I Slangegudindens By: Flinders Petrie at Tell Nabasha
Støbeform til sistrum
Mødedato: Lørdag 21.5 2022 Kl. 14.00
Lokale: KUA – 15A.0.13
I Slangegudindens By: Flinders Petrie at Tell Nabasha, v. Dr Nicky Nielsen, Senior Lecturer in Egyptology, Department of Classics, Ancient History, Archaeology and Egyptology, Manchester University
I foråret 1886 udgravede den britiske arkæolog Flinders Petrie og hans assistent Francis Griffith et stort område i det østlige Nildelta der er kendt som Tell Nabasha (eller Tell Nebesheh). Området husede engang den regionale hovedstad Imet, et af de primære kult-centre for slangegudinden Wadjet.
Dette foredrag udforsker Petries udgravninger i områder blandt andet ved at præsentere ikke-udgivne artefakter som Petrie fandt i området og som i dag opbevares på British Museum i London samt Boston Museum of Fine Art. Udover disse præsenteres også arkivmateriale fra Egypt Exploration Society, the Griffith Institute og Petrie Museum i London samt resultater fra foredragsholderens egne udgravninger ved Tell Nabasha.
Dr Nicky Nielsen har siden 2014 arbejdet på materiale fra Tell Nabasha, og han er forfatter til den kommende bog Excavating the City of the Snake Goddess: Flinders Petrie at Tell Nabasha.
Demotic Medical Papyri in Denmark – og sommerfest
Amber Jacob
Mødedato: Onsdag 8.6 2022 Kl. 18.00
Lokale: KUA – 23.0.49
Sommerfest efter foredraget
Demotic Medical Papyri in Denmark: Insights into Medical Practice in Graeco-Roman Egypt, v. Amber Jacob, Institute for the Study of the Ancient World, NY
This paper will present an overview of an unpublished corpus of Demotic medical texts currently being edited for publication by the author. The corpus comprises the largest collection worldwide of Egyptian medical texts from the Graeco-Roman period, deriving from the well-documented Tebtunis Temple Library in the Fayum Oasis.
The majority of this material is held in the Papyrus Carlsberg Collection at the University of Copenhagen, with a smaller number of fragments in other collections. Having a known archaeological context for these texts is in itself unique amongst medical papyri from Egypt, and the corpus affords opportunities for research goals in largely unexplored avenues of ancient medicine.
For instance, Tebtunis has additionally yielded around thirteen Greek medical papyri, some of which were likely copied by the same bilingual Egyptian scribes responsible for the Demotic texts. The corpus thus provides an unprecedented opportunity for a case-study in the cross-cultural exchange of medical knowledge in antiquity. Further, the corpus reveals insights into previously unrecognized features of Egyptian medicine, including the first discovered Egyptian treatise on nephrology, the branch of medicine concerning the kidneys.
Dermatological treatises reveal a point of common concern between the Demotic and Greek texts and form connections with other papyri from the library concerning cult-hierarchy. The proctological material, however, represents a distinctly Egyptian tradition. The manuscripts also contain a trove of information on ancient pharmacy and botany. This paper will provide an overview of the main medical themes and methods of the texts while also seeking to illuminate their professional, social context and the manuscript tradition in which they were written.
DÆS-sommerfest onsdag d. 8.6 2022 efter foredraget
Ægypten før faraonernes tid – et tekstilhistorisk synspunkt
Kjole fra Tarkhan
Mødedato: Torsdag d. 28/10 2021 Kl. 18.00
Lokale: KUA1 15a.0.13
Ægypten før faraonernes tid – et tekstilhistorisk synspunkt, v. Anne Drewsen, cand.mag. Nærorientalsk Arkæologi, gæsteforsker Centre for Textile Research
Grundstenen til det faraoniske Ægypten, vi kender, blev lagt i den prædynastiske periode i tiden før 3000 f.Kr. Aftenens foredrag fortæller historien ud fra tekstilhistoriens synspunkt og kommer ind på rituelt brug af tekstil, tekstilfremstilling og handel med tekstiler samt trækker tråde til det faraoniske rige.
I historien indgår også begravelsen af elefanter, krokodiller og en flodhest svøbt i tekstil, de første forsøg på mumificering, og hvorfor det er interessant, hvor råvaren til tekstil, hør, kommer fra.
