Papyrus 21.2 december 2001

En Dansk Ægyptologisk Støttefond

Paul John Frandsen, Torben Holm Rasmussen og Jens Rosman

Ægyptologien i Danmark befinder sig i en vanskelig situation. Tilgangen af studenter har ganske vist aldrig været større, og Dansk Ægyptologisk Selskab har heller ingen grund til klage, men faget ægyptologi, som strengt taget er grundstenen for alle øvrige aktiviteter, har i stigende grad fået økonomiske problemer. Vores fordums så fremragende bibliotek - engang regnet som et af verdens fem bedste - er i dag ved at blive reduceret til et tredjerangs forskningsbibliotek. Faget har heller ingen penge til øvrige forskningsaktiviteter, så på trods af at interessen for oldtidens Ægypten er større end nogensinde, så står det lidt skralt til, og fremtidsperspektiverne tegner sig dystre.

I det følgende vil vi først give læserne et kort rids af den biblioteksmæssige side af fagets institutionelle historie; dernæst en oversigt over den aktuelle situation og dens perspektiver; og endelig vil vi appellere om hjælp fra medlemmerne af Dansk Ægyptologisk Selskab og andre, hvem forskningen i Ægyptens historie og kultur ligger på sinde.

Som alle, der f.eks. har set det nye bogværk, Arven fra Ægypten, vil vide, har der i Danmark i gennem århundreder været folk, som interesserede sig for og bedrev forskning i det gamle Ægyptens historie. Rejsende hjembragte levn fra landet, og i forrige århundrede, hvor de store museumssamlinger blev til, kom mange af disse genstande til at indgå i de samlinger, der lykkeligvis blev etableret i Danmark. I 1924 oprettedes Ægyptologi som fag på Københavns Universitet, og det indebar ansættelse af en egentlige lærer i faget samt oprettelsen af et bibliotek. Manden bag denne udvikling var Hans Ostenfeldt Lange, en af de store skikkelser i det tidlige 1900-tals humanistiske åndsliv. 

H.O. Lange havde på daværende tidspunkt været chef for alt biblioteksvæsen i Danmark i et kvart århundrede. Han var faktisk hovedarkitekten bag den grundlæggende struktur i vort biblioteksvæsen, men da han følte sig forvisset om, at reformeringen af bibliotekerne var fuldt gennemført, besluttede han sig for at bruge resten af sit virksomme liv til det, som vel stod hans hjerte nærmest, ægyptologien, hans eget fag. I 1924 lod han sig ansætte som lektor ved Københavns Universitet, men forud herfor var der gået en omhyggelig planlægning af overgangen. 

Lange ønskede at arbejde i et førsteklasses bibliotek, og i hans reformering af biblioteksvæsenet var der indarbejdet en delvis decentralisering af Universitetsbiblioteket. Langes reform havde således lagt grunden for de nuværende institutbiblioteker, idet han, i modsætning til megen nutidig bibliotekstænkning, ønskede, at bøgerne skulle være, hvor brugerne er. Som forhenværende chef for biblioteksvæsenet havde Lange også et net af kontakter, som var i stand til at fremskaffe de værker, som man ikke umiddelbar havde, og resultatet var at ægyptologien fik et særdeles fremragende bibliotek. Bøger er ægyptologernes vigtigste produktionsmidler. Uden et bibliotek ingen forskning.

I de næste ca. 60 år lykkedes det faget at holde biblioteket på den standard. Sammenligner man udgifterne i 1980-erne på de enkelte institutters budgetter, ser man, at de orientalske institutter forholdsmæssigt brugte en betydelig større del af deres midler til bøger. Men 80-erne var jo ikke periode, hvor pengene flød i rigelige strømme til universiteterne, og det fik ægyptologerne at mærke. Enkelte små institutter opgav i den periode at vedligeholde deres biblioteker, de sparsomme midler blev f.eks. fordelt således, at hver medarbejder kunne deltage i ét internationalt møde om året. På Carsten Niebuhr Instituttet blev alt sat ind på at opretholde bibliotekets standard. Alt andet blev barberet ned til et absolut minimum. Der var ikke en krone til at rejse for, alle medarbejdere betalte frivilligt for alle ikke strengt nødvendige telefonsamtaler, og da instituttet i midten af 80-erne blev overført til Københavns Universitet Amager (KUA), indførte vi som det eneste institut på hele KUA deletelefoner for at holde telefonudgifterne nede. 

