|
Redaktionelt
English Abstracts Om forfatterne Boganmeldelser Siden sidst Kolofon |
|
|
Bagside: Udsigt over udgravningsområde i Pi-Ramesse. Foto Edgar Pusch. |
RedaktioneltDÆS fejrede i november måned sit 25 års jubilæum ved et vellykket arrangement. Hvad der begyndte som et personligt overlevelsesprojekt for formanden, Torben Holm-Rasmussen, har vist sig at være et levedygtigt og blomstrende selskab, som yder en service og giver oplevelser til et meget stort antal mennesker. Selskabets mål og aktiviteter er nu klart defineret og er blevet yderligere beriget ved oprettelsen af Dansk Ægyptologisk Forskningsfond, som skal støtte dansk ægyptologi. Papyrus har med dette nummer fået et nyt, moderne layout. Ved at gøre det muligt også at købe bladet i museumsboghandler håber vi at kunne nå ud til en endnu videre kreds af interesserede (som naturligvis er særdeles velkomne til at melde sig ind i selskabet!). Dette jubilæumsnummer trykkes i farver, og det håber vi at kunne fortsætte med. I artiklerne stræber vi efter at kunne formidle forskning på et niveau, der gør den tilgængelig for læsere, der ikke nødvendigvis selv er specialister. De tysk/østrigske udgravninger i Pi-Ramesse i deltaet er netop i dette efterår kommet i fokus på grund af en stump af en kileskrifttavle fra Ramses IIs diplomatiske arkiv. Edgar Pusch beskriver i en dugfrisk rapport arbejdet med at udforske en del af byen med magnetiske målinger, hvorved mure og fundamenter, der er usynlige på jordens overflade, kan aflæses på en computerskærm, og vi følger den spændende proces det er ved arkæologisk udgravning at undersøge, om fortolkningen af skærmbilledet var korrekt. Papyrus’ læsere får som de første mulighed for at placere kileskrifttavlen i dens arkæologiske sammenhæng. Tine Bagh og Paul John Frandsen valgte til dette nummer den farverige udsmykning fra et nubisk gravkompleks fra tiden lige inden Nye Rige. Redaktøren bidrager selv med en gennemgang af de noget oversete fund fra Maiherperis grav i Kongernes Dal, hvoraf mange her for første gang publiceres i farve. Bo Dahl Hermansen er aktuel med en præsentation af museumssituationen i Irak og landets oldtidsminder som politisk propaganda. En lignende problematik berøres også af Torben Holm-Rasmussen i hans gennemgang af ægypternes egen holdning til deres fortid og dem, der har forvaltet den gennem tiden - et emne, som han allerede talte om på seminaret i november. I vores faste rubrik "Siden sidst" forsøger vi at give kortfattede oplysninger om et bredt udvalg af emner med aktuel interesse: nye opdagelser i felten, museers nyanskaffelser, ændringer i forhold for rejsende i Ægypten samt udstillinger og andre arrangementer i Europa. Oplysninger hentes i arkæologiske tidsskrifter, fra udsendte medarbejdere eller fra internettet. Redaktionen modtager gerne henvendelser fra læsere, der er faldet over noget interessant, som vi kan delagtiggøre andre i. LM Resuméer
Tine Bagh and Paul John Frandsen, Kerma -
dødekult i Nubien Bo Dahl Hermansen, Den største tragedie i
arkæologiens historie? Torben Holm-Rasmussen, Kampen om faraonerne
– ægyptologi mellem vestlig imperialisme og ægyptisk nationalisme. Lise Manniche, Maiherperis gravudstyr Graven blev opdaget for et århundrede siden. Den indeholdt udover et sæt kister, fremragende stykker kunsthåndværk såsom læderarbejde, personlige smykker, fajance og glas. Mange af disse vises her i farver for første gang. Maiherperis mystiske karakter sættes på plads i samtiden. Edgar B. Pusch, Hittitisk arkitektur i
Ramsesbyen? English Abstracts
Tine Bagh and Paul John Frandsen, ‘Kerma –
funerary cult in Nubia’ Bo Dahl Hermansen, ‘The greatest tragedy in