Sociale netværk blandt gravejere i det Ny Rige
Amenemhets grav (TT82)
Mødedato: Torsdag d. 18/11 2021 Kl. 18.00
Lokale: KUA1 15a.0.13
Sociale netværk blandt gravejere i det Ny Rige – en præliminær udredning af trådene, v. Rune Olsen, Research Associate, McDonald Institute for Archaeological Research
Dette foredrag fokuserer på det igangværende projekt “Navigating new economic networks in ancient Egypt”, som er sponseret af Carlsbergfondet, og som huses af McDonald Institute for Archaeological Research på University of Cambridge.
Projektet forsøger at kortlægge de sociale og økonomiske netværk, som eksisterede mellem gravejere af monumentale klippegrave i det Ny Rige. Store mængder af ressourcer og arbejdskraft blev tydeligvis brugt i konstruktionen af disse grave, men det er ikke tydeligt, hvorfra disse investeringer kom. De fleste af de private gravejere repræsenterede dog de statslige institutioner og administration, og det er tænkeligt, at man har udnyttet sin position til at omdirigere arbejdskraft og ressourcer fra kongelige/statslige byggeprojekter til egne formål.
Ved hjælp af analysemetoden “Social Network Analysis” er det muligt at kvalificere denne påstand og identificere de sammenfald i strukturerne af gravejernes netværk, som indikerer adgang til de nødvendige ressourcer. Samtidig undersøger projektet tesen om, at de steder, hvor grupperinger af gravejere og deres familiemedlemmer forekommer i netværkene, faktisk udgjorde kernen i de statslige institutioner og administrationscentre i oldtidens Ægypten. Foredraget vil præsentere baggrunden for projektet, give en statusrapport på projektforløbet, og berette om nogle af de uventede udfordringer, det seneste år har budt på.
El-Reis: Co-curated exhibitions
Mødedato: Torsdag d. 25/11 2021 Kl. 17.30 – NY TID!!!!
Lokale: KUA1 15a.0.13
El-Reis: Co-curated exhibitions as means of connecting to heritage, v. Wesam Mohamed, PhD-studerende Aarhus Universitet
Efter foredraget vil vi se livestreaming af åbningen af sfinxalleen mellem Luxor og Karnak – Opetfesten genskabt.
Since the 19th century and until today, Egyptian local workmen proved to be very central to the success of all archaeological work, inside both sites and museums.
However, their work has been unrecognized for a long time and their history was kept in the shadow of other big names. El-Reis, is a co-curated exhibition which was recently organized in Luxor to introduce the Egyptian workmen as mediator between archaeology and the locals, to foster community engagement with archaeology, and to promote ownership and inclusiveness. More than 500 images were displayed at the exhibition, in addition to a variety of personal possessions. Most of which were brought to us by the workmen.
The exhibition focused on the use of exhibitions as ‘laboratories’ to locate and refine best practice in community engagement, with the aim of facilitating sustainable protection of heritage into the future. It gives understanding to multiple perspectives through the participation of the workmen, and the debates around identity, post-colonialism, the protection of antiquities, as well as contributing theoretical understanding of the value of heritage.
This talk will discuss means of community engagement to heritage through the work of the local workmen in archaeology, and how one exhibition could provide a rich platform of invaluable discussions.
Revisiting the treatment of the viscera: from organs to the Sons of Horus
Figures of the Four Sons of Horus found in the abdominal cavity of Nesenaset. Mud and wax. The Metropolitan Museum of Art, 25.3.156a–d.
Mødedato: Torsdag d. 18/2 2021 kl. 18.00
Lokale: KUA1 15A.0.13
Revisiting the treatment of the viscera: from organs to the Sons of Horus, v. Solène Klein, PhD student, Oriental Studies (Egyptology), University of Oxford
As part of the wider process of mummification, the removal and treatment of the viscera is traditionally regarded as a necessary step towards the preservation of the body.
This has been the dominant understanding for the last 150 years, despite being less supported by sources than we might imagine. In fact, it has not been the focus of detailed empirical research, being instead perpetuated as an overall explanatory framework—a framework that devalues the nuances and importance of viscera-related practices in the embalming ritual.
This paper offers a reassessment of existing conceptual and material perspectives and examines the role of viscera-related practices in transforming the human body into divine body and in protecting the newly created divine entity.
A number of new insights into evisceration and viscera-related practices are discussed. Firstly, that they are transformative and protective processes – where the internal organs are transformed into the Sons of Horus and where protection is enabled through their material representation.
Secondly, that there are no fundamental changes in practices, despite material differences observed in the canopic equipment, as the Sons of Hours remain a constant through their representation in burial context, across different sites.
En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten
Mumificering. Tegning af Ida Adsbøl Christensen.
Mødedato: Torsdag d. 4/3 2021 kl 18.00
Mødet foregår online via programmet zoom. Link er sendt ud på nyhedsmail til medlemmerne.
