DÆS sommerfest mandag d. 3/6 2024
DÆS sommerfest Kl. 19.30 efter Carl Graves’ foredrag kl. 18
Mødedato: Mandag d. 3/6 2024 efter foredraget
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)
Som traditionen byder vil der være fest efter sæsonens sidste foredrag. Vi følges efter foredraget, for at undgå låste døre.
Pris: Buffet til 175 kr. Drikkevarer tilkøbes ekstra (betal gerne med Mobilepay).
Tilmelding: Skriv til ziffjonker@hotmail.com og betal ved at indsætte 175 kr. pr. person på
Danske Bank kontonr. 1551-0007347383. Skriv ’fest’ og navn(e)!
Evt. betaling d. 3. juni aftales pr. mail med Ziff. Tilmelding kan også ske i forbindelse med DÆS-arrangementer.
Seneste tilmelding: 27. maj, men meld jer gerne i god tid, da vi har et begrænset antal pladser.
Vi glæder os til endnu et hyggeligt samvær med mange DÆS-medlemmer!
Generalforsamling og Nyt fra Ægypten
Mødedato: Torsdag d. 1/2 2024 kl. 18.00 – Lokale 23.0.49
Først generalforsamling fulgt af foredrag ca. kl. 19.
Nyt fra Ægypten v. Tine Bagh, ph.d., museumsinspektør på Glyptoteket
Efter generalforsamlingen vil jeg tage jer med på min rejse til de museer og steder, jeg besøgte i Ægypten i slutningen af november, så I får et indblik i, hvad en museumsægyptolog oplever udenfor museet.
Min rejse startede i Cairo med en dag i Heliopolis ved Sesostris I’s obelisk og besøg i Baron Empains palads i indisk stil, som man kører forbi til lufthavnen, og den sluttede to uger senere med en dag på Vestbredden i Luxor. Formålet med at tage til Ægypten var at deltage i CIPEGs årlige møde, der i 2023 skulle holdes i Luxor. Jeg er formand for CIPEG, som er den internationale komite for ægyptiske samlinger inden for det internationale museums-samarbejde ICOM.
Efter nogle dage i Cairo på egen hånd var der arrangeret en før-konferencebustur ned til Luxor med en overnatning i Minia og besøg på forskellige lokale museer på vejen, bl.a. i Sohag, som åbnede i 2018. Under konferencen i Luxor havde vi også arrangeret to morgenudflugter, hvor vi besøgte franskmændene, der arbejder i Karnaktemplet og Hourig Sourouzian i Kom el Hettan (v. Memnonkolosserne) på Vestbredden samt Carters Hus, der blev renoveret og nyindrettet i 2022.
Vi tilbragte hele den sidste konferencedag i Esna, hvor det meste af loftet og de øverste dele af søjlerne i templet er blevet renset, så man meget bedre kan se reliefferne med de flotte farver. Esna er dog også mere end Khnumtemplet, da Takween Project i flere år har arbejdet med bl.a. USAID for at restaurere bygninger og forskønne byen, så den fremstår som et godt eksempel på en ægyptisk by. Takween havde inviteret os, og de viste os rundt og fortalte om byen og projektet. Den sidste dag inden hjemrejsen var jeg på Vestbredden, hvor jeg bl.a. gerne ville se nærmere på Aten i Ramoses grav TT55.
Mumieportrætter
Mødedato: Lørdag d. 17/2-2024 kl. 10 og 12
Mødested: Infolokalet til venstre i Glyptotekets forhal (modsat museumsbutikken)
Mumieportrætter. Omvisning på Glyptoteket, v. cand. mag. Louise Alkjær TILMELDING direkte til Louise: louise_alkjaer@hotmail.com
Husk at angive, om du vil med på omvisningen kl. 10.00 eller kl. 12.00.
Louise sender en bekræftelse til alle, der tilmelder sig, og har du tilmeldt dig, men ikke fået denne bekræftelse inden for 24 timer, så send Louise en sms på 27 28 24 76 – for så er din mail nok røget i spam eller forsvundet i cyberspace.
Omvisningen varer en time, og vi mødes i info-loungen i forhallen over for museumsbutikken.
