23.1 juni 2003 B. Dahl Hermansen, Puntland: En stat med fortid? En stat med fremtid? P. Esser, Den ægyptiske kunsts egenart og permanens A. Lerstrup, Fortællinger fra faraos hof E. Warmenbol, Tatovering i det gamle Ægypten L. Manniche, Det ægyptiske museum 1902-2002 L. Manniche, Amenophis III og Merenptah: et nyt museum A. Bettum og P. Steiner, De ægyptiske samlinger i Oslo og Bergen Spørg Papyrus Resuméer

Forsideillustration: "Dødekonkubine" af blå fajance ca. 2000 f.Kr.(Fra Nofret die Schöne, München 1984, no. 65). (til Warmenbols artikel).

Redaktionelt English Abstracts Om forfatterne Boganmeldelser Siden sidst
Bagsideillustration:  Detalje med Anubis-standard fra Amenophis IIIs dødetempel (til Lise Manniches artikel).

Redaktionelt

Dette nummer af Papyrus kommer lidt tidligere end normalt. Det skyldes praktiske forhold omkring fremtidig udsendelse af girokort i første halvdel af året kort efter, og ikke før, den årlige generalforsamling i slutningen af januar. Det er tanken yderligere at fremrykke Papyrus således at medlemmerne sluttelig vil kunne forvente deres blad ikke senere end henh. april og oktober. Det burde, om alt går vel, også sætte os i stand til at udsende Papyrus 2003/2 op til jubilæet i november. Papyrus-redaktionen forsøger at få denne overgang til at foregå gradvis.

Landet Punt er pludselig begyndt at dukke op i medierne. Som ægyptolog spidser man ører, går (som man jo automatisk gør nu om dage) ind på nettet og søger under "Punt". Puntland synes nu at være et begreb, man skal tage stilling til. Skaberne af Puntland forklarer ikke baggrunden for deres valg af navn, men det kan næppe skyldes tilfældigheder. Bo Dahl Hermansen redegør for situationen omkring landet Punt før og nu. Peter Esser har studeret den ægyptiske kunsts egenart i forbindelse med en opgave på hovedfagsstudiet, og det kom der nogle originale betragtninger og illustrationer ud af. Annette Lerstrup har taget fat i en af de klassiske tekster, der har både litterære og historiske implikationer. Sussie Bech har illustreret beretningerne med sit sædvanlige skarpe blik for korrekte detaljer.

Under et besøg på en udstilling i Belgien sidste år faldt redaktøren over Eugène Warmenbols katalogbidrag, der drejede sig om tatovering. Ganske vist er materialet fra Ægypten sparsomt, men nok til at vise, at den slags permanent kropsudsmykning også eksisterede dengang. Man har til og med for nyling fundet de instrumenter, der belv brugt til dette kosmetiske indgreb. Under to besøg i Ægypten denne vinter blev redaktøren yderligere inspireret til to bidrag om aktuelle emner: festlighederne i anledning af Cairo-museets 100-års jubilæum og åbningen af det nye museumsområde, hvor Merenptah byggede sit dødetempel med delvis anvendelse af materiale fra sin forgænger Amenophis IIIs dødetempel. I skandinavisk regi gør vi opmærksom på to små ægyptologiske samlinger i Norge i henholdsvis Bergen og Oslo, skrevet af A. Bettum og P. Steiner, sidstnævnte tidligere student på CNI.

I skrivende stund er forholdene i Mellemøsten kritiske. Kolleger har måttet udsætte eller afbryde deres udgravninger i for eksempel Jordan og Ægypten. En lille gruppe fra DÆS modtog beskeden om påbegyndelsen af aktiviteterne på en transistorradio, mens vi stod og så solopgangen på Sinai-bjerget i 2.500 meters højde om morgenen den 20. marts. Samme eftermiddag fløj vi (som planlagt) ud af Ægypten, hvor forholdene i de foregående 14 dage havde været fuldstændig rolige, om end med noget færre turister end normalt. Når dette blad udkommer, er situationen forhåbentlig mere afklaret. DÆS vil fortsætte sine rejseaktiviteter som planlagt, bl. a. med et krydstogt på Nasser-søen, ørkensafari og rejsen til Ethiopien i oktober.
LM

^ Op

Resuméer

A. Bettum og P. Steiner, De ægyptiske samlinger i Oslo og Bergen
These collections may be small, but nevertheless they form an inetresting contribution to the ubiquitous presence of Ancient Egypt.

^ Op

English Abstracts

Bo Dahl Hermansen, 'Puntland: a state with a past? A state with a future?' 
Following the recent creation of a state by the name of Puntland, the author outlines the background of this legendary country and the options for its future.

Peter Esser, 'Characteristics and perpetuity of Egyptian art' 
Much has been written about this subject, but this author adds some novel reflections on the peculiartites of Egyptian art and the treason why it lasted for a considerable amount of time.

