Dansk Ægyptologisk Forskningsfond
Dansk Ægyptologisk Forskningsfond – DÆF
I 2015 har vi givet 25.000 kr. i støtte til publiceringen af Festskriftet til Paul John Frandsen og 4045 kr. i støtte til Ole Herslunds rejse til Ægypten for at deltage i udgravningerne af Tell Metelis.
2013: Hratch Papazian har modtaget 20.000 kr. til støtte til sit projekt vedr. undersøgelser af den lille trinpyramide fra det 3. dynasti eller begyndelsen af 4. dynasti ved Abydos. Hratch takkede fonden mange gange og fortalte om det spændende projekt til DÆS’ generalforsamling tidligere i år.
På den ordinære generalforsamling den 30. januar 2003 og en ekstraordinære generalforsamlinger den 27. februar 2003 blev det besluttet at oprette en dansk fond til støtte for udforskningen af oldtidens Ægypten. Forskningsfondens navn er i daglig tale DÆF, hvad der er en forkortelse for Dansk Ægyptologisk Forskningsfond.
Samtidigt blev det besluttet at oprette en venneforening, hvis formål er at skaffe økonomiske midler til fonden. Venneforeningen, hvis fulde navn er Medlemssammenslutningen “Forskningsfondens Venner ” er således tænkt: at skulle være fundamentet for forskningsfonden og dermed for alt det som det er tanken at støtte.
Baggrunden for dannelsen af fonden og foreningen har været udførligt beskrevet i Papyrus nummer 21,2 2001 , og i det materiale som blev udsendt til DÆS’ medlemmer forud for generalforsamlingen i januar 2003. Fondens fundats kan læses her. Seneste udgave er fra 2016.
Det hele kan sammenfattes i to udsagn. På den ene side er det et udbredt ønske blandt de professionelle ægyptologer og mange af DÆS’s medlemmer at øge den danske ægyptologiske forskning, og på den anden side er det blevet således, at midlerne hertil er stadigt mere begrænsede. Værst går det ud over det fremragende bibliotek på Carsten Niebuhr Instituttet, hvor man i de seneste år kun har kunnet købe en femtedel af den faglitteratur, der årligt udkommer. Vi ville gerne kunne rette op på denne triste situation og vi ville gerne igen kunne fa danske udgravnings aktiviteter i gang i Ægypten.
Fonden er blevet oprettet af fire organisationer:
- Københavns Universitet
- Glyptoteket
- Nationalmuseet
- DÆS
Bestyrelsen består af
- Anne Haslund Hansen (Nationalmuseet) formand
- Tine Bagh (Glyptoteket) sekretær
- Diana Barfod (DÆS) kasserer.
De øvrige medlemmer er:
-
Louise Alkjær (DÆS)
-
Kim Ryholt (ToRS, Københavns Universitet)
-
Fredrik Hagen (ToRS, Københavns Universitet)
Støtte til Dansk Ægyptologisk Forskningsfond
kan indbetales direkte til
Danske Bank, reg. nr. 3199, konto nr. 3199243314.
Hvis du indbetaler støtte bliver du automatisk medlem af Forskningsfondens Venner:
Forskningsfondens Venner
Medlemssammenslutningen “Forskningsfondens Venner” er oprettet til støtte for Dansk Ægyptologisk Forskningsfond og har til formål at skaffe økonomiske midler til fonden. Den er således fundamentet for forskningsfonden og dermed for alt det, som fonden skal støtte.