aften vil Peder tage os med på en rejse gennem sit spændende liv med arkæologien.

Seminar om kvinder

kvinder
Mødedato: Lørdag d. 9/5, kl. 11 – 16
Lokale: KUA1 23.0.49

kl. 11.00 Ph.d. Rana Sérida, Post.Doc. ToRS, Københavns Universitet, Den gode, den onde og den forførende. Portrættering af kvinder i oldægyptisk litteratur

kl. 13.00 mag.art., PhD Lise Manniche, Hathors Grotte

kl. 14.45 Lana Troy, Professor emeritus, Uppsala Universitet, Becoming Hathor. Manifesting the feminine in the ancient Egyptian queenship

Nefret, Ruddjedet og Tabubu er alle sammen kvinder, som kendes fra fortællinger som Den Veltalende Bonde, Papyrus Westcar og historierne om magikeren Setna. Rana har studeret, hvordan de sociale normer omkring kvinden og hendes rolle i samfundet kommer til udtryk i litteraturen. Og i hvilket omfang disse ideologier kan genkendes i samtidens virkelige verden, samt hvor modstandsdygtige disse tanker var igennem tiden.

Lise har i snart mange år forsket i forskellige aspekter af de gamle ægypteres seksualitet. Dette nye foredrag vil præsentere nogle eksempler på, hvordan den kvindelige anatomi blev anvendt til at visualisere komplekse forestillinger om livets begyndelse og ende både i gudernes og kongernes sfære og hos almindelige dødelige.

Lanas foredrag på engelsk tager udgangspunkt i hendes forskning af begrebet ’queenship’, eller på dansk ’dronningedømme’, og især det, hun kalder ’patterns of queenship’. Hun vil præsentere sin tese om, at kongelige kvinders rolle er blevet til som en fast komponent af kongedømmet. Dette tillod kongen at inkorporere kvindens funktion, som den der stod for generationernes reproduktion, i sin egen rolle som guddommelig hersker.

Bogauktion med foredrag: Rejse i Sudan

Tine
Mødedato: Torsdag d. 21/5,
kl. 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 – (Frokoststuen TORS)

Rejse i Sudan, v. Ph.d. Tine Bagh, museumsinspektør, Ny Carlsberg Glyptotek

Både foredrag og bogauktion afholdes i Frokoststuen på ToRS, Lokale 10.3.28, KUA2 (hvor vi tidligere har holdt jule- og sommerfester).

 

Vi starter med foredraget kl. 18, hvor jeg vil fortælle om at rejse i Sudan, hvor jeg var med fotografen Janne Klerk i november sidste år for at tage billeder til udstillingen på Glyptoteket ‘Taharqa – Den Sorte Farao’, som kan ses frem til d. 28. juni, og til bogen Finds from the Excavations of J. Garstang in Meroe and F.Ll. Griffith in Kawa in the Ny Carlsberg Glyptotek.

 

Foredraget holdes bl.a. i forbindelse med, at Lise arrangerer to rejser til Sudan.

 

Boglisten finder du her – der er flere godbidder med denne gang.  Mange af bøgerne stammer fra boet efter Komtesse Irene Danneskiold-Samsøe, der i sin tid studerede ægyptologi. Et par stykker er doneret af Jürgen Osing, der var professor i ægyptologi i København, da jeg begyndte at studere.

 
********
 
I november 2014 var Tine på en rejse til Sudan med fotografen Janne Klerk for at tage billeder til udstillingen ’Taharqa – den sorte farao’ på Glyptoteket. Det bragte dem fra hovedstaden Khartoum, hvor den Hvide og Blå Nil mødes og nordpå til den 3. katarakt.Rejsen førte gennem forskelligartede smukke landskaber, til møder med venlige mennesker og stop ved maleriske ruiner.

De små pyramider fra 25. dynasti og senere og steder som Meroë, Nuri og Gebel Barkal, hvor også det ikoniske bjerg med templer for sin fod ligger. Navne som Kerma med den vestlig såkaldte Defufa lyder nærmest mytiske, som når man aldrig har set pyramiderne i Giza, men en rejse til Sudan gjorde drømmen til virkelighed.

Tilbring en optimal dag

en-optimal-dagMødedato: Tors. d. 27/11 kl. 17.30  NB: Ny dato!
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!
Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet;
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414.

v cand.phil. Mette Gregersen

Udtrykket “Tilbring en optimal dag” (iri hrw nfr) figurerer både i thebanske grave fra Ny Rige og i litteraturen fra Mellemste Rige til Romersk Periode.

En nærmere analyse af de tekster, hvori udtrykket forekommer i de omtalte grave, gav det overraskende resultat, at iri hrw nfr ofte optræder i forbindelse med noget af det, som bruges ved mumificering og gravlæggelse. Eksempelvis antiw (der ofte oversættes som ’myrra’, hvilket det dog ikke er), olier og botanisk materiale.