Annette Lerstrup, 'Tales of wonder from the royal court. Papyrus Westcar (P. Berlin 3033)'
A very literal translation of a well-known tale conveys the style of Egyptian narrative, with the author's comments and original illustrations by Sussi Bech.

Eugène Warmenbol, 'Tattooing in Ancient Egypt'
Though the material is not abundant, it remains a fact that body tattooing was practised in Ancient Egypt. The role of the god Bes, one of the few designs used, is crucial to an understanding of this practice.

Lise Manniche, 'The Egyptian Museum Cairo 1902-2002'
A report on the celebrations on the occasion of the 100^th anniversary of the Egyptian Museum Cairo.

Lise Manniche, 'Amenophis III and Merenptah: a new museum'
This 'on site' museum is the first of its kind in Egypt, demonstrating the best possible way to exhibit the fragmented remains of two once important mortuary temples at Thebes.

Anders Bettum and Pål Steiner, 'The Egyptian collections in Oslo and Bergen'
These collections may be small, but nevertheless they form an inetresting contribution to the ubiquitous presence of Ancient Egypt.

^ Op

Om forfatterne

Andreas Bettum er faglig ansvarlig for Universitetets kulturhistoriske museer i Oslo.
Bo Dahl Hermansen er forskningsadjunkt på CNI.
Annette Lerstrup er cand. phil. i ægyptologi.
Peter Esser er cand. scient. i biologi og overbygningsstuderende i ægyptologi ved CNI.  
Lise Manniche, mag. art. og PhD, er pt forskningslektor på CNI.
Pål Steiner er pt videnskabelig assistent på Bergen Museum og tidligere student på CNI.
Eugène Warmenbol underviser i ægyptologi på Université Libre de Bruxelles og Institut d'Art et d'Archéologie de Bruxelles og har deltaget i flere ekspeditioner i Ægypten.

^ Op

Boganmeldelser

The Illustrated Guide to the Egyptian Museum in Cairo. The American University in Cairo Press 2001. 632 pp. med ills. LE 120.

Nu foreligger der et rigt illustreret håndkatalog til det ægyptiske museum i Cairo. Indbindingen er solid og formatet bekvemt, som en god guide skal være det. Den er illustreret med umådeligt mange fotografier af fornem kvalitet. Bogen gennemgår museet etage for etage, rum for rum. I stueetagen præsenteres materialet derfor nogenlunde kronologisk. Det lykkes dog ikke altid at overholde kriterierne, og det virker som om nogle af billederne er blevet anbragt i layoutet, inden teksten har været gennemarbejdet. På første sal er genstandene hovedsagelig disponeret efter emne. Imellem de enkelte afsnit er der historiske resuméer. Nyttige små planer holder den besøgende orienteret om, hvor i bygningen man befinder sig. Der er forslag til en gennemgang for dem, der har meget travlt, og der er en nyttig indholdsfortegnelse over de omtalte genstande med fotografier i frimærkestørrelse. Kataloget afsluttes med en ordliste, en kort bibliografi (der nok burde have været revideret for engelsksprogede læsere) og et ganske fyldigt indeks.

Teksten er forfattet af italienske ægyptologer, og den er klar og fyldestgørende. De enkelte genstande, der præsenteres i detaljer, har de nødvendige faktuelle oplysninger såsom materiale, mål, fundsted og/eller udgraver og dato. Havde der ovenikøbet været inventarnumre, ville det have været et ekstra plus. Det findes som bekendt i Glyptotekets håndkataloger, så hvorfor ikke her? Enkelte italicismer er blevet hængende i den engelske udgave, men generelt må det siges, at man i dette katalog får en virkelig brugbar guide, som man også kan have glæde af at læse og se i derhjemme.

Hidden Treasures of the Egyptian Museum. One Hundred Masterpieces from the Centennial Exhibition. The American University in Cairo Press 2002. 82 pp. med ills. LE 100.

Dette er en populær publikation i anledning af særudstillingen i Cairo-museet (se ovenfor s. 00) Fotografierne ved Kenneth Garrett (i farve) er af høj kvalitet, men ofte taget i skæve vinkler og som udsnit. Teksten er af Zahi Hawass. Den består af en kort beskrivelse af baggrunden for udstillingen og af nogle af de nyere udgravninger, der fremdrog en del af genstandene (s. vii-xxvii) fulgt af et rids af museets historie (s. xxviii-xxix). Derpå følger en kort gennemgang af Ægyptens historie (s. 1-82) med illustrationer af nogle af de udstillede genstande. Det egentlige katalog består af disse billeder og deres summariske undertitler, der identificerer genstanden, oplyser om materiale, mål, tid, fundsted og (visse tilfælde) inventarnummer. Det er en meget appetitlig ledsagende bog til en meget udsøgt udstilling, men som håndkatalog er bogens anvendelighed noget begrænset.

