København

Ekspeditioner – hvorfor drog de ud?

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Papyrus Turin 1879 med kort fra Wadi Hammamat

Mødedato: lørdag d. 4.5 2019 kl. 11-16
Lokale: 23.0.49

11.00: Foredrag 1, v. Rune Olsen, Ekstern Lektor, ToRS, Københavns Universitet
12.15: Frokost (medbring selv mad og drikke)
13.00: Foredrag 2, v. Adam Bülow Jacobsen, Professor Emeritus
14.15: Pause
14.45: Foredrag 3, v. Anne Haslund Hansen, Ph.d. Nationalmuseet

Videbegær, handel, undertvingelse. Hvorfor tager eller sendes folk på ekspeditioner i mere eller mindre ukendt terræn. Det spørgsmål vil Rune Olsen, Adam Bülow-Jacobsen og Anne Haslund Hansen forsøge at belyse gennem tre punktnedslag i historien.

Det 3. og 2. årtusindes ægyptere drog på talrige ekspeditioner til alle områder omkring dem. Vi har et kæmpe materiale om deres rejser, og hovedtrækkene i dette er emnet for Runes foredrag.

I græsk-romersk tid findes talrige skrifter om etnologi og geografi. Herodot, Strabon og Diodor har skrevet om Ægypten set fra den udefra kommendes synspunkt. Foredragets tyngdepunkt vil dog være Perilplous Maris Erythraei, som hverken er geografi eller erobring, men en handelsmands optegnelser over hvad der er at købe og sælge mellem Ægypten og Indien, og lidt om, hvordan man kommer rundt i de egne.

I 1700-tallet sendte de danske konger to ekspeditioner til Mellemøsten. Begge kom til at yde vægtige bidrag til Europas viden Ægyptens oldtid og nutid, om end de var udsendt med hver sit formål. Anne Haslund Hansen, som er specialist på dette felt, er afrunder dagen med beretningen om Norden og Niebuhr – og hvad verden fik set gennem deres blik.

 

Den Løvehovede Gudindes Tempel i Athribis

Athribis
Mødedato: Torsdag d. 23/5 2019 kl 19
Lokale: kommer senere

Den Løvehovede Gudindes Tempel i Athribis: udgravningen af Ægyptens sidste store stentempel, v. Ole Herslund, Ph.D.

Omkring år 100 fvt. opførte farao Ptolemæus XII et stort stentempel i byen Athribis, placeret i det 9. øvreægyptiske nome. Templet blev viet til den såkaldte Panopolis Triade, der omfatter gudeparret Min og Repit og deres gudesøn Kolantes.

Efter de gamle guder og deres tilhørende kult var blevet opgivet til fordel for kristendommen, blev Ptolemæus XIIs tempel i Athribis genbrugt til forskellige formål og industri af koptiske nonner, som opførte et kloster rundt om templet.

Siden 2005 har Eberhard Karls Universität Tübingen foretaget omfattende udgravninger af templet og har gennem både arkæologiske og filologiske studier kastet lys over hele templets historie. Derved er Athribis-templet enestående i ægyptisk arkæologi, da det er det eneste faraoniske tempel, i hvilket der er lavet en fuld optegnelse over bygningens opførsel og brug i den Ptolemæiske og Romerske Periode, og senere genbrug i Koptisk og Tidlig Islamisk Periode.

Från kunglig kuriosa till världskultur – Medelhavsmuseets egyptiska samling

MedelhavsmuseetMødedato: Torsdag d. 6. juni 2019 Kl. 18

Lokale: KUA1 23.0.49

Från kunglig kuriosa till världskultur – Medelhavsmuseets egyptiska samling, v. Sofia Häggman, Museumsinspektør, Medelhavsmuseet, Stockholm

I år är det 90 år sedan Egyptiska museet i Stockholm öppnade sina dörrar i Stockholm. På museet deponerades egyptiska föremål som tidigare hade funnits på Nationalmuseum och de kungliga slotten. Museet genomförde också egna arkeologiska utgrävningar och köpte föremål från samlare och museer i Kairo. Målet var att skapa en attraktiv utställning som kunde berätta om Egypten för en bred allmänhet.

Sesostris IPå 1950-talet sammanslogs Egyptiska museet med svenska Cypernsamlingen till Medelhavsmuseet, som 1982 flyttade in en tidigare banklokal i centrala Stockholm. Där ligger museet fortfarande, men utställningarna har förnyats, för att motsvara nya förväntningar och ändrade förutsättningar.

Våren 2014 öppnade Medelhavsmuseets nya fasta utställning om Egypten, som berättar Egyptens hela historia, från de första bosättningarna fram till modern tid.

Indendent Sofia Häggman berättar om Medehavsmuseets egyptiska samling, men även om arbetet med och tankarna bakom den nya egyptiska utställningen.

DÆS-sommerfest torsdag d. 6/6 2019 efter foredraget

– – – – – – – forår 2019 – – – – – – –

Generalforsamling og Akhenaten i Nubien

Sesebi

Amenhotep IV’s (Akhenatens) tempel i Sesebi, Nordsudan


Generalforsamling kl 18 fulgt af foredrag ca. kl. 19

Mødedato: Torsdag d. 24/1 2019 kl 18
Lokale: KUA1 23.0.49

Akhenaten i Nubien, v. mag.art., PhD Lise Manniche

De fleste forbinder nok Akhenaten med hans perfekt planlagte by ”Solens Horisont”, det nuværende Amarna. Men i de første omkring 6 af hans 17 regeringsår var hans hovedkvarter i enten Memfis eller Theben. Trods det at hans efterfølgere gjorde deres bedste for at skjule dem, markerer hans omfattende byggerier i Karnak hans tilstedeværelse. Gennem indflydelse fra faderen, Amenhotep III, i hans tidlige leveår, rakte hans interesser dog langt videre. Det manifesterer sig dels i hans diplomatiske korrespondance med fyrsterne i det østlige Middelhav, dels i hans mindre kendte militære fremstød i både nord og syd og ikke mindst i hans byggeprojekter i Nubien. Lise, der to gange har haft medlemmer af DÆS med på rejse i Nordsudan, forsøger i foredraget at samle trådene omkring hans aktiviteter i området.

 

Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen

Anna kamelerMødedato: Torsdag d. 21/3 2019 kl 18
Lokale: KUA 15A.0.13

Transport af varer mellem Oaserne og Nildalen i det 3-4 århundrede e.v.t., v. Anna
Buchardt, Specialestuderende, ToRS, Københavns Universitet

Transport af varer mellem oaserne og Nildalen i det 3.-4. århundrede e.v.t. vil fokusere på en landsby i Dakhla Oasen, Kellis og de koptiske breve, der er fundet i Hus 1-3.

Disse breve er korrespondancer mellem familiemedlemmer og handelspartnere, der befinder sig i Kellis og Nildalen. Særligt for disse individer er, at de tilhørte den religiøse kult, Manikæisme, en gnostisk frelsesreligion stiftet af den iranske profet Mani i c. 200 e.v.t. Emnet for disse korrespondancer er forsendelser eller anmodninger om en række produkter, så som olie og tekstiler.

Denne præsentation vil med udgangspunkt i disse tekster præsentere det lille samfund af manikæere i Kellis, der i det 3-4 århundrede e.v.t. levede af at transporterer varer til og fra Nildalen. Anna afleverer sit speciale om emnet i marts 2019.