Hovedparten af vores budget blev, som nævnt, anvendt på biblioteket. Men vi blev nødt til at prioritere indkøbene. Først skar vi udgifterne til forskning i Nubien/Sudan væk. På trods af at Nubien i 1960-erne var genstand for den til dato største internationale, koordinerede forskningsvirksomhed, havde vi ikke længere midler til bare at følge med i denne forskning, og man skal i dag til Berlin, eller Uppsala, for at finde et kvalificeret bibliotek i så henseende. Værre var det måske, at vi også måtte opgive at følge med i Koptologien, dvs. forskningen i det kristne Ægypten. Koptisk indgår stadigvæk i undervisningen på overbygningen i ægyptologi, men vi køber ikke længere andet end grammatikker, ordbøger, og enkelte tekstudgaver. Da Det Kgl. Bibliotek heller ikke længere køber bøger om koptisk, kan dette fag derfor ikke længere studeres på professionel vis i Danmark.

Alt dette er nu kun forværret. Vi har færre penge til bøger i dag. Men da faget samtidigt er vokset over alt i verden, skrives der langt flere bøger og artikler - samtidigt med at bogpriserne er eksploderet. Et enkelt forlag, Kegan Paul i England, som udgiver serien Studies in Egyptology, tager i dag et sted mellem ca. 1000 kr. og 1500 kr. for en helt almindelig ægyptologisk afhandling. Det gør ikke situationen bedre, at Det Kgl. Bibliotek stort set har stoppet for indkøb indenfor vores fag. På trods af den nok så omtalte ekstra tildeling til biblioteket i finansåret 2000 beløber den samlede anskaffelse af bøger indenfor hele det nærorientalske fagområde plus Vestasien sig kun til 70 - halvfjerds - bøger. Og der er ingen udsigt til nogen form for forbedring i fremtiden. Det Kgl. Bibliotek har stort set afskrevet anskaffelser inden for vort fagområde.

Uden bøger ingen forskning. Men forskningens primære kilder er dog stadigvæk de materielle levn fra oldtidens Ægypten. I Danmark har forskningen kun undtagelsesvis haft et egentligt, samlende fokus. H.O. Lange mente, som så mange af datidens forskere, at virkelig indsigt måtte hentes ved studiet af papyri, og han fik derfor Carlsbergfondet til at betale for anskaffelsen af en meget betydelig samling af papyri. Samlingen består af tusinder af fragmenter af tekster, af hvilke hovedparten er skrevet på demotisk og altså affattet i Sentiden. Lange og hans elever begyndte at ordne fragmenterne, og udgav også en række meget vigtige tekster. I de følgende generationer af ægyptologer gik arbejdet med samlingen stort set i stå. I 1987 blev ansvaret for publikationen af samlingen overdraget en international kommission. Udenlandske gæsteforskere blev inviteret til at komme til København med det formål at forske i samlingen og, om muligt, at uddanne danske specialister. Arbejdet blev finansieret af Carlsbergfondet, og projektet er en stor succeshistorie. I dag arbejder folk fra hele verden med publikationen af vore papyri, og med Kim Ryholts ansættelse i 2001 som lektor i ægyptologi bliver samlingens tarv nu atter varetaget af en specialist.

I dag er forskningen imidlertid blevet meget mere arkæologisk orienteret. Hvor tidligere generationer kunne skrive en Ægyptens historie stort set uden at inddrage de materielle levn, så er man i dag næsten gået over i den modsatte grøft. Således er den nye Oxford History of Egypt skrevet med noget, der ligner en suveræn ligegyldighed overfor skriftlige kilders udsagn. Dansk ægyptologi har ikke nogen stor tradition for udgravninger. Faktisk har vi kun én gang været med på feltarbejde, og det var som deltager i Scandinavian Joint Expedition to Nubia i tresserne. Men har den institutionelle ægyptologi ikke noget at skilte med i den henseende, så har adskillige enkeltpersoner deltaget i mange udgravninger i Ægypten. Bodil Mortensen arbejdede således i firserne i næsten 10 år for Deutsches Archäologisches Institut i Cairo, og adjunkt Tine Bagh har arbejdet for samme institut, men navnlig som mangeårig, fast deltager i de berømte østrigske udgravning i Tell el-Dab’a. Dertil kommer at nogle af vore studenter har været med på forskellige amerikanske udgravninger i Giza og i Abydos. Hvor faget ikke tidligere har haft folk med udgravningserfaring i Ægypten, er dette på afgørende vis ændret, og alle de faglige forudsætninger for at kunne grave i landet er nu til stede.