Archaeology Museum. Bibliotheca Alexandrina. The Supreme Council of Antiquities 2002. 142 pp. med ills. LE ca. 100.

Dette er endnu en af de lækre publikationer i kølvandet på festlighederne i Ægypten i 2002. Fotografierne ved Christoph Gerigk er glimrende og sobre. Forskellige forfattere står for de enkelte kapitler med Zahi Hawass som ophavsmand til forord, indledning og faraonisk tid (s. 5-41). Resten af bogen er helliget byen Alexandria, biblioteket, nyere udgravninger, kunst, et solur og papyri samt kapitler om koptisk kunst og islamiske oldsager. Som i den forrige bog begrænser egentlige katalogtekster sig til billedernes undertekster, idet der ingen henvisninger er til genstandene i resten af bogen. Disse undertekster er ikke ganske fejlfri, mest markant i gengivelsen af navnene på de afbillede personer. Omhyggelige og gennemtænkte undertekster ville have gjort bogen betydeligt mere interessant end den er nu med sin generelle gennemgang af emner, der er set bedre behandlet andetsteds.
LM

Mark Smith, On the Primaeval Ocean. CNI Publications 26 [= The Carlsberg Papyri 5]. København 2002. 576 s., 14 pl. 498 kr.
Hvordan er denne verden opstået? Det var et yndet emne for præsternes spekulation. De ældste forestillinger findes i Pyramideteksterne,  og lige til slutningen af den ægyptiske kultur optog dette store tema de lærde præster. Denne bog er en indgående publikation af en fragmentarisk demotisk tekst om netop dette emne. Papyrussen, som desværre er  i mange stumper og stykker,  daterer forfatteren til begyndelsen af det 2. årh. e. Kr. Den stammer oprindelig fra tempelbiblioteket i Tebtunis i Fayum-oasen. 25 større og mindre stykker findes i papyrussamlingen på Carsten Niebuhr Instituttet (Papyrus Carlsberg 207), mens 21 stykker er i Firenze og 2 i New Haven.  Forfatteren bestemmer teksten som en såkaldt sammensat  skabelsesberetning  (composite cosmogony),  da den forener ideer og motiver fra en række lokale traditioner. Urhavet Nun tillægges en særlig vigtig rolle, som efter foratterens mening skyldes den fremtrædende betydning vand havde i Fayum-oasen. Interessant er også beretningen om et oprør mod solguden. Han søger tilflugt i Fayum og kravler op på ryggen af sin mor. Hun stiger derefter op og adskiller derved himlen fra jorden. Mark Smiths bog er en meget grundig tekstpublikation, som først og fremmest vil interessere demotikere.
TH-R

Leif H. Hjärre, Resan med Ramses. Carlssons 2002. 283 s. 290 sv.kr.
Den svenske amatørægyptolog Leif Hjärre har skrevet en meget levende rejseberetning om Ægypten. Det er Ramses II som optræder som cicerone, og meningen er, at man besøger en række steder, hvor Ramses har manifesteret sig med byggeaktiviteter eller som går tilbage til ramessidetiden. Beretningen starter i nord og ender med Abu Simbel i Nubien.
TH-R

Bridget McDermott, Nøgle til de ægyptiske hieroglyffer. Samleren, København 2003. 176 s., talrige ill., 268kr.

Der findes adskillige bøger på f. eks. engelsk eller tysk, der giver en indføring i hieroglyflæsning for amatører.* De er alle i forskelligt udstyr og holder forskellig sværhedsgrad. Bridget McDermotts bog er sidste skud på stammen, og den adskiller sig fra de øvrige først og fremmest (udover at være på dansk) ved at være illustreret i fuld farve og have et meget gennemtænkt layout. Eneste kritik af dette skal være, at nogle af billederne er lidt uheldigt beskåret. Nyt er det også, at forfatteren bruger den ægyptiske kultur til at forklare valget af hieroglyfiske tegn, og desuden belyser sider af ægypternes dagligdag netop ved hjælp af disse tegn. Dermed kommer de fine illustrationer til at udgøre en integreret del af indføringen i skriftsystemet – de er ikke blot med som staffage.
________
* F. eks. J. og L. Scott, Hieroglyphs for Fun, New York 1974; B. Watterson, Introducing Egyptian Hieroglyphs, Edinburgh 1987; K.-Th. Zauzich, Hieroglyphen ohne Geheimnis, Mainz 1980;H. Wilson, Understanding Hieroglyphs, London 1993; M. Collier og B. Manley, How to read Egyptian, London 1998.

Dette fylder de første 149 sider af bogen, og det er underholdende og udbytterig læsning. Den "tunge" del om den ægyptiske grammatik optager blot 12 sider, fulgt af 3 sider eksempler på oversættelser og 7 sider ordliste. Man skal altså ikke egentlig forvente at kunne læse hieroglyffer, når man har vendt den sidste side, men den opmærksomme læser vil have fået en glimrende introduktion og vil kunne genkende adskillige titler og faste vendinger på monumenterne.

