MØDER

Sæsonen er slut. Vi ses til efteråret. Sommerafslutningen er desværre aflyst - Paul holder sit foredrag til jul.

DÆS på Facebook

Khartoum

Sudan rejse 3



Sudan rejse 3

Rundrejse i Sudan med Lise Manniche

15. – 25. november 2019

Printversion

Efter at have afholdt to vellykkede rejser i Nordsudan i 2016 gentager Dansk Ægyptologisk Selskab nu succes’en. For det praktiske står igen Atlantis Rejser og Italian Tourist Company i Khartoum. Nubien, der strækker sig langt mod syd ind i det nuværende Sudan, var under ægyptisk indflydelse i mere end 2000 år. Faraonerne byggede templer til ægyptiske guder, og de nubiske herskere rejste utallige pyramider til sig selv. Undervejs får vi også mulighed for at opleve det fascinerende ørkenlandskab og det moderne Sudan og dets indbyggere både i hovedstaden, i landsbyerne og i ørkenen. På rundrejsen kører vi i komfortable firhjulstrækkere og bor i et malerisk resthouse, en komfortabel camp og en teltlejr. Alle måltider er inkluderet.

Dagsprogram (resumé)

Der kan forekomme mindre justeringer i rækkefølgen af seværdighederne. Der tages forbehold for ændringer.

Dag 1 15/11     Afrejse med Turkish Airlines via Istanbul 11.50, ank. Khartoum d. 16. 00.50. Check- in på Hotel Acropole.

Dag 2 16/11     Efter morgenmad rundtur i Khartoum (Det Arkæologiske Museum, Khalifa House             Museum, kaffe og kage i el-Hosh café, Omdurman med souq), sejltur på Nilen for at se den Hvide og den Blå Nil løbe sammen og til sidst en nubisk brydekamp. Middag i libanesisk restaurant. Overnatning på Hotel Acropole.

Dag 3 17/11     Afgang mod nord gennem den vestlige ørken til pyramiderne i Nuri og resthouset i Karima ved foden af Gebel Barkal for overnatning.

Dag 4 18/11     Besøg i templerne ved Gebel Barkal og en af de udsmykkede kongegrave i el-Kurru.

Dag 5 19/11    Afgang til de tilsandede templer i Kawa, oldtidsbyen Kerma med særegen             arkitektur og et fint lille museum samt stenbrud med ufuldendt statue. Overnatning i teltlejr ved Tombos.

Dag 6 20/11     Afgang til 3. katarakt hvor vi ser Nilens brusen fra det højtliggende ottomanske fort. Videre til templerne i Sesebi, Soleb og Sedeinga. Overnatning i teltlejren.

Dag 7 21/11     Afgang mod syd gennem ørkenen til den oldkristne by Old Dongola og en forstenet skov. Overnatning i resthouset i Karima.

Dag 8 22/11     Gennem Bayuda-ørkenen med besøg ved ruinerne af klostret i Wadi Abu Dom til Meroe. Overnatning i camp’en.

Dag 9 23/11     Besøg i ruinerne af Meroe by og de tre klynger af pyramider. Overnatning i camp’en.

Dag 10 24/11 Afgang til templerne i Naga og Musawwarat. Videre til Khartoum og middag og overnatning (daghotel) på Hotel Acropole. Afgang med Turkish Airlines via Istanbul 01.45 ank. København 10.55.

Om at rejse i Sudan se her:

og

På pyramidejagt i landet, der er mest kendt for krig og sult

Praktiske oplysninger

Afrejse d. 15. november – 25. november 2019

Pris pr. person ved minimum 09 betalende deltagere: 29.299 kr.

Pris pr. person ved minimum 10 betalende deltagere: 28.299 kr.

Pris pr. person ved minimum 13 betalende deltagere: 27.399 kr.

Pris pr. person ved minimum 16 betalende deltagere: 26.699 kr.

Enkeltværelsestillæg: 3700 kr.

Prisen inkluderer:

*Fly København-Istanbul–Khartoum med Turkish Airlines (med forbehold)

*03 nætter på Acropole Hotel i Khartoum (morgenmad)

*02 nætter i Camp Meroe (helpension)

*03 nætter på Nubian Resthouse i Karima (helpension)

*02 nætter i Camp Tombos (helpension)

Fly info:

1 TK1784 15NOV København – Istanbul 1150 1705

2 TK 680 15NOV Istanbul – Khartoum 2135 0050

3 TK 681 25NOV Khartoum – Istanbul 0145 0710

4 TK1783 25NOV Istanbul – København 0930 1055

*Visum til Sudan (135$+100$)

*Tidlig check in på Acropole d. 16.11. og sen check out fra Acropole d. 24.11 (kl. 23.00)

*Ekstra måltider: 2 x middag i Khartoum på Acropole

*Transfers

*Udflugter i følge dag-til-dag program, med transport i 4-hjulstrækkere

*mineralvand udenfor Khartoum

Prisen inkluderer ikke:

*Frivillig afbestillingsforsikring (6% af rejsens pris pr. person)

*Frivillig rejseforsikring

*Ekstra måltider udover de nævnte i programmet

*Drikkevarer

*Drikkepenge (regn med ca. 70 euro pr. person)

Senest Tilmelding: 1. august

Betaling:

Depositum: 6000 kr. Ved tilmelding

Restbetaling: 16. august

Afbestillingsregler:

Før 90 dage før afrejse: 50% af depositummet i annulleringsgebyr

Fra 90 dage før afrejse: 100% af depositummet i annulleringsgebyr

Fra 45 dage før afrejse: Refundering: 40% af rejsens pris, dog fratrukket depositum

Fra 30 dage før afrejse: Ingen refundering

Ved for sent fremmøde eller udeblivelse: Ingen refundering

Tilmelding: Regina Kofod Regina.Kofod@atlantisrejser.dk eller 70224840

Praktisk info:

Visum gældende for EU-borgere/nordiske borgere

Inden afrejse ansøger Atlantis Rejser om visum.