Der skulle gå adskillige år, førend nogen rigtigt gad at beskæftige sig med de romerske portrætter, som der blev fundet flere hundrede af i Ægypten i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Det ægyptologiske, det klassiske og det kunsthistoriske establishment var til at begynde med ikke sikre på, om portrætterne var ægte. Selv da der senere blev præsenteret portrætter, som stadig var fæstnet til deres mumie, var det ikke noget, man rigtigt ville røre ved. Ægyptologerne var mere interesserede i den faraoniske periode og opfattede portrætterne som noget romersk og halvmoderne pjank, klassikerne vidste ikke rigtigt, hvad de skulle stille op med dem, og kunsthistorikerne kom heller ikke på banen med det samme.
En reklamekampagne forestået af den østrigske kunsthandler Theodor Graf fik dog sat skub i de europæiske kunstmæcener og museumsdirektører. Brygger Carl Jacobsen erhvervede en række velbevarede og udtryksfulde mumieportrætter fra Theodor Grafs samling, og få år senere ankom to mumier med portrætter og et portræt til Glyptoteket via W. M. F. Petrie og de udgravninger, Brygger Jacobsen sponsorerede. Siden da – eller i hvert fald siden efter 2. verdenskrig – har både ægyptologer, klassikere, kunsthistorikere og andre faggrupper ivrigt diskuteret en lang række spørgsmål, der knytter sig til portrætterne på både Glyptoteket og andre museer. På omvisningen prøver vi at besvare nogle af disse spørgsmål, fx hvordan man kan datere portrætterne, hvem det var, der fik malet de fornemme portrætter, hvor de blev lavet, hvad deres funktion var, og ikke mindst: var der lighed mellem portrættet og den døde?
Egypten – besat af livet
Mødedato: Lørdag d. 16/3-2024 kl. 14
Mødested: Indgangen til Moesgaard Museum. I skal selv købe billet – vi har desværre ikke gratis adgang. Pris: 180 kr.
https://shop.moesgaardmuseum.dk/dk/billetter
Tilmelding kræves – direkte til Ole på herslund@hotmail.com. Hvis der kommer for mange tilmeldinger, vil Ole vise rundt 2 gange.
Egypten – besat af livet. Omvisning i særudstillingen på Moesgaard, v. Ph.d. Ole Herslund
Da Moesgaard ønskede at lave en ægyptisk udstilling, projektansatte de Ole som konsulent, og han kom på idéen med at vise, hvordan ægypterne ikke var besat af døden men af livet, som skulle forsætte efter døden. Med baggrund i Oles viden gik Moesgaards udstillingshold i gang med at stable en udstilling på benene, hvor de giver et indblik i de ægyptiske efterlivsforestillinger og tilhørende ritualer og mulighed for at følge med lige fra det øjeblik, den døde udånder, til balsameringen og videre på rejsen som mumie mod graven, ned i underverdenen og tilbage igen. I udstillingen præsenteres bl.a. ny viden om balsamering, som er kommet frem gennem læsning af tekster og fundet af et mumieværksted.
Meningen med at omdanne de døde til mumier var at transformere de afdøde til guden Osiris, guden for altings genfødsel, og ved at gravfæste mumien dybt nede i et skaktgravkammer kunne den afdøde bevæge sig fra denne verden og videre ind i underverdenen, hjælpe guderne og opretholde verdensordenen så alle kunne leve videre. Mumien er på en gang en person, en guddom og en genstand, som bygger bro mellem det levende og det døde, personen og universets livgivende kredsløb – en guddommelig genstand, som krævede mange dyre materialer og anatomisk og rituel viden.
Ole viser rundt og fortæller om tankerne bag udstillingen og samarbejdet med Moesgaard.
Særudstillingen kan ses frem til d. 18. august 2024.