Den danske oversættelse er af Rikke Jensen, der i tre semestre har undervist i middelægyptisk på Åbent Universitet, og den er dermed i gode hænder. Visse småfejl i den engelske udgave kunne have været rette op i den danske, f. eks. (s. 38-9) identifikationen af Øvreægyptens heraldiske plante som lotus (botanikerne er usikre, men går ind for en form for lilje) og (også på s. 38) den noget upræcise lokalisering af de to heraldiske søjler i Karnak i den botaniske have. Yderligere kan nævnes inkonsekvent brug af retsskrivning som f. eks. Tutankhamon/Tuthankhamon, Re/Ra, Beni Hassan/Beni Hassen, seglet for seglen, samt ukritisk brug af ordet "symbol", hvor der burde stå "tegn". Desuden er der en umådeholden brug af store bogstaver og rester af engelsk kommasætning og apostrof. Uanset disse sjuskefejl burde bogen kunne blive til stor fornøjelse for alle, der interesserer sig for det gamle Ægypten.
LM

Siden sidst

v. Annette Kjølby

Antikvitetstjenestens nyoprettede Afdeling for Udenlandske Arkæologiske Missioner har indført nye regler for arkæologisk arbejde i Ægypten. De nye regler indebærer bl.a., at der i de næste ti år ikke vil blive givet nye udgravningskoncessioner til arbejde i området fra Giza til Abu Simbel. I dette område vil det kun være muligt at få koncession til udførelsen af restaurerings- og bevaringsarbejde, arkæologiske recognoseringer, dokumentering og epigrafisk arbejde. Med andre ord skal der fokuseres på bevaring, restaurering og registrering af allerede udgravet materiale, før der bliver givet tilladelse til nye udgravninger i området. Det vil være muligt at få tilladelse til nye udgravninger i de dele af landet, som ikke har været udsat for lige så stor interesse i tidligere tider, nemlig i den vestlige og østlige ørken samt i Deltaet. I de nye regler er det imidlertid krævet, at det arkæologiske arbejde publiceres senest fem år efter arbejdet er færdigudført, hvilket må siges at være en opstramning i forhold til tidligere procedurer. Hvis dette ikke overholdes, vil det ikke være muligt for udgravningslederen eller den institution, som står bag projektet, at få nye koncessioner i fremtiden.

(De nye regler kan ses i: The SCA Announces New Regulations for Foreign Missions Working in Egypt. KMT 13/4, 22-24).

Under udgravninger af Bastet-templet har et tysk udgravningshold under ledelse af C. Tietze fundet en kolossalstatue af en royal kvinde. Indskrifter på rygstøtten med Ramses IIs navne, samt sammenligning med en statue i Akhmim, tyder på at statuen forestiller Meritamon, datter af og dronning til Ramses II. Statuen, som er udført i lyserød granit, har formodentlig været omkring 11 m høj.

(Digging Diary 2001-2002, I Egyptian Archaeology 21, 2002, s. 31 + forside; NB! Dette er den samme statue som i SS 22/1 under "Nye kolosser" blev beskrevet som værende fra Zagazig, der ligger i umiddelbar nærhed af Bubastis).

Alain Zivie og hans medarbejdere har i klippen ved Bubasteion fundet endnu en grav fra Akhenatens regeringstid. Den tilhører en skatkammerskriver ved Atens tempel i Memphis. Navnet opgives dels som Ra-Hatiay ogdels som Raiay. På det ene tilgængelige billede er det tydeligt skrevet Hatia. Han var søn af en kongelig guldsmed Iuty og en fru Maya, som kunne være den Maya, der var Tutankhamons amme og hvis grav blev fundet i 1996 (se SS 2002/1). Graven har en åben gård og to kamre forbundet af en lille gang med geometrisk mønster i loftet. Det første kammer har to piller og en stele, halvt i relief, halvt bemalet, med Akhenatens og Nefertites kartoucher. Det andet rum er udsmykket i forsænket relief med detaljer modelleret i gips. Motiverne angår ikke blot Aton men også Osiris og andre guder. Der optræder også et barn, der, hvis hans mor var Tutankhamons amme, således er barnekongens fosterbroder. 

LM fra www.thotweb.com/actualites.php med henvisning til en artikel i Libération 12. marts 2003.

Syv grave for præster og embedsmænd fra det Ny Rige er blevet lokaliseret og undersøgt af arkæologer fra den ægyptiske antikvitetstjeneste. Gravene er opført i lersten og består alle af en indgang, en åben gård med gravskakt, og et kapel med hvælvet loft. Arkæologerne har fundet en pyramidespids fra en af gravene, hvilket viser at den som mange andre privatgrave fra perioden havde en spids pyramideoverbygning. Kalkstenspyramidionen er 37 cm høj og 30 x 30 cm ved basen. Den tilhører Thener, som var skriver i Ptah-templet. Man har desuden fundet en kalkstensstatue, som viser Thener knælende med hænderne løftet foran brystet i en bedende attitude.

