Klubaften

Bogauktion med foredrag: Kongelige ammer i Det Ny Rige

Amme-Julie

Mødedato: Torsdag d. 25/2, 2016
kl. 18.00  KUA2 10.3.28

Boglisten er færdig nu

Kongelige ammer i Det Ny Rige, ved cand. mag. Julie Friis
Mennesket har komplicerede sociale forbindelser og familiemønstre, og jeg valgte som specialeemne at undersøge to af disse særegne forbindelser i oldtidens Ægypten.

Det ene er forholdet mellem ammer og de kongelige børn. I oldtidens Ægypten kunne det
vise sig at være en god beskæftigelse at lade sig hyre som amme, og der findes kontrakter, som ligefrem specificerer, både hvor længe et barn skulle ammes, og hvad ammen kunne forvente i betaling for ydelsen.

I velhavende familier kunne ammen være afbildet på gravmonumenter sammen med familien, hun tjente hos. De kongelige ammer, som ammede børn fra kongehuset, kom dog selv fra prominente familier, og her finder vi ikke kontrakter på denne ydelse. Som noget ganske nyt ses det kongelige barn i fysisk kontakt med et medlem af hoffet og ikke-kongelige. Hvad kunne denne forbindelse til kongefamilien betyde for ammen? Og hvad kan vi sige om en ammes status i hendes egen familie?

Dagligdag og overlevelse på fortet ved Zawiyet Umm el-Rakham

Nicky

Mødedato: Torsdag d. 17/3 2016, Kl. 18
Lokale: KUA2 15A.0.13

ved Nicky Nielsen MA, PhD Candidate Egyptology, University of Liverpool

I begyndelsen af sin lange regeringsperiode beordrede Ramesses II en række forter bygget langs Ægyptens nordlige kyst. Det fjerneste af disse forter, Zawiyet Umm el-Rakham, ligger mere end 300 km vest for Alexandria.

K165-NickyMeningen bag disse forter – bygget lang inde i libysk territorium – er et omdiskuteret emne. Teorier har forklaret deres eksistens som strategiske flaskehalse, der skulle stoppe en libysk invasion af Ægypten eller advarselsposter, hvis job det var at sende beskeder fra fort til fort og advare kongen om libysk aggression.

Undersøgelser af det arkæologiske materiale fra Zawiyet Umm el-Rakham har dog skabt et meget mindre aggressivt billede af fortets eksistens. Dette foredrag omhandler, hvordan fortets indbyggere levede fra dag til dag, hvordan de skaffede mad, fremstillede værktøjer, og i hvor høj grad deres eksistens afhang af hjælp og støtte fra den ægyptiske stat. Foredraget vil foreslå en genfortolkning af meningen bag konstruktionen af Zawiyet Umm el-Rakham i det fjerneste hjørne af Ægyptens interessesfære.

Camel, O Camel, come and fetch and carry

Mødedato: Tirsdag d. 7/6 2016 kl. 18.00
Lokale: KUA1 22.0.11

camel-o-camel-1Camel, O Camel, come and fetch and carry
ved Dr. Jennifer Cromwell, Post.Doc. ToRS, Københavns Universitet

Fulgt af sommerfesten kl. 19.30

After the introduction of the camel (dromedary) into Egypt at the end of the first millennium BC, it became the most important beast of burden in the country. They were used by the Roman military, for transport to the quarries and ports of the eastern desert, by monasteries throughout the land, and a camel is central to the life and cult of St Mena. Yet, before the Ptolemaic period, the camel is barely attested in Egypt, despite being perfectly designed for life in the desert and along the cultivation’s edge.

This paper will fall in two parts. The first deals with the scant evidence for camels in Egypt during the Pharaonic Period, even though it had been domesticated in the Arabian peninsula at least by the start of the second millennium. The second part examines the importance of camels within a monastic context: the roles camels played, who was responsible for their care, and who benefited from their by-products. Two main cases studies illustrate the different uses of camels, depending on location and need: the monastery of Wadi Sarga, south of Asyut, and the monastic communities along the Theban west bank.

 

The Gurob “Burnt Groups” and their implications for trade and chronology during the Late Bronze Age and Early Iron Age Eastern Fayum

guob
Mødedato: Tirsdag d. 1/12
kl. 18.00
Lokale: KUA1 23.0.49

Ph.d. Valentina Gasperini, Marie Curie postdoc Liverpool Universitet

The so called “Burnt Groups” were unearthed during the 1889 – 1890 autumn season carried out by W.M.F. Petrie in the New Kingdom site of Gurob. These assemblages constitute groups of objects deliberately burnt and then buried under the floor of structures related to the harim-palace. Since the discovery of the “Burnt Groups”, many theories have been formulated regarding their meaning and most of the hypotheses have implied non-Egyptian rituals for their explanation, based also on the presence of a large amount of Eastern Mediterranean pottery in these assemblages. The deep fascination of Petrie for the presence of resident foreigners at Gurob has played a major role in influencing the study of these assemblages. This lecture will present the results of the complete reassessment of these assemblages in the light of a recent analysis of all the available archaeological and documentary materials.

