Forår 2016

Afsides koptiske kirker i Etiopien

Ivar 1
Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19.

Mødedato: Torsdag d. 28/1 2016 kl 18
Lokale: KUA1 22.0.11

ved læge Ivar Aagaard-Hansen

Ivar, Susanne og Henrik var med Paul John Frandsen på DÆS’ tur til Etiopien i 2003. Ved Pauls foredrag i foråret blev de inspireret til at tage til Etiopien igen og gå i dybden med de koptiske kirker i Tigray.

Etiopien blev koptisk kristent omkring 350 e.Kr. Den koptiske kirke blev ekskluderet af de andre kirker ved kirkemødet i Chalchedon i 451, og siden har troen udviklet sig forholdsvis isoleret i Etiopien, med patriarken i Alexandria som øverste (fjerne) religiøse instans. Troen præger landet og hverdagen, og det er bevægende at se den uendelige mængde af pilgrimme, der vandrer gennem landet på pilgrimsfærd til kirkefester. I oktober 2015 tog Ivar Aagaard-Hansen sin kone Susanne Brammer og den trofaste rejsefælle Henrik Bjerresø til Nord-Etiopien, hvor Tigray-kirkerne var hovedmålet. Kirkernes malerier er fra 16-1800-tallet, fra en periode, hvor muslimerne ofte trængte hærgende ind i landet, og de kristne måtte gemme sig. Fortællingen om kirkerne går dog uvægerligt tilbage til de mytiske tvillingekonger, som indførte kristendommen. Kirkerne ligger oftest på utilgængelige steder i bjergene, og man må for det meste vandre og klatre i timer for at nå dem. Vi kommer med på disse ture, også til kirkerne i Lalibela, til svovlsøer i saltørkenen i Danakil, og op til aberne i Simien Nationalpark.

 

Jagten på Metelis og Deltaets sidste by

Ole

Mødedato: Torsdag d. 11/2 2016, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. Ole Herslund, Ph.D.

I Beheira-provinsen i det vestlige Nildelta ligger to høje, Kom al-Ahmar og Kom Wasit. I old-tiden var området en del af det syvende Nedreægyptiske nome, hvis hovedstad Metelis kun kendes fra tekster. Igennem moderne højteknologiske undersøgelser kombineret med godt gammeldags arkiv-, museums- og arkæologisk feltarbejde er det lykkedes et internationalt forskningsprojekt at påvise, hvorledes de to høje indeholder levnene af en hel by, der fungerede fra den Græsk/Romerske Periode og langt op i den tidlige Islamiske Periode. Tilstedeværelsen af en enorm og centralt anlagt bygning som udgangspunkt for selve byplanen, samt indskrifter og genstande fra det Græsk/Romerske Museum giver os god grund til at tro, at byen faktisk er resterne af Metelis, og gennem foredraget præsenteres beviserne for dette samt resultaterne af de seneste udgravninger, foretaget i foråret 2015.

Bogauktion med foredrag: Kongelige ammer i Det Ny Rige

Amme-Julie

Mødedato: Torsdag d. 25/2, 2016
kl. 18.00  KUA2 10.3.28

Boglisten er færdig nu

Kongelige ammer i Det Ny Rige, ved cand. mag. Julie Friis
Mennesket har komplicerede sociale forbindelser og familiemønstre, og jeg valgte som specialeemne at undersøge to af disse særegne forbindelser i oldtidens Ægypten.

Det ene er forholdet mellem ammer og de kongelige børn. I oldtidens Ægypten kunne det
vise sig at være en god beskæftigelse at lade sig hyre som amme, og der findes kontrakter, som ligefrem specificerer, både hvor længe et barn skulle ammes, og hvad ammen kunne forvente i betaling for ydelsen.