I andre grave har man fundet skarabæer, fajanceamuletter, relieffer, offerborde, kalkstensstatuer og steler, og i den ene, en vis Ptahmoses grav, fandt arkæologerne i det vestlige af to gravkamre en stor del af en sarkofag dekoreret med en smuk scene, hvor gravejeren står foran dødeguden Anubis.

To af gravene tilhørte uidentificerede personer. Den ene kan på grundlag af en fajancekartouche dateres til Seti I. Skakten i denne gravs gård fører ned til seks klippekamre. Her fandt man en smuk terracottastatue af en knælende kvinde. I armene holder hun en kartouchelignende beholder dekoreret med en farvestrålende fisk med en lotusblomst i munden.

(www.sca.gov.eg) 

I 2000 lokaliserede S.J. Seidlmeyer og N. Alexanian fra Freie Universität, Berlin, pyramidebyen ved kong Snofrus såkaldte Røde pyramide (jf. SS 21/2). Bebyggelsen, som er en af to pyramidebyer, der blev grundlagt under kong Snofru, har dækket mindst 200 x 130 m. Den er endnu kun undersøgt ved hjælp af boringer, og disse viser, at den var beboet fra 4.- 6.dyn. og igen i Mellemste Rige. Hvorvidt den var delvis beboet i den mellemliggende periode, er endnu uklart. At beboelsen var i brug så længe har fået udgraverne til at foreslå, at Snofrus daltempel, som ikke er bevaret men ud fra fragmenter kan placeres i samme område som pyramidebyen, var et fokus for Snofrukulten i Mellemste Rige. Der findes dog også pyramider fra Mellemste Rige på Dahshur-plateauet. Derfor er det muligt at pyramidebyen kan være genanvendt i forbindelse med fx Amenemhet IIs pyramide.

I nekropolen syd for Snofrus knækpyramide har den tyske ekspedition desuden genudgravet en monumental stenmastaba tilhørende musikeren og præsten Ipi, som levede i 4. dynasti. Ipis mastaba er omgivet af mange mindre lerstensmastabaer, som ud fra arkitektur og keramik kan dateres til 4. og 5. dyn. Lerstensmastabaerne er anonyme, men tilhørte formodentlig folk som var tilknyttet kulten for kong Snofru.

(N. Alexanian og S. J. Seidlmeyer, 'Die Residenznekropole von Dahschur. Erster Grabungsbericht', MDAIK 58, 2002 1-28; for pyramiderne i Dahshur se endvidere Lehner 1997 Egyptens Pyramider, 101-107, 174-183).

Restaurering af statuebaserne i Ramses IIs tempel i Akhmim har ført til fundet af adskillige dekorerede kalkstensblokke, som var genanvendt i statuernes fundamenter. Blandt disse er blokke med typisk Amarna-udsmykning. De er alle del af et relief, som viser Atons stråler over et offerbord. Det foreslås at blokkene stammer fra et tempel opført i Akhenatons tidlige regeringsår. Andre blokke fra perioden er tidligere fundet i området, bl.a. genanvendt i en lokal moske. Akhenatons familie havde nære forbindelser til Akhmim, da hans bedsteforældre, dronning Tejes forældre, Yuya og Thuya, stammede herfra.

(Y. el-Masry, 'New Evidence for Building Activity of Akhenaten in Akhmim', MDAIK 58, 2000, 391-398)

Et unikt fund blev gjort i Abydos i 2001. En såkaldt "fødselslersten", som man har kendskab til fra tekster og afbildninger, blev fundet under udgravningen af borgmesterboligen i byen Wah-Swt, som stammer fra det Mellemste Rige. Udgravningerne af byen foretages af et kombineret udgravningshold fra Pennsylvania – Yale – Institute of Fine Arts, og er tidligere omtalt i Siden Sidst. Fødselslersten som disse blev af ægypterne kaldet meskhenet og tilbedt som en gudinde med samme navn. Ud fra tekster og afbildninger vides det, at det var almindeligt, at fødende kvinder i oldtidens Ægypten sad på hug med fødderne hvilende på sådanne magiske lersten. Den 35 x 17 cm store lersten fra Abydos er imidlertid den første fødselslersten, som er blevet fundet.