I denne forbindelse skal vi bruge en kopi af første side af passet.

Passet skal være gyldigt i minimum 6 mdr. fra hjemrejsedatoen.

Der skal være to ustemplede sider i passet.

Passet må ikke være revnet eller skadet noget sted (dette kan medføre afslag på ansøgningen).

Passet må ikke indeholde stempler/visum fra Israel

Helbred

Vi henviser til egen læge eller f.eks. Danske Lægers Vaccinations Service: http://www.sikkerrejse.dk/vaccinations/sudan/

Forsikringer

Både afbestillings- og rejseforsikring kan arrangeres privat eller gennem Atlantis Rejser.

Det er et krav at rejsende til Sudan har en gyldig rejseforsikring.

 

Sudan 2


sudan_lise
”SUDAN 2” med Lise Manniche  11. – 21. november 2016

Ørkentur i firhjulstrækker til de ægyptiske templer og pyramider i Nordsudan.

Grundet den store interesse for turen til Sudan i januar 2016 har vi booket en opfølgende rejse og har allerede fået en del tilmeldinger.
Nubien, der strækker sig langt mod syd ind i det nuværende Sudan, var under ægyptisk indflydelse i mere end 2000 år. Faraonerne byggede templer til ægyptiske guder, og de nubiske herskere rejste pyramider til sig selv. Undervejs får vi også mulighed for at opleve det fascinerende ørkenlandskab og folkelivet både i hovedstaden og i landsbyerne.

Vi flyver til Khartoum og får en rundtur i byen inkl. nationalmuseet med genopbyggede templer og vægmalerier fra kirker, der blev oversvømmet af Nassersøen. Derefter kører vi ud i ørkenen i firhjulstrækker og overnatter i telt, camp og resthouse. Vi besøger de nordlige templer i Soleb, Sedeinga og Sesebi, stenbrud og den spektakulære katarakt ved Tombos, ruinerne af byen Kerma og det tilsandede tempel i Kawa. Længere sydpå ser vi pyramider i Nuri, el-Kurru og det maleriske Gebel Barkal og til sidst templerne i Musawwarat el-Sufra og Naga.

Prisen inkluderer visum og stort set alt på denne tur.
med 10 deltagere 29.899 kr.
med op til 13 deltagere 28.999 kr.
med op til 16 deltagere 28.199 kr.
eneværelsestillæg 4.600 kr.

Turen er allerede åbnet for alle DÆS-medlemmer, men der er enkelte pladser ledige for andre interesserede.
Kontakt Atlantis Rejser for dagsprogram, praktiske oplysninger og tilmelding: kathrine.alkjaer@atlantisrejser.dk eller lise@manniche.org

Sudan

 

Sudan-med-Lise
Sudan med Lise Manniche – 14 dage i november 2016

Nubien, der strækker sig langt mod syd ind i det nuværende Sudan, var under ægyptisk indflydelse i mere end 2000 år. Faraonerne byggede templer til Amon-Ra, og de nubiske herskere rejste pyramider til sig selv. DÆS har ikke tidligere haft ture i denne region, men nu har formand Tine besøgt den i forbindelse med sine studier af nubiske monumenter på Glyptoteket, og hun har dermed banet vejen for andre.

Vi vil gerne lade DÆS-medlemmer få glæde af disse erfaringer og foreslår en rejse i det nordlige Sudan fra Khartoum til den 2. katarakt via lokaliteter som Mussawarat el-Sufra, Meroë, Nuri, Gebel Barkal, Kawa, Kerma, Sedeinga og Soleb. Vi flyver til Khartoum, hvor vi skal besøge det fine nationalmuseum. Rundrejsen vil foregå i firhjulstrækker og med rustik overnatning.

****

Efter den oprindelige annoncering havde vi en liste over interesserede personer, der blev orienteret, så snart turen var organiseret.

Den blev udsolgt på mindre end 6 timer! De, der gik forgæves, er kommet på en venteliste, og det viste sig hurtigt, at det ville være realistisk at gentage turen. Der foreligger derfor nu

”Sudan 2” – 21. november 2016

Program for ”Sudan 1” kan ses ovenfor, og der forventes ikke væsentlige ændringer. Prisen for ”Sudan 1” var som følger:

med 10 deltagere 28.900 kr.

med op til 13 deltagere 28.300 kr.

med op til 16 deltagere 27.300 kr.

eneværelsestillæg 4.300 kr.

De, der står på ventelisten fra ”Sudan 1”, vil få mulighed for at tilmelde sig først, og derefter bliver turen åbnet for alle DÆS-medlemmer. Turen forventes at ligge snarest. Det er muligt at registrere sin interesse hos lise@manniche.org, således at man kan være sikker på at blive orienteret i tide.