af Lise Manniche

I 2016 har Dansk Ægyptologisk Selskab arrangeret to rundrejser i Sudan med Lise Manniche som rejseleder med Atlantis Rejser som dansk kontakt og Italian Tourism Company i Khartoum til at arrangere rundrejsen. Det drejer sig om rejser i Nordsudan, og der har længe været ro i området.

Danmark har ingen ambassade i Sudan, men der skulle snart komme en dansktalende konsul i Khartoum. For tiden kan henvises til Norges og Storbritanniens rejsevejledninger. Visum til Sudan kan arrangeres ved ankomsten, forudsat at man har ansøgt om en indrejsetilladelse og medbringer $100.
lea
Alle billederne nedenfor kan ses i stort format ved at klikke på dem.

Uden for hovedstaden er der kun turistfaciliteter i beskedent omfang for grupperejser. Selv om der findes en udmærket asfaltvej, der forbinder Khartoum i syd med Wadi Halfa i Ægypten mod nord, er det nødvendigt med firhjulstrækkere for at nå frem til seværdighederne.

Det giver også mulighed for lange strækninger med spændende kørsel i ørkenen. ITC har bygget et malerisk resthouse ved foden af Gebel Barkal nær byen Karima og en camp med villatelte, rigtige badeværelser og smukke hovedbygninger i Meroe med udsigt til pyramiderne.

Yderligere har de en udmærket teltlejr parat med telte til brusebad og toilet ikke langt fra Tombos ved den 3. katarakt oppe nordpå. I Khartoum bor vi komfortabelt på Hotel Corinthia  med udsigt over Nilen. Under hele rejsen ledsages vi af en sudanesisk arkæolog, der koordinerer det hele.

Seværdigheder
Som rejsemål har Sudan meget at byde på. I oldtiden blev landet kolonialiseret af de ægyptiske faraoner, og det afspejler sig især i de templer, der blev bygget i Øvrenubien (det nuværende Nordsudan) over de sidste 1500 år f.Kr., hvor Amon-Ra, ligesom i Ægypten, var den vigtigste gud. Han blev omgivet at andre guder hjemmefra med tilføjelse af lokale, nubiske guder eller omfortolkninger af de ægyptiske.

Mod nord var kongerne Amenhotep III og sønnen Akhnaten de mest aktive med byggeri af templer i Soleb,  Sedeinga og Sesebi (Lise Manniche, Amenhotep IV’s tempel i Sesebi, Papyrus 36/1, 2016, s. 4-19.), hvis ruiner stadig står, og Kawa,  som nu er tilsandet, men flot beliggende ved floden. Her kan ses omridset af et tempel, bygget af den nubiske kong Taharka, som har efterladt sig en detaljeret beretning om sit tempel og de mange skatte, det engang rummede.

Fund herfra kan nu ses på Ny Carlsberg Glyptotek.

Kerma  er et minde om en endnu ældre tid, hvor der fandtes en selvstændig, nubisk kultur med meget store bygninger af soltørrede lersten.

I Gebel Barkal  lå Napata, hovedstad i Nubien ca. 700-300 f.Kr. Anlagt oven på ældre templer rummer området ved klippens fod nu templer bygget af kongerne Piankhi og Taharka, som også kan beundres oppe fra bjerget.

I nærheden ligger Piankhis families pyramider i el-Kurru  med udsmykkede gravkamre og Taharkas og hans efterfølgeres pyramider i Nuri.

I Meroe  og omegn er vi i den sidste del af det nubiske kongedømme (300 f.Kr. – 300 e.Kr.). Byen, der blev hovedstad i 300 f.Kr., er en skygge af sig selv, men den rummer dog et specielt rigt udsmykket anlæg, der fortolkes som en vandhelligdom. Nede i bunden af bassinet blev der fundet en legemsstor statue af en liggende vandgud(?), der nu kan ses på Ny Carlsberg Glyptotek sammen med andre fund fra området.