Derudover træffes det i gravene i forbindelse med scener, som nævner boliger forbundet med efterlivet og Dalfesten. Det lader til, at udtrykkets tilstedeværelse i gravene er forbundet med efterlivet, mens det i litteraturen afspejler livet blandt de levende

Ægyptiske myter

mytologiske-haandboegerMødedato: Tors. d. 4/12, kl. 18
Lokale: 23.0.50, KUA1

Ægyptiske myter i lyset af de ægyptiske mytologiske håndbøger, v. Jens Blach Jørgensen, PhD

I sentidens Ægypten dukker der nye mytologiske tekster op som del af tempelindskrifter og som decideret mytologiske håndbøger. Håndbøgerne gennemgår systematisk de vigtigste myter for hver enkelt distrikt og tolker dem ved hjælp af de heliopolitanske guders myter. Foredraget vil belyse de forskellige tolkningsprincipper, som udnyttes i håndbøgerne, og hvordan de går igen i tempeldekorationer og rituelle tekster. Undervejs vil vi se på både velkendte myter, som myten om Osiris død og begravelse, og nye myter, som kun findes i håndbøgerne og handler om den kvindelige Horus og hendes omgang med Re, Geb, Osiris og Seth.

Julefest efter foredraget

Stridsvogne i dagliglivet

stridsvogneMødedato: Torsdag d. 9/10 kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!
Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet;
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414.

v. Ph.d. Ole Herslund

Den oldægyptiske stridsvogn anses i dag som et af bronzealderens mest ikoniske våbensystemer, og særligt dens rolle på slagmarken har da også været genstand for en lang række studier indenfor ægyptologien og verdensarkælogien.

Gennem studiet af arkæologiske levn sammen med billedlige og skriftlige fremstillinger er det dog muligt at kaste lyste over stridsvognens rolle og funktion i den bredere, mere civile del af samfundet i det Ny Rige. Vi kommer på køretur rundt i landskaberne og byerne, på besøg i stridsvognsværkstedet, med vesiren på ’nytårskur’, til kongelige skuer, på jagt med overklassen og med budbringere og politifolk på arbejde.

Sidst men ikke mindst afslører kunst og tekster nogle af de mere dybtliggende meninger ægypterne forbandt stridsvognen med, både som genkendelige billeder på ’fart og tempo’, eller i sammenhængen mellem ’dyre køretøjer og social status’.

 

Ægyptiske myter

mytologiske-haandboegerMødedato: Tors. d. 11/9 kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!
Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet;
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414.

Ægyptiske myter i lyset af de ægyptiske mytologiske håndbøger, v. Jens Blach Jørgensen, PhD

I sentidens Ægypten dukker der nye mytologiske tekster op som del af tempelindskrifter og som decideret mytologiske håndbøger. Håndbøgerne gennemgår systematisk de vigtigste myter for hver enkelt distrikt og tolker dem ved hjælp af de heliopolitanske guders myter. Foredraget vil belyse de forskellige tolkningsprincipper, som udnyttes i håndbøgerne, og hvordan de går igen i tempeldekorationer og rituelle tekster. Undervejs vil vi se på både velkendte myter, som myten om Osiris død og begravelse, og nye myter, som kun findes i håndbøgerne og handler om den kvindelige Horus og hendes omgang med Re, Geb, Osiris og Seth.

Vi higer og søger

Kim-RyholtMødedato: Lør. d. 4/10, kl. 11 – 16.
Lokale: 23.0.49, KUA1

Vi higer og søger – ægyptologisk forskning i form af ’arkivarkæologi’

I kælderen på Medelhavsmuseet i Stockholm læste Tine dagbøger fra de svenske udgravninger af Abu Ghalib i 1930erne og åbnede kasser med fund, der ikke var pakket ud, siden de ankom til Sverige.Hun fik siden chancen for at forfølge interessen for arkiv- og museumsarkæologi med Petrie-projektet på Glyptoteket, som førte til flere opdagelser af tidligere upåagtede sammenhænge. I øjeblikket belyses historierne bag de nubiske fund på Glyptoteket gennem breve og andre arkivalier.

I 1980’ene brugte Lise en stor del af sin tid på at søge efter privatgrave i den thebanske nekropol, som var kendt fra de tidlige rejsendes tegninger og beskrivelser, men hvis nuværende beliggenhed var gået tabt. Arbejdet involverede også forsøg på at identificere fragmenter af vægudsmykning i museer og andre samlinger. Dette detektivarbejde udmøntede sig bl.a. i hendes PhD-afhandling fra Cambridge University.

I Papyrus Carlsberg Samlingen befinder der sig nogle sørgelige forkullede papyrusfragmenter uden nogen form for dokumentation. Gennem et større ‘arkivarkæologisk’ arbejde i de sidste år har Kim fundet ud af, at de er en del af et unikt arkæologisk fund fra romertiden: et stort romersk skattekontor i Thmuis i Nildeltaet. Fundet giver et interessant og detaljeret indblik i beskatning i den sene kejsertid. Samtidig har arbejdet med disse papyri kastet lys over Howard Carters første erfaring som arkæolog, der endte som en ren fiasko.

KL. 11. Gamle udgravninger får nyt liv, v. Tine Bagh, Ph.D., kurator, Ny Carlsberg Glyptotek

kl. 12.15 Frokostpause – (tag selv mad med)

kl. 13.00 På jagt efter forsvundne grave, v. mag. art. Lise Manniche, Ph.D.

kl. 14.15 Kaffepause (medbring selv kaffe)

kl. 14.45 Thmuis og de brændte papyri, v. professor Kim Ryholt, ToRS

slutter ca. kl. 16.