MØDER
Sæsonen er slut. Vi ses til efteråret. Sommerafslutningen er desværre aflyst - Paul holder sit foredrag til jul.
DÆS på Facebook

Rejse til Cairo og Alexandria – aflyst

640px-All_Gizah_Pyramids… 1.-8. november 2014 med Mette Gregersen.

Hvis forholdene tillader det, vil vi afholde denne tur, der måtte udsættes i marts måned 2014.

En rejse til de to lokaliteter Cairo og Alexandria spænder over næsten tre tusinde år. Cairo-området er sæde for de fleste tilbageværende tilgængelige pyramider i Ægypten, og vi skal besøge både Giza, Sakkara, Dahshur og Meidum. I Giza er et par af de talrige mastabagrave blevet åbnet for turister, og disse så vel som de åbne grave i Sakkara besøges. Sakkara har meget andet at byde på, nemlig Djosers trinpyramide, Tetipyramiden med nogle af de ældste pyramidetekster, det imponerende Serapeum, som var sæde for Apistyrenes begravelse og det relativt nye Imhotep Museum. Det ægyptiske museum og Det koptiske Museum skal naturligvis også ses.

Afslutningen på ægyptisk selvstændighed viser sig i det græsk-romerske Alexandria. Turen hertil strækker sig over to dage, hvorunder de antikke seværdigheder og det nye bibliotek besøges. På turen tilbage fra Alexandria til Cairo gør vi ophold i et koptisk kloster i den vestlige ørken, hvor munkene selv viser rundt.

Praktisk arrangør for turen er Atlantis Rejser, og program kan fås der af Kathrine Alkjær, som også modtager tilmelding. Faglige spørgsmål rettes til Mette Gregersen, som kan kontaktes på telefon 21562837 og efter 3. august på e-mail: dalengen18@hotmail.com. Kathrine Alkjær Atlantis Rejser kan kontaktes på grupper@atlantisrejser.dk.