Kvinderne der forlod haremmerne
Mødedato: Torsdag d. 19/11, kl. 18.00
Lokale: KUA2 15A.0.13
v. cand. mag. Jesper Petersen
I sommeren 1923 trådte Huda Sharawi ud af toget på banegården i Kairo – hun fjernede ansigtssløret i fuld offentlighed, og de mange haremskvinder, der var mødt op for at modtage den Egyptiske Feministunions formand, jublede, mens flere af dem i trods mod haremskulturen rev sløret af og smed det på jorden. Kvindekampen var skudt i gang i Egypten, og de næste år blev et dramatisk opgør med samfundets patriarkalske normer. Kvinderne forlod haremmerne og fyldte gaderne i protest imod et system, der havde undertrykt dem i århundreder. I dette foredrag fortælles historien om kvindernes vækkelse i slutningen af 1800-tallet frem til shariadomstolenes nedlæggelse i 1955. Det bliver et spændende foredrag med nedslag i kvindernes egne beskrivelser af kampen mod en kultur, der havde undertrykt dem i århundreder.
Drama i det gamle Ægypten
Mødedato: Torsdag d. 12/2, kl. 18.00
Lokale: KUA2 15A.0.13
v. cand. mag. Lena Tambs, Københavns Universitet
Oldtidens drama og dramatiske forestillinger associeres ofte med græske og romerske teaterforestillinger, men nyere videnskabelig forskning har påvist, at disse i realiteten var fjernere fra ‘drama som vi kender det’ end tidligere antaget.
Vores forståelse af drama i oldtiden bør altså revurderes og redefineres. Ved at anerkende vigtigheden af religiøse, rituelle, rumlige, sociale, politiske, og funktionelle aspekter, der i tillæg til den oftere fremhævede underholdningsværdi var inkorporeret i tidlige dramatiske udtryksformer, åbnes der for en bredere definition af ‘drama’, som tillader iscenesættelse også i andre oldtidskulturer.
Disse havde blot en anden form, tilpasset deres respektive lokale forhold. Med udgangspunkt i en særlig dramatisk religiøs festival, navnligt den nationale Khoiak-festival for Osiris, vil jeg her berøre spørgsmålet om, hvad der karakteriserede drama og dramatiske forestillinger i det gamle Ægypten, samt hvordan viden herom bidrager til en bredere forståelse af drama i oldtiden som sådan.
Munke, eneboere og klostre
Mødedato: Torsdag d. 26/3,
kl. 18.00
Lokale: KUA2 15A.0.13
v. mag.art. Paul John Frandsen, lektor emeritus
Hvad fik mennesker i det 3. århundrede til at blive munke og nonner? Hvad betyder askesen for den enkelte? Og hvad betyder klosterbevægelsen for samfundet? Vi skal se nærmere på disse spørgsmål, således som de blandt andet besvares gennem to helgen-biografier, Den hellige Antonius (og hans fristelser) og Den hellige Onnofrius.
Bogauktion med foredrag: Rejse i Sudan
Mødedato: Torsdag d. 21/5,
kl. 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 – (Frokoststuen TORS)
Rejse i Sudan, v. Ph.d. Tine Bagh, museumsinspektør, Ny Carlsberg Glyptotek
********
I november 2014 var Tine på en rejse til Sudan med fotografen Janne Klerk for at tage billeder til udstillingen ’Taharqa – den sorte farao’ på Glyptoteket. Det bragte dem fra hovedstaden Khartoum, hvor den Hvide og Blå Nil mødes og nordpå til den 3. katarakt.Rejsen førte gennem forskelligartede smukke landskaber, til møder med venlige mennesker og stop ved maleriske ruiner.
De små pyramider fra 25. dynasti og senere og steder som Meroë, Nuri og Gebel Barkal, hvor også det ikoniske bjerg med templer for sin fod ligger. Navne som Kerma med den vestlig såkaldte Defufa lyder nærmest mytiske, som når man aldrig har set pyramiderne i Giza, men en rejse til Sudan gjorde drømmen til virkelighed.
Ægyptiske myter
Mødedato: Tors. d. 4/12, kl. 18
Lokale: 23.0.50, KUA1
Ægyptiske myter i lyset af de ægyptiske mytologiske håndbøger, v. Jens Blach Jørgensen, PhD
I sentidens Ægypten dukker der nye mytologiske tekster op som del af tempelindskrifter og som decideret mytologiske håndbøger. Håndbøgerne gennemgår systematisk de vigtigste myter for hver enkelt distrikt og tolker dem ved hjælp af de heliopolitanske guders myter. Foredraget vil belyse de forskellige tolkningsprincipper, som udnyttes i håndbøgerne, og hvordan de går igen i tempeldekorationer og rituelle tekster. Undervejs vil vi se på både velkendte myter, som myten om Osiris død og begravelse, og nye myter, som kun findes i håndbøgerne og handler om den kvindelige Horus og hendes omgang med Re, Geb, Osiris og Seth.
Julefest efter foredraget
En aften med Peder Mortensen
Mødedato: Tors. d. 23/10, kl. 18
Lokale: 23.0.49, KUA1
v. Peder Mortensen, adjungeret professor i nærorientalsk arkæologi, ToRS, Københavns Universitet
Mange af vores medlemmer kender sikkert Peder Mortensen eller har hørt om nogle af hans meritter. Hvis man slår ham op i Gyldendals åbne encyklopædi, får man den officielle version, at han er ’dansk nærorientalsk arkæolog med speciale i den ældste bondestenalder. Mortensen har deltaget i og ledet flere ekspeditioner til Vestasien, fx Bahrain, Tepe Guran (Luristan) og Nebo (Jordan). 1982-96 var han direktør for Forhistorisk Museum Moesgård, 1996-2001 direktør for Det Danske Institut i Damaskus og fra 2001 adjungeret professor ved Carsten Niebuhr Afdelingen på Københavns Universitet.’ Denne aften vil Peder tage os med på en rejse gennem sit spændende liv med arkæologien.
Bogauktion med underholdning
Mødedato: Tors. d. 6/11, kl. 18
Lokale: 10.2.68, KUA2
(NB: hold øje med evt. ændring af lokalet, da de bygger om!)
På godt og ondt. Pastor og provst emeritus Karsten Woll vil fortælle os om Biblens beretninger om forholdet mellem Israel og Ægypten. Herefter vil der være bogauktion, og en liste med bøgerne vil blive lagt på daes.dk og sendt ud med nyhedsmailen.
Tilbring en optimal dag
Mødedato: Tors. d. 13 /11, kl. 18
Lokale: 15A.0.13 KUA2
v cand.phil. Mette Gregersen
Udtrykket “Tilbring en optimal dag” (iri hrw nfr) figurerer både i thebanske grave fra Ny Rige og i litteraturen fra Mellemste Rige til Romersk Periode.
En nærmere analyse af de tekster, hvori udtrykket forekommer i de omtalte grave, gav det overraskende resultat, at iri hrw nfr ofte optræder i forbindelse med noget af det, som bruges ved mumificering og gravlæggelse. Eksempelvis antiw (der ofte oversættes som ’myrra’, hvilket det dog ikke er), olier og botanisk materiale.
Derudover træffes det i gravene i forbindelse med scener, som nævner boliger forbundet med efterlivet og Dalfesten. Det lader til, at udtrykkets tilstedeværelse i gravene er forbundet med efterlivet, mens det i litteraturen afspejler livet blandt de levende