I det følgende skal vi se på de faglige og økonomiske perspektiver for den fremtidige udforskning af den ægyptiske oldtidskultur. Fra en økonomisk synsvinkel kan man uden overdrivelse sige, at situationen ikke ser lys ud. Faget har kun to kilder at øse af. De offentlige midler som tilflyder Københavns Universitet, og den støtte man evt. kan hente fra fonde, hvad der i praksis vil sige Carlsbergfondet. Sammenlignet med alle de fag, som på den ene eller anden måde forbindes med Levanten (dvs. det nuværende Israel, Jordan, Syrien og Irak), er ægyptologien i de senere år blevet økonomisk marginaliseret. Aktiviteter - ikke mindst udgravninger - forbundet med alle områder uden for Ægypten støttes af en række forskellige danske fonde (vigtigste: C.L. Davids Fond, H.P. Hjerl Hansen Mindefondet for Dansk Palæstina Forskning, Johannes Pedersens Legat), hvis primære mål er at støtte netop denne type af aktiviteter. 

Davids Fond har også spillet en hovedrolle i etableringen af det nye Danske Institut i Damaskus, ligesom fonden også finansierer halvdelen af lønsummen for professoratet i islamisk arkæologi ved Carsten Niebuhr Instituttet, samt samme professors udgravninger i Syrien. Instituttet i Damaskus betyder imidlertid også, at den overvejende del af den arabiske forskning er ved at svinge væk fra en orientering mod Ægypten til en position med centrum i Levanten. Sidst, men ikke mindst, indebærer hele denne nyorientering, at så godt som alle offentlige midler til orientalistiske formål vil blive dirigeret over mod Levanten.

Det paradoksale er, at dansk ægyptologisk forskning står meget stærkt. Fagets professionelle udøvere, på universitetet og museerne, er ganske vist ikke nogen synderligt talrig skare, men den er alsidig, produktiv og internationalt velanskreven, og faget har en række meget lovende studerende. Men forskning rettet mod Ægypten er og vil fremover være særdeles dårligt stillet - økonomisk set. Og det er det, der er baggrunden for, at en kreds af personer med tilknytning til forskellig sider af dansk ægyptologi nu vil tage initiativet til at skabe en fond, hvis primære formål skal være at støtte forskning i den oldægyptiske kultur. Vi forestiller os en fond, som vil kunne etablere det økonomiske grundlag for udgravninger i Ægypten, som vil kunne sikre, at der altid er et første klasses bibliotek til rådighed for forskningen, og, alt afhængigt af fondens økonomiske styrke, vil kunne være aktiv medspiller i en række andre tiltag med samme overordnede målsætning.

Som grundlag for den følgende skitse til en fond har vi ladet os inspirere af tilsvarende fonde i udlandet. En af inspirationskilderne har været Egypt Exploration Society (EES) i England. Dette selskab minder i visse henseender om DÆS. Selskabets formål er at udbrede interessen for studiet af oldtidens Ægypten, og det gør det, ligesom DÆS, ved foredrag og rejser, og lignende. I selskabets regi ligger også en række af de aktiviteter, som man i Danmark lægger over i oplysningsforbundene og Folkeuniversitetet.

Men der er også klare forskelle. EES udgør nemlig også det regi, hvorigennem hovedparten af alle engelske feltarbejder i Egypten finder sted. Ingen af de engelske universiteter eller museer har egne udgravninger eller surveys. Alt kanaliseres ind igennem EES, hvis bestyrelse da også rummer repræsentanter for så godt som alle de engelske institutioner, der beskæftiger sig med ægyptologi. Selskabet står for publikationen af de videnskabelige resultater. Selskabet udgiver flere rækker med monografier, et af de mest prestigerige tidsskrifter, The Journal of Egyptian Archaeology, samt det mere populære Egyptian Archaeology. Selskabet har et meget omfattende forskningsbibliotek, og er i det hele taget udtryk for aktiviteter i en skala, der svarer til landet størrelse og forskningstradition. Selskabets aktiviteter finansieres grundlæggende af selskabet selv. Selskabet har en formue, som over en periode på lidt over hundrede år er skabt ved donationer, arv, og naturligvis, medlemmernes bidrag. Selskabet indgår også i internationalt samarbejde. Således har de mangeårige udgravninger i Sakkara været et fælles britisk - hollandsk projekt.