I velhavende familier kunne ammen være afbildet på gravmonumenter sammen med familien, hun tjente hos. De kongelige ammer, som ammede børn fra kongehuset, kom dog selv fra prominente familier, og her finder vi ikke kontrakter på denne ydelse. Som noget ganske nyt ses det kongelige barn i fysisk kontakt med et medlem af hoffet og ikke-kongelige. Hvad kunne denne forbindelse til kongefamilien betyde for ammen? Og hvad kan vi sige om en ammes status i hendes egen familie?

Seminar om ørkenen

Ørken

 

Mødedato: Lør. d. 12/3, 2016, kl. 11 – 16.
Lokale: Lokale 22.0.11, KUA1

kl. 11.00 PhD Ole Herslund, mag.art.,
kl. 12.15 Frokostpause (husk madpakke)
kl. 13.00 PhD Lise Manniche
kl. 14.15 Pause (husk kaffe)
kl. 14.45 mag.art. Paul John Frandsen, lektor emeritus
– slutter ca. kl. 16

Ingen landskabstype har været genstand for så mange forestillinger og projektioner som ørkenen. Her fristes mennesket, møder sagnomspundne byer, oplever karavanerejsens magi, drømmer om universets mangfoldighed, lider, ser fatamorganaer, og går til grunde.

Temadagens tre foredrag ser på aspekter af livet i ørken.

Ole Herslund vil se nærmere på de arkæologiske levn og berette om, hvad der rent faktisk møder den, der bevæger sig ud i de ægyptiske ørkener i dag.
Lise Manniche ser på ørkenen som kilde til rigdom. Her er fortælles om stenbrud, handel og de moderne oaser.
Paul John Frandsen ser på ørkenen som kilde til frygt og som civilisationskritisk spejlbillede på Nildalens civilisation, i faraonisk og kristen tid.

Kvinderne der forlod haremmerne

jesper
Mødedato: Søndag d. 13/3 2016, kl. 13.00

Antikmuseet er åbent søndage kl. 12-16.

Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

v. cand. mag. Jesper Petersen

I sommeren 1923 trådte Huda Sharawi ud af toget på banegården i Kairo – hun fjernede ansigtssløret i fuld offentlighed, og de mange haremskvinder, der var mødt op for at modtage den Egyptiske Feministunions formand, jublede, mens flere af dem i trods mod haremskulturen rev sløret af og smed det på jorden. Kvindekampen var skudt i gang i Egypten, og de næste år blev et dramatisk opgør med samfundets patriarkalske normer. Kvinderne forlod haremmerne og fyldte gaderne i protest imod et system, der havde undertrykt dem i århundreder. I dette foredrag fortælles historien om kvindernes vækkelse i slutningen af 1800-tallet frem til shariadomstolenes nedlæggelse i 1955. Det bliver et spændende foredrag med nedslag i kvindernes egne beskrivelser af kampen mod en kultur, der havde undertrykt dem i århundreder.

Dagligdag og overlevelse på fortet ved Zawiyet Umm el-Rakham

Nicky

Mødedato: Torsdag d. 17/3 2016, Kl. 18
Lokale: KUA2 15A.0.13

ved Nicky Nielsen MA, PhD Candidate Egyptology, University of Liverpool

I begyndelsen af sin lange regeringsperiode beordrede Ramesses II en række forter bygget langs Ægyptens nordlige kyst. Det fjerneste af disse forter, Zawiyet Umm el-Rakham, ligger mere end 300 km vest for Alexandria.

K165-NickyMeningen bag disse forter – bygget lang inde i libysk territorium – er et omdiskuteret emne. Teorier har forklaret deres eksistens som strategiske flaskehalse, der skulle stoppe en libysk invasion af Ægypten eller advarselsposter, hvis job det var at sende beskeder fra fort til fort og advare kongen om libysk aggression.

Undersøgelser af det arkæologiske materiale fra Zawiyet Umm el-Rakham har dog skabt et meget mindre aggressivt billede af fortets eksistens. Dette foredrag omhandler, hvordan fortets indbyggere levede fra dag til dag, hvordan de skaffede mad, fremstillede værktøjer, og i hvor høj grad deres eksistens afhang af hjælp og støtte fra den ægyptiske stat. Foredraget vil foreslå en genfortolkning af meningen bag konstruktionen af Zawiyet Umm el-Rakham i det fjerneste hjørne af Ægyptens interessesfære.