Hvis du mangler linket, så skriv til elin@daes.dk
En Håndbog til Mumificering i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, ph.d.-stipendiat, ToRS, Københavns Universitet
Særligt ét aspekt af oldægyptisk kultur vedbliver at fascinere, nemlig mumier. De repræsenterer et håndgribeligt og relaterbart levn fra oldtiden, som for mange fremkalder en følelse af forbundethed med de mennesker, som levede for tusinder af år siden.
Den primære kilde til vores viden om mumier er mumierne selv; af mere sekundær betydning er de skriftlige kilder, hvoraf kun meget få specifikt omhandler mumificeringsprocessen.
Det drejer sig udelukkende om to kilder fra den Græsk-romerske periode, hvoraf den ene beskriver mumificeringen af den hellige Apis-tyr, og den anden omhandler de rituelle handlinger forbundet med mumificering af mennesker (bevaret i tre eksemplarer).
For nyligt erhvervede Carlsbergsamlingen en ny medicinsk papyrus (pCarlsberg 917) fra det Ny Rige (ca. 1450 f.v.t.), som sammen med en papyrus fra Louvremuseet (pLouvre E 32847) udgør den næststørste medicinske tekst bevaret fra det gamle Ægypten. Manuskriptet indeholder en afhandling om mumificering, som altså udgør den tidligste balsameringsmanual fra Ægypten.
Teksten beskriver dele af balsameringsprocessen i detaljer, som hverken er kendt fra andre tekstlige kilder eller fra arkæologiske levn. Dermed giver pLouvre-Carlsberg et unikt indblik i de praktiske aspekter af mumificeringsprocessen i det Ny Rige. I dette foredrag vil jeg præsentere balsameringsmanualen i sin helhed, og diskutere hvad teksten betyder for vores viden om denne ikoniske del af oldægyptisk kultur.
Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë
Mødedato: Torsdag d. 10/10 2019 kl 18.00
Lokale: KUA1 15A.0.13
Det bemalede gravkammer i pyramiden Beg. N9 i Meroë: Dokumentering, visualisering og epigrafisk undersøgelse, v. Martin Malm Thygesen, MA, ekstern lektor ToRS
Genudgravningen, restaureringen og sikkerhedsklargøringen af pyramide Beg. N9 ved Bagrawiyah (Meroë) har siden 2018 været et af hovedprojekterne for Qatari Mission for the Pyramids of Sudan. Som et led i 2019-sæsonen blev arbejdet udvidet med en dybdegående dokumentering af det bemalede gravkammer.
Dokumenteringen, der primært består af digitalfotografering med forskellige typer kameraer, ligger til grund for den videre digitale visualisering af gravkammeret og dertil også den epigrafiske undersøgelse af dekorationen.
Foredraget præsenterer kort gravens historiske kontekst, samt (gen)udgravningen af pyramiden i henholdsvis 1923 og 2018. Derefter vil det primært dreje sig om selve arbejdet med dokumenteringen og visualiseringen, for til slut at præsentere nogle af de tidlige opdagelser gjort under det igangværende epigrafiske arbejde.
Bogauktion – og Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep
Mødedato: Torsdag d. 7/11 2019 kl 18.00
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)
Først bogauktion (bogliste ses her – undskyld det sene tidspunkt). Derefter:
Den Seksuelle Tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep, v. Linda Rebecca Komperud, MA-studerende i Ægyptologi, KU
Præsentationen fokuserer på den seksuelle tvetydighed i graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep i Sakkara fra 5. Dynasti i det Gamle Rige i Oldtidens Ægypten. I det Gamle Rige er ikonografien i grave fortrinsvis afbildninger af ægtefæller, nærmere bestemt, en mand og en kvinde.
Graven tilhørende Niankhkhnum og Khnumhotep derimod, repræsenterer en afvigelse fra denne generelle ikonografiske norm. Graven blev fremstillet til to mænd og ikke til en mand og hans hustru. Igennem en præsentation af udvalgte elementer fra graven, der bliver anset for at være unormale i en grav fra det 5. Dynasti, bliver forholdet mellem Niankhkhnum og Khnumhotep debatteret, og dermed også begrebet køn i det oldægyptiske samfund.
Skrivertavler i det gamle Ægypten
BM EA29558, Side A og B (upubliceret)
Mødedato: Onsdag d. 4/12 2019 kl 18.00 (før julefesten)
Lokale: KUA1 23.0.49
Skrivertavler i det gamle Ægypten, v. Sika Skytte Odsbjerg Pedersen, MA
I dette foredrag vil vi se nærmere på brugen af skrivertavler i det gamle Ægypten i perioden 3200-1000 f.Kr. Skrivertavler har i forhold til andre skrivermaterialer (papyrus, ostraka, sten) ikke tidligere fået meget akademisk opmærksomhed.