Julefest efter foredraget

Tekstilernes skjulte betydning i det gamle Ægypten

tut


Mødedato: Torsdag d. 24/9
kl. 18.00
Lokale: KUA1 15a.0.13

v. cand. mag. Ziff Julie Jonker

Ægyptiske tekstiler havde mange forskellige formål i livet såvel som i døden, hvilket også er grunden til deres hyppige forekomst i gravkontekster. Nogle typer tekstiler findes ofte i kister, som klæder eller mumiebind, mens andre ses svøbt om forskellige objekter. De gamle ægyptere anså tydeligvis tekstilerne som vigtige og betydningsfulde, men desværre har de fleste moderne forskere ikke forstået deres vigtighed. Dette betyder, at selvom mange tekstiler er velbevarede, så bliver disse sjældent beskrevet detaljeret, fotograferet eller forsøgt bevaret. Med udgangspunkt i fund fra Tutankhamons grav vil foredraget berøre spørgsmålet om, hvilke objekter der var indhyllet i tekstiler, og hvordan dette ændrede objekternes brug, formål og udtryk.

Kvinderne der forlod haremmerne

jesper
Mødedato: Torsdag d. 19/11, kl. 18.00
Lokale: KUA2 15A.0.13

v. cand. mag. Jesper Petersen

I sommeren 1923 trådte Huda Sharawi ud af toget på banegården i Kairo – hun fjernede ansigtssløret i fuld offentlighed, og de mange haremskvinder, der var mødt op for at modtage den Egyptiske Feministunions formand, jublede, mens flere af dem i trods mod haremskulturen rev sløret af og smed det på jorden. Kvindekampen var skudt i gang i Egypten, og de næste år blev et dramatisk opgør med samfundets patriarkalske normer. Kvinderne forlod haremmerne og fyldte gaderne i protest imod et system, der havde undertrykt dem i århundreder. I dette foredrag fortælles historien om kvindernes vækkelse i slutningen af 1800-tallet frem til shariadomstolenes nedlæggelse i 1955. Det bliver et spændende foredrag med nedslag i kvindernes egne beskrivelser af kampen mod en kultur, der havde undertrykt dem i århundreder.

Drama i det gamle Ægypten

Lena
Mødedato: Torsdag d. 12/2, kl. 18.00
Lokale: KUA2 15A.0.13

v. cand. mag. Lena Tambs, Københavns Universitet

Oldtidens drama og dramatiske forestillinger associeres ofte med græske og romerske teaterforestillinger, men nyere videnskabelig forskning har påvist, at disse i realiteten var fjernere fra ‘drama som vi kender det’ end tidligere antaget.

Vores forståelse af drama i oldtiden bør altså revurderes og redefineres. Ved at anerkende vigtigheden af religiøse, rituelle, rumlige, sociale, politiske, og funktionelle aspekter, der i tillæg til den oftere fremhævede underholdningsværdi var inkorporeret i tidlige dramatiske udtryksformer, åbnes der for en bredere definition af ‘drama’, som tillader iscenesættelse også i andre oldtidskulturer.

Disse havde blot en anden form, tilpasset deres respektive lokale forhold. Med udgangspunkt i en særlig dramatisk religiøs festival, navnligt den nationale Khoiak-festival for Osiris, vil jeg her berøre spørgsmålet om, hvad der karakteriserede drama og dramatiske forestillinger i det gamle Ægypten, samt hvordan viden herom bidrager til en bredere forståelse af drama i oldtiden som sådan.

Munke, eneboere og klostre

Onnophrius og daddelpalmen
Mødedato: Torsdag d. 26/3,
kl. 18.00
Lokale: KUA2 15A.0.13

v. mag.art. Paul John Frandsen, lektor emeritus

Hvad fik mennesker i det 3. århundrede til at blive munke og nonner? Hvad betyder askesen for den enkelte? Og hvad betyder klosterbevægelsen for samfundet? Vi skal se nærmere på disse spørgsmål, således som de blandt andet besvares gennem to helgen-biografier, Den hellige Antonius (og hans fristelser) og Den hellige Onnofrius.

Bogauktion med foredrag: Rejse i Sudan

Tine
Mødedato: Torsdag d. 21/5,
kl. 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 – (Frokoststuen TORS)

Rejse i Sudan, v. Ph.d. Tine Bagh, museumsinspektør, Ny Carlsberg Glyptotek

Både foredrag og bogauktion afholdes i Frokoststuen på ToRS, Lokale 10.3.28, KUA2 (hvor vi tidligere har holdt jule- og sommerfester).

 

Vi starter med foredraget kl. 18, hvor jeg vil fortælle om at rejse i Sudan, hvor jeg var med fotografen Janne Klerk i november sidste år for at tage billeder til udstillingen på Glyptoteket ‘Taharqa – Den Sorte Farao’, som kan ses frem til d. 28. juni, og til bogen Finds from the Excavations of J. Garstang in Meroe and F.Ll. Griffith in Kawa in the Ny Carlsberg Glyptotek.

