København

Generalforsamling og Akhenaten i Nubien

Sesebi

Amenhotep IV’s (Akhenatens) tempel i Sesebi, Nordsudan


Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19

Mødedato: Torsdag d. 24/1 2019 kl 18
Lokale: KUA1 23.0.49

Akhenaten i Nubien, v. mag.art., PhD Lise Manniche

De fleste forbinder nok Akhenaten med hans perfekt planlagte by ”Solens Horisont”, det nuværende Amarna. Men i de første omkring 6 af hans 17 regeringsår var hans hovedkvarter i enten Memfis eller Theben. Trods det at hans efterfølgere gjorde deres bedste for at skjule dem, markerer hans omfattende byggerier i Karnak hans tilstedeværelse. Gennem indflydelse fra faderen, Amenhotep III, i hans tidlige leveår, rakte hans interesser dog langt videre. Det manifesterer sig dels i hans diplomatiske korrespondance med fyrsterne i det østlige Middelhav, dels i hans mindre kendte militære fremstød i både nord og syd og ikke mindst i hans byggeprojekter i Nubien. Lise, der to gange har haft medlemmer af DÆS med på rejse i Nordsudan, forsøger i foredraget at samle trådene omkring hans aktiviteter i området.