Dette hænger måske sammen med, at tavlerne ofte er blevet klassificeret som værende primært eller udelukkende brugt i øvelsessammenhænge. Der har dermed været en tendens til at afskrive tavlerne som værende mindre betydelige historisk set. Visse ting tyder dog på at skrivertavler, udover at være blevet brugt i øvelsessammenhænge, har haft en mere prominent rolle i samfundet som en standarddel af den professionelle skrivers udstyr.
Sika har i sit speciale arbejdet med skrivertavler med udgangspunkt i et upubliceret eksempel på British Museum (BM EA29558).
DÆS-julefest onsdag d. 4/12 2019 efter foredraget. Vi følges derover – dørene er låst.
Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen
Mødedato: Torsdag d. 21/3 2019 kl 18
Lokale: KUA 15A.0.13
Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen i det 3-4 århundrede e.v.t., v. Anna
Buchardt, Specialestuderende, ToRS, Københavns Universitet
Transport af varer mellem oaserne og Nildalen i det 3.-4. århundrede e.v.t. vil fokusere på en landsby i Dakhla Oasen, Kellis og de koptiske breve, der er fundet i Hus 1-3.
Disse breve er korrespondancer mellem familiemedlemmer og handelspartnere, der befinder sig i Kellis og Nildalen. Særligt for disse individer er, at de tilhørte den religiøse kult, Manikæisme, en gnostisk frelsesreligion stiftet af den iranske profet Mani i c. 200 e.v.t. Emnet for disse korrespondancer er forsendelser eller anmodninger om en række produkter, så som olie og tekstiler.
Denne præsentation vil med udgangspunkt i disse tekster præsentere det lille samfund af manikæere i Kellis, der i det 3-4 århundrede e.v.t. levede af at transporterer varer til og fra Nildalen. Anna afleverer sit speciale om emnet i marts 2019.
Tales from Egypt
Mødedato: Torsdag d. 11/4 2019 kl 18
Lokale: KUA 15A.0.13
Understanding ‘real-life’ Heritage issues: Tales from Egypt, v. Wesam Mohamed, PhD Fellow Aarhus University
The high significance of Egypt’s cultural heritage has widely influenced the academic fields since centuries. However, stories beyond the formal research might shed light on more crucial contexts.
This talk discusses critical ideas about Egyptian antiquities and their value using real-life examples. It presents different patterns of conceptions and behaviours concerning heritage; aiming to offer an in-depth view from inside the issues of value, ownership and identity.
Medicin og sygdomsforståelse
Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).
Mødedato: Torsdag d. 27/9 2018, kl. 18.00
Lokale: 15a.1.13
Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS
Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.
En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.
Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.
Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.
Frøens rolle
Mødedato: Torsdag d. 11/10 2018, kl. 18.00
Lokale: KUA 15a.1.13
Frøens rolle i det gamle Ægypten, v. Mette Gregersen
I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten.
De tidligste teksteksempler forekommer i Pyramideteksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.
Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter, som omhandler Ogdoaden (ottegudekredsen), betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.
Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med både fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber begge på sin drejeskive.
Travellers and Pilgrims
Mødedato: Torsdag d. 8/2 2018 Kl. 18.00
Lokale: 15A.0.13
Travellers and Pilgrims at the Time of the Ptolemies: Recent Investigations by the Oxford Expedition to Elkab, ved Luigi Prada, Visiting Associate Professor in Egyptology, University of Copenhagen & University of Oxford
The site of Elkab, in Upper Egypt, is renowned for the decorated tombs of its governors, dating to the New Kingdom, and for the colossal walls surrounding its ancient town, particularly the temple complex of the vulture-goddess Nekhbet.
Under field-director Vivian Davies, Oxford University’s expedition has recently extended its investigation of the site to the study of the reuse of its pharaonic monuments in the Late and Graeco-Roman Periods, at a time when pilgrims and travellers on the caravan routes of the Eastern Desert stopped-like today’s tourists-to visit the necropolis’ tombs and the temples of the nearby Wadi Hilal, leaving testimony of their visit in graffiti and inscriptions.
This lecture will offer an overview of the results of the work of the Oxford Expedition to Elkab, showing how a city that had seen the acme of its power in the New Kingdom was thriving with a second life a millennium later, at the time of the Ptolemies.