I Danmark har vi en opgavefordeling, som formodentlig afspejler den offentlige og halvoffentlige sektors kraftige stilling i uddannelsessystemet. En god del af den basale indføring i oldtidens Ægypten sker igennem de kurser, som afholdes af oplysningsforbund og Folkeuniversitetet med videre. DÆS forsøger da at stå for en del af den videregående information, temadage og rejser. Bagved alt dette ligger den videregående uddannelse og forskning i ægyptologi. Da denne, uanset om den henlægges til Åbent Universitet eller det egentlige studium, kun findes på Københavns Universitet, skønner vi, at man vil være nødt til at have forskellige grader af distance mellem de institutioner, der tilsammen tilvejebringer viden om Ægypten. Fonden må være helt uafhængig af den offentlige sektors økonomiske dispositioner, men kunne i og for sig godt tænkes associeret med DÆS, omend med en selvstændig bestyrelse. De vandtætte skodder til det statslige system er helt uomgængelige af flere grunde.

For det første må fondens eksistens på ingen måde kunne inspirere Universitetet til kassetænkning. Fundatsen må derfor indeholde bestemmelser, som sikrer denne uafhængighed, herunder nogle bestemmelser om opløsning af fonden, hvis faget ægyptologi skulle ophøre med at eksistere som fag i Danmark. For det andet er det formodentlig helt utænkeligt overhovedet at skaffe midler til fonden, hvis den ikke netop er helt uafhængig af de institutioner, hvis aktiviteter den har til formål at styrke. Denne uafhængighed indebærer imidlertid ikke, at der i fondens bestyrelse ikke kan sidde repræsentanter for Universitetet eller museerne. Hvis dansk ægyptologi skulle komme dertil, at vi kan begynde at have udgravninger i Ægypten - og det er så sandelig en af vore ambitioner - kan det ikke ske uden medvirken af institutioner uden for fonden. Ikke blot af faglige grunde, men også fordi den ægyptiske antikvitetstjeneste kræver medvirken både af en anerkendt videnskabelig institution og af en af samme tjeneste anerkendt arkæolog.

Alle disse overvejelser er mundet ud i det følgende forslag til en fundats for en ægyptologisk støttefond. Vi håber at have det meste på plads i begyndelsen af det nye år, og medlemmerne af DÆS vil under alle omstændigheder høre mere herom i forbindelse med den kommende generalforsamling i selskabet.

Fundats for Dansk Ægyptologisk Støttefond

Fondens navn er Dansk Ægyptologisk Støttefond, og den er stiftet den 00. 00 2002 af repræsentanter fra Dansk Ægyptologisk Selskab, Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet, Ny Carlsberg Glyptoteket, Nationalmuseet og Dansk Industri. Fondens hjemsted er København.

Fondens formål er at yde støtte til dansk ægyptologisk forskning efter reglerne i § 3, og fonden arbejder aktivt for at tilvejebringe de fornødne midler til realisering af dette mål.

Fonden kan yde støtte til følgende aktiviteter inden for ægyptologisk forskning:

1. Indkøb af bøger inden for emneområdet ægyptologi til biblioteket på Carsten Niebuhr Instituttet,
2. Danske forskeres feltarbejde i Ægypten vedrørende tiden fra 3000 f. Kr. til 640 e. Kr. samt
3. Andre forskningsmæssigt baserede ægyptologiske aktiviteter.

Stk.2. Det er normalt en forudsætning for støtte, at der ikke som følge af den ydede støtte sker en nedsættelse af det offentliges betalinger til den aktivitet eller form for aktivitet, der støttes.

Stk. 3. Fonden kan medvirke ved delfinansiering af et projekt.

Stk. 4. Medlemmer af fondens bestyrelse kan ikke personligt opnå støtte fra fonden.

Stk. 5. Tildeling af støtte fra fonden foregår én gang om året på den danske ægyptologis grundlægger, professor H.O. Langes dødsdag den 15. januar.

Fonden ledes af en bestyrelse på syv medlemmer, hvoraf to udpeges af Dansk Ægyptologisk selskabs bestyrelse, to udpeges af Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet, et udpeges af Ny Carlsberg Glyptoteket, et udpeges af Nationalmuseet og et udpeges af Dansk Industri.