Lørdagsseminar om Ægyptomani
Foto: DFI/Det Danske Filminstitut
Mødedato: lørdag d. 20/4 2024 kl. 11-16
Lokale: 23.0.49
Kl. 11 – Voltaires opfattelse af Oldtidens Ægypten, v. Cand.phil. Mette Gregersen
Voltaire var en af de mest betydningsfulde filosoffer i 1700-tallet. Foruden filosofiske værker udgav han også romaner, poesi og ikke mindst det store historieværk i to bind, Essai sur les Moeurs et l’ Esprit des Nations, hvori han i 1. bind bl.a. beskæftiger sig med Oldtidens Ægypten. Voltaires værk udkom i 1756, og han kunne teoretisk set derfor have haft kendskab til Frederik Ludvig Nordens rejseberetning, der først udkom i 1755. Hans kilder er dog for de flestes vedkommende langt ældre, og det får selvsagt betydning for hans opfattelse af Ægypten. Foredraget vil se nærmere på, hvordan Voltaires forståelse af landet, historiske forhold, skriftsproget, monumenter, ritualer og mysterier forholder sig til den viden, man har i dag.
Kl. 12.15 Frokost (medbring selv mad og drikke)
KL. 13 Mumien og sfinksen i milen, v. Thomas Christiansen, ph.d.
Faraoernes Ægypten var et så yndet sujet i stumfilm, at filmhistorikere har konkluderet, at filmen i sin barndom led af et svært tilfælde af ægyptomani. Det kan således ikke overraske, at Nordisk Film indspillede to film i 1915, hvor handlingen var henlagt til Ægypten: Mumiens Halsbaand og Sfinxens Hemmelighed, der havde premiere i henholdsvis 1916 og 1918.
Da det dog hverken var muligt eller rentabelt at optage filmene i Ægypten, blev de indspillet i Råbjerg Mile, hvor ægyptiske templer og grave blev opført, ja, sågar en 27 meter høj sfinks og pyramide. Begge film blev sat i scene af den drevne instruktør Robert Dinesen (1874-1972), og de to mandlige hovedroller spillet af tidens største stjerne Valdemar Psilander (1884-1917), der i en af filmene gestalter den sexede (sic!) og handlekraftige ægyptolog Robin Gray.
Filmene er desværre gået tabt, ironisk nok formentlig fordi de var meget populære, men derefter hensank i glemsel. Men heldigvis gør det bevarede arkivmateriale – såsom filmprogrammer, manuskripter og stillbilleder – det muligt at genopleve dem i dette rigt illustrerede foredrag.
Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)
Kl. 14.45 Ægyptomanien og frimureriet, v. Niels Peter Lemche, professor emeritus, dr.theol.
Skulle der være nogen, som er i tvivl om sammenhængen mellem frimureri og ægyptomani, bedes vedkommende se nærmere på dette billede af salen i en loge i Bruxelles. Egentlig behøvede man ikke sige mere; men der er inden for frimureriet nogle hovedretninger med forskellige ideer om det gamle Ægypten. Man vil aldrig finde en dansk logesal med en tilsvarende udsmykning; men de ægyptiske elementer er der stadigvæk. Det kan jeg i dette forum ikke gennemgå i detaljer, men fra Stamhusets festsal, som også bruges til offentlige koncerter, kan man finde sfinxen i en ganske markant position.
Temple Amon-Râ, Bruxelles (© Société civile »Le Cercle des Amis Philanthropes«)
Foredraget, der bygger på et foredrag, jeg holdt i 2018 i Den Danske Frimurerordens forskningsloge Friederich Münter, som jeg er ordførende mester for, vil give en skitse af oprindelsen til ægyptomanien i frimureriet, og sætte det ind i en sammenhæng med ægyptomaniens udvikling siden antikken, med hovedvægt på renæssancen og oplysningstiden, som jo også var den periode, hvor frimureriet kom til verden. Kunstnerisk nåede ægyptomanien sit klimaks i br. Wolfgang Amadeus Mozarts frimureropera Tryllefløjten fra 1791, som for en frimurer ikke bereder nogen vanskeligheder. Handlingen er helt frimurerisk, og der var bestemt grund til, at ikke alle Mozarts frimurerbrødre var glade for, at han fortalte så meget om indvielsen i ordenen.
Litteratur,
Niels Peter Lemche, ”Ægyptomanien og frimureriet”, Acta Masonica Scandinavica 22, 2019, s. 9-68
Niels Peter Lemche, Hermes Trismegistos, et foredrag i Friederich Münter fra 2020, udgivet for medlemmerne af Friederich Münter i Lejlighedsvise Publikationer nr. 2, 2020