Lerstenens overside er eroderet, evt. som følge af brug. Den har formodentlig været bemalet ligesom undersiden og siderne. Motivet på undersiden viser en kvinde siddende med et nyfødt drengebarn. Foran hende ses en knælende kvinde, som muligvis er ved at modtage barnet, mens en anden kvinde bag den siddende holder en hånd på hendes ryg. Yderst i begge sider står en usædvanlig standard, bestående af en tilhugget træstamme med Hathor-hoved. Hathor er nært forbundet med moderskab og blev formodentlig påkaldt ved fødslen. Såvel Hathor-hovederne som kvinderne har turkisblåt hår, en farve som er forbundet med Hathor såvel som med guderne generelt. Dette får Josef Wegner til at foreslå at moderens og Hathors identiteter sammensmeltes i fødselsøjeblikket, på samme måde som en afdød person blev en Osiris.

Lerstenens sider er også dekoreret. Motiverne her minder om afbildningerne på de såkaldte magiske stave kendt fra grave i Mellemste Rige. Disse stave har typisk været fortolket som hjælpemidler ved den afdødes genfødsel, hvilket bekræftes af tilstedeværelsen af nogle af de samme motiver på fødselslerstenen. De afbildede figurer er bl.a. solgudens beskyttere, samt en ørkenkat (serval), som er nært forbundet med Re og måske skal opfattes som en inkarnation af solguden selv. Motiverne skal muligvis forstås som en overførelse af den mytiske beskyttelse af den nyfødte solgud til det nyfødte barn. At der var behov for beskyttelse af de nyfødte indikeres alene af fundene fra Wah-Swt selv, hvor adskillige nyfødte er fundet begravet i husenes inderste dele.

Fødselslerstenen blev fundet i en del af borgmesterboligen, som blev meget renoveret i 13. dynasti, og som tilsyneladende var forbundet med kvinder. Der er bl.a. fundet flere lerforseglinger med navnet på en kongedatter, Reniseneb, som tilsyneladende boede i huset i anden del af 13.dyn. og formodentligt var gift med den daværende borgmester. Hvorvidt hun var fødselslerstenens ejer vides dog ikke.

(J. Wegner, 'A decorated birth-brick from South Abydos' Egyptian Archaeology 21, 2002, 3-4).

De tidligste konger af Ægypten blev begravet i Abydos. Deres monumenter bestod såvel af selve graven som af en såkaldt dalbygning, som i starten blev opført i forgængeligt materiale, men senere blev opført som en lerstensbygning med nichefacade, som det kendes fra kong Khasekhemuis såkaldte Shunet el-Zebib fra slutningen af 2. dynasti. En ikke tidligere kendt dalbygning er nu fundet under en magnetisk rekognescering udført af T. Herbich i området sydøst for den moderne landsby Deir Sitt Damiana. Den nye dalbygning er den mindste man har kendskab til. Udgravninger af bygningen viser, at den har nichefacade, nordlig og sydlig indgangsport, og en indre kultbygning. Keramikken og arkitekturen antyder, at bygningen blev opført i 1. dynasti eller kort tid før. Dermed kan den vise sig at være en af de tidligste dalbygninger.

(Digging Diary 2001-2002, Egyptian Archaeology 21, 2002, 28)

Udgravninger i Amenhotep IIIs dødetempel på den thebanske vestbred har, som allerede nævnt i SS 22/1, afdækket dele af to kolossalstatuer, som flankerede templets anden pylon. Fragmenter af den ene statue har været kendt siden det 18. århundrede, men er først nu blevet nærmere undersøgt i forbindelse med Det tyske arkæologiske Institut i Cairos arbejde under ledelse af H. Sourouzian. Syd for resterne af denne statue har udgraverne desuden fundet armen fra endnu en kolossalstatue. Statuerne er ligesom dødetemplets noget mere kendte statuer, Memno-kolosserne, lavet af rød kvartsit. Ligesom Memnon-kolosserne har den nyudgravede kolossalstatue desuden en mindre figur af en dronning ved siden af kongens ben. I højden kan de nye statuer dog ikke måle sig med Memnon-kolosserne: Mens de sidstnævnte var ca. 21 m høje, har de nye "kun" en anslået højde på 12 m.

(H. Sourouzian, 'New Colossal statues at Kom el-Hettân', Egyptian Archaeology 21, 2002, 36-37; de nye kolosser er således ikke ligeså store som Memnonkolosserne, modsat oplysningerne fra Thotweb citeteret i SS 22/1).

