Sudan 2
”SUDAN 2” med Lise Manniche 11. – 21. november 2016
Ørkentur i firhjulstrækker til de ægyptiske templer og pyramider i Nordsudan.
Grundet den store interesse for turen til Sudan i januar 2016 har vi booket en opfølgende rejse og har allerede fået en del tilmeldinger.
Nubien, der strækker sig langt mod syd ind i det nuværende Sudan, var under ægyptisk indflydelse i mere end 2000 år. Faraonerne byggede templer til ægyptiske guder, og de nubiske herskere rejste pyramider til sig selv. Undervejs får vi også mulighed for at opleve det fascinerende ørkenlandskab og folkelivet både i hovedstaden og i landsbyerne.
Vi flyver til Khartoum og får en rundtur i byen inkl. nationalmuseet med genopbyggede templer og vægmalerier fra kirker, der blev oversvømmet af Nassersøen. Derefter kører vi ud i ørkenen i firhjulstrækker og overnatter i telt, camp og resthouse. Vi besøger de nordlige templer i Soleb, Sedeinga og Sesebi, stenbrud og den spektakulære katarakt ved Tombos, ruinerne af byen Kerma og det tilsandede tempel i Kawa. Længere sydpå ser vi pyramider i Nuri, el-Kurru og det maleriske Gebel Barkal og til sidst templerne i Musawwarat el-Sufra og Naga.
Prisen inkluderer visum og stort set alt på denne tur.
med 10 deltagere 29.899 kr.
med op til 13 deltagere 28.999 kr.
med op til 16 deltagere 28.199 kr.
eneværelsestillæg 4.600 kr.
Turen er allerede åbnet for alle DÆS-medlemmer, men der er enkelte pladser ledige for andre interesserede.
Kontakt Atlantis Rejser for dagsprogram, praktiske oplysninger og tilmelding: kathrine.alkjaer@atlantisrejser.dk eller lise@manniche.org