Medicin og sygdomsforståelse
Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).
Mødedato: Torsdag d. 6/9 2018, kl. 17.20 – døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414
Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS
Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.
En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.
Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.
Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.
Medicin og sygdomsforståelse
Linned med afbildning af en række guder samt to mænd, der angribes af krokodiller. Det var indpakningen til en helende amulet mod sygdoms-dæmoner (Papyrus DeM 36).
Mødedato: Torsdag d. 27/9 2018, kl. 18.00
Lokale: 15a.1.13
Medicin og sygdomsforståelse i det gamle Ægypten, v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS
Bekymringer om sygdom, helbred, liv og død, har været allestedsnærværende i de gamle ægypteres liv.
En vigtig kilde til studiet af sygdom og medicin i det gamle Ægypten er en række medicinske tekster nedfældet hovedsageligt i det Ny Rige. De beskriver diverse dårligdomme og skildrer også, hvordan disse blev behandlet, samt hvordan de opstod. Desværre er kun ganske få faraoniske medicinske tekster bevaret i dag.
Af disse tilhører to Papyrus Carlsberg Samlingen, hvoraf den ene er en meget nylig tilføjelse, som endnu er upubliceret. Denne papyrus har nu vist sig at være en af de længste medicinske tekster bevaret fra Ægypten, og den indeholder lange passager, som ikke er attesteret i andre medicinske papyri, og som giver et nuanceret indblik i oldægyptisk medicin og sygdomsforståelse.
Denne papyrus er omdrejningspunktet for Sofies foredrag, hvor hun vil forsøge at beskrive, hvordan ægypterne begrebsliggjorde sygdom og derudfra udformede deres medicin.
Ægyptisk medicin og dets rolle i verdens videnskabshistorie
Bartisch entropion
Mødedato: Torsdag d. 9/3 2017, kl. 17.30
Mødetid er kl. 17.20, døren låses!
Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 414
v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS
De primære kilder til viden om ægyptisk medicin er en række ægyptiske papyri, der opstiller behandlinger for et væld af sygdomme, lige fra knoglebrud og maveonder til slangebid og gynækologiske problemer.
Dog består dette korpus af færre end 20 tekster, som repræsenterer mere end 1000 års medicinhistorie, og vores viden om ægyptisk medicin og sygdomsbehandling er derfor påvirket af den lille mængde tekstmateriale. Dog kender vi en del til ægypternes medicin fra f.eks. græske kilder, som beskriver, at ægypternes medicinske kunnen var vidt kendt og lovprist i den antikke verden.
Af denne grund adopterede mange kulturer elementer af ægyptisk medicin, et fænomen som fremgår af de mange paralleller mellem ægyptiske medicinske papyri og medicinsk litteratur fra andre kulturer, såsom antikkens Grækenland, middelalderens Mellemøsten og renæssancens Europa. Dette foredrag præsenterer en række eksempler på disse paralleller, primært ift. fødselsprognoser og øjensygdomme, og hvad de fortæller os om hvordan viden blev adopteret fra Ægypten og tilpasset andre kulturer og senere perioder.
Ægyptisk medicin og dets rolle i verdens videnskabshistorie
Bartisch entropion
Mødedato: Onsdag d. 7/6 2017, kl. 18
Lokale: 23.0.49
v. Sofie Schiødt, cand.mag. i Ægyptologi og ekstern lektor på Københavns Universitet, ToRS
De primære kilder til viden om ægyptisk medicin er en række ægyptiske papyri, der opstiller behandlinger for et væld af sygdomme, lige fra knoglebrud og maveonder til slangebid og gynækologiske problemer.
Dog består dette korpus af færre end 20 tekster, som repræsenterer mere end 1000 års medicinhistorie, og vores viden om ægyptisk medicin og sygdomsbehandling er derfor påvirket af den lille mængde tekstmateriale. Dog kender vi en del til ægypternes medicin fra f.eks. græske kilder, som beskriver, at ægypternes medicinske kunnen var vidt kendt og lovprist i den antikke verden.
Af denne grund adopterede mange kulturer elementer af ægyptisk medicin, et fænomen som fremgår af de mange paralleller mellem ægyptiske medicinske papyri og medicinsk litteratur fra andre kulturer, såsom antikkens Grækenland, middelalderens Mellemøsten og renæssancens Europa. Dette foredrag præsenterer en række eksempler på disse paralleller, primært ift. fødselsprognoser og øjensygdomme, og hvad de fortæller os om hvordan viden blev adopteret fra Ægypten og tilpasset andre kulturer og senere perioder.
DÆS-sommerfest onsdag d. 7. juni 2017 efter Sofie Schiødts foredrag