Vandure og den oldægyptiske Kalender – og julefest efter foredraget
Mødedato: Torsdag d. 4. december 2025 kl 18.00
Lokale: 23.0.49
Vandure og den oldægyptiske Kalender, v. Kim Ryholt, Professor, TORS, Københavns Universitet
Oldtidens Ægypten bidrog til udviklingen af den moderne kalender og tidsregning på flere punkter, bl.a. gennem opfindelsen af vanduret i det 2. årtusinde. Vanduret forblev den vigtigste teknologi til præcis tidsmåling frem til den faraoniske kulturs ophør. Vandure blev særligt anvendt i forbindelse med natlige ritualer, hvor solure var uanvendelige, og under forhold, hvor der ikke kunne foretages astronomiske observationer. Til trods for at de både har været udbredte og spillede en vigtig rolle i templernes dagligdag, kendes der i dag blot omkring tyve vandure, der alle består af brudstykker. Flere interessante spørgsmål står derfor ubesvarede hen: hvem opfandt vanduret, hvordan håndterede man nætter af forskellig længde i løbet af året, og hvad har bavianers vandladning med tidsmåling at gøre? Kim Ryholt vil i sit foredrag først introducere ægypternes bidrag til den moderne kalender og derefter præsentere væsentlig ny viden om vandurets funktion og betydning i det gamle Ægypten.
DÆS julefest torsdag 4. december 2025
DÆS julefest Kl. 19.30 efter Kim Ryholts foredrag kl. 18
Mødedato: Torsdag d. 4/12 kl 19.30 efter foredraget
Lokale: KUA2 10.3.28 (frokoststuen på TORS)
Som traditionen byder vil der være fest efter sæsonens sidste foredrag. Vi følges efter foredraget, for at undgå låste døre.
Pris: Buffet til 180 kr. Drikkevarer tilkøbes ekstra (betal gerne med Mobilepay).
Tilmelding: Skriv til ziffjonker@hotmail.com og betal ved at indsætte 180 kr. pr. person på
Danske Bank kontonr. 1551-0007347383. Skriv ’fest’ og navn(e)!
Evt. betaling på dagen aftales pr. mail med Ziff. Tilmelding kan også ske i forbindelse med DÆS-arrangementer.
Seneste tilmelding: mandag 1.12 men meld jer gerne i god tid, da vi har et begrænset antal pladser.
Vi glæder os til endnu et hyggeligt samvær med mange DÆS-medlemmer!
Gamle Rige på Glyptoteket
Mødedato: Lørdag d. 8. november 2025, kl. 10 og 12 – NY DATO
Mødested: Infolokalet til venstre i Glyptotekets forhal (modsat museumsbutikken)
Omvisning i Gamle Rige på Glyptoteket, v. Cand.mag. Louise Alkjær. TILMELDING !!!!
Jeg glæder mig til endnu engang at vise DÆS’ medlemmer om i Glyptotekets samling. Næste omvisning har Gamle Rige som tema, da museet er i besiddelse af en lang række mesterværker fra netop denne periode. Med dem som udgangspunkt kommer vi omkring både de konger, der byggede pyramiderne på Gizaplateauet, embedsmænd, grave og dødetro. Som vanligt ser vi også på samlingshistorien og på, hvordan tingene er endt på Glyptoteket, og vi slutter af med Carl Jacobsens dagbog fra hans første og eneste rejse til Ægypten i 1909. På denne tur, som han i øvrigt gjorde sammen med sin datter Paula, indkøbte han nemlig Ka-em-remets mastaba, som stammer fra Gamle Rige.
Medlemmer skal tilmelde sig til mig, Louise, på den sædvanlige mailadresse:
louise_alkjaer@hotmail.com og huske at notere, om man ønsker at deltage klokken 10 eller klokken 12. Jeg besvarer alle mails med en bekræftelse på, at du er skrevet på deltagerlisten. Hvis du ikke hører fra mig inden for et par dage, så skriv igen, da der er en risiko for, at din mail er gået tabt. Der er plads til 20 deltagere på hver omvisning.
