København

– – – – – – – forår 2022 – – – – – – –

Generalforsamling og astrologiske manualer fra tempelbiblioteket i Tebtunis

Loftdekoration fra Senmuts grav (Neugebauer og Parker 1969, Egyptian Astronomical Texts III, pl. 1)

Mødedato: tirsdag d. 18.01 2022 kl. 18.00 – Lokale 22.0.11

Først generalforsamling fulgt af foredrag ca. kl. 19.

HUSK Coronapas og mundbind !!! Vi opfordrer også til, at du bliver testet før vi mødes. Også selvom du er vaccineret. Vi skulle nødigt smitte hinanden.

Astrologiske manualer fra tempelbiblioteket i Tebtunis, v. Ida Adsbøl Christensen, PhD Student at ISAW, New York University

Astrologi og andre former for varselstagning var særdeles populært i det græsk-romerske Ægypten, hvor det lader til at have spillet en vigtig rolle i mange ægyptiske templer. Et stort antal astrologiske papyri skrevet på græsk og demotisk har overlevet frem til i dag, men kun en brøkdel af især det ægyptiske materiale er endnu blevet studeret.

Tempelbiblioteket i Tebtunis indeholder mere end 50 manualer i astrologisk praksis, dvs. teoretiske tekster, der angiver og forklarer, hvordan forskellige himmellegemers positioner bør fortolkes. Disse manuskripter repræsenterer den suverænt største gruppe af videnskabelig litteratur i tempelbiblioteket. I nutiden bliver astrologi som oftest anset for at være pseudovidenskab, men denne praksis udgjorde en yderst central form for videnskab blandt mange oldtidskulturer i Mellemøsten og Middelhavsområdet.

De astrologiske manualer fra Tebtunis er endnu upublicerede, men igangværende studier af materialet har vist, at håndbøgerne bl.a. indeholder instruktioner til udarbejdelsen af horoskoper og detaljerede beskrivelser af astrologiske fænomener og deres betydninger for menneskelige skæbner. Dette foredrag giver et overblik over disse emner med udgangspunkt i en gruppe astrologiske manualer fra Tebtunis, der hver især giver forskellige indblik i, hvordan oldtidens ægyptere forsøgte at tilegne sig viden om, hvad fremtiden ville bringe.

Lockande långt borta – Oasen Siwa genom historien

Siwa

Mødedato: Torsdag 3.3 2022 kl. 19.00

Lokale: KUA – 23.0.49

og på zoom. Link findes i nyhedsmailen.

Lockande långt borta – Oasen Siwa genom historien, v. Sofia Häggman, Museumsinspektør, Medelhavsmuseet, Stockholm

Sofia er desværre forhindret i at komme til København, men Tine vil sætte storskærm op på KUA, så I kan se foredraget sammen. Men I kan altså også se det hjemmefra via zoom-linket i nyhedsmailen.

I dag är Siwa en ganska isolerad och bortglömd oas, långt ute i Egyptens västra öken. Men under antiken var oasen känd i hela den grekiska Medelhavsvärlden. Den var säte för guden Zeus-Ammons orakel och lockade besökare från när och fjärran. Alexander den store själv besökte orakeltemplen i Siwa, när han erövrade Egypten. Men vad hände sedan? Och vad händer i Siwa idag?

Sofia Häggman har sedan 1995 periodvis bott i Siwa, där hon arbetat med både dadelodling och museiprojekt. Hon kommer i sitt föredrag att berätta om Siwa under antiken, men även också i senare tidsperioder

Champollion og 1500 års hieroglyfstudier

Champollion

Mødedato: Torsdag 31.3 2022 kl. 19.00

Lokale: KUA – 23.0.49

Champollion og 1500 års hieroglyfstudier, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

For præcis 200 år siden blev hieroglyfskriften endelig dechifreret. Forud for denne bedrift var der gået 1500 år med undertiden intense forsøg på at forstå ægypternes skrift. Foredraget handler om hvorfor man i Antikken, Renæssancen og Oplysningstidens i det hele taget interesserede sig for denne skrift og hvordan man greb studierne af den an. Og så handler det naturligvis også om fundet af Rosettestenen, der blev nøglen til dechifreringen, som Champollion med rette fik æren af.

Til foredraget vil der være mulighed for at drikke et glas vin.