About Princesses and Robbers. New research in the Kings’ Valley.

University of Basel Kings’ Valley Project, M. Kacicnik

University of Basel
Kings’ Valley Project,
M. Kacicnik


Mødedato: Torsdag d. 31/3 2016, kl. 19.00
Lokale: 22.0.11, KUA1

ved Prof. Dr. Susanne Bickel, Universität Basel

The lecture will present recent results from the investigations of the University of Basel Kings’ Valley Project. Research focusses on so far unknown tombs from the 18th dynasty that were prepared for members of the royal family and entourage. Although badly looted by antique and modern robbery, the fragmentary funerary equipment opens new insight into burial practices and social structures at pharaoh’s court.

Se mere om University of Basel Kings’ Valley Project

Camel, O Camel, come and fetch and carry

camel-o-camel-1

Mødedato: Torsdag d. 14/4 2016, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!

Lokale: Antikmuseet på Aarhus Universitet, Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414

ved Dr. Jennifer Cromwell, Post.Doc. ToRS, Københavns Universitet
camel-o-camel-2After the introduction of the camel into Egypt by the Persians, it became the most important beast of burden in the first millennium CE. They were used by the Roman military, for transport to the quarries and ports of the eastern desert, and by monasteries throughout the country.

In the biography of Saint Menas, it was a camel that determined where he was to be buried, where his cult site was established, and afterwards camels became a standard element on Menas pilgrim flasks.

The importance of camels within a monastic context lies at the heart of my paper: the roles camels played, who was responsible for their care, and who benefited from their by-products. The majority of this evidence comes from the 7th and 8th centuries, and is found at sites throughout the Nile Valley.

17th and early 18th Dynasty burials at Dra Abu el-Naga, Luxor


Mødedato: Torsdag d. 12/5 2016, kl. 19.00
Lokale: 23.0.49, KUA1

ved José Manuel Galán, Research Professor at the Spanish National Research Council

Jose-Galan-2An archaeological mission from the Spanish National Research Council  (Madrid) has been working in the central area of Dra Abu el-Naga since 2002. Their work started in and around the rock cut tomb-chapels of Djehuty and Hery (TT 11-12) of the early 18th Dynasty. During the last five seasons, they have been excavating part of the necropolis of the 17th and early 18th Dynasty, consisting of mud-brick offering chapels and funerary shafts. Most of them were robbed in antiquity, but still preserved part of the original funerary equipment.

Se Djehuty Projektets hjemmeside (på spansk med mange billeder)

Camel, O Camel, come and fetch and carry

Mødedato: Tirsdag d. 7/6 2016 kl. 18.00
Lokale: KUA1 22.0.11

camel-o-camel-1Camel, O Camel, come and fetch and carry
ved Dr. Jennifer Cromwell, Post.Doc. ToRS, Københavns Universitet

Fulgt af sommerfesten kl. 19.30

After the introduction of the camel (dromedary) into Egypt at the end of the first millennium BC, it became the most important beast of burden in the country. They were used by the Roman military, for transport to the quarries and ports of the eastern desert, by monasteries throughout the land, and a camel is central to the life and cult of St Mena. Yet, before the Ptolemaic period, the camel is barely attested in Egypt, despite being perfectly designed for life in the desert and along the cultivation’s edge.

This paper will fall in two parts. The first deals with the scant evidence for camels in Egypt during the Pharaonic Period, even though it had been domesticated in the Arabian peninsula at least by the start of the second millennium. The second part examines the importance of camels within a monastic context: the roles camels played, who was responsible for their care, and who benefited from their by-products. Two main cases studies illustrate the different uses of camels, depending on location and need: the monastery of Wadi Sarga, south of Asyut, and the monastic communities along the Theban west bank.