Vi er her i en region, der rummer flere eksotiske indslag. Byggestenene er meget røde pga jernindholdet, der er en ny stil, og de ægyptiske motiver er ofte blevet omfortolket. Pyramiderne i Meroe ligger i klynger, de er mindre, men der er mange af dem, og de har reliefudsmykkede gravkapeller og har ikke mindst en spektakulær beliggenhed omgivet af orangerøde sandklitter.

I Naga  møder vi et ganske klassisk tempel til Amon-Ra, et kompakt tempel til den nubiske løvegud Apademak og en romersk pavillion. Alle tre er meget velbevarede.

Den største bygning i Musawwarat  er også den største gåde, for det er uklart, hvad den blev brugt til. Elefanter spiller tydeligvis en rolle her, og de mange ramper kunne tyde på, at dyrene rent faktisk har opholdt sig her.

Ud over de stående monumenter er der også spændende ting at se i Nationalmuseet i Khartoum,  ikke blot fra oldtiden, men også fra Middelalderen, hvor den kristne tro havde sin blomstringstid. Museets førstesal er fyldt med vægmalerier fra kirker, der nu ikke findes blandt andet på grund af oversvømmelse forårsaget af Aswandæmningen i Ægypten.

På rundrejsen besøges også kirkeruinerne Old Dongola, hovedstad omkring 1000 e. Kr.,  og resterne af el-Ghazaliklostret i ørkenen.

Landskaber
Ligesom Ægypten består Sudan hovedsagelig af et enormt ørkenområde og Nilen, som med sit vand kan gøre den frugtbar i et bredt bælte. Dens løb bremses af ”katarakter”, sektioner med klipper, hvoraf den første ligger ved Aswan i Ægypten. Den anden findes ved Wadi Halfa på grænsen til Sudan, og den tredje ligger ved Tombos. Her ligger resterne af et ca. 500 år gammelt tyrkisk fort, hvorfra der er en fantastisk udsigt i alle retninger.

Ørkenlandskabet kan være ganske fladt og bart, men oftest er der klipper i horisonten, eller man kører langs en wadi, hvor vandet kan samle sig og give mulighed for træer og buske. Ud af ingenting dukker geder og æsler op, og gennem hele landet går karavanesporet Darb el-Arbain, 40-dagesruten, hvor man ser kameler på vej til Ægypten.

Sudaneserne
Sudan er et venligt land at rejse i, man mødes med åbne arme, og der er rig mulighed for at komme i kontakt med befolkningen. I Khartoum er vi til en lokal brydekamp, der foregår i en ramponeret arena i udkanten af byen. Til en øredøvende høj kommentar (ørepropper anbefales!) kæmper to brydere med hver deres tilhængere, mens der hujes og heppes, og sejrherren udfordres så af en ny deltager. Det er ægte folkeliv, der går rent ind.

I Bayuda-ørkenen er der ganske stille. Her lever folk i pagt med deres omgivelser, deres dyr og deres familie, flere generationer sammen. Men de har da mobiltelefoner, og nogle af børnene går i skole og bor hos familie i den nærmeste by. Tiden står ikke helt stille. Ved brønden, et offentligt sted, og derfor i lang afstand fra beboelsen, ordnes verdenssituationen, der udveksles nyt og arrangeres ægteskaber og andre vigtige ting. Med æslerne trækker de fyldte dyrehuder eller plasticspande 30 m op af hullet.

I de nubiske landsbyer ved floden kan man blive inviteret på en kop te eller ingefærkaffe og en rundvisning i familiens enkle, men funktionelle bolig. Hovedvægten synes lagt på udsmykningen af dørene, der er malet i livlige farver. Indenfor er sengene det vigtigste møbel, som kan flyttes ud i gården om sommeren, når temperaturen når op på 50 grader.

Sudan er et land, hvor turismen er i sin vorden. Potentialet er indlysende, og man kan håbe, at den imødekommenhed, der vises over for gæster fra udlandet, vil blive bibeholdt i takt med at flere rejseselskaber sætter Sudan på deres program.