Plyndringerne af de thebanske kongegrave, der resulterede i den berømte retssag under Ramses IX (omkring 1110 f. Kr.), kan nu yderligere belyses takket være arbejde udført af det tyske arkæologiske institut i Cairo under ledelse af Daniel Polz. Nubkheperre Intef (1640-1635 f. Kr.), en af de sidste konger i det 17. dynasti, kendes fra denne retssag, hvor det beskrives, hvordan røverne var på vej ind i graven: "Pyramiden tilhørende kong Nubkheperre, søn af Re Antef, blev fundet i en tilstand, hvor tyvene var i færd med at bryde ind, idet de havde lavet en tunnel på 2½ alen på dens nordside fra det ydre kammer af den klippegrav, der tilhører afdøde offerinspektør Iury fra Amon-templet. Den var intakt, for det var ikke lykkedes tyvene at trænge helt ind i den." Resterne af pyramiden er nu blevet lokaliseret i den sydlige ende af Dra' abu el-Naga' i den thebanske nekropol umiddelbart neden for Shuroys grav (TT 13). Dens base måler 11 m, og da vinklen er 65-68 grader, har den derfor været omkring 13 m høj, kronet med en pyramidespids af kalksten eller sandsten. Pyramiden var bygget af soltørrede mursten. En skakt og en mur er også lokaliseret. Det var dog resterne af et gravkapel ved siden af, der antydede hvem ejeren af pyramiden var, for det tilhørte en af kongens højtstående embedsmænd, der anbragte sin herskers kartouche i sin grav. Her blev også fundet rester af en kongestatue.

Nubkheperres pyramidegrav blev endeligt plyndret i 1827, og kisten kom til British Museum, dog uden nøjagtig oplysning om, hvor den var fundet. Papyrus Abbott beskriver tunnelen mellem TT 13 og pyramiden, men da TT 13 blev identificeret i 1924, søgte man ikke efter tunnelen – måske fordi papyrus Abbotts skriver lavede en lille fejl i navnet og i farten læste fjeren shu som sivbladet i.

I papyrus Abbott er betegnelsen for Nubkheperres gravmonument pa mer – det ord, der egentlig anvendes for pyramide, men som i forbindelse med gravrøversagen er blevet fortolket mere generelt som "grav". Denne opfattelse bør ifølge Polz nu tages op til revision, da der her reelt er tale om en pyramide. Det har nogle interessante implikationer. Spørgsmålet er, hvorfra Nubkheperre fik inspirationen til sin pyramide? Han stammede fra det thebanske område og har ikke nødvendigvis været på sightseeing i Giza og Sakkara. Det er mere sandsynligt, at han i sin hjemegn havde set en pyramide. Dette kunne have været den pyramide, der ifølge tidligere rekonstruktioner kronede den massive "kasse", der er centrum for Mentuhoteps gravmonument og klippetempel i Deir el-Bahari. Denne overbygning er senere blevet tænkt rekonstrueret som en mastabaform af Dieter Arnold. Ifølge Polz var Arnold dog stadig åben for nye ideer, og det må man sige, at han er blevet præsenteret for nu. En foreløbig rapport om de tyske udgravninger, som også afslørede forskellige spor af thebanske privatgrave, forventes i Mitteilungen des deutschen archäologischen Instituts senere på året.

LM samtale med Polz Luxor marts 2003. Se også om udgravningerne i Egyptian Archaeology 22, 2003, s. 12-15 og på www.archaeologie-online.de 

Ifølge oplysninger fra Helena Jaeschke, medarbejder ved Hierakonpolis-udgravningerne, har ekspeditionen fundet rester af den tidligste ægyptiske stenstatue. Det drejer sig om 515 små fragmenter af kalksten, hvoraf nogle gengiver de karakteristiske næsefløje og udborede næsebor og skuldre af en statue i legemsstørrelse fra omkring 3600 f. Kr. Så fragmentarisk det end er, er dette et ganske usædvanligt fund, der rykker rundskulpturens historie flere århundreder tilbage. 

(LM Cairo december 2002. Se også kort omtale i Nekhen News 13, Fall 2001, s. 6 og bagomslag.)

Robert J. Littmann fra University of Hawai og hans medarbejdere har indledt en undersøgelse af nogle af de gyldne mumier i Bahariya-oasen. De vil specielt tage sig af mumiernes helbredstilstand og blandt andet undersøge dem for forekomst af arterosklerose.

(LM Cairo december 2002).

Den ægyptiske antikvitetstjeneste har besluttet, at adgangsforholdene i templerne skal justeres, således at man kommer ind i dem fra den rigtige side. Ikke mere noget med at liste ind ad bagvejen i Edfu eller gå ind ad sidedøren i Luxor-templet. I Edfu er der anlagt en bred vej, der i en bue fører ind til templets forgård, og langs vestsiden er et "hospitality area" under opbygning, der synes at give mulighed for en eller anden form for opvisning eller show. I Luxor-templet er murerne ved at lægge sidste hånd på brolægningen foran gitterporten ved moskeen for enden af sfinxalléen, og der står allerede et skur til taskekontrollen. Ingen af disse faciliteter er dog endnu taget i brug. Visse steder, som f. eks. i Kom Ombo, vil det næppe være muligt at praktisere.

(LM Øvreægypten marts 2003).

Granitbruddene i Aswan med den ufuldendte obelisk er ved at gennemgå en radikal ændring af landskabet. Uden at vi egentlig havde bemærket det, havde der samlet sig en stor mængde mudder og jord i bunden af området, hvor man normalt bevæger sig op mod spidsen af den ufuldendte obelisk. Denne "gryde" er nu blevet tømt med det resultat, at området fremstår betydeligt mere dramatisk end tidligere med stejle klippevægge og de gamle stenhuggeres huggemærker, der er særligt tydelige i morgenlys. Under udgravningerne blev der fundet rester af havneanlæg samt graffiti med strudse.

