Den gode, den onde og den forførende.
Mødedato: Torsdag d. 19/3,
kl. 17.30.
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!
Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414
Den gode, den onde og den forførende. Portrættering af kvinder i oldægyptisk litteratur
v. Ph.d Rana Sérida, Post.Doc. ToRS, Københavns Universitet
Nefret, Ruddjedet og Tabubu er alle sammen kvinder, vi er bekendte med fra fortællinger som Den Veltalende Bonde, Papyrus Westcar og historierne om magikeren Setna.
Men hvad kan litteraturen fortælle os om de sociale normer, der kommer til udtryk i litteraturen omkring kvinden og hendes rolle i samfundet? I hvilket omfang kan disse ideologier genkendes i samtidens virkelige verden? Og hvor modstands-dygtige var disse tanker igennem tiden?
I foredraget vil jeg præsentere mit bud på, hvordan disse spørgsmål kan besvares, og bl.a. diskutere, hvad resultaterne kan fortælle os om teksternes forfattere og deres sociale kontekst.
Seminar om kvinder
Mødedato: Lørdag d. 9/5, kl. 11 – 16
Lokale: KUA1 23.0.49
kl. 11.00 Ph.d. Rana Sérida, Post.Doc. ToRS, Københavns Universitet, Den gode, den onde og den forførende. Portrættering af kvinder i oldægyptisk litteratur
kl. 13.00 mag.art., PhD Lise Manniche, Hathors Grotte
kl. 14.45 Lana Troy, Professor emeritus, Uppsala Universitet, Becoming Hathor. Manifesting the feminine in the ancient Egyptian queenship
Nefret, Ruddjedet og Tabubu er alle sammen kvinder, som kendes fra fortællinger som Den Veltalende Bonde, Papyrus Westcar og historierne om magikeren Setna. Rana har studeret, hvordan de sociale normer omkring kvinden og hendes rolle i samfundet kommer til udtryk i litteraturen. Og i hvilket omfang disse ideologier kan genkendes i samtidens virkelige verden, samt hvor modstandsdygtige disse tanker var igennem tiden.
Lise har i snart mange år forsket i forskellige aspekter af de gamle ægypteres seksualitet. Dette nye foredrag vil præsentere nogle eksempler på, hvordan den kvindelige anatomi blev anvendt til at visualisere komplekse forestillinger om livets begyndelse og ende både i gudernes og kongernes sfære og hos almindelige dødelige.
Lanas foredrag på engelsk tager udgangspunkt i hendes forskning af begrebet ’queenship’, eller på dansk ’dronningedømme’, og især det, hun kalder ’patterns of queenship’. Hun vil præsentere sin tese om, at kongelige kvinders rolle er blevet til som en fast komponent af kongedømmet. Dette tillod kongen at inkorporere kvindens funktion, som den der stod for generationernes reproduktion, i sin egen rolle som guddommelig hersker.