the history of archaeology?’ Torben Holm-Rasmussen, ‘The struggle for the
pharaohs – Egyptology between western imperialism and Egyptian nationalism’ Lise Manniche, ’The tomb equipment of
Maiherperi’ Edgar B. Pusch, ’Hittitte architecture in
Pi-Ramesse?’ Om forfatterneTine Bagh, cand. phil., PhD, er amanuensis ved
Carsten Niebuhr Instituttet. BoganmeldelserTorben Holm-Rasmussen I 1980 skrev TH-R en bog for Berlingske Forlag med en identisk titel, en lille uprætentiøs sag i paperback med sort/hvide illustrationer, som gav en glimrende indføring i emner, der vægtede de forskellige aspekter af den gamle kultur ligeligt. Politikens Forlags nye bog er indbundet og luksuriøst og tidssvarende udstyret med utallige farvebilleder og med flittig brug af de så populære temabokse, der på den ene side fragmenterer læserytmen, på den anden gør det muligt at give flere detaljer om udvalgte emner. I teksten er indsat talrige kildetekster, omskrevet af forfatteren. Redaktionen er forestået af Mette Viking, der også har bidraget med nogle sider om underverdensbogen Amduat. Det er tankevækkende, at der ikke findes nogen gloser i det ægyptiske sprog for historie, kunst og religion, de tre sider af den ægyptiske kultur, der er mest iøjnefaldende, og som også afspejles i den opdeling af faget, der dyrkes på universitetsniveau, selv om emnerne naturligvis overlapper i betragtelig grad. Man aner, at forfatterens egentlige ærinde har været myter og religion, hvor han (klogeligt) i vid udstrækning støtter sig til de overvejelser, der har været fremsat primært af Erik Hornung og Jan Assman, hvis bøger har været på pensumlisten hos forskellige årgange af ægyptologistuderende. Hovedparten af bogen (s. 162-313) siderne udformet som et gudeleksikon. Som helhed er dette afsnit en velformuleret præsentation for danske læsere af et vanskeligt tilgængelige emne. Den historiske del (s. 1-161) er som traditionel historieskrivning, hvor kongerne tillægges personlige motiver (som vi sjældent ved noget som helst om), uden megen diskussion af kildematerialet og i visse tilfælde uden opdatering med nyere forskningsresultater (for eksempel mht. den vigtige rækkefølge af kongerne i 1. dynasti, hvor et seglaftryk publiceret i 1996 fastslår at Narmer blev anset som den første). Man kunne påtale den ofte gentagne omtale af Lisht som værende hovedstaden i 12. dynasti - der er ikke fundet nogen utvetydige beviser på, hvor præcis den fra tekstkilderne kendte by It-Tawi egentlig lå. I betragtning af, hvor meget det gamle Ægypten har at byde for øjet, er det beskæmmende, at kunst og arkitektur er reduceret til blot to sider for henh. Gamle Rige, Mellemste Rige og Nye Rige-ptolemæertid (med enkelte andre henvisninger rundt omkring i teksten). Bogens titel giver en forventning om en lidt mere omhyggelig præsentation af dette emne, således som det også var tilfældet i forfatterens tidligere bog. Kildehenvisningerne til billederne er noget mangelfulde. I tilfældet med de billeder, der tilskrives Carsten Niebuhr Instituttet, ligger rettighederne hos diasforlaget, der udgav billedserien. Bogens stregtegninger er anonyme. Sussi Bechs syv rekonstruktioner er udført med hendes sædvanlige skarpe øje for korrekte detaljer. Til slut nogle bemærkninger i småtingsafdelingen, da bøger af denne type ofte ender med at danne præcedens for retskrivning på populært niveau. Forfatteren har en sær forkærlighed for ordet "såkaldt", undertiden anvendt med rette, men i talrige tilfælde overflødigt og til tider absurd (vi møder adskillige "såkaldte skrivere"). Man kunne ønske en klarere præcisering af, at akhet og peret i praksis ikke var henh. oversvømmelses- og tørkeperiode, og at Thebens store