Entré til Glyptoteket og deltagelse i omvisningen er gratis for medlemmer af DÆS. Du må gerne skrive, hvis du har årskort, så vi ikke kommer til at bestille for mange billetter.
Ptolemæus den Tykkes Tempel i Athribis
Mødedato: Torsdag d. 11. september 2025, kl. 19.00
Lokale 23.0.49
v. Ole Herslund, ph.d. ægyptologi, arkæolog, Athribis-Projekt (DFG)
Fra 2005 til 2019 forestod Eberhard Karls Universität Tübingen en udgravning af det store Repit-tempel i Athribis som også gav byen sit navn. Men efter afdækningen af vægteksterne stod det hurtigt klart, at det ellers enorme tempel slet ikke var byens hovedtempel. Siden da er jagten gået ind, og ved kombinationen af arkæologiske forundersøgelser og ægyptologi, er det lykkedes at identificere hovedtemplet tæt ved i ørkenbjerglandskabet.
Foredraget tager tilhørerne med på opdagelsesrejse fra tempel til tempel, og der gives enestående adgang til de sidste nye resultater fra 2022 til 2024. De inkluderer bl.a. udgravningen af en tempelpylon, nye relieffer og hieroglyfindskrifter, næsten 40.000 tekster og indskrifter på potteskår, fleretagesejendomme til tempeladministrationen, en senere romersk bebyggelse med bemalede vægge, endnu senere aktivitetshorisonter fra byzantinsk tid og tidlig middelalder, senosmannisk kærlighedsmagi, og en hidtil ukendt ægyptisk gud.
En travl mand. Den 12. december 1737 på Luxors vestbred
Mødedato: Torsdag d. 30. oktober 2025, kl. 18.00
Lokale KUA 23.0.49
v. Paul John Frandsen, Lektor emeritus, Københavns Universitet
Den 11. december 1737 måtte den danske deltager i ekspeditionen til Ethiopien, Frederik Ludvig Norden, lade sig nøjes med at tegne ruinerne i Karnak og Luxor fra søsiden, mens ekspeditionsskibet langsomt manøvrerede sig og ad floden mellem sandbankerne for ved solnedgang halvanden time senere at finde en ankerplads på Nilens vestside. Den følgende dag gik han i land på Luxors vestbred, hvor han klokken ca. 1030 nåede frem til Memnonkolosserne. Norden havde nu seks en halv time til at besøge så meget, som han kunne – og til at nå tilbage til skibet ved flodbredden. Foredraget handler om, hvad han formåede på den korte tid og om hvad det fortæller om hans arbejdsmåde.
Social ulighed i sundhed: en undersøgelse af det gamle Ægyptens sundhedssystem(er)
Mødedato: Torsdag d. 20. november 2025, kl. 19.00 – NY DATO
Lokale 23.0.49
Social ulighed i sundhed: en undersøgelse af det gamle Ægyptens sundhedssystem(er)
v. Sofie Schiødt, ph.d., Ekstern forsker, TORS, Københavns Universitet
Sundhed og adgang til sundhedspleje er i høj grad påvirket af sociale faktorer såsom uddannelse, indkomstniveau og etnicitet, hvilket er veldokumenteret i dag. Men hvordan så ulighed i sundhedspleje ud i oldtiden, og hvordan prægede det livet?
I dette foredrag vil jeg præsentere nogle foreløbige resultater fra mit arbejde med adgang til sundhedspleje i det Ny Rige. Jeg vil analysere det ægyptiske kildemateriale relateret til sundhedspleje fra et nyt perspektiv, nemlig et socioøkonomisk perspektiv, for at opnå indsigt i behandlingsmuligheder og -valg. Undersøgelsen er vigtig, fordi den belyser ægypternes livsvilkår, hvilket er grundlæggende for at forstå livet i oldtiden.