Lørdagsseminar om Post-Amarna-grave

Mødedato: Lørdag 30.4 2022 kl. 11-16

Lokale: KUA – 23.0.49

Meryra

.

Kl. 11 – Lise Manniche, mag art., PhD
Variationer over et tema. Musikalske billeder i og efter Amarnatiden

I Amarna-tidens billedkunst møder vi både tradition, nyfortolkning og radikale ændringer. Blandt mange, markante eksempler præsenteres her et enkelt: musikken som den afspejles i kunsten i de 17 turbulente år af Akhenatens regering.

I hvilket omfang overlevede kongens straksløsninger under hans umiddelbare efterfølgere i gravene i Theben og Memphis? I relief og maleri lå der et stort ansvar hos omridstegneren, som gengav det, han anså som korrekt her og nu i forhold til opgaven, men vi kan ikke forvente, at han også havde kendskab til alle detaljer i instrumenter og opførelsespraksis.

Kl. 12.15 – Frokost (medbring selv mad og drikke)

Huy

.

Kl. 13 – Gabriele Pieke, Curator, Reiss-Engelhorn-Museen, Mannheim
Finding a New Balance. Non-Royal Tombs of the Post Amarna Period in Western Thebes

The paper gives an overview on the development of non-royal funerary monuments at Thebes from the reign of Tutankhamun to Horemheb in terms of social stratum of owners, the location of the monuments in the necropolis, and the architecture of the cult chapels. The changes in tomb decoration will be illustrated by some selected chapels, which were built shortly after the Amarna period such as Parennefer/ Wennenfer, Amenhotep Huy, or Neferhotep.

These tombs exhibit iconographic programs, which rely on traditional images on the one hand but also integrate new concepts and even Amarna motifs. The concept and composition of some of these chapels appear to be strongly influenced by the Amarna period, while at the same time explicit image quotations link the tombs to their pre-Amarna neighbours at Thebes. The preserved funerary sculpture likewise attests traditional Theban forms but also certain shifts.

Kl. 14.15 – Pause

NicoStaring

.

Kl. 14.45 – Nico Staring, F.R.S.-FNRS / Université de Liège
Saqqara during the post-Amarna period

The Amarna period presents an exciting episode in pharaonic history. The period spans less than two decades yet witnessed major social and religious transformations. Akhenaten, ordered the construction of a rock-cut tomb east of his new city, and the highest palace officials and administrators (the ‘elite’) followed his example. In so doing, they left the necropolises associated with the traditional foremost cities of the kingdom, Thebes and Memphis.

Soon after king Akhenaten died, his city, Akhetaten, entered a process of abandonment. The elite moved north to Memphis and built their tombs on the desert plateau west of the old city. This lecture focuses on the Memphite necropolis of Saqqara during the post-Amarna period, and explores what effects the events of the Amarna and post-Amarna period had on the cemetery’s development and tomb art.

 

I Slangegudindens By: Flinders Petrie at Tell Nabasha

Støbeform til sistrum

Mødedato: Lørdag 21.5 2022 Kl. 14.00

Lokale: KUA – 15A.0.13

I Slangegudindens By: Flinders Petrie at Tell Nabasha, v. Dr Nicky Nielsen, Senior Lecturer in Egyptology, Department of Classics, Ancient History, Archaeology and Egyptology, Manchester University

I foråret 1886 udgravede den britiske arkæolog Flinders Petrie og hans assistent Francis Griffith et stort område i det østlige Nildelta der er kendt som Tell Nabasha (eller Tell Nebesheh). Området husede engang den regionale hovedstad Imet, et af de primære kult-centre for slangegudinden Wadjet.

Dette foredrag udforsker Petries udgravninger i områder blandt andet ved at præsentere ikke-udgivne artefakter som Petrie fandt i området og som i dag opbevares på British Museum i London samt Boston Museum of Fine Art. Udover disse præsenteres også arkivmateriale fra Egypt Exploration Society, the Griffith Institute og Petrie Museum i London samt resultater fra foredragsholderens egne udgravninger ved Tell Nabasha.

Dr Nicky Nielsen har siden 2014 arbejdet på materiale fra Tell Nabasha, og han er forfatter til den kommende bog Excavating the City of the Snake Goddess: Flinders Petrie at Tell Nabasha.