Stk. 2. De to medlemmer, der udpeges af Carsten Niebuhr Instituttet, skal begge forske og undervise inden for ægyptologiske emneområder, og medlemmerne udpeget af Glyptoteket og Nationalmuseet skal begge have en ægyptologisk, nærorientalsk-arkæologisk eller klassisk-arkæologisk uddannelse som baggrund, og/eller udpeges blandt de inspektører, der varetager det ægyptologiske fagområde.

Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmerne, der alle skal være bosat her i landet, udpeges for fem år ad gangen. Hvervet som medlem af bestyrelsen er ulønnet.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden samt udpeger af sin midte en formand og konstituerer sig med sekretær og kasserer. Fonden tegnes af formanden og kassereren i forening.

Stk. 5. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved almindelig stemmeflerhed, jfr. dog § 6, stk. 3. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Bestyrelsen tilstræber at udbrede kendskab til fonden og dens virke og søger at tilskynde personer, institutioner og selskaber m.v. med interesse for ægyptologisk forskning til at donere eller testere midler til fonden.

Stk. 2. Med henblik på tilvejebringelse af midler til fonden har Dansk Ægyptologisk Selskab i forbindelse med fondens stiftelse igangsat indsamlingsinitiativet: "Den Ægyptologiske Støttefonds Venner".

Fondens midler skal anbringes i danske obligationer og investeringsbeviser i danske og udenlandske obligationer. Afkastet anbringes på samme måde.

Stk. 2. Afkastet af de anbragte midler samt de beløb, der hidrører fra Den Ægyptologiske Støttefonds Venner, kan af bestyrelsen frit benyttes til støtte af aktiviteter som opregnet i § 3. Det samme gælder øvrige donerede eller testerede midler, såfremt donator henholdsvis testator i forbindelse med dispositionen har tilkendegivet, at midlerne frit skal kunne anvendes af bestyrelsen til støtte efter § 3.

Stk. 3. Fondens midler i øvrigt kan alene udbetales som støtte i ganske særlige tilfælde, og kun hvis alle medlemmer af fondens bestyrelse er enige derom.

Fonden har kalenderåret som regnskabsår. Det reviderede regnskab sendes til de institutioner, der udpeger medlemmer til fondens bestyrelse, jfr. § 4. Sammen med regnskabet udsender fonden en redegørelse for, hvilke aktiviteter der er ydet støtte til i årets løb.

Stk. 2. Dansk Ægyptologisk Selskabs to revisorer reviderer fondens regnskab.

Efter indstilling fra fondens bestyrelse kan et flertal af de institutioner, der udpeger medlemmer til bestyrelsen, jfr. § 4, tillade, at bestemmelserne i fundatsen ændres. Hver institution har i den forbindelse én stemme.

Efter indstilling fra fondens bestyrelse kan et flertal af de institutioner, der udpeger medlemmer til bestyrelsen, jfr. § 4, bestemme, at fonden opløses, hvis midlerne i fonden er klart utilstrækkelig til at opfylde formålet, eller formålet på anden måde ikke lader sig realisere. Der gælder i denne forbindelse samme stemmeregler som efter § 8.

Stk. 2. I tilfælde af fondens opløsning påhviler det fondens bestyrelse at anvende de midler, der er i fonden, til støtte af ægyptologisk forskning og så vidt muligt til den form for aktiviteter, der er nævnt i § 3.

---oooOooo---

Ad § 3: Det er fundatsens udgangspunkt, at det er den forskning, der i dag er knyttet til Carsten Niebuhr Instituttet under Københavns Universitet, som skal kunne støttes gennem midler fra Støttefonden. På den anden side udelukker fundatsen ikke, at der ydes støtte til ægyptologisk forskning, der ikke er knyttet til Instituttet, men som f.eks. udføres af folk ved museerne eller et andet dansk universitet.

Fundatsen definerer i § 3, stk.1, de aktiviteter, der skal kunne støttes med midler fra fonden. Kategorien "Andre forskningsmæssigt baserede ægyptologiske aktiviteter" er en opsamlingsbestemmelse, der skulle sikre bestyrelsen vide beføjelser til at yde støtte til arbejder med ægyptologiske emner, f.eks. til forskeres rejser til studier ved udenlandske ægyptologiske samlinger samt til indkøb af papyri. I § 3, stk. 2, pointeres det, at forudsætningen for støtte er, at offentlige tilskud ikke tilsvarende begrænses eller bortfalder. Det siges i stk. 3, at fonden skal kunne deltage i delfinansiering af projekter.