LM Aswan marts 2003. Se kort omtale i KMT 13-4, 2002-3, s. 8.

Den ægyptiske antikvitetstjeneste under Zahi Hawass’ ledelse satser nu hårdt på at få ulovligt udførte oldsager tilbage til Ægypten. Først og fremmest beder de samtlige lande og institutioner om at returnere genstande, som er udført fra Ægypten siden 1983, hvor det blev ulovligt at udføre antikviteter fra Ægypten. Desuden skal alle genstande som ulovligt blev udført før denne tid også tilbageleveres. Endelig ønsker antikvitetstjenesten at alle vægfragmenter, som er blevet fjernet efter 1800 returneres til deres oprindelige position. Det gælder bl.a. fragmenter, som kan ses i de oprindelige rapporter men nu er fjernet.

Antikvitetstjenesten vil slå hårdt ned på de institutioner som ikke vil samarbejde. Således vil antikvitetstjenesten afbryde alle forbindelser med de museer og universiteter, som ikke samarbejder. De vil således ikke få tilladelse til at arbejde i Ægypten eller låne genstande fra Ægyptiske museer.

En aktiv indsats over for ulovlig udførsel af antikviteter er stadig påkrævet. Så sent som i april 2002 blev en mand på vej ind i England stoppet med ca. 1000 ægyptiske genstande, hvoraf mindst to tredjedele var ulovligt udført. Antikvitetstjenesten er derfor ved at lave en omfattende liste med fotografier af forsvundne genstande, som skal omdeles til museer såvel som til internationalt politi. Forhåbentlig vil en forøget indsats mod ulovlig handlen med antikviteter virke afskrækkende på de institutioner og private samlere, som stadig køber genstande uden at undersøge, hvorvidt de er ulovligt udført. Dette er den eneste måde at komme vandaliseringen af monumenter og plyndring af depoter m.m. til livs.

(Recovering Egypts Stolen Treasures, Interview med Z. Hawass. KMT 13/4 2000, 18-22)

Petriemuseet, University College London, har gennem de senere år fotograferet og registreret museets ca. 80.000 genstande i en database. Denne illustrerede database er nu tilgængelig via www.petrie.ucl.ac.uk, hvor man kan søge på genstandstype, materiale, fundsted, periode og museumsnummer. En lignende database over genstande fundet i pyramidebyen Kahun kan findes på www.kahun.ucl.ac.uk. Denne database samler genstande som i dag befinder sig i Petriemuseet og Manchester Museum. Samme adresse giver i øvrigt adgang til "virtual Kahun" en udmærket introduktion til denne spændende lokalitet.

(www.kahun.ucl.ac.uk; www.petrie.ucl.ac.uk)

NB! Oplysningerne er taget fra diverse magasiner, nettet m.m. Check derfor datoerne med udstillingsstedet.

Udstilling centreret om ægypternes tro på efterlivet, illustreret ved en samling af udvalgte genstande, primært fra Det ægyptiske Museum i Cairo, men også fra Luxormuseet og andre ægyptiske lokaliteter. Inkluderer desuden en fuld størrelse kopi af Tuthmoses IIIs gravkammer.

Udstillingen turnerer først i USA, hvor den skulle kunne ses i følgende rækkefølge:

Kimbell Art Museum, Fort Worth: 4. maj – 14. sept. 2003
The New Orleans Museum of Art: 19. okt. 2003 – 25. feb. 2004
Milwaukee Public Museum: 28. marts – 8. aug. 2004
The Denver Museum of Nature and Science: 12.sept. 2004 – 23. jan. 2005
Frist Center, Nashville: 11.juni – 9.okt. 2006
Portland Art Museum, Portland, Oregon: 5. nov. 2006-4. marts 2007
The Museum of Fine Arts, Houston: 2. sept. – 31. dec. 2007

Efter USA turneen er planen iflg. KMT at udstillingen kommer til Europa

(KMT 13/3 2002, 18-23; 15; www.nga.gov/press/2002/exhibitions/egypt/)

Udstilling åbnet i forbindelse med Cairo-museets 100 års fødselsdag. Her er der mulighed for at se genstande fra museets gemmer såvel som andre ægyptiske museer, bl.a. ting, som aldrig tidligere har været udstillet.

Det ægyptiske Museum, Cairo: 9. dec. 2002 – 9. dec. 2003

(beskrivelse af nogle af de udstillede genstande kan ses på www.guardians.net/hawass/articles/a_celebration_of_100_Years_of_the_Egyptian_Museum.htm Se endvidere artiklen og boganmeldelsen andetsteds i dette nummer).