 

Foredraget holdes bl.a. i forbindelse med, at Lise arrangerer to rejser til Sudan.

 

Boglisten finder du her – der er flere godbidder med denne gang.  Mange af bøgerne stammer fra boet efter Komtesse Irene Danneskiold-Samsøe, der i sin tid studerede ægyptologi. Et par stykker er doneret af Jürgen Osing, der var professor i ægyptologi i København, da jeg begyndte at studere.

 
********
 
I november 2014 var Tine på en rejse til Sudan med fotografen Janne Klerk for at tage billeder til udstillingen ’Taharqa – den sorte farao’ på Glyptoteket. Det bragte dem fra hovedstaden Khartoum, hvor den Hvide og Blå Nil mødes og nordpå til den 3. katarakt.Rejsen førte gennem forskelligartede smukke landskaber, til møder med venlige mennesker og stop ved maleriske ruiner.

De små pyramider fra 25. dynasti og senere og steder som Meroë, Nuri og Gebel Barkal, hvor også det ikoniske bjerg med templer for sin fod ligger. Navne som Kerma med den vestlig såkaldte Defufa lyder nærmest mytiske, som når man aldrig har set pyramiderne i Giza, men en rejse til Sudan gjorde drømmen til virkelighed.

Ægyptiske myter

mytologiske-haandboegerMødedato: Tors. d. 4/12, kl. 18
Lokale: 23.0.50, KUA1

Ægyptiske myter i lyset af de ægyptiske mytologiske håndbøger, v. Jens Blach Jørgensen, PhD

I sentidens Ægypten dukker der nye mytologiske tekster op som del af tempelindskrifter og som decideret mytologiske håndbøger. Håndbøgerne gennemgår systematisk de vigtigste myter for hver enkelt distrikt og tolker dem ved hjælp af de heliopolitanske guders myter. Foredraget vil belyse de forskellige tolkningsprincipper, som udnyttes i håndbøgerne, og hvordan de går igen i tempeldekorationer og rituelle tekster. Undervejs vil vi se på både velkendte myter, som myten om Osiris død og begravelse, og nye myter, som kun findes i håndbøgerne og handler om den kvindelige Horus og hendes omgang med Re, Geb, Osiris og Seth.

Julefest efter foredraget

En aften med Peder Mortensen

Peder-MortensenMødedato: Tors. d. 23/10, kl. 18
Lokale: 23.0.49, KUA1

v. Peder Mortensen, adjungeret professor i nærorientalsk arkæologi, ToRS, Københavns Universitet

Mange af vores medlemmer kender sikkert Peder Mortensen eller har hørt om nogle af hans meritter. Hvis man slår ham op i Gyldendals åbne encyklopædi, får man den officielle version, at han er ’dansk nærorientalsk arkæolog med speciale i den ældste bondestenalder. Mortensen har deltaget i og ledet flere ekspeditioner til Vestasien, fx Bahrain, Tepe Guran (Luristan) og Nebo (Jordan). 1982-96 var han direktør for Forhistorisk Museum Moesgård, 1996-2001 direktør for Det Danske Institut i Damaskus og fra 2001 adjungeret professor ved Carsten Niebuhr Afdelingen på Københavns Universitet.’ Denne aften vil Peder tage os med på en rejse gennem sit spændende liv med arkæologien.

Bogauktion med underholdning

BiblenMødedato: Tors. d. 6/11, kl. 18
Lokale: 10.2.68, KUA2
(NB: hold øje med evt. ændring af lokalet, da de bygger om!)

Se boglisten her

På godt og ondt. Pastor og provst emeritus Karsten Woll vil fortælle os om Biblens beretninger om forholdet mellem Israel og Ægypten. Herefter vil der være bogauktion, og en liste med bøgerne vil blive lagt på daes.dk og sendt ud med nyhedsmailen.

Tilbring en optimal dag

en-optimal-dagMødedato: Tors. d. 13 /11, kl. 18
Lokale: 15A.0.13 KUA2

v cand.phil. Mette Gregersen

Udtrykket “Tilbring en optimal dag” (iri hrw nfr) figurerer både i thebanske grave fra Ny Rige og i litteraturen fra Mellemste Rige til Romersk Periode.

En nærmere analyse af de tekster, hvori udtrykket forekommer i de omtalte grave, gav det overraskende resultat, at iri hrw nfr ofte optræder i forbindelse med noget af det, som bruges ved mumificering og gravlæggelse. Eksempelvis antiw (der ofte oversættes som ’myrra’, hvilket det dog ikke er), olier og botanisk materiale.

Derudover træffes det i gravene i forbindelse med scener, som nævner boliger forbundet med efterlivet og Dalfesten. Det lader til, at udtrykkets tilstedeværelse i gravene er forbundet med efterlivet, mens det i litteraturen afspejler livet blandt de levende