Medlemmer af fondens bestyrelsen kan ikke personligt opnå støtte fra fonden. Af hensyn til planlægningen på Universitetet har man anset det for hensigtsmæssigt, at den årlige tildeling af støttemidler fra fonden sker tidligt i kalenderåret. På den baggrund har man valgt at henlægge tildelingen til den 15. januar, den dag dansk ægyptologisk forsknings grundlægger, professor H.O. Lange døde i 1943.

Ad § 4. Bestyrelsen skal efter skitsen bestå af i alt syv medlemmer, altså et ulige antal. I tilfælde af stemmelighed skal formandens stemme have overvægt. Hvad angår medlemmerne fra Dansk Ægyptologisk Selskab må det være hensigtsmæssigt, at det bliver bestyrelsen, der står for udpegningen, idet man herved sikrer, at afgørelsen kan foregå på et faglig forsvarligt grundlag.

I hvert fald foreløbig vil der bliver tale om en fond, der ikke er underlagt tilsyn fra Civilretsdirektoratet (aktiverne overstiger endnu ikke 250.000 kr.). Netop på den baggrund er det nok af afgørende betydning at knytte fonden op til institutioner, der næres almindelig tillid til i befolkningen og dermed også hos de potentielle bidragydere. Her tæller Carsten Niebuhr Instituttet en hel del, men der er formentlig i befolkningen større kendskab til de to museer og Dansk Industri. Derfor opererer fundatsen med, at disse institutioner udpeger medlemmer til fondsbestyrelsen, ligesom de inddrages mere direkte i beslutningsprocessen i tilfælde af ændring af fondens fundats eller fondens ophør, jfr. §§ 8 og 9.

Det er tanken, at de medlemmer af bestyrelsen, der udpeges af Carsten Niebuhr Instituttet og af de to museer, skal tilføre bestyrelsen den fornødne faglige ægyptologiske og arkæologiske kompetence, og i skitsen stilles der derfor krav om, at disse medlemmer skal have en ægyptologisk eller arkæologisk baggrund. De to medlemmer fra instituttet skal forske og undervise indenfor ægyptologiske emneområder, medens museernes medlemmer blot skal have en ægyptologisk, en nærorientalsk-arkæologisk eller en klassisk-arkæologisk uddannelse som baggrund.

I skitsen stilles der ikke krav om, at de medlemmer, der udpeges af Dansk Ægyptologisk Selskab, og det medlem, som Industrirådet udpeger, på samme måde skal have en ægyptologisk eller arkæologisk baggrund. Man må imidlertid antage, at der desuagtet ved udpegningen vil blive lagt vægt på, at de udpegede både har den fornødne interesse for sagen og er i besiddelse af de personlige forudsætninger, der er nødvendige for at kunne bestride hvervet.

Det er af væsentlig betydning, at medlemmerne af bestyrelsen udpeges for et længere åremål, mindst de nævnte 5 år. På den måde sikrer man den fornødne stabilitet og efterhånden også den ønskede erfaring på området. Et bestyrelsesmedlem kan selvsagt til enhver tid udtræde af bestyrelsen og skal udtræde, når betingelserne herfor i §§ 13 og 14 i loven om ikke erhvervsdrivende fonde er opfyldt.

Fundatsen bestemmer, at der ikke skal ske nogen aflønning af medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen skal i begrænset omfang kunne afholde udgifter til absolut nødvendig kontormæssig bistand.

Bestyrelsen udpeger af sin midte formanden og konstituerer sig med kasserer og sekretær. Formanden tegner i forening med kassereren fonden. Beslutningerne i bestyrelsen træffes ved almindelig stemmeflerhed, og formandens stemme er udslaggivende i tilfælde af stemmelighed. Der kræves dog enstemmighed i bestyrelsen, hvis denne i de i § 6, stk. 3 omhandlede særlige tilfælde ønsker at udbetale dele af fondens grundkapital som støtte.

Ad § 5: Det indsamlingsinitiativ i tilknytning til Dansk Ægyptologisk Selskab, der omtales i fundatsen, vil blive søgt iværksat ved en tilføjelse til selskabets vedtægter. I hvert fald i starten er det nok fra dette tiltag, man skal hente hovedparten af midlerne til fonden. Initiativet skal efter planerne gå ud på, at medlemmerne af selskabet i forbindelse med opkrævningen af kontingent får en opfordring til at yde et bidrag, f.eks. således at der medsendes et fortrykt giroindbetalingskort. På den årlige generalforsamling og i Papyrus skal der selvfølgelig samtidig tales kraftigt for at slutte op om initiativet, som man i fundatsen har benævnt "Den Ægyptologiske Støttefonds Venner".