gud ikke var Amon men Amon-Ra. Mandrake hedder alrune på dansk, og det var ikke spelt, men emmerhvede, de gamle ægyptere dyrkede. Ordet "bark" er ikke velegnet til at betegne den ægyptiske masteløse hellige båd (i fgl. den nye danske ordbog betegner det et skib med tre el. flere master og med råsejl på alle undtagen den agterste mast). Udkraget hvælv er nok en bedre dansk betegnelse for pyramidernes loftskonstruktion end kragehvælving. "Falske døre" (i stedet for skindøre) synes uudryddelige i den danske faglitteratur. I disse tider, hvor markedet bugner af
engelsksprogede og oversatte bøger om det gamle Ægypten, er det prisværdigt, at
Politikens Forlag støtter dansk ægyptologi ved at udgive en bog af en dansk
ægyptolog. Hvis den faglige kvalitet opretholdes, kan denne tendens kun være til
gavn for læsere, forlag og forfattere. Ægyptisk krimier Alle har en faible. Flere af os har mere end en. Så er det tilfredsstillende, når man kan kombinere et par af dem. Hvis du, kære læser, for eksempel er interesseret i Ægypten og samtidig har en kriminel tendens, ville det så ikke være vidunderligt at kunne dyrke begge laster på en gang? Det er der mulighed for. Og nej - det gælder ikke indbrud på Glyptoteket! Det drejer sig om Lauren Haneys serie om politiofficeren Bak, udstationeret i Buhen som disciplinærstraf for en (indtil bd. 7) kun dunkelt antydet forseelse. Vi er i Hatshepsuts regeringstid, og i Buhen sker dystre ting. Plottene er gode: det er ikke blot simpel kriminalitet men også politiske forbrydelser med betydning for denne - på overfladen harmoniske - men i virkeligheden turbulente periode, hvor vor helt, Bak, og hans loyale medjay'er selvfølgelig er medvirkende til at forhindre diverse politiske katastrofer. Beskrivelsen af miljøet er godt: man føle støvet på sin hud og lugte de lugte man også lugter i en ægyptisk landsby i dag: sved, mad og alskens affald - fra både mennesker og dyr; dertil detaljer (der ikke keder) om møbler, husgeråd, mad, klæder, våben m.m.m. Det er ikke så meget Bak, der er hovedpersonen, som den ægyptiske dagligdag. Personerne er sympatiske og troværdige, både de gode og de onde. Et meget positivt træk er, at forfatteren anvender de ægyptiske navne for lokaliteter og ikke de anakronistiske græske eller endnu værre de moderne (f.eks. Waset i stedet for Theben, Kemet i stedet for Ægypten). Dertil kommer at bøgerne er udstyret med kort med både de antikke og de moderne navne, s uindviede læsere ikke er helt fortabt, samt liste over diverse guder. Oven i alt dette har jeg ikke registreret faktuelle fejl. Vi har altså en forfatter, der både er fagligt velfunderet og kan skrive medrivende. Lauren Haney er et pseudonym for ægyptologen Betty Winkelman. Længere omtale af forfatterskabet i KMT 14/1, 2003, 76-82. Der er indtil nu følgende titler fra hendes hånd fra forlaget Avon: The Right Hand of Amon, 1997; A Face Turned Backwards, 1999:; A Vile Justice, 1999: A Curse of Silence, 2000; A Place of Darkness, 2001; A Cruel Deceit, 2002; Flesh of the God (prequel), 2003; A Path of Shadows, 2003. "Bogpusheren på Rådhuspladsen" (Politikens Boghandel) skaffer alt. Skulle ens vej falde forbi London, er der Murder One Bookshop, 71 Charing Cross Road. PS: Advarsel: Hold jer langt væk fra Paul
Dohertys ægyptiske Mysteries. De er for langt ude; men læs gerne hans bøger fra
middelalderens England (især dem om Brother Athelstan). Det er nemlig hans
gebet. Siden sidstKommer senere Papyrus udgives af Dansk Ægyptologisk Selskab Hjemmeside DÆS e-mail Papyrus e-mail Bestyrelse Papyrusredaktion Grafisk medarbejder Tryk Eftertryk kun tilladt med skriftlig tilladelse fra redaktion og forfattere. ISSN 0903-4714 |
