Handel, konflikt og lange tørkeperioder:

Handel, konflikt og lange tørkeperioder: demografiske ændringer i Nedre Nubien i slutningen af d. 3. årtusinde f.Kr., 

Mødedato: Torsdag d. 26/2 2026 kl. 18.00
Lokale 23.0.49

v. Uffe Steffensen, arkæolog, ph.d.

Foredraget vil give et historisk-arkæologisk overblik over kontaktflader imellem Ægypten og befolkningerne i Nedre Nubien, og hvordan disse blev påvirket både af naturmæssige og menneskelige (kommercielle og politiske) faktorer. Nedre Nubiens Nildal, fra granitklipperne i Batn el Haja ”Stenmaven” i syd, til området lige syd for Aswan i nord, udgjorde i mellembronzealderen grænselandet imellem det Øvre Ægypten og det Øvre Nubien.

Der vil være fokus på den gradvis øget befolkningsvækst i Nedre Nubien, og den samtidige immigration af nedre nubiske ’C-Gruppe’ befolkninger i Øvre Egypten, som kan ses i nubiske gravfund ved henholdsvis Kubanieh Nord og Hierakonpolis (Gravplads HK27C) i Øvre Ægypten, i perioden fra slutningen af første mellemperiode og tidlig mellemste rige i perioden fra 10. dynasti til 11. dynasti, under d. 22. årh. f.Kr. og d. 21. årh. f.Kr.

Ved at se nærmere på de samtidige ægyptiske kilder, og sammenligne disse med de arkæologiske fund fra ’nubiske’ fundsteder i Nedre Nubien og i Øvre Ægypten, samt samtidig at inddrage klimastudier baseret på geologiske boreprøver, er det her ønsket at belyse årsagerne til disse demografiske bevægelser, som fandt sted i Nildalen. For kronologisk, at perspektivere kulturmøderne mellem øvre ægyptiske og nedre nubiske befolkninger, som fandt sted i disse to århundreder, vil vi også her se på de begivenheder, som fandt sted lige op til- og lige efter denne periode.