Århus

Demotic Medical Papyri in Denmark

Amber Jacob

Amber Jacob

Mødedato: Torsdag 2.6 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

Demotic Medical Papyri in Denmark: Insights into Medical Practice in Graeco-Roman Egypt, v. Amber Jacob, Institute for the Study of the Ancient World, NY

This paper will present an overview of an unpublished corpus of Demotic medical texts currently being edited for publication by the author. The corpus comprises the largest collection worldwide of Egyptian medical texts from the Graeco-Roman period, deriving from the well-documented Tebtunis Temple Library in the Fayum Oasis.

The majority of this material is held in the Papyrus Carlsberg Collection at the University of Copenhagen, with a smaller number of fragments in other collections. Having a known archaeological context for these texts is in itself unique amongst medical papyri from Egypt, and the corpus affords opportunities for research goals in largely unexplored avenues of ancient medicine.

For instance, Tebtunis has additionally yielded around thirteen Greek medical papyri, some of which were likely copied by the same bilingual Egyptian scribes responsible for the Demotic texts. The corpus thus provides an unprecedented opportunity for a case-study in the cross-cultural exchange of medical knowledge in antiquity. Further, the corpus reveals insights into previously unrecognized features of Egyptian medicine, including the first discovered Egyptian treatise on nephrology, the branch of medicine concerning the kidneys.

Dermatological treatises reveal a point of common concern between the Demotic and Greek texts and form connections with other papyri from the library concerning cult-hierarchy. The proctological material, however, represents a distinctly Egyptian tradition. The manuscripts also contain a trove of information on ancient pharmacy and botany. This paper will provide an overview of the main medical themes and methods of the texts while also seeking to illuminate their professional, social context and the manuscript tradition in which they were written.

– – – – – – – forår 2022 – – – – – – –

I Nordens fodspor

.

Mødedato: Torsdag 10.3 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

I Nordens fodspor, v. Lektor Emeritus Paul John Frandsen

To kæmpestore fransksprogede bind med ca. 160 kobberstik blev det synlige resultat af Frederik Ludvig Nordens deltagelse i en dansk ekspeditions rejse op og ned ad Nilen i 1737. Den første danske udgave kom så sent som for 10 år siden. Foredraget vil følge Nordens rejse til 2. katarakt med udgangspunkt i en PowerPoint-præsentation af hans aldrig publicerede rentegninger, der i dag befinder sig på Det kongelige Bibliotek.

En fremtid for fortiden

.

Mødedato: Torsdag 21.4 2022 Kl. 17.30 – døren låses 17.20!

Antikmuseet på Aarhus Universitet,
Victor Albecksvej, Århus C, bygning 1414

En fremtid for fortiden – om forsøget på at bevare ”il-zimaan il-gamiil”, v. Katrine Mandrup Bach, Cand.scient.anth., ph.d.- studerende, Antropoligi, Aarhus Universitet

I Ægypten bliver historiske bygninger revet ned, nye motorveje sendes gennem gamle islamiske kirkegårde og grønne områder forsvinder til fordel for parkeringspladser. Imens bygger staten en ny storslået hovedstad kun 50 km udenfor Cairo. Store byggeprojekter er ikke noget nyt i landet, men den nye administrative hovedstad og massive nedrivninger har fået flere til at spørge: ”Hvad skal der dog ske med Cairo?”

Siden revolutionen i 2011 er der blevet dannet en lang række initiativer, som alle forsøger at bevare nogle af de gamle bygninger og byområder, som er truet med nedrivning. Det er særligt bygninger fra perioden 1850-1950, som er kendt som il-zimaan il-gamiil, den smukke tid, som bliver revet ned til fordel for nye tætpakkede højhuse.

Ægyptens kulturarvslovgivning definerer nemlig ’kulturarv’ som bygninger, ting eller steder, der er mere end 100 år gamle, hvilket betyder at meget af landets moderne og yngre kulturarv er kommet i en særligt prekær situation.

Katrine Bach er i gang med at skrive afhandling om en gruppe af kulturarvsinitiativer, der arbejder på at ændre definitionen af ’kulturarv’. Med afsæt i ni måneders etnografisk feltarbejde i Cairo og Port Said vil hun fortælle om de helt særlige omstændigheder, der har gjort det svært at sikre bevaringsværdige bygninger i Ægypten – fra lovgivningen og interessen i den ægyptiske oldtid til kolonihistorien og den nuværende politiske situation.