Ad § 6: I fundatsen skelnes der mellem en grundkapital, der så vidt muligt skal sikres og bevares med henblik på at opnå afkast, og midler, der frit skal kunne disponeres over til støtte efter § 3. De disponible midler er efter fundatsen dels afkastet af grundkapitalen og dels de beløb, der kommer ind fra Støttefondens Venner. På denne måde skulle man kunne sikre, at der bliver mulighed for at foretage støtteudbetalinger indenfor en overskuelig tidsramme. § 6, stk. 3, i fundatsen bestemmer, at man i ekstraordinære tilfælde også kan yde støtte gennem anvendelse af midler fra grundkapitalen, men hele bestyrelsen skal i sådanne tilfælde være enige derom.

Det fremgår af § 6, stk.2, 2. punktum, at det i forbindelse med donering eller testering af beløb til fonden kan bestemmes, at bestyrelsen frit skal kunne anvende midlerne til støtte efter § 3. Normalt kan der derimod ikke pålægges Fonden andre begrænsninger over de tilførte midler, f.eks. at midlerne skal tildeles en nærmere bestemt aktivitet.

Ad § 7: Fundatsen bestemmer i § 4, stk.4, at et medlem af bestyrelsen fungerer som kasserer, og i § 7, stk. 2, siges det, at regnskabet revideres af de to revisorer, der reviderer regnskabet for Dansk Ægyptologisk Selskab. På nuværende tidspunkt har selskabet alene en enkelt revisor, men det er tanken at få dette forhold ændret ved en vedtægtsændring på den ordinære generalforsamling i slutningen af januar måned 2002.

Det er overordentlig vigtigt, at regnskabet og den årlige redegørelse for aktiviteterne i fonden spredes ud til alle potentielle bidragydere. Det må bl.a. kunne ske ved uddeling af materialet på generalforsamlingen i Dansk Ægyptologisk Selskab, ved optryk i Papyrus og på anden måde. Desuden bør materialet selvsagt sendes til de institutioner, der udpeger bestyrelsesmedlemmer, til de andre universiteter og læreanstalter samt til Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.

Ad § 8: Der kan naturligvis på et tidspunkt vise sig at blive behov for ændring af vedtægterne. Således kunne man måske forestille sig ad åre at henlægge den ægyptologiske forskning til et andet institut under KUA eller til et andet af de danske universiteter. Hvis fonden var underlagt tilsyn fra Civilretsdirektoratet, ville dette komme ind i billedet i sådanne situationer. Fonden er imidlertid (foreløbig) ikke underlagt direktoratet, og man må derfor på anden måde vise omverdenen, at fundatsen vil der blive værnet om af institutioner, der nyder samme almene tillid som Civilretsdirektoratet, og som må antages at ville føre en lignende konservativ politik på dette felt som vanligt i direktoratet. Folk har jo ydet deres gaver og testamenteret til fordel for fonden i tillid til den fundats, de havde kendskab til på dispositionstidspunktet.

Man har i denne sammenhæng i fundatsen valgt at give Dansk Ægyptologisk Selskab, Carsten Niebuhr Instituttet, Glyptoteket, Nationalmuseet og Dansk Industri samme stemmevægt. Væsentligt er det, at en afgørelse om ændring af fundatsen alene kan ske efter indstilling fra bestyrelsen, og at der skal være flertal for at følge indstillingen blandt institutionerne.

Ad § 9: Opløsning af fonden kan der blive tale om, hvis midlerne viser sig utilstrækkelige til at realisere målet, og det samme gælder, hvis der måtte være andet til hinder for at nå målet. Man kunne måske forestille sig, at faget helt ophørte som undervisnings- og forskningsemne ved de danske universiteter. Proceduren, som skal følges ved opløsning, svarer til proceduren efter § 8 ved ændring af fundatsen. I tilfælde af opløsning foreskriver fundatsen, at den bestyrelse, der virker op til opløsningstidspunktet, skal drage omsorg for at foretage en total udlodning af restaktiverne til de formål, der er nævnt i § 3.

^ Op
Papyrus' arkiv
< Dansk Ægyptologisk Selskab